Mødedato: 28.11.2000, kl. 15:00

Endelig vedtagelse af byfornyelsesbeslutning for "Hotel-karreen" (karré nr. 18). (Bygge- og Teknikudvalget)

Endelig vedtagelse af byfornyelsesbeslutning for "Hotel-karreen" (karré nr. 18). (Bygge- og Teknikudvalget)

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 28. november 2000


J.nr. ØU 333/2000

11. Endelig vedtagelse af byfornyelsesbeslutning for "Hotel-karreen" (karré nr. 18). (Bygge- og Teknikudvalget)

INDSTILLING OG BESLUTNING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at det af SBS Byfornyelse udarbejdede oplæg til byfornyelsesbeslutning for "Hotel-karreen" – efter høring af berørte ejere og lejere – nu vedtages endeligt i henhold til lov om byfornyelse § 9 med de i indstillingen foreslåede ændringer

at Bygge- og Teknikudvalget bemyndiges til i fornødent omfang at opfordre ejerne af byfornyelsesområdets ejendomme til at gennemføre byfornyelsesbeslutningens foranstaltninger og i givet fald meddele ejerne fornødne påbud om gennemførelse af foranstaltningerne

at Bygge- og Teknikudvalget bemyndiges til om fornødent at lade foranstaltninger udføre for ejernes regning og i givet fald til at forlange, at private tilhørende grunde og bygninger helt eller delvist afstås mod erstatning

at Bygge- og Teknikudvalget bemyndiges til at overtage ejendomme eller dele heraf, som ejere med hjemmel i byfornyelseslovens § 159 måtte kunne kræve overtaget mod erstatning

at Bygge- og Teknikudvalget bemyndiges til at optage de fornødne lån til finansiering af ombygningen af overtagne ejendomme

at Bygge- og Teknikudvalget bemyndiges til at sælge overtagne ejendomme i byfornyelsesområdet

at Bygge- og Teknikudvalget bemyndiges til i fornødent omfang på kommunens vegne at garantere for lån i forbindelse med gennemførelsen af foranstaltningerne

Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 8. november 2000

Anbefalet

ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende forslag søges gennemført i den foreliggende form.

Økonomiudvalget skal orienteres på ny af Bygge- og Teknikudvalget, såfremt det viser sig, at det netop offentliggjorte forslag til ændring af byfornyelsesloven har betydelige konsekvenser for forslagets gennemførelse."

 

 

Økonomiudvalgets beslutning: Anbefalet.

 

Behandling: Borgerrepræsentationen.

RESUME

Byfornyelsesbeslutningen vedrører "Hotel-karreen", der omfatter karreen afgrænset af Colbjørnsensgade, Istedgade, Helgolandsgade og Vesterbrogade.

Sammen med de tre Reventlowsgade-karreer, hvor endelig vedtagelse af byfornyelsesbeslutning er behandlet af Bygge- og Teknikudvalget den 25. oktober 2000, udgør denne karré de sidste 4 karreer i Handlingsplan-området for Indre Vesterbro.

Byfornyelsesforslaget indeholder i hovedtræk bestemmelser om en enkelt opfordringsejendom og individuelle friarealløsninger for karreens to beboelsesejendomme.

Der er i karreen i alt 30 lejligheder. Andelsboligforeningen Helgolandsgade 13/Istedgade 14, der foreslås ombygget som opfordringsejendom til fuldt tidssvarende niveau, indeholder 15 boliger. Ejendommens samlede boligareal er 2.007 m2.

Andelsboligforeningen Colbjørnsensgade 12, der indeholder 10 boliger, er ikke omfattet af det offentliggjorte byfornyelsesforslag , idet ejendommen i 1993 har fået bevilget støtte til ombygning i henhold til den tidligere lov om byfornyelse og boligforbedring. Ejendommens samlede boligareal er 1.514 m2.

Hotelejendommene holdes ligeledes udenfor byfornyelsen, herunder 5 boliger beliggende i hotellet på hjørnet af Vesterbrogade og Helgolandsgade, idet lokalplanforslaget muliggør, at der indrettes hotel i hele ejendommen. Det samlede boligareal er 747 m2.

Karreen rummer et samlet etageareal på 25.392 m2, heraf 4.268 m2 beboelse.

Det sæt retningslinier for forhandlet finansiering, der blev tiltrådt som grundlag for forhandlinger med de enkelte ejere om medfinansiering af byfornyelsesudgifterne i Bygge- og Teknikudvalgets mødet den 25. oktober 2000 i forbindelse med behandlingen af indstilling om Reventlowsgade-karreerne, vil også gælde for denne karré.

Forslaget har været udsendt i offentlig høring, og der er indkommet 3 indsigelser, der samler sig om fælles gårdanlæg og etablering af tagterrasse og taglejligheder i andelsboligforeningen Helgolandsgade 13/Istedgade 14.

Det i høring udsendte byfornyelsesforslag indeholder bestemmelser om fælles gård-anlæg for de 4 sydligste ejendomme i karreen: To andelsboligforeninger og to hoteller. På grund af modstand mod det fælles gårdanlæg fra de fire involverede ejendommes side og på grund af de dårlige fysiske muligheder for at tilvejebringe et tilfredsstillende fælles gårdanlæg anbefaler forvaltningen, at det udgår af beslutningen og erstattes af begrænset istandsættelse af de to andelsboligforeningers individuelle friarealer.

De lånefinansierede udgifter for de af byfornyelsesbeslutningen omfattede 15 lejligheder er anslået til 18.736.000 kr. og de refusionsberettigede udgifter til 2.243.000 kr., i alt et rammetræk på 20.979.000 kr. Der er redegjort for den fremtidige kommunaløkonomiske belastning, og det forudsættes, at der tilsagnsdækkes indenfor kommunens andel af den statslige ramme for 2001. Der tages forbehold overfor konsekvenserne af et den 25. oktober 2000 offentliggjort forslag til ændring af byfornyelsesloven.

 

Til top