Redegørelse for de økonomiske konsekvenser af DUT i sæson 2005/2006 for udvalgene i 2006-2009 og frem
Redegørelse for de økonomiske konsekvenser af DUT i sæson 2005/2006 for udvalgene i 2006-2009 og frem
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 28. november 2006
J.nr. ØU 422/2006
9. Redegørelse for de økonomiske konsekvenser af DUT i sæson 2005/2006 for udvalgene i 2006-2009 og frem
INDSTILLING OG BESLUTNING
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler:
1. At de samlede økonomiske konsekvenser af DUT for udvalgenes rammer i 2006-2009 fastsættes som vist i tabel 1 og indarbejdes i budgetterne, jf. herunder bilag 3 og 4:
Tabel 1: Korrektion af udvalgenes økonomiske
rammer som følge af DUT
1.000 kr., (2006-pl i 2006. 2007 pl. i
2007 og frem) |
2006 |
2007 |
2008 |
2009 |
Udvalg |
|
|
|
|
Økonomiudvalget |
-2.272 |
-4.242 |
-4.765 |
-4.963 |
Kultur- og Fritidsudvalget |
-207 |
-99 |
-95 |
-95 |
Børne- og Ungdomsudvalget |
2.896 |
7.797 |
11.597 |
16.095 |
Sundheds- og Omsorgsudvalget |
-1.431 |
-1.876 |
-1.857 |
-1.857 |
Socialudvalget* |
15.803 |
19.106 |
17.939 |
12.613 |
Teknik- og Miljøudvalget |
3.448 |
141 |
-60 |
488 |
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget |
-4.325 |
53.386 |
52.241 |
73.087 |
Hele
kommunen |
13.911 |
74.213 |
75.000 |
95.368 |
Statslig kompensation** |
14.773 |
70.448 |
74.828 |
56.293 |
Difference mellem den statslige
kompensation og udvalgenes faktiske kompensation*** |
862 |
-3.764 |
-172 |
-39.075 |
* Inklusiv kompensation vedr. produktionsskoler i 2006,
jf. BR 565/2006
** Eksklusiv kompensation vedr.
nedsat forældrebetaling, hvor BUU er blevet kompenseret ifm.
budget 2007, jf. BR 559/06.
Inklusiv kompensation givet over budgetgarantien i 2007-2009.
*** Et positivt tal betyder, at der er en mindreudgift og et negativt
tal, at der er en merudgift for
kommunen
2. At DUT-kompensationen i 2006 finansieres af Økonomiforvaltningens bevilling Finansposter, Forskydning i likvide aktiver, konto 8.05.5 (kassen). Midlerne tilføres kassen i forbindelse med midtvejsreguleringen af kommunens udligning og generelle tilskud.
3. At DUT-kompensationen i 2007 finansieres af den i budget 2007 afsatte DUT-pulje. For så vidt angår de 12,6 mio. kr., der vedrører sager som tæller med i serviceudgifterne, anvises der kassemæssig dækning på Økonomiudvalgets bevilling Fælles rammepuljer, konto 6.51.1. Der anvises kassemæssig dækning for det resterende beløb på 61 mio. kr. på Økonomiudvalgets bevilling, Finansposter, Forskydning i likvide aktiver, konto 8.05.5 (kassen), jf. BR 559/2006.
4. At korrektionerne i 2008 og 2009 og frem indarbejdes i indkaldelsescirkulæret i forbindelse med udmeldingen af udvalgenes budgetrammer for 2008, jf. ØU 25/2005.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 28. november 2006
Anbefalet.
Behandling: Til Borgerrepræsentationen
RESUME
Københavns Kommune indførte i 2005 en ny model for den interne DUT-proces i kommunen. Det skete på baggrund af, at Økonomiudvalget den 18. januar 2005 tog indstillingen "Redegørelse vedr. principper for DUT-kompensation til udvalgene" til efterretning (ØU 25/2005). De principper Økonomiudvalget hermed havde godkendt indebærer bl.a., at der hvert år skal udarbejdes en konkret indstilling til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen om alle DUT-sager. De større sager, hvor kommunens udgifter er større end 2 mio. kr., skal beskrives konkret med konkrete beregninger af de faktiske udgifts- eller indtægtsmæssige virkninger som følge af sagen. Udgangspunktet i disse større sager er, at de faktiske udgifts- eller indtægtsmæssige virkninger for Københavns Kommune anvendes i DUT-kompensationen til udvalgene. I de mindre sager, hvor Københavns Kommunes udgifter eller indtægter er mindre end 2 mio. kr., er princippet, at statens DUT-kompensation fordeles direkte videre til udvalgene. Fagudvalgene skal herudover høres i de større sager, inden de behandles i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
En samlet mer- eller
mindreudgift i budgetåret for kommunen som helhed som følge af den samlede
statslige DUT-regulering, skal fordeles på udvalgene i forbindelse med
budgetprocessen for det efterfølgende budgetår. Det indebærer, at en samlet
mer- eller mindreudgift for kommunen som følge af dette års DUT-regulering, viderefordeles
til udvalgene i budgetrammerne for 2008. Som fordelingsnøgle anvendes den
forholdsmæssige fordeling af prioriteringsrummet på udvalgene.
De samlede økonomiske konsekvenser af den statslige DUT-regulering fremgår af nedenstående tabel 1. Herunder fremgår Københavns Kommunes andel heraf samt, hvilken kompensation, der foreslås viderefordelt til udvalgene.
Tabel 1. Den samlede statslige
DUT-kompensation
1.000 kr., (2006-pl i 2006. 2007 pl. i
2007 og frem) |
2006 |
2007 |
2008 |
2009 |
Statslig DUT-kompensation af
kommunerne (inkl. kompensation over budgetgarantien og den amtslige
kompensation i 2006)* |
152.300 |
757.506 |
804.605 |
605.301 |
Københavns Kommunes andel af den
statslige kompensation |
14.773 |
70.448 |
74.828 |
56.293 |
Samlet kompensation af udvalgene |
13.911 |
74.213 |
75.000 |
95.368 |
Difference mellem den statslige
kompensation og udvalgenes faktiske kompensation* |
862 |
-3.764 |
-172 |
-39.075 |
* Et positivt tal betyder, at der er en mindreudgift og et negativt tal,
at der er en merudgift.
Københavns Kommune har i 2006 en mindreudgift som følge af DUT. I 2007 og frem har kommunen samlede merudgifter. Merudgifterne skyldes hovedsageligt, at den statslige kompensation i forbindelse med tre større sager er mindre end Københavns Kommunes faktiske udgifter. Det drejer sig om sagerne Danskuddannelse af voksne udlændinge, Finansieringsomlægning af uddannelse i revalideringsindsatsen samt Udvidelse af personkredsen for støtte- og kontaktpersonordningen mv. Merudgifterne i disse sager er på samlet 41,3 mio. kr. i 2007-2009. Årsagen til at differencen i 2007 og 2008 er væsentligt mindre end i 2009 og frem er, at Københavns Kommune har mindreudgifter i forbindelse med andre sager i disse år.
De samlede merudgifter i 2008 og frem fordeles på udvalgene med udgangspunkt i fordelingen af prioriteringsrummet i forbindelse med budget 2008.
Indstillingen har været udsendt
til høring i fagudvalgene med henblik på bemærkninger i de større sager. Fagudvalgene
er grundlæggende enige i Økonomiforvaltningens indstillede DUT-korrektioner.
På Socialudvalgets område er der dog uenighed om en enkelt sag vedrørende Lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Anbringelsesreformen). Der er tale om en efterreguleringssag i forhold til en DUT-sag på sidste års Lov og Cirkulæreprogam, men Socialudvalget anser fortsat den økonomiske kompensation for 2009 for at være utilstrækkelig.
I år er der alene tale om en teknisk efterregulering i forhold til den pågældende DUT-sag for 2009. Økonomiforvaltningen er derfor af den opfattelse, at sagen blev endeligt afklaret med sidste års DUT-sag, idet forudsætningerne i forbindelse med sagen ikke har ændret sig.