Endelig vedtagelse af lokalplan "Holmen II" med tilhørende tillæg til kommuneplanen 1997. (Fællesindstilling Økonomiforvaltningen og Bygge- og Teknikudvalget)

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 28. november 2000

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

Mikkel Warming (Ø) stillede ændringsforslag om, at alle boliger, der er omfattet af lokalplanen, defineres som helårsboliger.

Afstemning:

Ændringsforslaget bortfaldt.

Mikkel Warming (Ø) stillede ændringsforslag om, at parkeringshuset øst for Danneskiold Samsøes Allé konverteres til boliger.

Afstemning:

Ændringsforslaget bortfaldt.

Jens Johansen (F) stillede ændringsforslag om, at parkeringshuset øst for Danneskiold Samsøes Allé reduceres med 2 etager.

Afstemning:

Ændringsforslaget bortfaldt.

Forvaltningens indstilling blev herefter anbefalet med den tilføjelse, at udvalget anbefaler placering af en bussluse på Danneskiold Samsøes Allé umiddelbart nord for Galionsvej.

Mikkel Warming (Ø), Jens Kjær Christensen (Ø) og Jens Johansen (F) tog forbehold.

Lars Rimfalk Jensen (B) afgav følgende bemærkning:

"Det Radikale Venstre støtter bussluse ved broen over Snedkergraven af hensyn til at nedsætte biltrafikken i Prinsessegade".

I forbindelse med offentliggørelse af lokalplanforslaget "Holmen II" med tilhørende tillæg til Kommuneplan 1997 er der modtaget 43 henvendelser, herunder en henvendelse ("veto") fra Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen.

"Vetoet" fra Skov- og Naturstyrelsen retter sig mod en efter styrelsens opfattelse manglende angivelse i lokalplanen af, at kranerne på Dokøen samt et tilliggende areal (der er defineret af kranernes svingbaner) er fredet, og at en ændring af forholdene i området ikke kan finde sted uden Skov- og Naturstyrelsens tilladelse. Endvidere finder styrelsen, at muligheden for at opføre et fælleshus på hjørnet af Danneskjold-Samsøes Allé og Philip de Langes Allé i for stort omfang ødelægger mulighederne for at se den markante gavl på den fredede gymnastikbygning beliggende øst herfor.

Styrelsen har efterfølgende ophævet "vetoet" under forudsætning af, at bestemmelserne i lokalplanen omkring de fredede kraner med omliggende arealer tydeliggøres, samt at byggefeltet for fælleshuset rykkes 12 m mod vest.

Forvaltningen foreslår, at lokalplanen ændres i overensstemmelse hermed.

Henvendelserne i øvrigt vedrører forskelligartede forhold, men følgende hovedemner tages især op af indsigerne:

Anvendelsesmulighederne, hvor især spørgsmålet om planlægningen af Dokøen berøres, herunder spørgsmålet om opretholdelse af balancen mellem erhverv og boliger i forbindelse med opførelse af en opera, mulighederne for at indrette bådeværft i de eksisterende anlæg på den nordlige del af Dokøen samt placering af fregatten Peder Skram som et museumsskib. Endvidere er der ønsker om anvendelse af "Basecamp" til samlingssted for kvarterets beboere, ønsker om en snarlig etablering af idrætsanlæggene på Arsenaløen og ønsker om sikring af muligheden for at indrette flygtningecenter på Margretheholm samt en udvidet anvendelsesmulighed for Quinti Lynette på tilsvarende måde, som er tilfældet i forbindelse med Quintus og Charlotte Amalies Bastioner.

Et andet hovedemne er de trafikale og parkeringsmæssige forhold, hvor påvirkningen af trafikken på Christianshavn, og især Prinsessegade, giver anledning til mange bemærkninger, herunder synspunkter vedrørende placering af busslusen, håndhævelse af gennemkørselsforbudet på Holmen ved skiltning, nedsættelse af parkeringskravene og bebyggelsesprocenten, forbedring af den kollektive trafik m.m. Endvidere fremsættes synspunkter vedrørende den konkrete udformning af vej- og parkeringsanlæg i området, ligesom der er indsigelser imod fastlæggelse af sti over "Spejdergrunden" på Arsenaløen samt på nordsiden af Bohlendachuset. Endelig gøres der indsigelse imod muligheden for at udvide vejen langs Trangraven til Christiansholm.

For så vidt angår bebyggelsens omfang og placering berører indsigerne bl.a. placeringen af fælleshuset på hjørnet af Danneskjold- Samsøes Allé/Philip de Langes Allé, som findes for bastant i forhold til den fredede gymnastikbygning, samt et ønske om at opretholde den røde barak på Philip de Langes Allé, der er krævet nedrevet i forbindelse med en byggetilladelse, til brug for Statens Teater Skole. Indsigelser mod den kommende bebyggelse i Schifters Kvarter, som findes at være uden respekt for de historiske omgivelser, rigid og uspændende samt mod Motortorpedobådshallen, da det er vanskeligt at vurdere det færdige byggeri, når der ikke er udarbejdet projekt, og mod byggemuligheden øst herfor, som forekommer bastant i forhold til boligbebyggelsen ved Halvtolv.

En række indsigelser berører bevaringsforhold, herunder ønsker 15 henvendelser Radiostationen i Schifters Kvarter bevaret. Herudover fremføres der synspunkter om, at bevaringsværdige bygninger på Holmen ikke behandles med fornøden respekt, samt ønsker om bevaring af den eksisterende grønning i Schifters Kvarter uden mulighed for bebyggelse, og endelig fremføres ønsker om en hurtig retablering af voldanlægget med tilhørende vandarealer.

Med hensyn til ubebyggede arealer og vandarealer efterlyses manglende registrering og vurdering af de grønne elementer og fastlæggelse af intentionerne på dette område samt tilsvarende for vandarealerne. Der gives udtryk for ønsker om etablering af gennemsejlingsmuligheder i området samt spørges til de økonomiske konsekvenser omkring fjernelse af dæmningen til Dokøen. Endvidere protesteres mod forbudet mod hegning omkring "Spejdergrunden" på Arsenaløen, ligesom der udtrykkes betænkelighed ved, om lokalplanen i tilstrækkelig grad muliggør hegning om de militære arealer, hvor det er militært begrundet.

Endelig fremsættes synspunkter vedrørende en række øvrige forhold, herunder lokalplanens afgrænsning, idet der fremsættes ønsker om en justering (udvidelse) af lokalplanområdet omkring Quinti Lynette samt nord for Margretheholm.

Bl.a. på baggrund af de modtagne bemærkninger foreslår forvaltningen, at lokalplanen – ud over de allerede nævnte ændringer på baggrund af Skov- og Naturstyrelsens "veto" - ændres på følgende punkter: Byggemuligheden i byggefelt A vest for Motortorpedohallen gøres mere fleksibel under forudsætning af, at erhvervsrummeligheden i bygningen ikke øges, udlægsbredden på Refshalevej langs Christianshavns Vold ændres fra 8 m til 9,5 m, fodnoten til § 8 vedrørende forurenet jord justeres, og bestemmelsen omkring bevaring af voldanlægget præciseres således, at det tydeliggøres, at der kan ske en genopretning af beplantningen på anlægget.

Med hensyn til Dokøen og planerne om et operahus skal bemærkes, at Dokøen for så vidt angår fordelingen mellem boliger og erhverv samt bebyggelsens omfang beregnes under ét med Frederiksholm og den nordlige del af Arsenaløen i henhold til såvel kommune- som lokalplan. Det vil således ikke være muligt uden kommuneplantillæg og fornyet høring at udtage Dokøen af lokalplanforslaget i forbindelse med den endelige vedtagelse. Derfor er Dokøen fastholdt som en del af nærværende forslag vel vidende, at der, siden forslagene blev udarbejdet/offentliggjort, er sket en række ændringer af forudsætningerne for planlægningen med placering af kulturinstitutioner i Inderhavnen. Forvaltningerne har derfor igangsat forberedelsen af et oplæg til ændret plangrundlag med henblik på drøftelser i Økonomiudvalget og Bygge- og Teknikudvalget inden jul.

Borgerrepræsentationen tiltrådte i mødet den 14./15. juni 2000 Bygge- og Teknikudvalgets og Økonomiudvalgets indstilling om offentliggørelse af lokalplanforslaget "Holmen II" med tilhørende tillæg til Kommuneplan 1997 (sag BR 290/2000). Aftryk af indstillingen til Borgerrepræsentationen med tilhørende bilag er fremlagt til gennemsyn på borgmester Søren Pinds forkontor.

Planforslagene har været offentliggjort i perioden fra den 4. juli 2000 til den 27. september 2000. Der er udsendt 725 pjecer til ejere, lejere og brugere og 70 pjecer til interessegrupper, foreninger og lignende.

I offentlighedsperioden er modtaget 43 henvendelser, der er fremlagt til eftersyn på borgmester Søren Pinds forkontor.

De modtagne henvendelser er behandlet i Bygge- og Teknikforvaltningen for så vidt angår bemærkninger i relation til lokalplanen, og i Økonomiforvaltningen for så vidt angår bemærkninger til kommuneplantillægget.

En liste over henvendelserne er vedlagt som bilag A.

Forvaltningen har i den videre bearbejdning af det støttede andelsboligprojekt på Schifters Kvarter, der indstilles sideløbende med nærværende indstilling, i samarbejde med bygherren justeret bebyggelsesplanen i forhold til den i lokalplanforslaget fastlagte, idet bl.a. fælleshuset ved Philip de Langes Allé er rykket mod vest, hvorved der skabes mere rum omkring den fredede gymnastikbygning, hvilket er en imødekommelse af synspunkter fremført i det af Skov- og Naturstyrelsen nedlagte "veto", jf. nedenfor.

På den baggrund foreslås byggefelter og angivelse af parkeringsmulighederne på lokalplantegningerne nr. 27.377 og 27.379 ændret, som det fremgår af tegning nr. 27.416 og 27.418, der er vedlagt som bilag B og D.

Efter lokalplanforslagets vedtagelse er forvaltningen blevet orienteret om interesse for eventuel indretning af parkeringshuse, hvor bilerne indføres med et automatisk system, hvorved der bliver en større frihed i forbindelse med indretning af parkeringshuse. For ikke at udelukke muligheden for at anvende et sådant system i den i lokalplanens § 6, stk. 1, litra b), omhandlede byggemulighed i byggefelt A på hjørnet af Galionsvej og Danneskjold-Samsøes Allé skal det foreslås, at § 6, stk. 1, litra b, 3. afsnit, suppleres med følgende:

Miljø- og Forsyningsforvaltningen, Miljøkontrollen, har oplyst, at de to første sætninger i fodnoten til § 8 ikke er korrekte, og at de kan slettes.

Det skal derfor foreslås, at de to sætninger udelades.

I Borgerrepræsentationens møde den 14. juni 2000 blev det bl.a. besluttet at erhverve en del af Arsenaløen og samtidig at overtage strækningen af Refshalevej, herunder langs Christianshavns Vold. Endvidere besluttedes det, at Bygge- og Teknikforvaltningen skal forestå en istandsættelse og vedligeholdelse af vejen, og som led heri er der udarbejdet et skitseprojekt, som indebærer en anlægsbredde på 9,5 m på strækningen langs volden. Da lokalplanforslaget i § 5, stk. 2, fastlægger en bredde på 8 m, skal det foreslås, at bestemmelsen ændres således, at bredden fastlægges til 9,5 m

I Borgerrepræsentationens møde den 2. november 2000 blev det besluttet, at alle nye lokalplanforslag som udgangspunkt definerer alle boliger som helårsboliger. Da der i lokalplanforslaget "Holmen II" er tale om et lokalplanforslag vedtaget i juni 2000, som har været fremlagt til offentlig debat, stilles der ikke forslag om ændring af lokalplanen på dette område. En sådan ændring skønnes i øvrigt i givet fald at berøre samtlige ejere af ejendomme i lokalplanområdet, hvor der er mulighed for at opføre boliger, på så væsentlig en måde, at de skal have lejlighed til at udtale sig, inden lokalplanen ville kunne vedtages endeligt, jf. bestemmelsen i planlovens § 27, stk. 3.

Da lokalplanen omfatter en væsentlig og central del af kommunen indeholdende institutioner af regional og national betydning foreslås, at annoncering om endelig vedtagelse af lokalplanen og kommuneplantillægget foregår i dagspressen og i lokalaviserne på tilsvarende måde som ved offentliggørelsen af lokalplanforslaget.

1. At det af lokalplanen fremgår, at ikke kun kranerne på Dokøen, men også arealerne afgrænset af kranernes svingbaner, er fredet.
2. At det af lokalplanen fremgår, at det kræver tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen, hvis der ønskes gennemført ændringer på disse arealer, herunder også bortgravning af de dele af dæmningen, som ligger inden for fredningsafgrænsningen.
3. At der ved supplerende lokalplanlægning for Dokøen - under hensyn til de bygningsmæssige og kulturhistoriske værdier - gennemføres en samlet planlægning for hele Dokøen under ét, således at der også herved samlet tages stilling til, hvordan de samlede byggemuligheder mest hensigtsmæssigt fordeles på øen i forhold til de fredede og bevaringsværdige bygninger. Det oplyses i denne sammenhæng, at Skov- og Naturstyrelsen ikke finder det muligt at bebygge arealet mellem de to fredede kraner, uden at der derved sker en opdeling af den kulturhistoriske og bygningsmæssige helhed, og at styrelsen vil tage udgangspunkt i dette synspunkt ved styrelsens vurdering af kommende lokalplanforslag.
4. At placeringen af fælleshuset (Danneskiold-Samsøes Allé/Philip de Langes Allé) ændres i overensstemmelse med de af Københavns Kommune fremsendte planer og perspektivskitser, jf. Københavns Kommunes fax af henholdsvis 17. og 30. oktober 2000, det vil sige, at byggefeltet rykkes 12 m mod vest, og at tagets højeste punkt holdes inden for de 8 m, der er angivet i lokalplanforslaget.

Forvaltningen kan anbefale, at de af Skov- og Naturstyrelsen stillede betingelser for at ophæve "vetoet" indarbejdes i lokalplanen, jf. i denne forbindelse de under afsnittet Offentliggørelse foreslåede ændringer af byggefeltet og parkeringsmulighederne i forbindelse med fælleshuset ved Philip de Langes Allé, ligesom man er indstillet på i forbindelse med kommende lokalplanlægning for Dokøen som minimum at lade lokalplanen omfatte hele øen.

På denne baggrund skal foreslås, at det tydeliggøres, at de fredede kraner og det ligeledes fredede areal, der er beskrevet af kranernes svingbaner, er omfattet af bygningsfredning gennem erstatning af tegning nr. 27.377 og 27.378 med tegning nr. 27.416 og 27.417, der er vedlagt som bilag B og C.

Endvidere skal foreslås, at § 3, stk. 6, suppleres med følgende:

Endelig skal foreslås, at § 13, stk. 1, litra a, affattes på følgende måde med henblik på en tydeliggørelse af, at kranerne med tilhørende areal er omfattet af bestemmelsen:

Hermed er det præciseret, at bortgravning af dæmningen mellem Frederiksholm og Dokøen ikke vil kunne ske uden Skov- og Naturstyrelsens tilladelse.

Anvendelsen af bygninger på Margretheholm til asylcenter er sket i medfør af § 8 i lov om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven), hvorefter etablering af asylcentre for de i loven omhandlede flygtningegrupper bl.a. er fritaget for tilvejebringelse af kommune- og lokalplaner samt for overholdelse af bestemmelser i lokalplaner.

Margretheholm er i Kommuneplan 1997 beliggende i et E1-område (blandet erhverv), hvor der er mulighed for at tillade virksomhed af offentlig/almen karakter, såsom tekniske anlæg samt institutioner og andre sociale, uddannelsesmæssige og kulturelle servicefunktioner, der er forenelige med anvendelsen til blandet erhverv. Der kan (bortset fra portnerboliger, hvor det er miljømæssigt forsvarligt) ikke etableres boliger i et E-område. Et asylcenter er en institution, som planmæssigt sidestilles med beboelse, hvorfor der ikke i overensstemmelse med kommuneplanen kan indrettes asylcenter. Lokalplanforslagets bestemmelser er i overensstemmelse med kommuneplanen.

En ændring af lokalplanen som ønsket forudsætter tilvejebringelse af et kommuneplantillæg, som muliggør indretning af asylcenter, og som skal følge de almindelige tilvejebringelsesregler – herunder offentlig høring i 2 måneder. På denne baggrund kan forvaltningen ikke anbefale, at den ønskede ændring imødekommes på nuværende tidspunkt, men man er indstillet på i forbindelse med fremsættelse af forslag til Kommuneplan 2001 at foreslå, at de nuværende rammebestemmelser forsynes med en særlig bemærkning om anvendelsen til asylcenter. Der vil herefter skulle tilvejebringes en supplerende lokalplan i overensstemmelse hermed.

I henvendelse nr.13 fra Erik Værbak ønskes, at Dokøen i forbindelse med den kommende opera udbygges med en række arbejdende værksteder, atelier og udstillingsfaciliteter, og det påpeges, at flere af de eksisterende bygninger er velegnede til indretning af sådanne formål. Det bør på den baggrund sikres, at forholdet mellem erhverv og boliger ændres, så der ved siden af operaen bliver plads til nævnte aktiviteter.

Henvendelse nr. 15 fra Sven Felding ønsker rammer for anvendelsen af den nordlige del af Dokøen, som kan give et finansielt grundlag for en bevarelse af områdets anlæg, og at der tillades en mere intensiv bebyggelse mellem kranerne og mod Hovedmagasingraven, hvis ikke de maritimt orienterede anlæg af planmæssige årsager kan tillades indrettet som bådeværft til reparation af ældre skibe og lignende maritime formål.

Henvendelse nr. 10 fra Fonden Peder Skram ønsker mulighed for at etablere en fast plads til fregatten Peder Skram ud for Dokøens nordlige kaj. Ønsket har til formål at bevare fregatten Peder Skram som museumsskib, hvilket fonden arbejder på. Langs den nordlige kaj ønsker man at bygge en platform på de eksisterende befæstelsesanordninger, hvorpå der kan opføres en pavillon til salg af billetter mm., og hvor fregatten kan opankres. Arealet mellem de to fredede kraner foreslås bebygget med en let bygning, der kan danne udgangspunkt for rundvisninger mm. Byggebeddingerne foreslås fyldt op.

Henvendelse nr. 6 fra Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse henstiller, at den nordlige del af Dokøen anvendes til reparation af ældre skibe, og at eventuelle miljømæssige problemer i denne forbindelse søges løst.

Henvendelse nr. 14 og 38 fra henholdsvis Socialistisk Folkeparti 2. kreds og Christianshavns Lokalråd ønsker, at området/hallen, som for tiden anvendes af "Basecamp", overgår til eller sideløbende med den nuværende restaurationsvirksomhed anvendes til fordel for lokalområdet (Holmen/Christianshavn) bl.a. til afholdelse af offentlige møder m.m.

Henvendelse nr. 20 fra Dansk Forening for Rosport opfordrer til, at forslaget om klubbygninger mm. på den østlige del af Arsenaløen realiseres snarest.

Henvendelse nr. 39 fra Forsvarets Bygningstjeneste ønsker en præcisering af, at områderne forbeholdt forsvarsmæssig anvendelse (Nyholm og Kuglegårdskomplekset), alene har adgang for offentligheden i det omfang militære, hensyn tillader dette.

Henvendelse nr. 26 fra Freja ejendomme ønsker Qvinti Lynette omfattet af de samme bestemmelser, der i lokalplanen er fastlagt for Quintus og Charlotte Amalies Bastion, så eksisterende bebyggelse i området – ud over offentlige formål – kan anvendes til beboelse og nærmere angivne serviceerhverv.

Henvendelse nr. 31 fra Kunstakademiets Arkitektskole ønsker mulighed for, at en eksisterende butik med tilknytning til arkitektskolen kan forblive inden for skolens område, da den primært sigter mod skolens egne studererendes behov for studiematerialer.

Henvendelse nr. 6 fra Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse opfordrer til, at forholdet mellem boliger og erhverv med minimum 50 pct. boliger fastholdes også i forbindelse med den forestående planlægning af operahuset på Dokøen.

Henvendelse nr. 40 fra Frank Maali forslår, at anvendelse af eksisterende bygninger på Quintus og Charlotte Amalies Bastion, hvor der i lokalplanen muliggøres indretning af erhverv og boliger, ændres således, at det kun er muligt at anvende det til lager.

Forvaltningerne har på bl.a. den baggrund igangsat forberedelserne af et oplæg til et ændret plangrundlag med henblik på drøftelser i Økonomiudvalget og Bygge- og Teknikudvalget inden jul

Den aktuelle situation omkring Dokøen, hvor fremtidig bebyggelse under alle omstændigheder forudsætter en ny lokalplanlægning, gør det ikke hensigtsmæssigt nu at tage stilling til mere detaljerede ønsker om anvendelse til værksteder eller placering af fregatten Peder Skram.

Med hensyn til en anvendelse af "Basecamp" til f.eks. offentlige møder mm. til fordel for beboerne på Christianshavn og Holmen bemærkes, at dette vil være i overensstemmelse med lokalplanen. En reservation af "Basecamp" til alene dette formål, der må sidestilles med offentlige formål, vil kunne medføre krav om kommunens overtagelse af bygning og areal i medfør af planlovens § 48.

Med hensyn til realisering af en rekreativ anvendelse af den østlige del af Arsenaløen bemærkes, at der ikke til lokalplanen er knyttet en handlepligt, men at Borgerrepræsentationen i mødet den 14. juni 2000 har besluttet bl.a. at erhverve del af Arsenaløen til brug for etablering af idrætsanlæg, samt at der gives Uddannelses- og Ungdomsudvalget en kapitalbevilling på 3,8 mill. kr. til etablering af idrætsanlægget. Henvendelse nr. 20 er derfor oversendt til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen til videre foranstaltning med henblik på de rejste spørgsmål om tidshorisonten.

For så vidt angår en ændret anvendelse af Qvinti Lynette henvises til bemærkningerne til afsnit VI. Øvrige forhold, og for så vidt angår Quintus og Charlotte Amalies Bastion henvises til bemærkningerne til afsnit IV Bevaringsforhold..

Den gældende lokalplan nr. 219 med tillæg nr. 1, der bl.a. omfatter Kunstakademiets Arkitektskole, er ikke til hinder for etablering af butikker. Den omtalte butik, der primært sigter mod de studerendes behov for studiemateriale, kan således opretholdes som en lovlig virksomhed, der var etableret på tidspunktet for tilvejebringelse af heromhandlede lokalplan.

Ifølge henvendelse nr. 38 fra Christianshavns Lokalråd må busslusen som en uomgængelig nødløsning placeres mellem Arsenaløen og Frederiksholm dvs. ved broen eller sydligere og ikke nord for Galionsvej. Det anføres, at det ikke er korrekt, når det i lokalplanforslaget angives, at der i dag kører 6.000 biler i døgnet i Prinsessegade. Der henvises til, at Vej & Park har angivet 11.000 biler i døgnet, hvoraf over 6.000 har mål på Holmen. Man forudsiger, at trafikken vil tredobles, når Arsenaløen og Frederiksholm er fuldt udbygget. Ved en placering af busslusen nord for Galionsvej vil konsekvensen være, at omkring 600 af de 900 parkeringpladser på Frederiksholm vil blive trafikbetjent via Prinsessegade. Hertil kommer ca. 325 parkeringspladser på Arsenaløen samt 50-100 parkeringspladser i forbindelse med idrætsfaciliteterne. Man når frem til, at 60 pct. af park eringspladserne skal forsynes via Prinsessegade, hvilket vil resultere i, at mellem 6.000 – 9.000 biler i døgnet skal ad Prinsessegade. Man gør under hensyntagen til den kaotiske trafiksituation i Prinsessegade indsigelse mod en nordligere placering af busslusen end ved Frederiksholmbroen.

Henvendelse nr. 26 fra Freja ejendomme ønsker, at Holmen/Danneskiold-Samsøes Allé alene spærres for gennemkørsel med skiltning. Henvendelse nr. 39 fra Forsvarets Bygningstjeneste ønsker tilsvarende, at spærring af Danneskiold-Samsøes Allé gennemføres ved skiltning med gennemkørsel forbudt, idet der er et militært behov for kørsel mellem Kuglegården og Nyholm.

Henvendelse nr. 29 fra advokatfirmaet Kromann Reuter, K/S Kanonbådsskur nr. 4 Kanonbådsskurene A/S, anser en spærring af Danneskiold-Samsøes Allé samt Refshalevej for uhensigtsmæssig for udvikling af Holmen.

Henvendelse nr. 30 fra Randi Theil Nielsen mener, at der kun er én mulighed, der reducerer trafikbelastningen – nemlig busslusen, som, man mener, er helt nødvendig. Den skal placeres ved den sydlige indgang til Arsenaløen eller alternativt mellem Arsenaløen og Frederiksholm. Det beklages, at muligheden for et bilfrit Holmen er forspildt, og det foreslås, at Christiansholm gøres bilfri.

Henvendelse nr. 14 fra Socialistisk Folkeparti 2. kreds stiller sig tvivlende over for de oplyste tal om trafikbelastningen og foreslår, at busslusen etableres straks ved den gamle hovedvagt eller senest ved sydbroen. Man forslår endvidere Christianholm som bilfrit område. Der peges på vandbusser og udbygning af Metro som fornuftige trafikløsninger, og man beklager den skete udvikling med anvendelsen af kanonbådskurene til erhverv med det til følge, at der skal anlægges yderligere parkeringspladser.

Henvendelse nr. 8 fra Danmarks Naturfredningsforening peger ligeledes på forslagets trafikmæssige konsekvenser, idet en bussluse blot vil presse trafikproblemet længere væk. Et trafikproblem som yderligere vil blive forstærket af et musikhus på Dokøen.

Ifølge henvendelse nr. 6 fra Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse forekommer de trafikale forhold uafklarede.

Henvendelse nr. 35 fra Ole Rasmussen henviser til en række skrivelser til Vej & Park vedrørende trafikproblemer i Aladdin Kvarteret. Det foreslås, at trafikken til Holmen ensrettes ind i området via Refshalevej. Frederiksholmsbro kan spærres for biltrafik. Trafikken fra Holmen og Christiania sluses retur via Kløvermarksvej. Indsigeren har i øvrigt flere forslag til trafikløsninger

Grundejerforeningen har efterfølgende den 8. november 2000 fremsendt en af Anders Nyvig A/S udarbejdet rapport om trafikforholdene. Rapporten tager udgangspunkt i en af forvaltningen gennemført maskinel tælling over 3 hverdagsdøgn og en af Anders Nyvig A/S gennemført manuel tælling 6 steder på Holmen i 2 timers perioder morgen og eftermiddag. Det konkluderes, at den fremtidige døgntrafik ved Værftsbroen uden spærring vil blive 5.660 biler, hvoraf 2.050 er gennemkørselstrafik til og fra Nyholm, Margretheholm og Refshaleøen m.v. Der er herved regnet med uændret gennemkørsel af den eksisterende trafik til og fra Christiansholm (100 biler) og de planlagte nybyggerier på Arsenaløen og Frederiksholm, bortset fra nettobutikken og "Basecamp". Heller ikke udbygningen af Dokøen er medregnet. De tilsvarende tal i dagens situation er beregnet til 4.350 bilture, hvoraf 2.050 er gennemkørsels trafik.

Trafikken er foruden i ovennævte tællinger talt to steder på Prinsessegade i marts 2000. Nord for Sankt Annæ Gade er biltrafikken talt til ca. 11.000 køretøjer på et hverdagsdøgn, mens der nord for Bodenhoffs Plads kører ca. 6.000 køretøjer. Erfaringsmæssigt vil der i områder med en beliggenhed og en kollektiv betjening som på Holmen for hver 1.000 m² boligetageareal blive genereret 20 bilture pr. dag, mens der for hver 1.000 m² erhvervsetageareal genereres 35 bilture pr. dag. Ved fuld udbygning i henhold til lokalplanen vil der hermed blive genereret ca. 3.000 bilture til og fra Frederiksholm, knap 1.000 bilture til og fra Arsenaløen, ca. 1.000 bilture til og fra Christiansholm samt ca. 1.000 bilture til og fra Dokøen og således i alt 6.000 bilture.

Ved en placering af en bussluse ved Frederiksholmsbroen vil udfra disse beregninger ca. 2.000 biler passere Bodenhoffs Plads/Værftsbroen på et hverdagsdøgn, mens en placering umiddelbart nord for Galionsvej vil betyde yderligere ca. 1.700 biler via Prinsessegade. En placering af busslusen ved Nyholmsbroen betyder, at ca. 6.000 biler skal køre via Prinsessegade. Det bemærkes, at Refshalevej mellem Prinsessegade og Forlandet/Danneskiold-Samsøes Allé samtidig spærres for gennemkørsel bortset fra cyklister.

I det arbejde, konsulenten Anders Nyvig A/S har udført for Grundejerforeningen for Holmen, er der benyttet en anden metode til opgørelse af den fremtidige trafik, end den forvaltningen har benyttet. Mens forvaltningen har taget udgangspunkt i det samlede areal til hhv. boliger og arbejdspladser, som lokalplanen giver mulighed for på Holmen, inklusive det bestående byggeri, tager Anders Nyvig udgangspunkt i de planer, der er for nyt byggeri og udnyttelse, og lægger den trafik, der forventes herfra, til dagens trafik. Dermed tager Anders Nyvig ikke højde for, at det bestående byggeri, som måske i dag ikke udnyttes særligt intensivt, inden for lokalplanens rammer i en fremtidig situation vil kunne udnyttes mere intensivt.

Mens Anders Nyvig i sin undersøgelse regner med årsdøgntrafik, har forvaltningen i overensstemmelse med normal praksis, jf. bl.a. turrateprojektet, regnet med hverdagsdøgntrafik. Hverdagsdøgntrafikken i København er typisk 11 pct. højere end årsdøgntrafikken, hvorfor Anders Nyvigs trafiktal skal multipliceres med 1,11 for at kunne sammenlignes med forvaltningens tal – herunder med det mål, der er sat for trafikken i Prinsessegade.

Samtidig er der stor forskel på, hvor meget trafik kommunen og Anders Nyvig A/S har talt. Mens Vej & Park har talt 6.000 køretøjer på et hverdagsdøgn i Prinsessegade nord for Bodenhoffs Plads, tager Anders Nyvig udgangspunkt i en tælling på Værftsbroen (i praksis samme sted), som giver en årsdøgntrafik på 4.400 køretøjer, svarende til en hverdagsdøgntrafik på 4.900 køretøjer, eller næsten 20 pct. lavere end Vej & Parks tælling viser.

Endelig har Anders Nyvig ikke taget højde for den udvikling, som kan ske i de delområder, hvor det nuværende lokalplanforslag kun fungerer som rammelokalplan. Dermed regner Anders Nyvig kun 100 køretøjer til og fra Christiansholm, hvor der efter en byudvikling i overensstemmelse med rammerne vil kunne forventes knap 1000 køretøjer. Tilsvarende regner Andres Nyvig ikke med nogen trafik til og fra Dokøen.

Forvaltningen må anbefale, at man ved placeringen af busslusen tager hensyn til den trafik, der kan forventes ved fuld udbygning af Holmen (herunder de områder, der kun er rammebelagt i det nuværende lokalplanforslag), da det vil være forbundet med store omkostninger at flytte busslusen, når den først er etableret. Ud fra ovenstående må forvaltningen derfor fastholde, at busslusen ikke kan placeres nordligere end angivet i lokalplanforslaget, hvis man ønsker at sikre, at trafikken i Prinsessegade ikke bliver højere end ønsket.

Busslusens udformning er ikke fastlagt i lokalplanen. Ifølge vejreglerne defineres en bussluse som en vejstrækning, der alene må passeres af busser i fast rutefart samt eventuelt af bløde trafikanter. En sådan sluse kan f.eks. etableres ved foranstaltninger som busgrave eller bomanlæg, som fysisk forhindrer andre køretøjer end busser at passere, eller ved skiltning alene. Det vil formentlig være muligt at udforme busslusen, så militærets behov for kørsel kan tilgodeses ved dispensation.

Et gennemkørselsforbud uden (fysisk eller skiltet) spærring, som foreslået i henvendelserne nr. 33 m.fl. er vanskeligt at håndhæve, hvorfor politiet normalt modsætter sig dette. Ved denne løsning vil trafik til og fra Dokøen, Nyholm samt den nordlige del af Frederiksholm også kunne køre lovligt ad Prinsessegade, hvorved trafikken i Prinsessegade blive i størrelsesordenen 3.000 – 4.000 køretøjer højere end med den foreslåede bussluse nord for Galionsvej.

Forvaltningen vurderer, at det er mere hensigtsmæssigt for omgivelserne at lade denne del af trafikken køre ad Refshalevej – Forlandet frem for at lade den køre gennem Prinsessegade. Det må erkendes, at en udvikling af Holmen såvel som udvikling af andre områder skaber øget trafik, som det med den bestående infrastruktur ikke er muligt at afvikle hensigtsmæssigt på andre måder.

Bilfri områder indgår ikke i kommunens bolig- og trafikpolitik, jf. forslag til Kommuneplan 2001. Etablering af et bilfrit område vil i øvrigt kræve overvejelser om etablering af parkeringsmuligheder uden for området, ligesom det formentlig vil kræve dispensation fra vejlovens regler om vejret.

Parkering

Henvendelse nr. 38 fra Christianshavns Lokalråd gør indsigelse mod, at lokalplanen ikke gennem en mere nuanceret politik for parkeringsdækningen begrænser trafikken til og fra Holmen. Endvidere gøres der generelt indsigelse mod opførelse af særlige parkeringsanlæg i konstruktion, som alt andet lige vil forøge parkeringsdækningen generelt og dermed forøge biltrafikken til og fra Holmen. Det foreslås bl.a., at man kan nedsætte maksimum for p-anlæg i forbindelse med nybyggeri og nye anvendelser af eksisterende bygninger. Endvidere argumenteres der for, at bebyggelsesprocenten er højere end den i lokalplanen fastlagte, idet etagearealet i kanonbådsskurene ikke er medregnet i det samlede etageareal, hvilket man tidligere har gjort indsigelse imod. Derfor insisterer man på, at der andetsteds i området fratrækkes de 12.400 m², som kanonbådsskurene udgør, således at bebyggelsesprocenten fastholdes som oprindeligt.

Henvendelse nr. 29 fra advokatfirmaet Kromann Reumert, der repræsenterer K/S Kanonbådsskur nr. 4 og Kanonbådsskurene A/S, ønsker præciseret, at kanonbådsskur nr. 3 fortsat kan anvendes til parkering.

Ifølge henvendelse nr. 3 "tankevirksomheden" er der problemer med parkering på Holmen. Det anføres, at parkeringsdækningen ikke svarer til virkeligheden, når infrastrukturen er afhængig af bilkørsel, hvor det må forventes, at flere af de kommende beboere på Holmen vil have mere end 1 bil. Man savner konstruktive forslag til løsning af trafikproblemet f.eks. i form af flere vandbusser med gratis cykelmedtagning, havnetunnel, etablering af en Metrostation osv.

Henvendelse nr. 19 fra CPHolmen forudsætter stort trafikkaos med 400 p-pladser ved Galionsvej. Endvidere virker en tilkørsel fra vestsiden til Motortorpedobådshallen ikke hensigtsmæssig samtidig med tilkørsel til Det Gamle Bådværft, og det foreslås, at tilkørslen sker fra Galionsvej. Der appelleres samtidig til en helhedsbetragtning set med lokalpolitiske briller.

Henvendelse nr. 36 fra Boplan henviser til bestemmelsen om fælles parkering, idet andelsboligforeningen Halvtolv ikke kan etablere den nødvendige parkering på egen grund, og det er forbundet med bøde at parkere på nabogrunden ved "Basecamp". Man ønsker oplyst, om bestemmelsen er en hensigtserklæring uden juridisk betydning, eller om kommunen vil gøre brug af bestemmelsen.

Ifølge henvendelse nr. 30 fra Kunstakademiets Arkitektskole overskrider antallet af parkeringspladser ved bygning 30 det i lokalplanen tilladelige og er ikke i overensstemmelse med kravet til friareal. Filmskolen protestere tillige mod 13 parkeringspladser foran hovedbygningen, der er skolens ansigt mod omverden. Skolerne frygter, at området mister sit grønne præg med de foreslåede 55 parkeringspladser ved den østlige ende af Philip de Langes Allé. Man frygter endvidere, at dette vil medføre en væsentlig forøgelse af trafikken og en forøgelse af trafikstøjen. Skolerne lægger vægt på, at trafikken på Philip de Langes Allé og Kanonbådsvej begrænses mest muligt under hensyntagen til aktiviteterne i de tilstødende bygninger. Endvidere ønskes en præcisering af, at parkering på Per Knutzons Vej, Eik Skaløes Plads og Philip de Langes Allé ikke må forhindre til- og frakørsel til bygningerne mm. Det forudsættes, at den massive parkering mellem Søndre Magasin og Beklædningsmagasinet tilpasses byggeriet på en harmonisk måde i overensstemmelse med formålsparagraffen. Endvidere vil det være hensigtsmæssigt, at der allerede i lokalplanen tages stilling til, hvorledes cykelparkering indpasses.

Henvendelse nr. 32 fra Lau Kristensen anmoder om, at der på det Gl. Bådværfts grundareal udlægges 6 parkeringspladser, idet ikke alle beboere i ejendommen har ønsket parkeringsplads i Motortorpedobådshallen.

I henvendelse nr. 34 anmoder EjendomsSelskabet Norden om, at parkering sker på terræn i de af selskabet ejede områder, og man henviser til de af selskabet i forbindelse med udarbejdelse af lokalplanen fremsendte forslag til indretning af udearealerne. Subsidiært forslår selskabet en dækning således, at der i forbindelse med indretning af rækkehuse i Søndre Magasin kan parkeres umiddelbart i tilknytning til de enkelte rækkehuse. Endvidere foreslås parkeringsdækningen ved Beklædningsmagasinet udvidet således, at det kan rumme mindst 100 parkeringspladser. Ønsket er blandt andet baseret på, at lokalplanen ændrer på de eksisterende forhold, så områdets karakter og udtryk ændres.

Henvendelse nr. 5 fra Kulturmiljørådet kan ikke acceptere, at Philip de Langes Allé får så markant parkering, som det er tilfældet, idet parkeringen vil ødelægge træbeplantningen samt de grønne arealer mellem træerne.

I Kommuneplanens rammer for områder for boliger og serviceerhverv (C-områder) fastlægges det, at parkeringsdækningen skal være af størrelsesordenen 1 parkeringsplads pr. 100 m² etageareal. Med henblik på at begrænse antallet af parkeringspladser og den deraf afledte trafik fastlægges det i lokalplanforslaget, at parkeringsdækningen skal være af størrelsesordenen og ikke må overstige 1 parkeringsplads pr. 100 m² etageareal. Parkering på private fællesveje inden for området medregnes ved parkeringsdækningen. Da det er planen, at der ikke skal være parkering på Danneskiold-Samsøes Allé, der eventuelt overtages som offentlig vej, vil der ikke blive tale om en parkeringsdækning, der overstiger 1 parkeringsplads pr. 100 m² etageareal. Forvaltningen vurderer, at en parkeringsdækning af denne størrelse er et passende kompromis mellem ønsket om at begrænse parkeringsmulighederne for at undgå for meget trafik og ønsket om at sikre en tilstrækkelig parkeringsdækning, så man undgår, at bilister med mål i lokalplanområdet forsøger at parkere på det øvrige Christianshavn.

Lokalplanen kræver, at parkering i vidt omfang skal finde sted i konstruktion, da forvaltningen vurderer, at parkering på terræn vanskeligt kan forenes med det grønne udtryk, som det er hensigten at skabe, og i øvrigt vil gøre det vanskeligt at skabe tilstrækkeligt attraktive opholdsarealer. Parkeringsmuligheder etableret i konstruktion vil indgå i den samlede parkeringsdækning og vil derfor ikke forøge denne.

Etablering af cykelparkering vil være op til den enkelte grundejer efter forslag godkendt i forbindelse med den konkrete udformning af friarealer.

Med hensyn til etagearealet i Kanonbådsskurene bemærkes, at etagearealet ikke indgår ved beregning af bebyggelsesprocenten for områderne IA og IB i lokalplanen, hvilket er i overensstemmelse med rammerne i Kommuneplan 1997. Den særlige bestemmelse hidrører fra den hidtidige planlægning, hvor hensynet til de vanskeligt udnyttelige, fredede Kanonbådsskure bl.a. begrundede, at bebyggelsesprocenten blev beregnet på den pågældende måde. Det betyder endvidere, at dette etageareal ikke kan erstattes af et nyt efter en eventuel ophævelse af fredningen og efterfølgende nedrivning.

I lokalplanen er det ikke muliggjort, at ét af Kanonbådsskurene anvendes til parkering. Den nødvendige parkering er forudsat etableret ved fælles parkeringsløsning andet steds på Frederiksholm. Bestemmelsen om fællesparkering forudsætter en overenskomst mellem to eller flere parter. Den øvre grænse for muligheden for at etablere parkering i forbindelse med det enkelte byggeri sammenholdt med lokalplanens muligheder for anlæg af parkering i konstruktion lægger op til et sådant samarbejde.

I tilknytningen til Gymnastikbygningen må der på egen grund etableres 18 til 20 parkeringspladser. Yderligere parkering forudsætter som nævnt ovenfor, at man indgår en aftale med andre parter således, at parkerings- og friarealforhold løses udfra en helhedsbetragtning. For så vidt angår parkering i øvrigt på kunstskolernes område er det i den hidtidige planlægning forudsat, at der skal udlægges areal til 155 parkeringspladser, heri ikke indregnet parkering til bygning 72 og Gymnastikbygningen. Lokalplan "Holmen II" fastlægger tillige placeringen af disse parkeringspladser.

Med hensyn til udformningen af parkeringspladser er det forvaltningens opfattelse, at vinkelret parkering på tværvejene er at foretrække fremfor en mere massiv parkering på friarealerne, og den markante træbeplantning vil begrænse parkeringens visuelle gener. Det bemærkes, at lokalplanens § 5, stk. 12, fastlægger nærmere bestemmelser om træplantning, herunder minimumskrav til bedets størrelse. Den konkrete udformning af parkeringsanlæg på terræn vil indgå i de enkelte byggesager, og i den forbindelse vil der blive stillet krav til udformningen med henblik på at give området et helhedspræg af høj kvalitet med udgangspunkt i karakteren af den eksisterende bebyggelse, vandarealer og grønne træk.

I relation til ovenstående er det forvaltningens vurdering, at parkering mellem Søndre Magasin og Beklædningsmagasinet skal være af en størrelsesorden som fastlagt i lokalplanen (56 parkeringspladser), hvorimod et parkeringsanlæg med 150 parkeringspladser vil optage en meget stor del af friarealet mellem bygningerne og reducere mulighederne for et attraktivt, grønt miljø.

Forvaltningen kan ikke anbefale, at parkering mellem Motortorpedobådshallen og Det Gamle Bådværft skal muliggøres i lokalplanen, idet der i Motortorpedobådshallen er optimale muligheder for parkering i konstruktion.

Endelig skal anføres, at forvaltningen skønner, at afviklingen af trafikken til og fra parkeringspladserne ved Galionsvej vil kunne ske uden problemer.

Vejudlæg m.m.

Henvendelse nr. 31 fra Kunstakademiets Arkitektskole foreslår cykelsti på Danneskiold-Samsøes Allé, hastighedsdæmpende foranstaltninger samt et vejhierarki med foranstaltninger ved tværveje. Man er enig i spærring af Danne-skiold-Samsøes Allé, og man vil inddrages i de kommende forhandlinger herom.

Per Knutzons Vej forudsættes opretholdt som internt færdselsareal, og man foreslår trafikdæmpende foranstaltninger på Leo Mathisens Vej.

Kanonbådsvejs funktion som sti bør understreges, og det bør præciseres, at kun vare-, rednings- og renovationskørsel er tilladt, og ingen almindelig kørsel, ej heller med taxa er tilladt.

Bro i forlængelse af Philip de Langes Allé nedklasses til fodgænger-/cykelbro for herved at undgå, at Frederiksholm skæres midt over.

Tilkørsel til Dokøen bør revurderes i sammenhæng med en samlet plan for øen.

Henvendelse nr. 29 fra Kromann Reumert ønsker, at det præciseres, at nødvendig rednings- og ærindekørsel er tilladt på Kanonbådsvej, og at kørsel til og fra kanonbådsskur nr. 3 ved indretning til parkering bliver tilladt med adgang fra Philip de Langes Allé.

Henvendelse nr. 15 fra Svend Felding på vegne af ejeren af den nordlige del af Dokøen Mogens de Linde mener ikke, at det er forsvarligt at fastlægge vej- og stibro samt kanalgennemføring, før Dokøens disposition er nærmere fastlagt.

Henvendelse nr. 34 fra EjendomsSelskabet Norden ønsker Galionsvej anlagt med fortov, rabat og kørebane, således at vinkelret parkering undlades. Det nævnes endvidere, at bygning 81 er beliggende inden for vejudlægget.

Henvendelse nr. 37 fra Dansk Fæstningsselskab gør indsigelse mod en udvidelse af Refshalevej til 15 m på strækningen Forlandet/indkørslen til Margretheholm og til parkeringspladsen for B&W. Refshalevej er også på denne del af strækningen en del af voldanlæggets dækkede vej og fredet som en del af fortidsmindet. Det er derfor på hele strækningen, at vejen i fornødent omfang skal indskrænkes i bredden i respekt af fortidsmindet. Man foreslår derfor, at der optages bestemmelse om, at Refshalevej kan lukkes umiddelbart nord for den korte voldstrækning, og at der i stedet kan anlægges en forlængelse af Forlandet i form af en 15 m bred vej uden om de fredede fæstningsanlæg over Margretheholm fra indkørslen til området.

Henvendelse nr. 5 fra Kulturmiljørådet undrer sig over formuleringen i lokalplanforslaget om, at Refshalevej opretholdes/fastlægges i en bredde, der tager hensyn til de eksisterende forhold. Man fortolker det som en opretholdelse af status quo, og ser gerne dette udtrykt klarere i lokalplanen.

Henvendelse nr. 24 fra Svend Ludvigsen gør indsigelse mod udlægning af Trangravsvej i 14 meters bredde, idet det vil reducere marinaen med 30-40 pct., hvilket igen vil indvirke på Lejerbos afd. indtægter, da de står for rettigheder og forpligtigelser vedrørende marinaen.

Henvendelse nr. 7 fra Lejerbos afd. 204 gør indsigelse mod bredden af Trangravsvej, idet man frygter, at et stykke af vandarealet bliver inddraget.

Henvendelse nr. 38 fra Christianshavns Lokalråd gør indsigelse mod, at Trangravsvej fastlægges i 14 meters bredde, idet Trangraven er fredet, og vejbredden i dag er 10 meter.

Henvendelse nr. 39 fra Forsvarets Bygningstjeneste fraråder udvidelse af Trangravsvej ind over Kuglegårdskomplekstet, hvilket i givet fald må medføre erstatning.

Henvendelse nr. 21 fra Advokaterne i Ny Vestergade på vegne af Det Danske Spejderkorps (DDS) gør indsigelse mod, at der fastlægges et stiudlæg hen over DDS´s ejendom, idet det er i strid med de aftaler, som blev indgået med Forsvarets Bygningstjeneste og Københavns Kommune i forbindelse med køb af ejendommen. Det anføres bl.a., at Københavns Kommune har oplyst, at der ikke er noget planmæssigt til hinder for, at vejen føres uden om ejendommen. Man er af den opfattelse, at stiføringen ikke umiddelbart vil tjene sit formål, idet porten til ejendommen vil være aflåst uden for åbningstid. Det vil således kræve ekspropriation, og der henvises til grundlovens § 73.

Med hensyn til vej- og stiforbindelse til Dokøen er der i lokalplanen muliggjort en bro i forlængelse af Philip de Langes Allé. Broen er forudsat at blive hovedadgangsvejen til Dokøen for biler, mens der i forlængelse af Fabrikmester og Galionsvej er muliggjort oplukkelige stibroer.

Galionsvej er princippet udlagt i en bredde af 17,8 m med 7 m kørebane, træbeplantet rabat afvekslende med vinkelret parkering og 1,6 m fortov og evt. 1,6 m fortov i den anden side. Bredden indskrænkes, hvor det er nødvendigt af hensyn til eksisterende bygninger. Lokalplanen fastlægger 12 parkeringspladser på Galionsvej, hvilket efter forvaltningens vurdering må anses for at være acceptabelt.

For så vidt angår Refshalevej opretholdes eksisterende forhold langs "Trekantgrunden", mens vejen langs Christianshavns Vold og fra Danneskiold-Samsøes Allé fastlægges i henholdsvis 8 (foreslået ændret til 9,5 m, jf. afsnittet Offentliggørelse) og 15 meters bredde. Vejudlægget er en maksimal reservation og betyder ikke, at vejen skal anlægges i denne bredde, og den konkrete udformning af vejanlægget vil ske i samarbejde med fredningsmyndigheden, Skov- og Naturstyrelsen.

Trangravsvej er i lokalplanen fastlagt i 14 meters bredde, hvilket medfører, at en del af Kuglegårdskomplekset pålægges vejudlægget. Derved berøres den fredede Trangrav ikke. Vejudlægget indgår i det forslag til udstykning, som Stadskonduktørembedet har udarbejdet for Freja ejendomme A/S. Det er derfor forvaltningens opfattelse, at vejudlægget som udgangspunkt ikke vil medføre erstatning, jf. §§ 29 og 40 i lov om private fællesveje.

Den sydøstlige del af Arsenaløen er fastlagt til rekreative formål, hvilket også hidtil har været forudsætningen. Det har endvidere været en forudsætning, at Københavns Kommune skulle overtage området og anvende det i overensstemmelse med lokalplanen til brug for bl.a. Christianshavns skoleidræt. I den hidtidige planlægning (lokalplan nr. 219) var der ikke fastsat bestemmelser for områdets nærmere udvikling - herunder vej- og stiforhold, udstykning, bebyggelsesregulerende bestemmelser m.m. - og nybyggeri forudsatte supplerende lokalplan. Den pågældende sti mellem Halvtolv og Laboratoriegården/Arsenalvej har i sin tid været vejadgang til krudtdepoterne på den østlige del af Arsenaløen. Ifølge formålsparagraffen i lokalplan nr. 219 er bl.a. hensigten at sikre områdets arkitektur og kulturhistoriske værdier, herunder at bevare strukturerende elementer som allébeplantninger og interne veje. Det bemærkes endvidere, at den af DDS udarbejdede friarealplan, som er godkendt af kommunen, viser en uindhegnet grund med det pågældende stiforløb over Laboratoriegården. Stien er efterfølgende blevet afbrudt, hvilket forvaltningen har påtalt. Vejudlægget indgår i det forslag til udstykning, som Stadskonduktørembedet har udarbejdet for Freja ejendomme A/S. Forvaltningen skønner ikke, at vejudlægget vil medføre erstatning, jf. §§ 29 og 40 i lov om private fællesveje.

Henvendelse nr. 4 fra Forsvarets Bygningstjeneste påpeger, at Forsvarets brug af kajstrækningen på Nyholm hindrer anlæg af særlig promenade.

Henvendelse nr. 42 fra CUBO på vegne af ejeren Mogens de Linde. Ejeren ønsker mulighed for ved Quintus/Krudtløbet og Søminegraven at udarbejde en promenade, der tager hensyn til de mange forskellige vejbredder og bygningsanlæg, fremfor lokalplanens 8 meter brede promenader.

Henvendelse nr. 15 fra Svend Felding på vegne af ejeren af den nordlige del af Dokøen Mogens de Linde gør opmærksom på, at området på den nordlige del af Dokøen har kajanlæg på tre sider, og yderligere krav om anlæg af promenade vil være stærkt udgiftstyngende. Det må forudsættes, at krav til anlæg og drift af stier, promenader mv. er udgiftsneutral for ejendommen. Vedrørende Dokøens fremtid må det forudsætte, at øens ejere inddrages i planlægningen.

Henvendelse nr. 26 fra Freja ejendomme foreslår, at der optages bestemmelse om sti forbi Qvinti Lynette og Margretheholm.

Henvendelse nr. 28 fra Anne Linnet gør indsigelse mod sti i skel mod Maskinværkstedet og henstiller, at den ikke etableres, da dette er den eneste side af ejendommen, hvor der kan etableres mere private udearealer. Endvidere gør hun indsigelse mod matrikuleringen, der udlægger ovennævnte sti med midte i skel, således at udlægget går ind over tre eksisterende skure.

Henvendelse nr. 38 fra Christianshavns Lokalråd ønsker sikring af arealer for en fremtidige udbygning af havnebussen, gennemsejlingsmuligheder mm.

I lokalplanen fastlægges promenader i en bredde af 8 m i områderne IA og IB vest for Danneskiold-Samsøes Allé, i område III langs Søminegraven og Krudtløbet, i område IV og i område V med de begrænsninger og tilpasninger, der følger af eksisterende bygninger, anlæg, vejbestemmelser samt Forsvarets brug af Nyholm.

For så vidt angår stiudlæg på Qvinti Lynette og Margretheholm er der ikke fastsat bestemmelser, og det forudsættes, at bestemmelser herom vil indgå i den videre planlægning af området, herunder i forbindelse med den i § 6, stk. 2, litra b) forudsatte supplerende lokalplan for Margretheholm.

Stiudlægget mellem Bohlendachhuset og Maskinværkstedet er i lokalplanen udlagt i en bredde af 4 meter. Forvaltningen har i forbindelse med vurderingen af en ny bebyggelse i stedet for Maskinværkstedet og ombygningen af Motortorpedobådshallen fundet det væsentligt, at skabe en stiforbindelse til de nye bebyggelser samt til promenaden, da der ikke er adgang fra Danneskiold-Samsøes Allé for bevægelseshæmmede, idet der kun er adgang via trappe til promenaden fra Danneskjold-Samsøes Allé. I den forbindelse bemærkes, at der endvidere er fastlagt en stiforbindelse fra ovennævnte sti til promenaden mellem Bohlendachhuset og Det Gamle Bådværft. I forbindelse med udstykningen er disse stianlæg ikke medtaget i det for Freja Ejendomme A/S udarbejdede forslag til udstykning, men foreslås fortsat at indgå i lokalplanen. Spørgsmål om eventuel erstatning afgøres af taksationsmyndigheden, jf. §§ 48 og 50 i planloven.

Ifølge henvendelse nr. 31 fra Kunstakademiets Arkitektskole vil en bygningshøjde på 16 m i Schifters Kvarter isolere gymnastikbygningen fra de øvrige bygninger i skolernes regi og samtidigt pakke bygningen ind i nybebyggelse med det resultat, at gymnastikbygningen bliver svær at lokalisere, samt at området bliver af uens karakter. Man gør endvidere indsigelse mod, at den røde barak mod Philip de Langes Allé forudsættes fjernet, da den indgår i forudsætningerne om danseskolens overtagelse af ejendommen, og Statens Teaterskole vil mangle de pågældende kvadratmeter, hvilket endvidere understreges i henvendelse nr. 4 fra Statens Teater Skole, der ønsker, at påbuddet om nedrivning af barakken inden den 1. september 2000 i det mindste udsættes til efter indsigelsesfristens udløb.

Ifølge henvendelse nr. 22 fra Anna-Margrethe Thagaard er projektet for ny bebyggelse på Schifters Kvarter sammenligneligt med 1970'ernes "Urban-projekt", og indsigeren er af den opfattelse, at projektet savner al respekt for det historiske område Holmen, og hun håber, at projektet havner i papirkurven.

Ifølge henvendelse nr. 18 fra By og Land synes der at være tale om en temmelig grisk udnyttelse af den landskabelige værdi, som grønningen på Frederiksholm udgør. På lang sigt ville en ubebygget grønning kunne være et uvurderligt åndehul for kommende brugere af Frederiksholm. Beslutningen om grønningens bebyggelse synes mere styret af økonomiske krav end af byplanmæssige overvejelser, der medtænker brugernes velbefindende. Et byggeri på dette sted vil desuden ødelægge det lange udsyn til de fredede bygninger. Det henstilles, at nybyggeri genovervejes – subsidiært at byggeriet får lavere bebyggelsesgrad og højde.

Henvendelse nr. 6 fra Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse finder bebyggelsesplanen for Schifters Kvarter rigid og uspændende. Bebyggelsen med flade tage forekommer utilpasset blandt Holmens øvrige bygninger, og det henstilles derfor, at projektet omarbejdes, så dette træk respekteres. Man foreslår således ændring af lokalplanens bestemmelser på dette punkt. Endelig udtrykker man glæde over planerne for nyindretning af Motortorpedobådshallen og over tanken om at føre stien tværs gennem den flotte bygning.

Ifølge henvendelse nr. 5 fra Kulturmiljørådet for Københavns og Frederiksberg Kommuner vil man fortrække, at grønningen henligger som i dag, men når bebyggelse skal foretages, så er man tilfreds med, at lokalplanforslaget foreskriver en bebyggelsesform, der i materialer, størrelse og hele udformning nøje passer til traditionen for bygninger på Holmen.

Henvendelse nr. 19 fra CPHolmen gør som nabo indsigelse mod planerne for etablering af boliger og parkering i Motortorpedobådshallen, idet det er vanskeligt at gennemskue konsekvenserne ved det endnu ufuldstændige projekt. Altanerne på Motortorpedobådshallen bør endvidere indbygges i konstruktionen for at mindske indbliksgenerne.

Henvendelse nr. 36 fra Boplan gør indsigelse mod et nyt parkeringshus i dimensioner svarende til Motortorpedobådshallen, da den vil være meget bastant set fra andelsboligerne Halvtolv. Man ønsker maskinværkstedet bibeholdt til parkering.

Henvendelse nr. 11 fra Christianshavns Idræts-Klub anfører, at de i lokalplanforslaget indeholdte muligheder for opførelse af en sportshal i byggefelt C på Arsenaløen ikke i tilstrækkeligt omfang skønnes at kunne tilgodese de behov, der er på området for et samlet Christianshavn. Med de nuværende faciliteter har man ikke på Christianshavn mulighed for at samle mere end 150 personer ad gangen. Det anføres, at det er vigtigt, at hallen har faciliteter og er af en sådan størrelse, at forskellige arrangementer kan afholdes i rammer, som er rimelige i en bydel af Christianshavns størrelse. Det nævnes, at håndbold kræver tilskuerfaciliteter og omklædningsrum adskilt fra fodbold og andre udendørs aktiviteter, og at man på klubplan også bør have sociale muligheder i form af cafeteria m.v. Det ønskelige ville således være en multihal med tilhøre nde faciliteter, som kunne anvendes af mange interessegrupper i mange af døgnets timer.

Den foreslåede bebyggelse på Schifters kvarter omfatter 173 andelsboliger. Bebyggelsesplanen er fastlagt udfra en analyse af de eksisterende forhold, hvor bl.a. facadelinien mod Danneskiold-Samsøes Allé er fastsat i relation til den øvrige bebyggelse mod alleen, og grønningen som element er bevaret om end i betydeligt mindre omfang. Mod Galionsvej og Philip de Langes Allé relaterer bebyggelsen sig til den eksisterende bebyggelse med Motortorpedobådshallen på den ene side og Statens Teater Skole og den fredede gymnastikbygning på den anden side. Vedrørende hensynet til den fredede gymnastikbygning henvises til bemærkningerne til skrivelse nr. 1 under afsnittet Henvendelser fra offentlige myndigheder samt til beskrivelsen under afsnittet om offentliggørelse. Mod Kanonbådsvej er motivet gavlene, der vender ud mod vejen, hvilket betyder, at bebyggelsen bliver mindre dominerende i forhold til Kanonbådsskuren e og i forhold til "kig" fra Refshalevej og voldanlægget. Lokalplanen fastlægger, at bebyggelsen skal opføres i 3 til 4 etager, og at facadehøjden ikke må overstige 11 m og bygningshøjden ikke 16 m. Det foreliggende projekt til boligbebyggelse respekterer facadehøjden (gennemsnitshøjden), og den maksimale bygningshøjde er 13 m.

Arkitektonisk er det den eksisterende bebyggelse, som er grundlaget for lokalplanens bestemmelser for ny bebyggelse i Schifters Kvarter med bl.a. store vinduespartier og uden bygningsfremspring mod Danneskiold-Samsøes Allé og facader i overvejende gule tegl, mens den øvrige del af bebyggelsen kan udformes mere frit med f.eks. lette facadepartier. Med hensyn til tagformer, så kan man konstatere, at de historiske bygninger er udformet med skrå tagflader, mens den nyere bebyggelse, herunder Motortorpedobådshallen og kunstskolerne har andre tagformer, hvilket er med til at understrege den meget lange udbygningsperiode, som Holmen har haft. Lokalplanens bestemmelser muliggør ny bebyggelse, der udtrykker tidens formsprog, som det har været tradition på Holmen.

Den røde barak mod Philip de Langes Allé er forudsat nedrevet i den givne byggetilladelse. Bygningen er ikke fundet bevaringsværdig eller på anden måde væsentlig for Holmen. Tværtimod ligger bygningen uhensigtsmæssigt i den meget byarkitektonisk værdifulde Philip de Langes Allé. Det må således forudsættes, at de manglende etagemeter findes andetsteds.

Med hensyn til Motortorpedobådshallen er der ikke for nuværende et konkret projekt, der viser facader m.m., men lokalplanen indeholder bestemmelser om materialevalg, herunder skal bygningen fremstå med den eksisterende bærende søjlekonstruktion synligt markeret.

For så vidt angår den muliggjorte nabobebyggelse mod vest på værkstedsgrunden, vil højden i forhold til den eksisterende bebyggelse forøges fra ca. 11 m til ca. 17 m. Den nye bebyggelse vil flugte med facaderne på Motortorpedobådshallen og derved skabe mere luft til Det Gamle Bådværft og Bohlendachhuset.

Lokalplanforslaget og det tilhørende kommuneplantillæg muliggør opførelse af maksimalt 2.000 m² etageareal i byggefelt C på Arsenaløen til sportshal og børneinstitution. Under respekt af den eksisterende beplantning samt muligheden for at etablere en promenade langs Laboratoriegraven vil det ikke være muligt at udvide byggefeltet. Forvaltningen er dog af den opfattelse, at der med den fastlagte rummelighed vil kunne opføres en hal, som vil kunne være anvendelig i mange sammenhænge, herunder også være egnet til f.eks. håndboldspil med et vist antal tilskuere. Henvendelsen fra Christianshavns Idræts-Klub er oversendt til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, der som tidligere nævnt står for udbygningen af idrætsanlæggene på Arsenaløen.

Henvendelse nr. 38, 9 og 6 fra henholdsvis Christianshavns Lokalråd, Selskabet til Bevaring af Industrimiljøer og Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse gør indsigelse mod den i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanforslaget foretagne revurdering af bevaringsværdige bygninger. Ifølge henvendelse nr. 38 er 2 bygninger på Dokøen benævnt med høj bevaringsværdi i bydelsatlasset og 3 bygninger på Frederiksholm, hvoraf 2 bygninger er benævnt med høj bevaringsværdi og en med middel bevaringsværdi, ikke omfattet med bevaringsbestemmelser. Med hensyn til Dok-øen fremhæves, at der ikke foreligger et konkret forslag til ny bebyggelse, og at det bør undersøges, hvordan disse bygninger kan indgå i en fremtidige bebyggelsesstruktur.

Henvendelse nr. 6 betegner omdannelsen af eksisterende bygninger som respektløs. Man peger på, at Holmen indeholder bygninger fra alle perioder, og at dette bør respekteres i lokalplanen. Man bemærker, at den lille vejerbod ved Danneskjold-Samsøes Allé ikke er beskrevet eller indtegnet i lokalplanen, og man henstiller, at den bevares eller eventuelt flyttes til den placering, hvor den nedrevne vejerbod var beliggende. Man er af den mening, at man skal være tilbageholdende med at fjerne små pudsige bygninger, som er med til at give Holmen karakter. Det anføres herudover, at nedrivning af magasinet for brandbart gods ikke vil være et væsentligt tab, samt at fjernelsen af to bygninger på Dokøen klassificeret med høj bevaringsværdi eller øvrige bygninger med middel bevaringsværdi ikke er en urimelig pris at betale ved udsigten til at få et operahus på dette sted.

I henvendelse nr. 9 er man bekymret over de voldsomme bygningsændringer og manglende vedligeholdelse af fredede bygninger. Det anføres, at det vil være stærkt uheldigt, hvis mulighederne for at skabe et åndehul med store arkitektoniske, kulturhistoriske og rekreative interesser forspildes på grund af kortsigtede økonomiske interesser og fagligt uforsvarlige argumenter.

Henvendelserne 5, 6, 9, 12, 14, 16-18, 22, 23, 25, 27, 38, 41 og 43 fra bl.a. Kulturmiljørådet, Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring, Socialistisk Folkeparti 2. kreds, Foreningen til bevarelse af Danmarks ældste Radiostation, Dansk Radiohistorisk Museum, By og Land samt private gør indsigelse mod, at lokalplanen ikke fastlægger radiohuset i Schifters Kvarter som bevaringsværdig bebyggelse.

Ifølge henvendelserne 12, 16, 17, 22 og 25 har huset en unik kulturhistorie, som den eneste bevarede radiostation fra Danmarks radiotekniks pionertid. Der gøres endvidere opmærksom på, at en del af det tekniske udstyr med tilknytning til huset er bevaret. Den kulturhistoriske værdi sættes desuden i henvendelse 12 i relation til den enorme betydning, trådløs kommunikation fik for den moderne samfundsudvikling

I henvendelserne 6, 9, 18, 38 henledes opmærksomheden på den tidligere klassificering af denne bygning, idet der henvises til den tidligere Planstyrelses registrant "Bygninger og anlæg i Københavns Havn fra 1988", hvori det konkluderes, at bygningen er uundværlig i dansk bygningskultur. I 1991 fandt Bygningssynet, at den har særlig kulturhistirsk værdi, der begrunder en fredning, og i 1993 blev dette forslag fremmet af Skov- og Naturstyrelsen. I Bydelsatlasset Indre By/Christianshavn er bygningen betegnet med karakteristikken høj bevaringsværdi.

Ifølge henvendelserne 16, 18, 23 og 27 skal også grønningen friholdes for bebyggelse.

Ifølge henvendelser 6, 16, 41 og 43 kan den tidligere radiostation anvendes til mange formål, herunder galleri, vuggestue, lokale for unge, fællesfaciliteter for den nye bebyggelse. Ifølge henvendelse nr. 16 bør huset anvendes til Radiomuseum. Ifølge henvendelse nr. 5 og 14 kan huset alternativt flyttes til en anden lokalitet på Holmen.

I henvendelse nr. 40 fra Frank Maali foreslås voldanlægget genskabt og udpeget som højt prioritetsområde, som Københavns Kommune "bør kæmpe som løver" for at genskabe. Der peges på de enestående muligheder, der ligger bl.a. i at frigrave befæstningen omkring Qvinti Lynette, genskabe Kongebroen, inddrage 1., 2., 3. og 4. Redan. Søminedepotet og Charlotte Amalies Bastion bør omfattes af ét lokalplantillæg, der senere udarbejdes. De eksisterende bygninger må kun anvendes til lager, og området skal være 100 % offentligt tilgængeligt. Bystyret anmodes derfor om en revurdering af planforholdene, således at dette historiske mindesmærke kan genskabes.

Som det fremgår af bemærkningerne til afsnit I Anvendelse, er planforudsætningerne for Dokøen under revision, og det anses derfor ikke for hensigtsmæssigt nu at tage stilling til ønsker vedrørende udpegning af bevaringsværdige bygninger m.v., der vil kunne skabe forventninger, som ikke senere kan tilgodeses. Forvaltningen vil imidlertid være opmærksom på spørgsmålet i forbindelse med den kommende lokalplanlægning.

Forvaltningen er generelt enig i, at mindre bygninger m.m. kan være værdifulde for det arkitektoniske miljø på Holmen, men dermed er de ikke nødvendigvis i sig selv bevaringsværdige. I denne forbindelse må også bygningernes fremtidige anvendelsesmulighed tages i betragtning. Selv om bygningerne ikke er udpeget som bevaringsværdige, så medfører lokalplanen ikke krav om nedrivning.

Det er forvaltningens opfattelse, at Holmen skal afspejle den historiske udvikling og herunder også afspejle den fremtid, der planlægges for, hvor eksisterende bygninger ændrer anvendelse og forandres i overensstemmelse hermed, og i respekt for de eksisterende bygninger.

I lokalplan nr. 219 er Radiostationen angivet som en bygning, der er indstillet til fredning. Dette er sket på baggrund af, at Det Særlige Bygningssyn i marts 1991 indstillede 20 bygninger og anlæg til fredning, herunder Radiostationen. Bygningssynet fandt, at bygningen havde den særlige kulturhistoriske værdi, der begrundede en fredning. I forbindelse offentliggørelsen af fredningsforslaget påpegede Forsvarets Bygningstjeneste og det daværende af forsvarsministeren nedsatte Holmenudvalg, at en fredning af bygningen ville vanskeliggøre en sammenhængende og harmonisk bebyggelse af området i overensstemmelse med den af Holmenudvalget indstillede udviklingsmodel. Skov- og Naturstyrelsen besluttede i 1994, at bygningen ikke skulle fredes. Det anførtes, at Radiostationen er et fint eksempel på en mindre bygning i nationalromantisk stil, men at bygningens indre over flere omgange er væsentligt ombygget, hvortil kommer hensynet til bebyggelsesmulighederne i dette område af Frederiksholm.

Forvaltningen er enig i, at bygningen har kulturhistorisk interesse. Forvaltningen vurderer imidlertid, at bevaring af Radiostationen vil være mindre hensigtsmæssig i forhold til den kommende bebyggelse og uheldig i forhold til den i bebyggelsesplanen indeholdte grønne kile, der bl.a. åbner op til et kik fra Danneskjold-Samsøes Allé til de fredede kanonbådsskure. Den samlede bygning, der er opført i 1908 med en tilbygning fra 1915, er på 138 m², hvoraf den oprindelige bygning udgør 70 m². Bygningen er i så dårlig tilstand, at det skønnes at ville koste ca. 10.000 kr. pr. m², at istandsætte den.

I tilfælde af, at bygningen blev udpeget som bevaringsværdig, ville det være grundejeren, der skulle disponere over huset inden for lokalplanens rammer. Det ville i givet fald være nærliggende at anvende bygningen til fællesfaciliteter for boligbebyggelsen. En eventuel indretning af bygningen til Radiomuseum kunne tale for en flytning af bygningen til et mere egnet sted, hvilket i givet fald ville kræve en dispensation fra lokalplanen. Det kan tilføjes, at ændring af lokalplanen med henblik på bevaring af Radiostationen skønnes at være af så væsentlig betydning for ejeren af ejendommen, at Borgerrepræsentationens vedtagelse af ændringen ikke vil kunne ske, før ejeren har haft lejlighed til at udtale sig, jf. § 27, stk. 3, i planloven.

For så vidt angår voldanlægget vil lokalplanen med de ændringer, der er foreslået under afsnittet V, ikke lægge hindringer i vejen for en genskabelse af anlægget, men med den tidshorisont, som en sådan rekonstruktion må anses for at have, synes det ikke nærliggende at ændre på anvendelsesmulighederne for de eksisterende bygninger.

Henvendelse nr. 38 fra Christianshavns Lokalråd gør indsigelse imod den fortsatte manglende gennemgribende og systematiske registrering og vurdering af de grønne elementer, som er erkendt betydningsfulde og strukturskabende. Endvidere efterlyses en formuleret intention vedrørende det grønne elements fortsatte indpasning i bydelen, som en behandling af de supplerende lokalplaner for de enkelte områder vil kunne have som rettesnor. Man gør herudover indsigelse mod den fortsatte manglende systematiske registrering og vurdering af de blå elementer, som er erkendt betydningsfulde og strukturskabende, en formuleret intention vedrørende det blå elements fortsatte indpasning i bydelen, og en økonomisk vision for sikring af disse elementers forsatte eksistens og kvalitet. Kravet om fjernelse af dæmningen mellem Dokøen og Frederiksholm med tilhørende placering af en oplukkelig bro hilses velkomment. Tilsvarende vil e n åbning af vandvejen mellem Arsenaløen og Christiansholm være ønskelig, og det samme gælder en åbning af Erdkehlgraven ved Prinsessegade.

Henvendelse nr. 20 fra Dansk Forening for Rosport ønsker Værftsbroen mellem Laboratoriegraven og Trangraven ændret fra dæmning til bro med en gennemsejlingsbredde på mindst 4 m. Endvidere peges der på problemer med svindende vanddybder i Snedkergraven og Erdkehlgraven, og der spørges om, hvad kommunen vil gøre ved den tiltagende ophobning af bundmateriale. Der peges i øvrigt på det ønskelige i at forbinde Margretheholms Havn med Tømmergraven via Stadsgraven.

Ifølge henvendelse nr. 15 fra arkitekt Sven Felding er fjernelse af dæmningen ved Dokøen byarkitektonisk forståelig, men det efterlader området med meget udgifts-tunge og uafklarede anlægsopgaver. Det må forventes, at der tages aktivt stilling til finansiering og afklaring i forbindelse med lokalplanen.

I henvendelse nr. 42 fra Cubo Arkitekter A/S på vegne af Mogens de Linde gøres der opmærksom på, at det er af afgørende betydning for bygherren, at bådebroer ved Quintus Bastion kan etableres i den i lokalplanen angivne længde for at skabe den størst mulige belægning og derved sikre marinaens økonomiske fundament.

Ifølge henvendelse nr. 5 fra Kulturmiljørådet for Københavns og Frederiksberg Kommuner og nr. 41 fra Peter Teilmann bør Poppelalleen på den østlige del af Arsenaløen bevares eller erstattes, og der udtrykkes i skrivelse 5 betænkelighed ved lokalplanens bestemmelser om, at voldanlægget i princippet skal opretholdes som det fremtræder i dag, idet man finder det vigtigt, at anlægget, der i dag er præget af at være sprunget i skov, skal kunne genetableres. På den anden side ønsker henvendelse 36 fra Boplan vildnisset på Arsenaløen anlagt i overensstemmelse med den i lokalplanen fastlagte anvendelse.

Henvendelse nr. 31 fra Kunstakademiets Arkitektskole er betænkelig ved træbeplantningen på tværvejene til Danneskjold-Samsøes Allé på Frederiksholm. Man er nervøs for, at beplantningen vil få effekt på dagslyset i bygninger ved Leo Mathisens Vej.

Henvendelse nr. 21 fra Advokaterne i Ny Vestergade gør på vegne af Det Danske Spejderkorps indsigelse mod § 11 i lokalplanen, idet det ønskes præciseret, at ejendommen ikke omfatter offentligt tilgængelige friarealer, idet den er erhvervet til spejdercenter, hvilket nærmest kan beskrives som en spejdercampingplads, hvortil uvedkommende adgang i videst muligt omfang må søges undgået med henblik på at begrænse tyveri mm. Af samme grund ønskes bestemmelserne i lokalplanens § 11 om, at ubebyggede arealer som hovedregel skal ligge uindhegnede, præciseres, så det muliggøres at hegne, hvor det er påkrævet for at beskytte godkendte anvendelser.

Henvendelse nr. 6 fra Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse udtrykker bekymring for, om en 12 m høj vold på Margretheholm er for høj i forhold til fæstningsvolden.

Med hensyn til en faglig kvalitetsvurdering af områdets ubebyggede arealer har forvaltningen foretaget en vurdering af områdets strukturskabende beplantninger. Ud fra ønsket om at bevare og udvikle lokalplanområdets grønne struktur angiver lokalplanen bl.a. ret detaljerede retningslinier med henblik på at skabe optimale vækstforhold for nye gadetræer. Kommende byggesagsbehandling af lokalplanområdets byggerier skal sikre, at bevaringsværdige træer og beplantning, efter en nøjere besigtigelse af området, vil blive udpeget og forlangt indpasset i friarealplanerne.

Med hensyn til en formuleret intention vedrørende det grønne elements fortsatte indpasning for Holmen, er det forvaltningens opfattelse, at de i lokalplanforslaget beskrevne intentioner er sagligt og fagligt dækkende.

Poppelalleèn foreslås erstattet af en mere organisk træplantning, hvorved der skabes et mere homogent og naturligt sammenhæng til det øst for beliggende skovagtige område. Den foreslåede skovagtige afgrænsning langs boldarealets østskel vil i rumlig henseende kunne tilføre området tilsvarende værdi som en allèplantning. Desuden ønsker forvaltningen at skabe en kontrast til Holmens overordnede allèstruktur og hermed styrke og understrege den grønne hovedstruktur.

Forvaltningen anser det for vigtigt at bevare de gamle karakteristiske voldsektioner med mulighed for indpasning af de i lokalplanforslaget angivne aktiviteter.

Forvaltningen finder endvidere, at træerne på sidevejene indgår i Holmens grønne hovedstruktur og skal bevares.

Med hensyn til volden på Margretheholm er den beliggende uden for den beskyttelseslinie, som Christianshavns Vold afgiver, og hvilket efter forvaltningens vurdering mindsker mulighederne for at misfortolke anlægget i forhold til Christianshavns Vold.

Lokalplanen muliggøre bortgravning af dæmningen mellem Christianshavn og Arsenaløen. Da der ikke er tilknyttet en handlepligt til lokalplanen, er der heller ikke angivet finansiering af lokalplanens elementer, og med hensyn til vandarealerne i øvrigt er det Staten, der er ejer. En forbindelse til Margretheholm Havn anses umiddelbart for urealistisk, men spørgsmålet vil kunne tages op i forbindelse med den forudsatte kommende planlægning for Margretheholm.

Forvaltningen er enig i, at bestemmelsen i lokalplanens § 11, stk. 1, 5. afsnit, om opretholdelse af voldanlægget kan opfattes således, at lokalplanen er til hinder for at foretage en beplantningsmæssig oprydning, retablering og pleje af voldanlægget, hvilket ikke har været intentionen.

Man skal således foreslå, at bestemmelsen tydeliggøres ved, at sidste sætning i § 11, stk. 1, 5. afsnit, formuleres på følgende måde:

"Voldanlægget skal i princippet opretholdes, som det fremtræder i dag, hvilket dog ikke er til hinder for en beplantningsmæssig retablering af anlægget. Quintus Bastion og Quinti Lynette kan dog retableres. Der henvises i øvrigt til § 13, stk. 1, litra b."

Med hensyn til det i skrivelse nr. 21 anførte skal indledningsvis nævnes, at der ikke knyttet nogen handlepligt til en lokalplan. Eksisterende, lovlige forhold kan således opretholdes uafhængigt af lokalplanens bestemmelser. Endvidere er der ved lokalplanlægning som udgangspunkt tale om en erstatningsfri regulering af ejendomsrettens grænser. Siden Kommuneplan 1989 har den pågældende ejendom været fastlagt til offentlige, rekreative formål (O1-område – parker, herunder forlystelsesparker, legepladser, kirkegårde og andre grønne anlæg, sportsanlæg, kolonihaver samt tilhørende miljømæssige servicefunktioner). Dette er fulgt op i den gældende lokalplan nr. 219 fra 1993, der fastlægger ejendommen til rekreative formål, såsom parker, boldbaner, legepladser, kulturelle og maritime fritidsanlæg med dertil hørende administration, cafeteriaer og lignende. Lokalplan nr. 219 forudsætter tilvejebringelse af supplerende lokalplan, hvis der skal opføres bebyggelse ud over skure, mindre bygninger og anlæg m.v. Den gældende lokalplan indeholder som anført af indsigeren ikke bestemmelser om offentlig adgang eller om hegning. Det foreliggende lokalplanforslag, der er en forventelig opfølgning på det gældende plangrundlag, indeholder selvsagt mere uddybende bestemmelser, herunder bestemmelser om, at der som hovedregel ikke må foretages hegning, samt om, at områderne fastlagt til offentlige, rekreative formål skal være offentligt tilgængelige. Disse bestemmelser er en væsentlig forudsætning for, at hele Holmen – herunder ikke mindst områderne fastlagt til rekreative formål – kan fremstå med det åbne og grønne præg, som det hele tiden har været intentionen. Bestemmelserne er endvidere i overensstemmelse med den haveplan af 2. september 1997, som blev udarbejdet for Det Danske Spejderkorps, og som der den 1. december 1997 blev meddelt dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 18 til at etablere. Sagen er endnu ikke afsluttet, idet bl.a. den viste promenade ikke er gennemført.

På denne baggrund kan forvaltningen ikke anbefale en imødekommelse af indsigerens ønsker.

Henvendelse nr. 26 fra Freja ejendomme ønsker lokalplanens afgrænsning ændret, så den følger den nordlige matrikelgrænse for Margretheholm, og således at lokalplanens underområde II omfatter hele matriklen på Margretheholm, benævnt del 33 i sagen om matrikulering, således at selskabets ejendom alene bliver omfattet af lokalplanen "Holmen" og ikke af lokalplan nr. 209 "Refshaleøen".

Henvendelse nr. 37 fra Dansk Fæstningsselskab gør indsigelse mod afgrænsningen af lokalplanforslaget "Holmen II", idet det bemærkes, at grænsen nord for Quinti Lynette tilsyneladende er lagt midt i Refshalevej, hvilket bevirker, at en del af fortidsmindet Christianshavns Vold er beliggende uden for lokalplanområdet, hvilket forekommer uheldigt.

Henvendelse nr. 31 fra Kunstakademiets Arkitektskole foreslår, at bestemmelserne vedrørende konkret byggeri ikke bør være strammere end formuleret i § 7. Endvidere foreslås, at der i lokalplanen optages bestemmelser om, at der skal nedsættes et rådgivende udvalg, som skal tage stilling til alt nybyggeri i området. Derved kan de meget detaljerede bestemmelser om byggeriets arkitektoniske fremtræden afløses af nogle mere generelle bestemmelser. Formålet er at sikre, at nybyggeriet i området både respekterer konteksten og sin samtid, som der har været tradition for på Holmen. De meget detaljerede, juridiske bestemmelser af den type, der findes i det foreliggende lokalplanforslag, resulterer ofte i, at nybyggeriet antager pastichens form.

Ifølge henvendelse nr. 5 fra Kulturmiljørådet for Købehavns og Frederiksberg Kommuner anføres det, at det er uheldigt, at Dokøen og Christiansholm ikke er omfattet af lokalplanen. Det giver en uheldig skævvridning i planarbejdet, hvilket understreges af de seneste planer for Dokøen, hvis aktiviteter naturnødvendigt vil involvere forholdene på resten af de tidligere sømilitære områder.

Henvendelse nr. 34 fra EjendomsSelskabet Norden fremfører med hensyn til Dokøen og planerne om blandt andet at opføre en opera, at forudsætninger for etablering af boliger i Søndre Magasin var de bebyggelsesregulerende bestemmelser i det gældende lokalplangrundlag, herunder bygningshøjder væsentligt lavere end de 36 m for en opera. Selskabet anbefaler derfor, at der udarbejdes en samlet lokalplan for hele området.

Henvendelse nr. 6 fra Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse stiller spørgsmål ved operaens konsekvenser for aksen i Philip de Langes Allé.

Henvendelse nr. 13 fra Erik Værbak finder, at udarbejdelse af en designmanual og helhedsplan for de ubebyggede arealer bør udbydes til en bred kreds af arkitekter. Endvidere må projektet for et operahus indordne sig denne helhedsplan og designmanual.

For så vidt angår de i henvendelse 26 og 37 foreslåede justeringer (udvidelser) af lokalplanområdet skal anføres, at der ikke i planloven er hjemmel til i forbindelse med behandlingen af indsigelser at inddrage yderligere arealer under en lokalplans bestemmelser. Inddragelse af de nævnte arealer vil således forudsætte udarbejdelse af en ny lokalplan omfattende disse arealer samt i denne forbindelse en fornyet offentlig høring.

At supplere anvendelsesbestemmelsen for Quinti Lynette samt at overføre de nævnte arealer på Margretheholm til et blandet erhvervsområde vil ikke være i overensstemmelse med Kommuneplan 1997, der fastlægger områderne til offentlige, rekreative formål (O1*-område) uden at muliggøre indretning af boliger eller serviceerhverv. Da det tillæg til kommuneplanen, som har været ude i offentlig debat, ikke omfatter Quinti Lynette eller de nævnte arealer på Margretheholm, vil en imødekommelse af henvendelsen fordre tilvejebringelse af et nyt kommuneplantillæg, som skal ud i en selvstændig offentlig høring i 2 måneder.

På denne baggrund kan forvaltningen ikke anbefale, at henvendelserne imødekommes. Spørgsmålene vil kunne tages op i forbindelse med en kommende planlægning for Margretheholm, jf. bemærkningerne til henvendelsen fra Udlændinge Styrelsen under afsnittet om Henvendelse fra offentlige myndigheder.

Med henvisning til ønsket i henvendelse 31 om ikke at optage bebyggelsesregulerende bestemmelser i lokalplanforslaget samt at stille krav om nedsættelse af et rådgivende udvalg skal anføres følgende:

De bebyggelsesregulerende bestemmelser i lokalplanens § 6 udgør det juridiske grundlag for at regulere bebyggelsens omfang, hvad angår bebyggelsesprocent, højder og placering. Endvidere er bestemmelserne i § 6 en forudsætning for at opfylde lokalplanpligten i henhold til planlovens § 15, stk. 2, i forbindelse med opførelse af lokalplanpligtige byggerier i området.

Der er ikke i planloven hjemmel til i en lokalplan at stille krav om nedsættelse af et rådgivende udvalg, ligesom der ikke er hjemmel til at give et sådant udvalg beføjelser i henhold til en lokalplan.

Dokøen, Christiansholm og Margretheholm er i lokalplanen fastlagt til en henholdsvis boliger, serviceerhverv og offentlige formål, boliger og serviceerhverv samt erhverv. Endvidere fastlægger lokalplanen, hvor meget der må bygges inden for de enkelte områder. Ny bebyggelse forudsætter, at der tilvejebringes supplerende lokalplan(er). Med hensyn til ønsker om at opføre en Opera på Dokøen forudsætter dette således, at der udarbejdes en supplerende lokalplan, der omfatter hele øen, i hvilken forbindelse forholdet til den eksisterende bebyggelse omkring Dokøen samt aksen i Philip de Langes Allé vil indgå.

For så vidt angår en designmanual omfattende Holmen er der ikke i lokalplanen bestemmelser herom, men der er i grundejerregi igangværende bestræbelser på at tilvejebringe en sådan vejledende og retningsgivende manual med henblik på at fastholde og udbygge kvaliteterne i lokalplanområdet.

Forvaltningen skønner ikke, at de foreslåede ændringer af lokalplanens § 3, stk. 6, § 5, stk. 2, § 6, stk. 1, litra b), 3. afsnit, fodnoten til § 8, § 11, stk. 1, 5. afsnit, § 13, stk. 1, litra a), samt ændring af tegning nr. 27.377, 27.378 og 27.379 for så vidt angår fredningsforholdene omkring kranerne på Dokøen samt bebyggelsesforholdene og parkeringsmulighederne på hjørnet af Danneskjold-Samsøes Allé/Philip de Langes Allé berører andre myndigheder eller borgere end dem, der har foranlediget ændringen, på så væsentlig en måde, at fornyet høring i henhold til planlovens § 27, stk. 3, er fornøden.

A - Liste over modtagne henvendelser

B - lokalplantegning nr. 27.416

C - lokalplantegning nr. 27.417

D – lokalplantegning nr. 27.418

Indstilling forelagt Borgerrepræsentationen 14./15 juni 2000 (BR 290/2000)

Kopi af indsigelser

Erik Jacobsen Jens Jacobsen