Ombygning af Johannesgården til 72 ældreboliger med tilhørende serviceareal (plejeboliger) (Teknik- og Miljøudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget)
Ombygning af Johannesgården til 72 ældreboliger med tilhørende serviceareal (plejeboliger) (Teknik- og Miljøudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 28. november 2006
J.nr. ØU 435/2006
16. Ombygning af Johannesgården til 72 ældreboliger med tilhørende serviceareal (plejeboliger) (Teknik- og Miljøudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget)
INDSTILLING OG BES LUTNING
Under forudsætning af, at indstilling om lokalplanforslaget for bebyggelsen godkendes, indstiller Teknik- og Miljøforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, at Teknik- og Miljøudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at godkende projekt for ombygning af Johannesgården til 72 almene ældreboliger med tilhørende servicearealer,
at bemyndige Teknik- og Miljøudvalget til at meddele tilsagn om kommunal støtte i form af garanti for realkreditlån og kommunal grundkapital på 7 pct. af anskaffelsessummen for ældreboligerne. Der anvises kassemæssig dækning af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen på funktion 8.24.5 (indskud i Landsbyggefonden),
at bemyndige Teknik- og Miljøudvalget til på statens vegne at give tilsagn om engangstilskud på 40.000 kr. pr. bolig til servicearealerne,
at bemyndige Teknik- og Miljøudvalget til at meddele kommunal garanti på op til 100 % for realkreditlån til servicearealerne,
at der gives en kapitalbevilling på 4.900.000 kr. (ekskl. moms) til Sundheds- og Omsorgsudvalget til montering af servicearealerne, og
at bemyndige Teknik- og Miljøudvalget til at godkende det endelige projekt og anskaffelsessummen, alt under forudsætning af, at der ikke er væsentlige afvigelser i forhold til det foreliggende.
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 8. november 2006
Anbefalet
Sundheds- og
Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 9. november 2006
Udvalget anbefalede indstillingen.
Økonomiforvaltningen
indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende
sag søges gennemført i den foreliggende form idet det forudsættes, at
eventuelle merudgifter afholdes indenfor Sundheds- og Omsorgsudvalgets egen ramme.
Økonomiforvaltningen vil forelægge en indstilling vedrørende tillægskøbssum til
ØU og BR primo
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 28. november 2006
Anbefalet.
Behandling: Til Borgerrepræsentationen.
RESUME
Johannesgården, som er opført i 1966 og indeholder 61 1-værelses boliger, foreslås ombygget til 72 2-rums boliger med tilhørende servicearealer i en genopført bygning, hvor kun kælderen genanvendes. Bebyggelsen udskilles i 2 selvstændige ejerlejligheder, og servicearealet udlejes til Københavns Kommune, som afholder udgifterne til montering af lokalerne.
De 72 boliger
og tilhørende servicearealer med et samlet areal på
Projektets anskaffelsessum er anslået til 133.430.000 kr., fordelt med 103.265.000 på boligdelen og 30.165.000 kr. for servicearealerne, svarende til henholdsvis 20.820 kr./m2 og 13.830 kr./m2. I anskaffelsessummen indgår grundværdien af ejendommen matr. nr. 3391 Brønshøj med de afholdte og kalkulerede udgifter til indfrielse af realkreditbelåning og anden gæld samt tillægskøbesum for en mindre udbygning i gårdrummet. Ejendommen er nu frikøbt for tilbagekøb og deklarationen herom aflyst fra tingbogen.
Ombygningen af ældreboligerne finansieres med kommunal grundkapital på 7 pct. af anskaffelsessummen, beboerindskud på 2 pct. samt 91 pct. realkreditlån med kommunegaranti for den del af lånet, der får sikkerhed udover 65 pct. af værdien. Grundkapitallånet andrager ca. 7.229.000 kr., som afholdes af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen på funktion 8.24.5 (indskud i Landsbyggefonden).
Servicearealerne finansieres med realkreditlån med kommunal garanti for op til 100 pct. Staten yder tilskud til etableringen af servicearealerne på 40.000 kr. pr. boligenhed, som servicearealet skal betjene, eller 2.880.000 kr.
Montering af servicearealerne, herunder EDB og nødvendige hjælpemidler, anslås at beløbe sig til 68.000 kr. pr. bolig, eller i alt 4.900.000 kr., hvortil der søges kapitalbevilling til Sundheds- og Omsorgsudvalget.
Den årlige boligudgift i de nye
boliger anslås at andrage ca. 6.950 kr. pr. måned for
Godkendes projektet ikke inden udgangen af 2006, vil det betyde, at det kommunale grundkapitallån fordobles fra 7 % til 14 % af anskaffelsessummen.