Budgetkorrektion som følge af den nye huslejemodel (Kultur- og Fritidsudvalget)
Budgetkorrektion som følge af den nye huslejemodel (Kultur- og Fritidsudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 28. november 2006
J.nr. ØU 417/2006
3. Budgetkorrektion som følge af den nye huslejemodel (Kultur- og Fritidsudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at Borgerrepræsentationen godkender, at udvalgenes budgetter for 2006 korrigeres således, at der er overensstemmelse mellem udvalgenes budgetter til husleje efter den nye huslejemodel og de beløb som udvalgene vil blive opkrævet. Korrektionerne til de enkelte udvalgs budgetter for 2006 fremgår af indstillingens tabel 1.
at Borgerrepræsentationen godkender, at udvalgenes budgetter for 2007 og frem ligeledes korrigeres, således at der er overensstemmelse mellem udvalgenes budgetter til husleje efter den nye huslejemodel og de beløb som udvalgene vil blive opkrævet. Korrektionerne til de enkelte udvalgs budgetter for 2007 og frem fremgår af tabel 1.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 26. oktober 2006
På mødet omdelte forvaltningen en revideret indstilling. Konkret drejer det sig om taloplysningerne i tabel 1, der er korrigeret i overensstemmelse med den gennemførte høring af de øvrige forvaltninger. Denne reviderede indstilling lægges til grund for sagens videre behandling.
Indstillingen blev tiltrådt.
Økonomiforvaltningen
indstiller:
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget anbefaler, at de i bilag 1 anførte ændringer godkendes, og at udvalgenes høringssvar i bilag 2 tages til efterretning. Desuden henvises til Økonomiforvaltningens notat.
Økonomiudvalget har ikke yderligere bemærkninger til sagens gennemførelse, idet det forudsættes, at evt. merudgifter til husleje afholdes i overensstemmelse med tidligere beslutninger vedr. etablering af Københavns Ejendomme (BR 619/05, BR 559/05) samt indstillingerne vedr. Masterplan og borgerindgange (BR 387/06, BR 303/05) således, at budgetkorrektionen som følge af ny huslejemodel er udgiftsneutral for kommunen."
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 28. november 2006
Anbefalet med bemærkning om,
at den nærmere fordeling på bevillinger og funktioner foreligger ved
Borgerrepræsentationens behandling af indstillingen.
Behandling: Til Borgerrepræsentationen.
RESUME
Forvaltningerne modtog i forbindelse med vedtagelsen af budget 2006 en foreløbig budgetkompensation, som følge af indførelsen af den nye huslejemodel for kommunale lejere i kommunale ejendomme.
Budgetkorrektionen blev beregnet
på daværende tilgængeligt materiale. Der foreligger nu et mere fyldestgørende
datagrundlag. Derfor indstilles en ny budgetkorrektion, der kompenserer forvaltningerne for den øgede
huslejeudgift, som følge af den nye huslejemodel.
Indførelsen af den nye huslejemodel er samlet set udgiftsneutral for
kommunen, idet Købehavns Ejendomme tildeles en modsvarende indtægtsbevilling.