Servicestrategi for Københavns Kommune 2006-2009
Servicestrategi for Københavns Kommune 2006-2009
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 28. november 2006
J.nr. ØU 423/2006
10. Servicestrategi for Københavns Kommune 2006-2009
INDSTILLING OG BESLUTNING< /u>
Økonomiforvaltningen
indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler Borgerrepræsentationen
at tiltræde vedlagte
Servicestrategi for Københavns Kommune 2006-2009 med baggrund i vedtaget budget
2007
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 28. november 2006
Anbefalet
Behandling: til Borgerrepræsentationen
RESUME
Folketinget vedtog i 2002 en ændring af den kommunale styrelseslov, som
betyder, at kommunerne skal udarbejde en servicestrategi, samt at private har
ret til at afgive og få bedømt tilbud om at udføre kommunale opgaver
(udfordringsretten). Formålet med servicestrategien er at skabe en ramme for
Borgerrepræsentationens arbejde med udviklingen af kvaliteten og effektiviteten
af den kommunale opgavevaretagelse.
Formålet med en servicestrategi er dermed at give et overblik over kommunalbestyrelsens arbejde med at gøre opgavevaretagelsen bedre og billigere.
Dette overblik opnås ved, at kommunalbestyrelsen i servicestrategien gør rede for, hvilke områder kommunalbestyrelsen vil have fokus på i de kommende års arbejde med kvalitets- og effektivitetsudvikling, og hvilke initiativer den vil tage i anvendelse i dette arbejde.
Servicestrategien indeholder fire obligatoriske elementer:
- Indsatsområder
- Områder der påtænkes
udbudt
- Tids- og arbejdsplan
for servicestrategien
- Udbudspolitik
Servicestrategien for Københavns Kommune er udarbejdet på baggrund af vedtaget budget 2007 samt de ved budgetvedtagelsen besluttede hensigtserklæringer.
Efter bestemmelsen i § 62 kan kommunalbestyrelsen selv beslutte, hvorledes den vil gøre kommunens servicestrategi, herunder udbudspolitikken, tilgængelig for kommunens beboere, og hvordan den i øvrigt skal indgå i kommunalbestyrelsens dialog med borgerne.
Servicestrategien skal offentliggøres efter vedtagelsen.
Kommunen skal udarbejde en opfølgningsredegørelse som en evaluering af servicestrategien. Opfølgningsredegørelsen skal indeholde en beskrivelse af, hvordan det er gået i forhold til de indsatsområder og påtænkte udbud, der er fastlagt i servicestrategien samt øvrige udbud.