Mødedato: 28.11.2000, kl. 15:00

Kapitalbevilling til etablering af 50 boliger til voksne udviklingshæmmede på Musvågevej/Glentevej. (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)

Kapitalbevilling til etablering af 50 boliger til voksne udviklingshæmmede på Musvågevej/Glentevej. (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 28. november 2000


J.nr. ØU 339/2000

10. Kapitalbevilling til etablering af 50 boliger til voksne udviklingshæmmede på Musvågevej/Glentevej. (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)

INDSTILLING OG BESLUTNING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentionen anbefaler,

at godkende projekt til opførelse af 50 boliger med tilhørende fælles- og servicearealer samt dagtilbud til voksne udviklingshæmmede, beliggende Glentevej 71 og Musvågevej 24, henholdsvis matr.nr. 349 og del af matr.nr. 565 Utterslev,

at bemyndige Bygge- og Teknikudvalget til at meddele tilsagn om kommunal støtte i henhold til lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. i form af garanti for realkreditlån og et kommunalt indskud i Landsbyggefonden på 14% af anskaffelsessummen til boligerne,

at der til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget gives en kapitalbevilling på i alt 31.568.000 kr. til finansiering af kommunens andel på 14% af anlægsudgiften til boligerne (8.922.000 kr.), køb af servicearealet (8.929.000 kr.), køb af dagtilbuddet (10.167.000 kr.) samt montering (3.550.000 kr.),

at bemyndige Bygge- og Teknikudvalget til at godkende det endelige projekt og anskaffelsessum, alt under forudsætning af, at der ikke er væsentlige afvigelser i forhold til det foreliggende.

at handicapudbygningsplanens uforbrugte midler overføres mellem årene i planperioden, således at der i 2000 overføres uforbrugte midler til 2001.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning i mødet den 15. november 2000

Indstillingen blev tiltrådt

 

ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiforvaltningen indstiller, at det femte "at" i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets indstilling erstattes af følgende:

"Borgerrepræsentationen giver tilsagn om at, uforbrugte midler i handicapudbygningsplanen kan overføres mellem årene i planperioden, således at der i 2000 overføres uforbrugte midler til 2001 under forudsætning af, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget opfylder betingelserne herfor. (jf. vedlagte notat om overførsel af uforbrugte midler mellem årene.)"

Økonomiforvaltningen har ingen yderligere bemærkninger til nærværende forslag idet Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget anviser kassedækning for Københavns Kommunes samlede udgift i forbindelse med forslaget på 31.568.000 kr. på Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budget 2000 på konto 5.50.3 samt afholder alle udgifter til projektet inden for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets ramme."

 

Økonomiudvalgets beslutning: Anbefalet.

 

Behandling: Borgerrepræsentationen i mødet den 7. december 2000.

RESUME

Borgerrepræsentationen godkendte i mødet den 26. januar 1999 (sag 63/99) en udbygningsplan for voksne udviklingshæmmede.

Som led i udbygningsplanen hjemtages ca. 60 københavnere fra Københavns Amt indenfor de næste år, og der skal etableres botilbud og dagtilbud til disse brugere.

De 50 nye boliger med fælles- og servicearealer samt dagtilbud indrettes til henholdsvis 32 voksne udviklingshæmmede og til 18 autister. Grundarealet på ca. 4.473 m2 består af ejendommen matr.nr. 349 og del af matr.nr. 565, begge beliggende i Utterslev København. Matriklerne er lokaliseret i knækket ved Glentevej 71 og Musvågevej 24. Det samlede areal opdeles efterfølgende i ejerlejligheder og tilskødes henholdsvis Boligselskabet AKB, København og Københavns Kommune. AKB bliver ejer af boligdelen og kommunen af serviceareal og dagtilbud. Kommunen har anvisningsretten til boligerne.

Bygge- og Teknikudvalget har i mødet den 8. november 2000 godkendt, at Bygge- og Teknikforvaltningens udtalelse i sagen fremsendes til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget.

På baggrund af forhold beskrevet nedenfor vil projektet blive 5.6 mill. kr. dyrere end den forudsatte pris i udbygningsplanen. Denne merudgift kan i 2000 og 2001 holdes indenfor den afsatte ramme, men vil på længere sigt medføre, at der ikke kan etableres det forudsatte antal pladser medmindre der tilføres ekstra ressourcer til udbygningsplanen.

 

Til top