Mødedato: 28.11.2006, kl. 15:15

Beredskabsplan for Københavns Kommune 2006 og Plan for udvikling af området Sikkerhed og beredskab 2006 (Beredskabskommissionen)

Se alle bilag

Beredskabsplan for Københavns Kommune 2006 og Plan for udvikling af området Sikkerhed og beredskab 2006 (Beredskabskommissionen)

Økonomiudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 28. november 2006

 

 

 

J.nr.             ØU 440/2006

 

 

11.                Beredskabsplan for Københavns Kommune 2006 og Plan for udvikling af området Sikkerhed og beredskab 2006 (Beredskabskommissionen)

 

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Beredskabskommissionen over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, 

at       Beredskabsplan for København s Kommune 2006 godkendes

at       Plan for udvikling af området "Sikkerhed og beredskab" 2006 godkendes

at       at der i hver kommunal valgperiode udarbejdes en ny plan for udvikling af området "Sikkerhed og beredskab" til forelæggelse for Beredskabskommissionen, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, sammen med forelæggelsen af en revideret beredskabsplan for Københavns Kommune

 

Beredskabskommissionens beslutning i mødet den 31. august 2006

Anbefalet.

 

 

RESUME

Den 3. november 2005 vedtog Borgerrepræsentationen (BR 579/05) den samlede plan for beredskabet i Københavns Kommune, samt at der skulle udarbejdes en ny samlet plan for beredskabet i Københavns Kommune til forelæggelse for Borgerrepræsentationen allerførst i den kommende valgperiode sammen med en plan for udvikling af området "Sikkerhed og beredskab" i Københavns Kommune.

Den nye samlede beredskabsplan, jf. bilag 1, omfatter dels en overordnet, generel del, dels en særlig sektordel, der indeholder de enkelte forvaltningers beredskabsplaner (delplaner), som de enkelte forvaltninger er ansvarlige for.

Beredskabsplanen er den kommunale ledelses plan for håndtering af hændelser i kommunen, f.eks. terror eller pandemier (epidemi spredt over en hel eller flere verdensdele), som kræver samarbejde og koordination mellem de forskellige forvaltninger, kommunens politiske ledelse og omverdenen, herunder samarbejde med politiet.

Det indstilles, at den samlede Beredskabsplan for Københavns Kommune 2006, jf. bilag 1, godkendes.

Plan for udvikling af området "Sikkerhed og beredskab", bilag 2, oplister forslag til en række emner og tiltag, der vil kunne opretholde fokus på udviklingen af kommunens beredskab og styrke kommunens evne til at kunne håndtere ulykker og katastrofer og disses følgevirkninger samt at forebygge, at ulykker og katastrofer opstår.

Det indstilles, at Plan for udvikling af området "Sikkerhed og beredskab", jf. bilag 2, godkendes. Endvidere indstilles det, at der i hver kommunal valgperiode udarbejdes en ny plan for udvikling af området "Sikkerhed og beredskab" til forelæggelse for Beredskabskommissionen, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, sammen med forelæggelsen af en revideret beredskabsplan for Københavns Kommune.

 

SAGSBESKRIVELSE

Den 3. november 2005 vedtog Borgerrepræsentationen (BR 579/05) den samlede plan for beredskabet i Københavns Kommune, samt at der skulle udarbejdes en ny samlet plan for beredskabet i Københavns Kommune til forelæggelse for Borgerrepræsentationen allerførst i den kommende valgperiode sammen med en plan for udvikling af området "Sikkerhed og beredskab" i Københavns Kommune.

I forlængelse heraf besluttede Økonomiudvalget den 10. januar 2006 (ØU 18/2006) at anmode samtlige udvalg om en status og en redegørelse for beredskabet inden for de respektive udvalgs områder inden udgangen af januar 2006 med henblik på en koordineret revision af kommunens samlede beredskabsplan.

Udvalgenes status og redegørelser blev forelagt for Økonomiudvalget den 28. februar 2006 (ØU 60/2006), og Økonomiudvalget besluttede at tage udvalgenes statuser og redegørelser til efterretning. Endvidere bliv det besluttet at videregive statuser og redegørelser til Beredskabskommissionen med henblik på videregivelse til Udvalget vedr. Beredskabssamordningen i Københavns Kommune (BSKK), der skulle koordinere udarbejdelsen af den samlede beredskabsplan, herunder sikre fremdrift i og rammer for det videre arbejde med udvalgenes beredskabsplaner.

Beredskabsplanen for Københavns Kommune 2006

Borgerrepræsentationen skal mindst én gang i hver kommunal valgperiode vedtage en samlet plan for kommunes beredskab. Beredskabsplanen omfatter den civile sektors beredskab, dvs. alle kommunens forvaltninger. Beredskabsplanen skal planlægge for opretholdelse og videreførelse af kommunens funktioner i tilfælde af ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger.

Den samlede beredskabsplan, jf. bilag 1, omfatter dels en overordnet, generel del, dels en særlig sektordel, der indeholder de enkelte forvaltningers beredskabsplaner (delplaner).

Københavns Brandvæsen har i samarbejde med kommunens forvaltninger udarbejdet den overordnede, generelle del af beredskabsplanen. I praksis er dette foregået i Udvalget vedrørende Beredskabssamordning i Københavns Kommune (BSKK), som har sekretariat i afdelingen "Sikkerhed og beredskab" i Københavns Brandvæsen.

De enkelte forvaltninger har udarbejdet egne beredskabsplaner (delplaner) for forvaltningernes ressortområder og har ansvaret for disse planer. Københavns Brandvæsen har undervejs i processen rådgivet forvaltningerne og har efterfølgende gennemgået forvaltningernes endelige beredskabsplaner og fundet dem alle operative og anvendelige.

Beredskabsplanen er også den kommunale ledelses plan for håndtering af hændelser i kommunen, f.eks. terror eller pandemier (epidemi spredt over en hel eller flere verdensdele), som kræver samarbejde og koordination mellem de forskellige forvaltninger, kommunens politiske ledelse og omverdenen, herunder samarbejde med politiet.

Det indstilles, at den samlede beredskabsplan for Københavns Kommune 2006, jf. bilag 1, godkendes.

Plan for udvikling af området "Sikkerhed og beredskab" 2006

I Københavns Kommune er der sat øget fokus på kommunens evne og parathed til at håndtere større ulykker og katastrofer. Dette er blandt andet kommet til udtryk ved udarbejdelsen af ovennævnte beredskabsplan, jf. bilag 1. Der har desuden i juni 2006 været afholdt en øvelse (Absalon 2006) med deltagelse af kommunens kriseledelsesfunktion og forvaltningernes krisegrupper. Endvidere har repræsentanter fra Økonomiforvaltningen og Københavns Brandvæsen på en studietur til London i juni 2006 indhentet viden og erfaringer vedrørende Londons kriseplanlægning, krisehåndtering og krisekommunikation, herunder erfaringer fra terrorangrebet i London den 7. juli 2005. Erfaringer fra øvelser og studier vil indgå i kommunes fremtidige kriseplanlægning.

Som hovedstad og som sæde for mange statslige institutioner har Københavns Kommune en særlig status. Der er derfor tillige påbegyndt dialog med Staten (Forsvarsministeriet og Beredskabsstyrelsen) med henblik på at få afklaret, hvordan Staten anskuer beredskabssituationen i Københavns Kommune, og om Staten ønsker yderligere beredskabsmæssige tiltag i Københavns Kommune.

Plan for udvikling af området "Sikkerhed og beredskab", bilag 2, oplister forslag til en række emner og tiltag, der vil kunne opretholde fokus på udviklingen af kommunens beredskab og styrke komm unens evne til at kunne håndtere ulykker og katastrofer og disses følgevirkninger samt at forebygge, at ulykker og katastrofer opstår.

Det indstilles, at Plan for udvikling af området "Sikkerhed og beredskab", jf. bilag 2, godkendes. Endvidere indstilles det, at der i hver kommunal valgperiode udarbejdes en ny plan for udvikling af området "Sikkerhed og beredskab" til forelæggelse for Beredskabskommissionen, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, sammen med forelæggelsen af en revideret beredskabsplan for Københavns Kommune.

 

ØKONOMI

-

MILJØVURDERING

-

ANDRE KONSEKVENSER

-

HØRING

-

BILAG

1.      Beredskabsplan for Københavns Kommune 2006 (ligger til gennemsyn i BR-sekretariatet)

2.      Plan for udvikling af området "Sikkerhed og beredskab" 2006

 

 

 

Claus Juhl                         

/                     Jan Axlev

 

 

Til top