Nørrebro cykelrute etape 7, Valby (Teknik- og Miljøudvalget)
Nørrebro cykelrute etape 7, Valby (Teknik- og Miljøudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 28. november 2006
J.nr. ØU 429/2006
29. Nørrebro cykelrute etape 7, Valby (Teknik- og Miljøudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler
at Nørrebro cykelrute på strækningen fra Valby Langgade - kommunegrænsen til Frederiksberg anlægges som beskrevet i nærværende indstilling
at der gives en anlægsbevilling på 3,7 mio. kr. på Vej & Parks anlægsramme konto 2.22.3 (Vejanlæg) i 2007
at der etableres signalreguleret krydsning ved
cykerutens udmunding i Valby Langgade og videreførelse ad Søndre Allé
at der gives en tillægsbevilling på 1,8 mio. kr. på Vej & Parks anlægsramme konto 2.22.3 (Vejanlæg) i 2007 til etablering af det signalregulerede kryds
at der til drift af arealet afsættes i alt 130.000 kr. af den i budgetforliget 2006 afsatte "Pulje til merudgifter ved nye byområder" på 5,0 mio. kr.
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 8. november 2006
Anbefalet.
Økonomiforvaltningen
indstiller:
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet Økonomiudvalget forudsætter, at evt. merudgifter, herunder driftsudgifter, som følge af sagen finansieres indenfor Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme."
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 28. november 2006
Anbefalet.
Behandling: Til Borgerrepræsentationen.
RESUME
Nørrebro Cykelrute er nu
anlagt/under anlæg på strækningen fra Lersø Park Allé til Frederiksberg
Kommunes grænse til Valby. Anlæg af strækningen fra kommunegrænsen til Valby
Langgade kan nu etableres, efter at tankstationen og remisebygning på arealet
er nedrevet og grunden opryddet.
Denne etape af cykelruten
foreslås udformet som den øvrige del af cykelruten med adskilt cykel- og
gangsti i et grønt tracé. Arealet åbner sig op ud mod Valby Langgade og her foreslås
der indrettet en plads med aktivitetsmuligheder og en skulptur. Arealet indrettes
så tilgængelighed for alle tilgodeses. Desuden indrettes pladsen således at den
gående og cyklende trafik ikke blandes.
Cykelruten krydser Valby
Langgade på en strækning, hvor der i dag sker mange uheld med personskader.
Derfor foreslås projektet udvidet med etablering af signalreguleret krydsning,
således at trafiksikkerheden på Valby Langgade forbedres samtidig med, at den
fremtidige krydsende cykeltrafik sikres. På dette sted har der tidligere fundet
en dødsulykke sted med en otteårig pige som blev kørt ned da hun forsøgte at
krydse vejen ved det eksisterende støttepunkt.
Cykel- og gangstien placeres
i et samlet tracé gennem arealet. Ved Valby Langgade, hvor arealet åbner op,
foreslås etableret en opholds- og aktivitetsplads.
Cykelruteprojektet foreslås
finansieret over Vej & Parks Anlægsramme med 3,7 mio. kr. Godkendes
forvaltningens forslag om samtidig hermed at etablere signalreguleret krydsning
på Valby Langgade foreslås der givet en samlet anlægsbevilling på 5,5 mio. kr.
til gennemførelse af begge projekter, på Konto 2.22.3 Vejanlæg.