Mødedato: 28.11.2006, kl. 15:15

Området Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade og Kvæsthusbroen - (Behandles under eet med ØU 416/2006) - (Teknik- og Miljøudvalget)

Området Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade og Kvæsthusbroen - (Behandles under eet med ØU 416/2006) - (Teknik- og Miljøudvalget)

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 28. november 2006

 

 


J.nr. ØU 442/2006

 

2. Området Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade og Kvæsthusbroen - (Behandles under eet med ØU 416/2006) - (Teknik- og Miljøudvalget)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Teknik og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at det i nærværende indstilling beskr evne program danner grundlag for den videre projektudvikling af Kvæsthusbroen,

at Københavns Kommune med udgangspunkt i ovennævnte programudkast igangsætter projektudvikling af det i nærværende indstilling viste etape 1 (selve ankomstområdet til det nye Skuespilhus),

at Teknik og Miljøforvaltningen i samarbejde med Økonomiforvaltningen bemyndiges til at indlede forhandlinger med Kulturministeriet om kommunalt køb/overtagelse af de i nærværende indstilling viste arealer på Kvæsthusbroen og Sankt Annæ Plads,

at Teknik og Miljøforvaltningen i samarbejde med Økonomiforvaltningen bemyndiges til at indlede forhandlinger med KE Afløb A/S om køb/overtagelse af det i nærværende indstilling viste areal ved bunden af Kvæsthusgraven på Sankt Annæ Plads,

at forvaltningen i samarbejde med Kulturministeriet tager kontakt til potentielle sponsorer om finansiering og realisering af ovennævnte program for Kvæsthusbroen, og

at der gives en anlægsbevilling på 1 mio. kr. på Vej & Park anlægsramme (2.22.3 Vejanlæg) til færdiggørelse af ovennævnte program og udarbejdelse af udbudsgrundlag for anlæg af udenomsarealerne til det nye skuespilhus (etape 1).

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 8. november 2006

Anbefalet

 

Økonomiforvaltningen indstiller:

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Sagen omhandler en anlægsbevilling indenfor Vej & Parks rådighedsramme på anlægsområdet. Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet Økonomiudvalget forudsætter, at evt. merudgifter, herunder driftsudgifter, som følge af sagen finansieres indenfor Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme."

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 28. november 2006

Økonomiforvaltningen havde forinden mødet udsendt følgende ændringsforslag til indstillingen:

"Indstillingen sendes til fornyet behandling i Teknik- og Miljøudvalget og indgår i behandling af den fremtidige løsning vedrørende trafik betjening af Operaen.

Teknik- og Miljøforvaltningen anmodes om at sørge for, at der etableres en fornuftig, midlertidig og simpel adgangsvej gennem byggeområdet til skuespilhuset, således at denne er etableret ved åbningen af skuespilhuset i februar 2008. Det skal bemærkes, at den gennemførte udformning af området ved arkitekterne Juul og Frost, som vandt, ikke kan besluttes nu, da Realdania Fonden ikke har tilkendegivet hvilken arkitektonisk udformning deres tilbud er baseret på. Det er derfor ikke muligt, at tilvejebringe en permanent løsning for adgangsforholdene inden skuespilhusets åbning.

I forbindelse med Økonomiforvaltningens samt Teknik- og Miljøforvaltningens fortsatte drøftelser med Realdania Fonden om konkretisering af Fondens projektforslag skal forvaltningerne sikre, at udvalgene orienteres, når der foreligger nye oplysninger i sagen."

 

Indstillingen med det stillede ændringsforslag blev anbefalet.

 

 

Behandling: Til Borgerrepræsentationen.

 

 

RESUME

Teknik og Miljøforvaltningen foreslår, at det i nærværende indstilling beskrevne program for udformning af området Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade og Kvæsthusbroen danner grundlag for den videre projektudvikling af området, herunder at der med udgangspunkt i dette program igangsættes projektudvikling af selve ankomstområdet til det nye skuespilhus (kaldet etape 1; jf. bilag 2).

Programmet er udarbejdet af Juul & Frost Arkitekter og angiver retningslinierne for en fremtidig disponering af arealerne således at området omkring skuespilhuset betragtes som et sammenhængende område. Programmets disponeringer indebærer, at selve molen skal udvikles som et sammenhængende rekreativt område (etape 2), og at Sankt Annæ Plads og Kvæsthusgade primært skal fungere som adgangsarealer til skuespilhuset (etape 1). 

Herudover foreslås det, at Teknik og Miljøforvaltningen i samarbejde med Økonomiforvaltningen bemyndiges til at indlede forhandlinger med Kulturministeriet om kommunalt køb/overtagelse af de i nærværende indstilling viste arealer på Kvæsthusbroen og Sankt Annæ Plads, samt med KE Afløb A/S om køb/overtagelse af det i nærværende indstilling viste areal ved bunden af Kvæsthusgraven på Sankt Annæ Plads. Arealerne forudsættes købt/overtaget for et symbolsk beløb, idet kommunen samtidig påtager sig udgifterne til den fremtidige drift.

På Vej & Parks anlægsramme er der reserveret et beløb på 20 mio. kr. i 2007 til etablering af udenomsarealer til det nye skuespilhus. Dette beløb vurderes ikke at være tilstrækkeligt til at finansiere anlæg af hele området Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade og Kvæsthusbroen. På den baggrund foreslås det, at forvaltningen tager kontakt til potentielle sponsorer om finansiering og realisering af det videre arbejde med etape 2 (jf. bilag 2) af anlægsarbejderne i området.

Endelig foreslås det, at der gives en anlægsbevilling på 1 mio. kr. på Vej & Park anlægsramme (2.22.3 Vejanlæg) i 2006 til færdiggørelse af ovennævnte program og udarbejdelse af udbudsgrundlag for anlæg af udenomsarealerne til det nye skuespilhus (etape 1).

Forvaltningen ser det som en forudsætning for anbefaling af nærværende indstilling, at indstillingen om "Operaforliget" ligeledes tiltrædes; uanset at såvel etablering af et parkeringsanlæg som en forbindelse over havnen - over, under eller på vandet - vil kunne realiseres indenfor rammerne af det foreliggende program.

Forvaltningen planlægger - såfremt nærværende indstilling godkendes - at tilknytte Juul & Frost Arkitekter som bygherrerådgivere. Forvaltningen vil herefter igangsætte realiseringen af etape 1 (trafikanlæg) og sideløbende hermed afdække mulighederne for finansiering af etape 2 (molen); jf. ovenstående. Såfremt finansiering kan findes vil forvaltningen udskrive en konkurrence om etape 2 (molen). Konkurrencens grundlag vil være programmet udarbejdet af Juul & Frost.

Forvaltningen vil ligeledes igang sætte en borgerproces om etape 1 og efterfølgende om etape 2. Borgerprocessen om etape 2 baseres på de retningslinier som Juul & Frost angiver i programmet. Forvaltningen vil - for så vidt angår borgerprocessen, som knytter sig til udformning og anvendelsen af ankomstområdet - foreslå, at der inviteres til borgermøde og dialog om udformningen af dette (etape 1).

Forvaltningen vil i en særskilt indstilling redegøre for finansieringsgrundlaget for etape 2, såfremt dette kan findes og samtidig præsentere grundlag for udskrivelse af en konkurrence. Konkurrencens vinderforslag vil ligeledes blive forelagt udvalget.


 

Til top