Mødedato: 28.11.2000, kl. 15:00

Forslag om kapitalbevilling til gennemførelse af planlægning, projektering og nødvendige anlægsarbejder som led i realiseringen af Handleplanerne 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 på folkeskoleområdet. (Uddannelses- og Ungdomsudvalget)

Forslag om kapitalbevilling til gennemførelse af planlægning, projektering og nødvendige anlægsarbejder som led i realiseringen af Handleplanerne 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 på folkeskoleområdet. (Uddannelses- og Ungdomsudvalget)

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 28. november 2000


J.nr. ØU 334/2000

7. Forslag om kapitalbevilling til gennemførelse af planlægning, projektering og nødvendige anlægsarbejder som led i realiseringen af Handleplanerne 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 på folkeskoleområdet. (Uddannelses- og Ungdomsudvalget)

INDSTILLING OG BESLUTNING

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen indstiller,

at der gives kapitalbevilling på i alt 0,52 mill. kr. til nødvendige anlægsarbejder mv. som led i den fortsatte gennemførelse af de i Handleplan 1996 fastlagte kapacitetsudvidelser

at der gives kapitalbevilling på i alt 6,99 mill. kr. til nødvendige anlægsarbejder mv. som led i den fortsatte gennemførelse af de i Handleplan 1997 fastlagte kapacitetsudvidelser

at der gives kapitalbevilling på i alt 25,48 mill. kr. til nødvendige anlægsarbejder mv. som led i den fortsatte gennemførelse af de i Handleplan 1998 fastlagte kapacitetsudvidelser

at der gives kapitalbevilling på i alt 40,92 mill. kr. til nødvendige anlægsarbejder mv. som led i den fortsatte gennemførelse af de i Handleplan 1999 fastlagte kapacitetsudvidelser

at der gives kapitalbevilling på i alt 43,14 mill. kr. til nødvendige anlægsarbejder mv. som led i gennemførelsen af de i Handleplan 2000 fastlagte kapacitetsudvidelser

at der som led i planlagte kapacitetsudvidelser uden for handleplanerne gives en kapitalbevilling på i alt 72,70 mill. kr. til øvrige arbejder (HP-øvrige) med henblik på nødvendig planlægning, projektering og anlægsarbejder mv. herunder bl.a. projektering og byggeri af Overbygningsskolen i Heimdalsgade, ny skole på Skoleholdervej og på Indre Østerbro

Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 8. november 2000

Udvalget var enig om følgende indstilling:

"at udvalget konstaterede, at hensigtserklæring H22 desværre ikke lader sig gennemføre i 2001 på grund af manglende økonomi"

Udvalget tiltrådte forvaltningens indstillinger.

ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form."

 

Økonomiudvalgets beslutning: Anbefalet.

 

Behandling: Borgerrepræsentationen.

RESUME

I det netop vedtagne budget for år 2001 er der afsat i alt 200,0 mill. kr. til gennemførelse af de af Borgerrepræsentationen tidligere godkendte handleplaner på folkeskoleområdet. Hertil kommer 12,0 mill. kr. til Eksempelprojektet i Valby.

Med henblik på i år 2001 at kunne fortsætte med nødvendig projektering og gennemførelse af planlagte anlægsarbejder som led i de i handleplanerne fastlagte kapacitetsudvidelser, anmodes om en kapitalbevilling på i alt 189,75 mill. kr. inkl. bevilling til en række arbejder, der ikke indgår i de godkendte handleplaner, men som i anden forbindelse er vedtaget af Borgerrepræsentationen eller Uddannelses- og Ungdomsudvalget.

Kapitalbevillingerne og beskrivelsen af anlægsarbejderne på de enkelte skoler er opdelt svarende til de enkelte handleplaner. I de her søgte kapitalbevillinger er også indregnet evt. beløb til etablering af KKFO'er – i alt 15,6 mill. kr., der finansieres via anlægsbudgettet for fritidshjem. De anførte anlægsudgifter er opgjort i index 164, svarende til det forventede middelindeks i år 2001.

Kapitalbevillingerne afspejler, at det som følge af det fastlagte anlægsbudget for 2001 har været nødvendigt at udskyde planlagte og godkendte anlægsopgaver for i alt 59 mill. kr. Med kapitalbevillingerne i år 2001 vil gennemførelsen af helhedsplanerne for de skoler, der er omfattet af HP 96 og 97, for de flestes vedkommende være afsluttet – bortset fra de projekter, der er besluttet udskudt.

 

Til top