Mødedato: 28.11.2006, kl. 15:15

Genopretningsplan for Børne- og Ungdomsforvaltningen (Børne- og Ungdomsudvalget)

Genopretningsplan for Børne- og Ungdomsforvaltningen (Børne- og Ungdomsudvalget)

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 28. november 2006

 

 


J.nr. ØU 421/2006

 

8. Genopretningsplan for Børne- og Ungdomsforvaltningen (Børne- og Ungdomsudvalget)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

 

at      de fremlagte forslag til initiativer i det samlede forandringsprogram for Børne- og Ungdomsforvaltningen godkendes

 

at      udvalget indstiller til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, at initiativerne i den økonomiske genopretningsplan om at skabe økonomisk balance og gennemsigtig økonomistyring i Børne- og Ungdomsforvaltningen, herunder  kravene til redegørelser og dokumentation i genopretningen, godkendes

 

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 25. oktober 2006

Indstillingen blev tiltrådt med bemærkning om, at de opsparede midler institutioner ikke må anvende i 2006 som følge af den kommunale vækstramme, kan anvendes i 2007.

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

 

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

 

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det forudsættes, at Børne- og Ungdomsforvaltningen i den første månedlige rapportering til Økonomiudvalget i januar 2007 beskriver de konkrete initiativer der skal gennemføres i de kommende år for at opnå balance i udvalgets økonomi, herunder de forventede besparelser ved hvert initiativ for at dokumentere at der herved opnås balance i udvalgets økonomi."

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 28. november 2006

Anbefalet.

 

 

Behandling: Til Borgerrepræsentationen

 

 

RESUME

I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2007 er det vedtaget, at der skal gennemføres et samlet forandringsprogram for Børne- og Ungdomsforvaltningen.

Forandringsprogrammet består af fire udvalgte hovedområder/delprogrammer:

  • Faglighed For Alle
  • Økonomisk balance   (økonomisk genopretning)
  • Økonomistyring         (økonomisk genopretning)
  • Organisation

 

Forvaltningen indstiller, at de fremlagte forslag til initiativer i det samlede forandringsprogram for Børne- og Ungdomsforvaltningen godkendes. Det indstilles desuden til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen i overensstemmelse med vedtagelsen i budget 2007, at initiativerne i den økonomiske genopretningsplan om at skabe økonomisk balance og gennemsigtig økonomistyring i Børne- og Ungdomsforvaltningen godkendes.


 

Til top