Mødedato: 28.11.2017, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal

Godkendelse af fysisk helhedsplan (renoveringsprojekt) og kapitaltilførsel, Lejerbo, Høstgildevej, Amager Vest

Se alle bilag

Borgerrepræsentationen skal tage stilling til godkendelse af helhedsplan og kommunal støtte i form af en kapitaltilførsel til et renoveringsprojekt i en almen boligafdeling Høstgildevej, Amager Vest. En fysisk helhedsplan er en plan for renovering af en almen boligafdelings boliger og udearealer.

Tidligere beslutninger

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,

  1. at godkende den fysiske helhedsplan for den almene boligafdeling Lejerbo afd. 088-1 Høstgildevej, jf. bilag 1.
  2. at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at yde lån på 0,3 mio. kr. som kommunens andel af kapitaltilførsel til Lejerbo afd. 088-1 Høstgildevej, jf. bilag 2, under forudsætning af, at realkreditinstitut, Landsbyggefonden og boligorganisationen yder deres andel på 1,2 mio. kr. Udgiften afholdes på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Finansposter i 2017, jf. økonomiafsnittet.
  3. at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at godkende det endelige projekt og anskaffelsessum under forudsætning af, at der ikke er væsentlige afvigelser i forhold til det oplyste, jf. bilag 1 og 2.

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.

Problemstilling

Boligafdeling 088-1 Høstgildevejhar behov for ekstern støtte for at undgå et meget højt huslejeniveau i afdelingen.Teknik- og Miljøforvaltningen har derfor i august 2017 modtaget en helhedsplan (renoveringsprojekt) for boligafdelingen til godkendelse.

Helhedsplanen og den kommunale støtte i form af kommunalt lån til kapitaltilførsel skal godkendes af Borgerrepræsentationen. Lånet til kapitaltilførsel ydes fra den afsatte ramme til renoveringer i Budget 2013 (BR 4. oktober 2012) (A, B, F, I og Ø).

Løsning

Almene boligafdelinger kan søge Landsbyggefonden om renoveringsstøtte, jf. almenboliglovens § 91. Det er en forudsætning for Landsbyggefondens støtte, at boligorganisationen udarbejder en fysisk helhedsplan for renoveringsarbejderne, der skal godkendes af beboerne.Det er en forudsætning for Landsbyggefondens støtte, at kommunen anbefaler helhedsplanen.

Boligafdelingener opført i 1982 og består af165 familieboliger i rækkehuse. Ejendommen har et stort renoveringsbehov, da der ved opførslen af ejendommen er anvendt byggeteknisk dårlige løsninger, der har resulteret i skader på rørinstallationer og beton. Nogle af arbejderne er akutte, da ejendommen har vandskader.Følgende arbejder er omfattet af helhedsplanen:

  • Udskiftning af brugsvandsledninger
  • Renovering af facader
  • Renovering af badeværelser
  • Etablering af mekanisk ventilation
  • Udbedring af fugtskader i tag
  • Mindre opgradering af friarealer i forbindelse med de øvrige arbejder

Afdelingen har en relativ høj husleje på 1.051kr. pr. m2 om året eksklusiv forbrug svarende til 7.357 kr. om måneden for en bolig på 84 m2. Renoveringen koster 74,3 mio. kr. svarende til 450.334 kr. pr. bolig. Som følge af Landsbyggefondens udmålte ydelsestøtte og kapitaltilførslen, vil den fremtidige gennemsnitlige husleje efter renoveringen blive 1.086 kr. pr. m2 om året eksklusiv forbrug, hvilket svarer til 7.602 kr. om måneden for en bolig på 84 m2. Huslejen vil altså stige med 245 kr. pr. måned eksklusiv forbrug. Forvaltningen vurderer, at helhedsplanarbejderne er nødvendige, og at boligerne efter renoveringen vil hvile på et sundt driftsøkonomisk grundlag, der kan sikre udlejning i fremtiden.

Projektet er nærmere beskrevet i bilag 1.

Økonomi

Hvis kommunen godkender helhedsplanen, indebærer det, at kommunen også accepterer at medvirke økonomisk til projektets gennemførelse ved at yde lån til kapitaltilførsel, jf. almenboliglovens § 92. En kapitaltilførsel bidrager til at reducere huslejestigningen ved at finansiere dele af renoveringen eller løse andre økonomiske problemer i afdelingen, fx opsamlede driftsunderskud.

Det samlede kommunale bidrag til renoveringsprojekterne eren kapitaltilførsel (lån) på 0,3 mio.kr. Der er ikke behov for, at kommunen derudover stiller garanti for lån til renoveringsprojektet. Kommunens økonomiske medvirken i projektet er nærmere beskrevet i bilag 2.

Kommunens andel af kapitaltilførslen er et rente- og afdragsfrit lån, der tilbagebetales, når afdelingen skønnes at have mulighed herfor. Det kommunale lån på 0,3 mio. kr. finansieres af Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Finansposter, funktion 8.32.24.5 (Indskud i Landsbyggefonden) af de 50 mio. kr., der er afsat i Budget 2013 til renovering af almene boliger. Se også tabellen nedenfor: 

Tabel 1 Finansbevilling – frigivelse af midler

Udvalg

At-punkt

Aktivitet/projekt

Bevilling

(nr. og navn)

Funktion

Beløb i 1.000 kr.

År 2017

I alt

TMU

2.

Kapitaltilførsel til Lejerbo, afd. Høstgildevej

Finansposter

8.32.24.5

300

300

I alt

 

-

-

-

300

300

Der er disponeret i alt 41,7 mio. kr. af de i Budget 2013 afsatte renoveringsmidler (se også bilag 3). Med denne indstilling disponeres 0,3 mio. kr. Der er således i alt disponeret 42,0 mio. kr. De resterende midler på 8,0 mio. kr. vil blive disponeret efter godkendelse i Borgerrepræsentationen i 2018 og senere i forbindelse med andre renoveringsprojekter.

Videre proces

Når Borgerrepræsentationen har godkendt indstillingen, vil Teknik- og Miljøforvaltningen meddele støttetilsagn. De første byggearbejder forventes at kunne påbegyndes iforåret 2018.

Pernille Andersen

                                                           / Jan Heichelmann

Oversigt over politisk behandling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler

  1. at godkende den fysiske helhedsplan for den almene boligafdeling Lejerbo afd. 088-1 Høstgildevej, jf. bilag 1.
  2. at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at yde lån på 0,3 mio. kr. som kommunens andel af kapitaltilførsel til Lejerbo afd. 088-1 Høstgildevej, jf. bilag 2, under forudsætning af, at realkreditinstitut, Landsbyggefonden og boligorganisationen yder deres andel på 1,2 mio. kr. Udgiften afholdes på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Finansposter i 2017, jf. økonomiafsnittet.
  3. at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at godkende det endelige projekt og anskaffelsessum under forudsætning af, at der ikke er væsentlige afvigelser i forhold til det oplyste, jf. bilag 1 og 2.

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 6. november 2017 

Indstillingen blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Beslutning

Dagsordenspunkt 22: Godkendelse af fysisk helhedsplan (renoveringsprojekt) og kapitaltilførsel, Lejerbo, Høstgildevej, Amager Vest (2017-0323161)

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 28. november 2017

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Til top