Idrætspolitisk Redegørelse 2006 (Kultur- og Fritidsudvalget)
Idrætspolitisk Redegørelse 2006 (Kultur- og Fritidsudvalget)
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 28. november 2006
J.nr. ØU 424/2006
23. Idrætspolitisk Redegørelse 2006 (Kultur- og Fritidsudvalget)
INDSTILLING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Økonomiudvalget,
at
Borgerrepræsentationen tiltræder 'Idrætspolitisk Redegørelse
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 9. november 2006
Forvaltningen havde omdelt høringssvar fra Teknik- og Miljøudvalget, Socialudvalget og Folkeoplysningsudvalget samt forvaltningens bemærkninger hertil.
Indstillingen blev tiltrådt.
Økonomiforvaltningen
indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det præciseres, at redegørelsen udelukkende tages til efterretning, og at de i redegørelsen opstillede økonomiske udgifter i forbindelse med handlingsplanen og en eventuel gennemførelse af anbefalingerne heri forudsættes afholdt indenfor den budgetramme, som Borgerrepræsentationen beslutter for Kultur- og Fritidsudvalget".
RESUME
Borgerrepræsentationen har besluttet, at den idrætspolitiske redegørelse skal revideres hvert andet år. Det sker på baggrund af indstilling fra Kultur- og Fritidsudvalget (BR 173/2000). På den baggrund har Kultur- og Fritidsforvaltningen udarbejdet Idrætspolitisk Redegørelse 2006.
Redegørelsen indeholder følgende temaer: 1) Voksne københavneres idræts- og motionsvaner, 2) Idrætsfaciliteternes betydning for nærmiljøet, 3) Udnyttelse af byens rum som forum for idrætsaktiviteter, 4) København som forum for idrætsevents og 5) Idrættens samspil med andre kunstarter. I tilknytning til de enkelte temaer indeholder redegørelsen en række anbefalinger.
Kultur- og Fritidsudvalget besluttede den 28. september 2006 (KFU 409/2006) at sende 'Idrætspolitisk Redegørelse 2006' i høring hos relevante parter. Der er indkommet 17 høringssvar (bilag 2). På baggrund af høringssvarene er der i sagsbeskrivelsen anført en række forslag til ændringer/rettelser i redegørelsen.
SAGSBESKRIVELSE
Borgerrepræsentationen har besluttet, at den idrætspolitiske redegørelse skal revideres hvert andet år. Det sker på baggrund af indstilling fra Kultur- og Fritidsudvalget (BR 173/2000).
Idrætspolitisk Redegørelse 2006
Kultur- Fritidsudvalget besluttede den 22. juni 2006 (KFU 288/2006), at
Idrætspolitisk Redegørelse 2006 skal indeholde følgende temaer: 1) Voksne
københavneres idræts- og motionsvaner, 2) Idrætsfaciliteternes betydning for
nærmiljøet, 3) Udnyttelse af byens rum som forum for idrætsaktiviteter, 4)
København som forum for idrætsevents og 5) Idrættens samspil med andre
kunstarter.
På den baggrund har Kultur- og Fritidsforvaltningen udarbejdet Idrætspolitisk Redegørelse 2006 (KFU 409/2006).
I tilknytning til temaerne indeholder redegørelsen nedenstående anbefalinger:
Det kulturpolitiske grundsyn
·
At Københavns Kommunes idrætspolitik fortsat har
det kulturpolitiske grundsyn som fundament - nemlig at idrætten har en værdi i
sig selv, som skal fremmes.
Voksne københavneres
idræts- og motionsdeltagelse
·
At understøtte mulighederne for livslang idræt
ved at tilvejebringe tilstrækkelige faciliteter i lokalområdet.
·
At være særlig opmærksom på de ældre borgeres
idrætsvalg og dermed sikre faciliteter til gymnastik, dans og styrketræning.
·
Idrætsfaciliteternes
betydning for nærmiljøet
·
At idrætsfaciliteter fremover indtænkes i
planlægningen af nye byområder med samme selvfølgelighed og automatik, som
f.eks. skole- og daginstitutioner.
· At Kultur- og Fritidsforvaltningen igangsætter en undersøgelse af, hvilke forudsætninger foreningsidrætten skal opfylde for at kunne bidrage til integrationen
Idræt i byens åbne
rum
· At udvikle byens rum med idræt for øje, herunder at skabe plads til innovative faciliteter som vandlegepladser, overdækninger, rulleskøjtearealer mm.
·
At udvikle byens "Blå rum" som
aktivitetsområder. Dels ved at lette foreningslivets mulighed for at etablere
sig i tilknytning til vand- og havnearealerne. Dels ved generelt at lette borgernes
adgang til vandet.
Idrætsevents
· At gøre København til en begivenhedsby, med events rettet mod københavnerne, København som hovedstad og København som en international by.
· At der drøftes, hvilken type idrætsbegivenheder København skal satse på i fremtiden.
Kunst og idræt
· At dyrke den flydende overgang mellem kunst og idræt ved at afsætte en pulje til aktiviteter, som får de to områder til at spille sammen.
·
At arbejde struktureret med at samtænke idrætsfaciliteter
med kunst, når man renoverer eksisterende bygninger og anlæg eller etablerer
nye faciliteter.
***
Høring
Kultur- og Fritidsudvalget besluttede den 28. september 2006 (KFU 409/2006) at
sende 'Idrætspolitisk Redegørelse 2006' i høring i DIF København, DGI
Storkøbenhavn, DFIF Storkøbenhavn, Idrættens Tænketank, Team Copenhagen,
Folkeoplysningsudvalget, Brugerbestyrelserne, Integrationsrådet, Ældrerådene,
Handicaporganisationerne,Valby Lokaludvalg og Københavns Kommunes politiske
udvalg.
Der er indkommet 17 høringssvar (bilag 2). Bearbejdningen af høringssvarene er opdelt på de enkelte kapitler 1-6 (bilag 3).
Forvaltningens generelle bemærkninger
Prioritering og tidshorisont for indsatsen
I en del af høringssvarene
efterlyses en klarere prioritering af anbefalingerne i "Idrætspolitiske
Redegørelse 2006", en tidshorisont for indsatsen samt en medfølgende økonomi.
Det er imidlertid tanken med
den idrætspolitiske redegørelse, at den skal medvirke til at lægge rammerne for de kommende års initiativer
og diskussioner på idrætsområdet, frem for at udgøre en konkret handlingsanvisning.
Beslutningen om at afsætte
midler til idræt sker i forbindelse med de årlige budgetvedtagelser. Det
betyder, at der ikke er en direkte sammenhæng mellem anbefalinger og økonomi.
Det forpligtigende samarbejde på tværs af
forvaltningerne
Enkelte af høringssvarene
efterlyser et forpligtigende samarbejde på tværs af forvaltningerne. Det er Kultur-
og Fritidsforvaltningens vurdering, at det tværgående samarbejde mellem Københavns
Kommunes forvaltninger er styrket markant i de senere år. Det gælder for eksempel
samarbejdet om udnyttelse af det åbne byrum, etableringen af havnebadene, fællesprojekter
på skoleområdet og i regi af kvarter- og områdeløft.
Også fra politisk side er det
et ønske, at samarbejdet på tværs af de kommunale forvaltninger øges. Det
betyder, at det tværsektorielle samarbejde vil intensiveres i de kommende år –
også når det gælder idrætsområdet.
På baggrund af høringssvarene er indarbejdet følgende ændringer/rettelser:
Side 1: Følgende udgår: UEFA cup 2009.
Side 6: I Kapitel 6 ændres overskriften til "Kunst, Kultur og Idræt".
Side 7: Under Anbefalinger til "Idrætsfaciliteternes betydning for nærmiljøet" udgår "forudsætninger foreningsidrætten skal opfylde for at kunne bidrage til integration" og erstattes af følgende ordlyd: "tiltag der skal til for at klæde foreningsidrætten på til at kunne bidrage til integration".
Side 7: Under Anbefalinger ændres den sidste overskrift fra "Kunst og Idræt" til "Kunst, Kultur og Idræt".
Side 8: I sidste 'dot' indføjes "og udvikler", hvorefter sætningen lyder: "At arbejde struktureret med at samtænke idrætsfaciliteter med kunst, når man renoverer og udvikler eksisterende bygninger og anlæg eller etablerer nye faciliteter."
Side 13: I afsnittet Pres på idrætsfaciliteterne tilføjes
"For at imødekomme en del af presset på faciliteterne arbejdes der blandt andet
med optimering af udnyttelsen. Et af initiativerne er indførelsen af magnetkort
på flere folkeskoler. Magnetkortsystemet indebærer, at faciliteterne kan
bruges, uden at der er personale til stede."
Side 14: "vandidrætter"
indføjes i sidste 'dot'.
Side 22: Under
afsnittet International by udgår
følgende sætning: "Samtidig arbejdes der på at få UEFA cup finalen i fodbold
til København samme år."
Side 23: Under omtalen
af en multiarena tilføjes følgende sætning: "En sådan facilitet vil også kunne
udnyttes til teater, dans, performance og blandingsformer med kultur, kunst og
idræt i samspil."
Side 25: Overskriften Kunst og Idræt erstattes af "Kunst,
Kultur og Idræt".
Side 26: Øverst på
siden indføjes følgende: "Et andet eksempel er samarbejdsprojektet mellem Team
Copenhagen, Det Kongelige Teater og Nørrebro Taekwondo Klub. Her blev der på
seminaret "Kulturmødet" udvekslet erfaringer mellem kunsten (Den Kongelige
Ballet) og idrætten (Nørrebro Taekwondo Klub), og en ny konkurrenceform i
grænselandet mellem kampkunst og ballet blev opfundet. Holdene dystede ud fra
regler, der vurderede styrke, teknik og udstråling gennem runder af "acts og
reacts"."
MILJØVURDERING
Indstillingen er ikke omfattet af Kultur- og Fritidsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
ØKONOMI
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
HØRING
Idrætspolitisk
Redegørelse 2006 har været i høring hos relevante parter.
BILAG (publiceret på nettet)
1. Idrætspolitisk Redegørelse 2006
2. Indkomne høringssvar (fremlægges og udsendes elektronisk)
3. Bearbejdning af høringssvar
/