Københavns Madhus
Københavns Madhus
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 28. november 2006
J.nr. ØU 419/2006
4. Københavns Madhus
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen
- At Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen godkender, at Økonomiforvaltningen etablerer Københavns Madhus som beskrevet i denne indstilling med henblik på indvielse af Københavns Madhus pr. 1. januar 2007 og at udgifterne til etablering og drift af Københavns Madhus i 2007-09 afholdes indenfor Økonomiudvalgets ramme.
- &n bsp; At Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen tager høringsnotatet vedrørende Københavns Madhus til efterretning
Økonomiforvaltningen
indstiller til Borgerrepræsentationen
- At Borgerrepræsentationen udpeger de fire kommunalt udpegede medlemmer til bestyrelsen jf. vedtægternes paragraf 4
RESUME
I forbindelse med juni måneds projekt i "180 grader på 180 dage" om etableringen af Københavns Madhus, fremlægges hermed i samarbejde med Sundhedsforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen, forslag om etablering af Københavns Madhus til at fremme kvaliteten af de måltider, som kommunen serverer eller på anden måde er ansvarlig for. Københavns Madhus foreslås etableret som en selvejende institution i den Hvide Kødby foreløbig for 4 år.
Forslaget skal ses som et led i Folkesundhedsprogrammet og i
omlægningen til økologisk drift, og det vil blive fulgt op af initiativer
internt på Rådhuset om café Verdensuret og Rådhuskantinen.
Indstillingen beskriver rammerne for etableringen af et Københavns Madhus under 3 hovedoverskrifter:
1. Indhold/aktiviteter i Københavns Madhus
2. Organisering af Københavns Madhus
3. Lokalisering af Københavns Madhus
Forslaget har været i både intern og ekstern høring. Et høringsnotat, som opsummerer de indkomne høringssvar er vedlagt som bilag. (bilag 1)
SAGSBESKRIVELSE
Hvorfor
skal vi have et madhus i Københavns Kommune?
I Københavns
Kommune serverer vi hver dag omkring 40.000 måltider for vores borgere. Det er
alle aldersgrupper, som hver dag spiser mad, som er tilberedt og/eller serveret
af en af de kommunale institutioner.
Måltiderne laves og tilberedes på de
kommunale køkkener, som spænder fra storkøkkener til små institutionskøkkener i
en daginstitution. En del af produktionen er også bortforpagtet eller
udliciteret til eksterne producenter.
Et stort antal ansatte i samtlige
forvaltninger i Københavns Kommune arbejder med måltidsproduktion. I
Sundhedsforvaltningen, som er den største måltidsproducent i kommunen, arbejder
300 ansatte på fuld tid med at tilberede måltider. Hertil kommer et ikke
ubetydeligt antal ansatte, som arbejder med anretning og servering.
Det anslås ud fra forvaltningernes
oplysninger, at kommunen årligt anvender 190 millioner kroner alene på indkøb
af råvarer, hvortil kommer udgifter til personale, distribution med videre.
Måltidsproduktion er derfor et betydeligt område både hvad angår forbrug af
personaleressourcer og indkøb.
Måltiderne har en stor betydning for
befolkningens sundhedstilstand og fysiske velbefindende. Det er derfor i
kommunens interesse at gøre dette område til genstand for en særlig indsats.
I relation til kosten står vi
i København overfor to hovedudfordringer: undervægt og overvægt. Undervægt er
et stort problem blandt kommunens ældre. Blandt de ældre, som er afhængige af
den offentlige kost, er der alt for mange undervægtige. Omkring 30% af de ældre
i hjemmeplejen og 60 % af de ældre på plejehjem er undervægtige. For resten af
befolkningen er overvægten det største problem. Antallet af overvægtige børn i
Danmark er tredoblet over de sidste 30 år.
Det er vigtigt, at maden er sund
for de borgere, som skal spise den. Hvad enten det drejer sig om skolebørn, som
er overvægtige og derfor har brug for at få færre kalorier og mere grønt, eller
ældre i hjemmeplejen eller på plejehjem, hvor det store problem er undervægt.
Københavns Madhus skal være
en katalysator for arbejdet på dette område ved at være med til at bygge bro og
formidle viden og erfaring – både mellem de enkelte institutioner, mellem
forvaltningerne og ud over kommunens grænser. Madhuset skal skabe nye
samarbejder på tværs og på den måde være med til at understøtte det arbejde og
den udvikling, som allerede er i gang.
Madhuset kan for at
understøtte sit arbejde vælge at indgå mere faste strategiske samarbejder med
eksterne parter som for eksempel uddannelses- og forskningsinstitutioner. Denne
type samarbejder kan være af mere eller mindre permanent karakter og kan have
til formål at udbygge madhusets aktiviteter, skaffe yderligere økonomiske
midler til huset eller lignende.
Madhusets mission
Københavns Madhus skal bidrage til at højne
kvaliteten af de måltider, som Københavns Kommune og de deltagende
omegnskommuner har politisk ansvar for og/eller indflydelse på.
Det er de måltider, som kommunen tilbyder til
daglig i skoler, børnehaver, vuggestuer, på plejehjem, i kantiner på kommunale
virksomheder, i idrætsan
læg, hos hjemmeboende ældre mm.
Madhuset skal bidrage til at løfte
måltidernes kvalitet i alle væsentlige henseender. Det kan f.eks. være mht.
måltidernes smag og øvrige æstetik, råvarernes kvalitet – herunder økologi,
deres energi- og næringsindhold, variation og oplevelsesværdi samt de fysiske
og sociale rammer for måltidernes indtagelse.
De konkrete resultater for brugerne skal
skabes gennem samarbejde mellem Madhuset og de primære kommunale interessenter
(fagforvaltninger og institutioner), som arbejder aktivt med området. Her vil
Madhuset være forpligtet til at indgå i en dialog med forvaltningerne, hvor man
bl.a. tager udgangspunkt i forvaltningernes behov. Om vendt vil forvaltningerne
også være forpligtet til at indgå i et samarbejde med Københavns Madhus.
Madhuset skal fungere som udviklingspartner
for myndigheder og udøvere på området ved at sætte fokus på områdets mange
udfordringer, tage initiativ til udviklingsprojekter, udbrede best practice,
tilbyde rådgivning samt øge den offentlige og politisk interesse for området.
Københavns Madhus skal være et åbent og
aktivt hus, som også har tilbud og aktiviteter, som retter sig mod relevante
borger-grupper.
Madhusets aktiviteter
Københavns Madhus vil få 4 centrale arbejdsopgaver:
1. Skabelse af et videnscenter for kommunal
madproduktion og servering.
·
Denne
opgave handler om at samle, systematisere og gøre den nyeste viden om
fødevareområdet tilgængelig for de mange brugere i institutioner og
forvaltninger. Københavns Madhus skal også arbejde for at fremme vidensdelingen
på tværs af forvaltningerne.
·
På
uddannelses- og forskningsområdet skal madhuset følge forskningsprojekter, være
i dialog med uddannelsesinstitutioner og andre videnscentre.
·
Københavns
Madhus skal være en aktiv deltager i både nationale og internationale netværk
om måltidsproduktion og servering.
2. Udviklingsarbejde i de kommunale køkkener og
måltidsproducenter
·
Københavns
Madhus skal tage aktivt del i udviklingsprojekter for lokale institutioner og
køkkener. Det kan være i form af undervisning, formidling og demonstration af
nye metoder, men det kan også være konkret rådgivning af ledelse og
medarbejdere og bistand i konkrete udviklingsprojekter. I dette arbejde skal
Madhuset bygge videre på erfaringerne med bl.a. Folkesundhedsprogrammet og
omlægningen til økologisk drift.
3. Udvikling og implementering af en rating-ordning
for kommunale køkkener og måltider, hvor de bedste offentliggøres af Madhuset.
·
For at
kunne have et mere entydigt billede af kvaliteten af de offentlige måltider
skal Københavns Madhus i løbet af sit første år udvikle en metode til at
bedømme/vurdere den samlede kvalitet af måltider i kommunen med særlig
fremhævelse af de gode eksempler f.eks. via en diplomordning. Denne metode skal
udvikles i et samspil med de relevante forvaltninger.
4. Samarbejde med eksterne leverandører og
interessenter for at forbedre kvaliteten af de ko
mmunale måltider for at skabe
intelligent mad – både hvad angår ernæring, logistik, omgivelser mv.
·
Måltidsproduktion
foregår ikke bare i de kommunale køkkener – en stor del af arbejdet for at
forbedre kvaliteten ligger i at udvikle nye metoder og produktionsformer. Det
kan være brug af ny teknologi i forhold til logistik og distribution,
brugerdreven innovation, udvikling af nye emballagetyper etc. Her vil det være
en mulighed at anvende sig af eksisterende forsknings- og innovationsnetværk
bl.a. i Øresundsregionen.
·
Københavns Madhus skal derudover samarbejde
med nærliggende private og kommunale institutioner bl.a. indenfor
børne-kulturområdet.
Det er meget forskellige grupper, som hver dag spiser måltider, som er tilberedt af Københavns kommune, og der knytter sig helt konkrete problemer/udfordringer til de enkelte grupper. I hovedtræk kan man dele målgrupperne op i en række undergrupper med hver deres særlige behov:
·
Mad til
mindre børn (i dagpleje og daginstitutioner)
De gode madvaner grundlægges i de tidligere leveår, så derfor står sund kost højt på dagsordenen for arbejdet med de mindre børn. Der er i dag ca. 30.000 børn i daginstitutioner. Hertil kommer 1100 dagplejepladser. I de fleste vuggestuer og dagplejer serveres der mad for børnene, men når børnene kommer i børnehave, så er madpakkerne typisk det dominerende. I forhold til denne gruppe er den centrale udfordring at få grundlagt gode kostvaner i de tidlige leveår for at forebygge senere overvægt
·
Mad til
skolebørn
I dag spiser ca. 4000 børn mad, som sælges af Københavns Kommune ud af de ca. 30.000 skolebørn i kommunen. 51 ud af kommunens 63 folkeskoler og specialskoler tilbyder skolemad. Også for skolebørn er overvægt den centrale udfordring, når det gælder kosten. Her er der potentialer i at benytte madens betydning som social eller kulturel faktor bl.a. til integrationsfremmende formål f.eks. i forbindelse med tilbud om heldagsskole m.v.
· Mad til voksne (kantiner, kulturhuse og døgninstitutioner)
Københavns Kommune serverer dagligt en lang række måltider i personalekantiner, hvor hver forvaltning driver sine egne kantiner. Måltidets kvalitet er en væsentlig komponent i en god og konkurrencedygtig personalepolitik og har en stor betydning for de ansattes sundhedstilstand. Her vil der også kunne være konkrete initiativer som for eksempel café Verdensuret og kantinen på Rådhuset.
Københavns Kommune driver også en række institutioner for psykisk syge, væresteder og lignende. Her er det også en særlig opgave at sikre kvalitet og ernæringsværdi for nogle af de svageste borgere i kommunen.
·
Idrætsanlæg
mv.
Det meste af café og kantinedriften i de kommunale idrætsanlæg er fortsat forpagtet ud eller varetages af frivillige. Betydningen af motion og kost for sundhed er veldokumenteret. Alligevel serverer mange caféer og kiosker i idrætsanlæg stadig usund mad. Teknik og Miljøforvaltningens arbejde med omstilling til økologisk drift vil være et vigtigt element i dette arbejde.
·
Mad til
ældre
Omkring 10.000 ældre får hver dag serveret et eller flere måltider af kommunen. For denne gruppe er det især undervægt, som er et problem. Måltidet er et af dagens højdepunkter og helt afgørende for den ældres livskvalitet og sundhed.
De kommunale måltider fremstilles i kommunale
køkkener, som kan være storkøkkener eller små enheder i den enkelte
institution. Madhuset skal i sit arbejde formå at spænde mellem disse meget
forskellige enheder og også trække på eksterne kræfter i dette arbejde i lighed
med forvaltningens igangværende samarbejde med kokken Bo Jacobsen.
De vigtigste målgrupper for madhusets arbejde
er de folk, som professionelt arbejder med tilberedning og servering af
måltide
r i kommunen. Hvis der skal skabes resultater på dette område, kræver
det ledelsesmæssig opbakning, så derfor vil også ledelsen på kommunale
institutioner og på forvaltningsniveau være blandt målgruppen. Men derudover er
der en lang række øvrige personalegrupper, som arbejder med måltider, servering
etc. Det er grupper som lærere, pædagoger, dagplejemødre, plejepersonale mv.
I forhold til denne målgruppe vil der især
være fokus på:
·
Økologi
(omlægning, implementering af kommunens allerede vedtagne mål)
·
De
kostpolitikker, der er vedtaget på fx ældreområdet, dagplejeområdet mm.
·
Kvalitet
og pris. Hvordan serverer man et godt måltid mad – med mulighed for variation –
inden for rammerne af de kommunale budgetter?
·
Kulturelle
og sociale faktorer omkring måltidet. Hvordan kan man forbedre forholdene
omkring måltiderne (fysiske rammer, sociale sammenhænge, etniske forskelle
etc), så det understøtter det overordnede mål?
Men måltidsproduktion handler ikke kun om
selve produktionen af måltiderne i kommunen. Maden skal bringes ud til
brugerne, en del af produktionen er lagt hos eksterne firmaer og endelig
spiller de råvarer, som anvendes også en stor rolle. Derfor er det vigtigt, at
madhuset i sit arbejde også har blik for de eksterne samarbejdsrelationer. Der
ligger bl.a. i Madhuset et potentiale for innovationsarbejde i samarbejde med
logistik, leverandører og producenter. Her kan der peges på emballage,
distribution og udvikling af nye produktionsmetoder i samarbejde med de
relevante producenter. På den måde kunne Madhuset også fungere som et
omdrejningspunkt for brugerdreven innovation indenfor fødevareproduktion
I forhold til denne målgruppe vil der især
være fokus på:
·
Økologi
(omlægning, implementering af kommunens allerede vedtagne mål)
·
De
kostpolitikker, der er vedtaget på fx ældreområdet, dagplejeområdet mm
·
Kvalitet
og pris
Som et yderligere udgangspunkt for Københavns Madhus' arbejde har
forvaltningerne fremstillet en oversigt over den nuværende indsats på
kostområdet (bilag 2) samt et katalog med ønsker til madhusets arbejde samt
mulige samarbejdsprojekter. Dette katalog vil blive videregivet til bestyrelsen
og ledelsen af huset til brug for det videre arbejde.
Det vil være bestyrelsen for Københavns Madhus, som fastlægger husets aktiviteter i en årlig handlingsplan. I arbejdet med udarbejdelse og implementeringen af handlingsplanen vil der skulle lægges vægt på en prioritering af målgrupperne samt på et bredt samarbejde både med kommunale institutioner og eksterne samarbejdspartnere.
Organisering
Københavns Madhus –
uafhængighed/juridisk status
Københavns Madhus' mission og aktiviteter, som beskrevet ovenfor, må
anses som en løsning af en opgave, som har en nær sammenhæng med kommunens
tilberedning og servering af måltider i kommunale institutioner m.v.
Aktiviteterne kan således betragtes som en kommunal opgave, som kan udøves med
hjemmel i kommunalfuldmagten, og dermed ske i kommunalt regi som en del af den
kommunale forvaltning.
Det vurderes imidlertid at være en afgørende forudsætning for, at
Københavns Madhus kan opnå et optimalt og positivt samarbejde med de kommuna
le
køkkener og måltidsproducenter, herunder opnå accept af den nævnte
rating-ordning, at Københavns Madhus opleves som en uvildig og objektiv
rådgiver og samarbejdspartner. På denne baggrund anses det for hensigtsmæssigt,
at Københavns Madhus sikres en uafhængig status i forhold til forvaltningerne
og etableres som en selvejende institution.
Ligeledes med hjemmel
i kommunalfuldmagten foreslås det således, at Københavns Kommune stifter
Københavns Madhus som en ikke-erhvervsdrivende fond med det ovenfor beskrevne
formål (mission) og anførte aktiviteter. Fonden kan i begrænset omfang afsætte
overskudsproduktion (f.eks. kursuspladser) til markedspris til andre kommuner, men
kan som udgangspunkt ikke udføre opgaver for andre kommuner. Der er
imidlertid mulighed for, at andre kommuner på anden måde kan inddrages i
samarbejdet med og omkring Københavns Madhus via den resultatkontrakt, som
indgås mellem kommunen og Fonden Københavns Madhus, jfr. nedenfor.
Resultatkontrakt
I forbindelse med stiftelsen
af Fonden Københavns Madhus den 1. januar 2007 indgås for en 3-årig periode frem til udgangen af 2009
en resultatkontrakt mellem madhuset og kommunen.
I kontrakten fastlægges madhusets konkrete opgaver i forhold til
kommunen, måltal og målinger i forhold hertil. Målingerne danner bl.a. grundlag
for evalueringen af madhusets indsats medio 2009 som led i forhandlingerne om
vilkårene for en videreførelse af kontrakten. Målingerne indgår i den årlige
statusrapport for madhusets aktivitetsområder, som madhuset hvert år inden den
1. april skal udarbejde til kommunen, og som forudsættes behandlet i de
relevante udvalg og Borgerrepræsentationen.
Kommunale tilskud fordeles som dels et tilskud pr. indbygger til faste
omkostninger (leje m.v.), dels som et tilskud pr. indbygger til variable
omkostninger (lønninger, konferenceudgifter m.v.). Ved inddragelse af en (eller
flere) ny(e) kommune(r) reduceres tilskuddet pr. indbygger til faste omkostninger
og dermed kommunens hidtidige tilskud til faste omkostninger. Beløbet pr.
indbygger til variable omkostninger fastholdes derimod, således at Fondens
tilskud til dækning af variable omkostninger forøges (til dækning af de
forøgede aktiviteter), jfr. i øvrigt nedenfor under Økonomi.
Fonden kan i forbindelse med afholdelse af kurser o.l. for
institutioner og køkkener m.v. i kommunen opkræve kursusafgift, baseret på
kostprisen. Fondens evt. indtægter fra anden side (gaver, sponsorater m.v.)
påvirker ikke kommunale tilskud, men skal løbende anvendes til aktiviteter i
overensstemmelse med Fondens formål og resultatkontrakten.
Fondens ledelse
Fonden Københavns Madhus skal
have en selvstændig ledelse i forhold til kommunen som stifter, og kommunen er
i medfør af den kommunale styrelseslovs §
Madhuset foreslås ledet af en bestyrelse på 8
medlemmer, hvoraf 4 medlemmer, herunder formanden udpeges af Københavns Kommune
for en periode på 4 år. Bestyrelsens formand må ikke være ansat i eller have
politiske hverv i Københavns Kommune og skal besidde fornødne faglige og
ledelsesmæssige kompetencer i forhold til madhuset.
Som kommunens øvrige 3 medlemmer af bestyrelsen
foreslås udpeget en repræsentant fra hhv. Sundhedsforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen
og Økonomiforvaltningen, med henblik på at sikre kontakten til de berørte
forvaltninger og forankringen i Københavns Kommune som stifter. De umiddelbare
kompetencer i forhold til madhusets virke forudsættes sikret i kraft af
formanden og de 4 øvrige bestyrelsesmedlemmer.
Bestyrelsens formand udpeger ligeledes for en periode på
4 år de øvrige 4 medlemmer til bestyrelsen blandt de kandidater, som
medlemmerne af Fondens repræsentantskab hver især har bragt i forslag, jfr. dog
nedenfor. Ved udpegningen skal formanden tilstræbe, at bestyrelsen
sikres bredde i medlemmernes kompetencer og baggrund, herunder praktiske
erfaringer indenfor tilberedning af mad, samt at der er størst mulig kønsmæssig
balance i bestyrelsen.
Som de kommunalt udpegede medlemmer udpeges:
Direktør Ramsus Kjeldahl (Formand)
Direktør
Administrerende direktør Jesper Fisker
(Sundhedsforvaltningen)
Vicedirektør Christine Wydojnik (Børne- og
Ungdomsforvaltningen)
Med henblik på formandens udpegning af de øvrige 4
medlemmer af fondens første bestyrelse har Økonomiforvaltningen fra alle
relevante organisationer m.v. indhentet kandidatforslag. Blandt disse
kandidater udvælger formanden de 4 øvrige bestyrelsesmedlemmer
Indgår Fonden resultatkontrakt med andre kommuner kan
bestyrelsen uden vedtægtsændring udvides med 1-2 medlemmer, som udpeges af den
eller de pågældende kommune(r). Bestyrelsen kan herudover udpege et eller flere
rådgivende udvalg. Endelig er en række organisationer o.l. og enkeltpersoner som
væsentlige interessenter i forhold til aktiviteterne i Københavns Madhus tillagt
hhv. u
dpegningsret til og medlemskab af Fondens repræsentantskab, som mødes til
forelæggelse og drøftelse af Fondens årlige statusrapport.
Ændring af vedtægter kræver kvalificeret flertal i bestyrelsen og
godkendelse af Københavns Kommune. Opløsning af Fonden kræver ligeledes
kvalificeret flertal, og anvendelse af Fondens midler besluttes af Københavns
Kommune.
Bestyrelsen fastsætter selv sit vederlag, som ud fra
forventet arbejdspres det første år må forudsættes at blive fastsat til op til
95.000 kr. til formanden og 20.000 kr. til de øvrige medlemmer, men fremover
forventes fastsat på et lavere niveau. Kommunalt ansatte bestyrelsesmedlemmer
oppebærer ikke bestyrelsesvederlag.
Udkast til vedtægter for Fonden Københavns Madhus og resultatkontrakt
vedlægges som bilag 3 og 4. I henhold til vedtægterne kan der begæres
aktindsigt i Fondens dokumenter m.v. efter de samme principper, som er gældende
for den kommunale forvaltning.
Lokalisering
For at fremme etableringen af Københavns Madhus har
Økonomiforvaltningen overvejet og undersøgt forskellige mulige
lokaliseringsmuligheder ud fra kriterier som krav til central beliggenhed nær
kollektive trafikforbindelser, profil/synlighed og hensyn til
etableringsomkostninger/-horisont, idet det er hensigten at tilvejebringe
mulighed for, at Fonden Københavns Madhus kan indgå et lejemål umiddelbart
efter fondens stiftelse.
På dette grundlag vil
Økonomiforvaltningen pege på en lokalisering af Københavns Madhus i Den Hvide
Kødby på adressen Ingerslevsgade 44 (Bast-bygningen), jfr. bilag 5
(kortskitse/foto).
Bast-bygningen blev i 2003 udlejet af
Københavns Ejendomme til Hotel- og Restaurantskolen, i hvilken forbindelse
udlejer forestod udvendig renovering, mens lejer renoverede den indvendige del
af bygningen, herunder i kælderen indrettede restaurationskøkken med 10
undervisningspladser.
Hotel- og Restaurantskolen har
fremlejet lokaler i stueetagen til Erhvervsskolernes Forlag og anvender kun i
begrænset omfang resten af bygningen og dens faciliteter, hvorfor Hotel- og
Restaurantskolen er positivt indstillet overfor at indgå aftale om et
fremlejemål til Fonden Københavns Madhus.
Økonomiforvaltningen har forhandlet med
Hotel- og Restaurantskolen om et fremlejemål, hvis indgåelse er godkendt af
Københavns Ejendomme, og modtaget et oplæg hertil med følgende hovedvilkår:
·
Lejemålet
omfatter bygningens 1. sal og indskudte etage, i alt
·
Den
årlige leje udgør ca. 390.000 kr., hvoraf 187.000 kr. udgør tillæg for
afskrivning på indretningsomkostninger (bortset fra køkken), mens resten udgør
forholdsmæssig andel af lejen i hovedlejemålet. A conto beløb til vand og varme
udgør 91.000 kr. årligt. Alle beløb er ekskl. moms.
·
Brug
af køkken, inkl. alt inventar, kan benyttes efter aftale for en timepris på ca.
500 kr., ekskl. moms og evt. rengøring.
·
Fremlejemålet
træder i kraft 1. marts 2007 og kan opsiges til fraflytning ved udgangen af
2009.
Hotel- og Restaurantskolen har betinget
sig, at en gårdbygning og et gårdareal foran bygningen kan udgå af skolens
lejemål mod tilsvarende lejereduktion, hvilket Københavns Ejendomme har accepteret, såfremt gårdareal
og gårdbygning i stedet for lejes af Københavns Madhus til samme leje (81.000
kr årligt, ekskl. moms). Københavns Madhus vil kunne udnytte gårdarealet som
udeareal/"gårdhave" og gårdbygningen som lager o.l. Udgifter til anlæg af
arealet med brostensbelægning og leje indgår i etablerings- og driftsbudgetterne
for Københavns Madhus.
Hotel- og Restaurantskolens lejemål
vedr. Bast-bygningen er indgået 1. november 2003, hvorfor regulering af lejen
til markedsleje tidligst kan ske med virkning fra 1. november 2007. Da lejen i
et fremlejemål til Københavns Madhus, jfr. ovenfor, for den ene dels
vedkommende baserer sig på lejen i hovedlejemålet, må der tages forbehold for,
at dette kan medføre en forøgelse af Københavns Madhus' leje.
Økonomiforvaltningen forventer på
ovennævnte baggrund, at der vil kunne opnås enighed med Hotel- og
Restaurantskolen om vilkårene for et fremlejemål i Bast-bygningen, som Fonden
Københavns Madhus – tillige med lejekontrakt vedr. gårdareal/gårdbygning - kan
indgå umiddelbart efter stiftelsen.
ØKONOMI
Udgifterne forbundet med
Københavns Madhus vedrører henholdsvis et tilskud til etableringsomkostninger
og et årligt drifts- og aktivitetstilskud. Hertil kommer udgifter til
deponering. Til dækning af etableringsomkostningerne indskydes et kontant beløb
til fonden i 2007, jfr. dog nedenfor, mens drifts- og aktivitetstilskuddet til
fonden afholdes fra 2007 og til udgangen af kontraktperioden ultimo 2009. En
del af Københavns Kommunes bidrag til driftsudgifter vil evt. på sigt kunne
blive dækket af andre kommunale parter.
Indskud i fonden til afholdelse af etableringsomkostninger i 2007
Da
madhuset forudses lokaliseret i indflytningsklare lokaler, påregnes der kun
mindre omkostninger til etablering (indvendig og udvendig) samt til evt.
honorar til den kommende bestyrelsesformand m.fl. for bistand på konsulentbasis
forud for fondens stiftelse. De anslåede udgifter hertil er samlet opgjort til
1,2 mio. kr. (2007 p/l), idet indskuddet i fonden vil svare til den del af de
forventede etableringsomkostninger, som ikke er afholdt forud for fondens
stiftelse.
Der
tages i den forbindelse forbehold for, at en del af etableringsomkostningerne
afholdes allerede i 2006.
Drifts- og aktivitetstilskud til fonden i 2007-09
Madhusets årlige drifts- og aktivitetsbudget
forventes at udgøre i alt 6,3 mio. kr. (2007 p/l), jfr. tabel 2. Der udestår en
afklaring af, hvorvidt eksterne sponsorerer og evt. andre kommunale parter kan
bidrage til madhuset budget (jf. nedenfor for principperne for fordelingen af
tilskud ved indtræden af andre kommunale parter og om sponsorering).
I madhusets første driftsår vil udgifterne blive
finansieret af Københavns Kommune.
|
Årligt drifts- og
aktivitetsbudget |
2007 p/l |
|
Drift |
|
|
Leje m.v., fremlejemål
og gårdareal-/bygning (inkl. moms) |
705.000 |
|
Overhead |
300.000 |
|
Aktiviteter |
|
|
Lønmidler |
2.220.000 |
|
Transport/rejseudgifter |
75.000 |
|
Aktivitetsmidler |
3.000.000 |
|
I alt |
6.300.000 |
Tabel
1: Budgetterede drifts- og aktivitetsomkostninger for Københavns Madhus
Budgettet er opstillet på baggrund af en
forudsætning om, at madhuset bemandes med 5 medarbejdere (inklusiv leder og
sekretær), der alle direkte kan indgå i løsningen af madhusets opgaver.
Herudover er der indarbejdet en samlet sum til aktiviteter, der bl.a.
forudsættes at dække omkostninger forbundet med
-
Afholdelse af demonstrationer i madhusets køkken
-
Kurser, konferencer, seminarer m.v.
-
Udarbejdelse og løbende opdatering af egen
hjemmeside, der bl.a. kan fungere som informationsportal
-
Udarbejdelse og tryk af undervisningsmaterialer m.v.
Herudover er der indarbejdet midler til afholdelse
af transport- og rejseudgifter, idet det forudsættes at madhusets medarbejdere
skal kunne komme ud til de enkelte kommunale køkkener og institutioner.
I forbindelse med Københavns Madhus indgåelse af
lejekontrakt med Hotel- og Restaurationsskolen /Københavns Ejendomme er
kommunen forpligtet til at foretage deponering. Deponeringssummen udgør
2.826.000 kr..
Københavns Kommunes samlede udgifter i 2007 og
fremefter i forbindelse med Københavns Madhus fremgår af tabel 2:
|
Udgifter (2007
p/l) |
2007 |
2008 og frem
(varigt niveau) |
|
Tilskud til
etablering |
1.200.000 |
0 |
|
Tilskud til
aktivitet og drift |
6.300.000 |
6.300.000* |
|
Deponering |
2.826.000 |
0 |
|
I alt |
10.326.000 |
6.300.000* |
|
Tabel 2: Oversigt over udgifter forbundet med Københavns
Madhus 2007 og frem. *Reduceres ved
inddragelse af andre kommuner i madhuset Der tages forbehold
for, at en del af etableringsomkostningerne afholdes i 2006. |
||
Finansieringen af etableringsomkostningerne samt
Københavns Kommunes andel af drifts- og aktivitetstilskuddet afholdes indenfor
Økonomiudvalgets bevilling, Fælles rammepuljer, funktion 6.45.51.1.
Der anvises dækning for deponeringssummen på
Økonomiudvalgets bevilling, Økonomiforvaltningen anlæg, funktion 6.45.51.3.
Regulering af drifts- og aktivitetstilskud ved tilgang af andre kommuner
Det foreslås med denne indstilling, at andre
kommuner ligeledes skal tilbydes mulighed for at indtræde i resultatkontrakten
med fonden om levering af ydelser fra Københavns Madhus.
Med henblik på, at én eller flere kommuner ønsker at
indtræde i kontrakten, er det udbetalte årlige drifts- og aktivitetstilskud opgjort
i henholdsvis en andel, der vedrører faste udgifter (husleje m.v.) og en andel,
der vedrører variable, aktivitetsbaserede omkostninger (lønninger,
aktivitetsudgifter m.v.).
Herefter fordeles den del af tilskuddet, der
vedrører faste omkostninger, på samtlige deltagende kommuner på basis af deres
relative befolkningsandel i forhold til den totale befolkning i de deltagende
kommuner.
Andelen af tilskuddet, der vedrører variable,
aktivitetsbaserede omkostninger er opgjort som et beløb pr. indbygger i
Københavns Kommune. Hver nytilkommen kommune yder det samme beløb pr. indbygger
i kommunen til dækning af de nødvendige forøgede aktiviteter i madhuset
Sponsorering
Københavns Madhus vil kunne indgå sponsoraftaler og i øvrigt modtage
sponsorering (der dog ikke må kunne antaste madhusets uafhængighed). Fondens evt.
indtægter herfra påvirker ikke det kommunale tilskud, men skal løbende anvendes til aktiviteter i
overensstemmelse med Fondens formål og resultatkontrakten
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke omfattet af Økonomiforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen
BILAG
- Høringsnotat og høringssvar
- Status på forvaltningernes arbejde
- Udkast til vedtægter
- Udkast til resultatkontrakt
- Kortbilag med lokalisering
- Repræsentantskabets sammensætning
Claus Juhl
/