Mødedato: 28.10.2003, kl. 15:00

Vedtagelse af Sektorplan for børn, unge og forældre med særlige behov (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)

Vedtagelse af Sektorplan for børn, unge og forældre med særlige behov (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 28. oktober 2003

 

 


J.nr. ØU 323/2003

 

9. Vedtagelse af Sektorplan for børn, unge og forældre med særlige behov (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at forslag til Sektorplan for børn, unge og forældre med særlige behov godkendes.

 

 

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning i mødet den 1. oktober 2003

Kontorchef Anders Kirchhoff og fuldmægtig Marlene Sværke deltog under punktets behandling.

 

Udvalget besluttede at følgende hensigtserklæring knyttes til sektorplanen for børn, unge og forældre med særlige behov:

"De fire programmer i Københavns Kommunes Satspuljeansøgning "Med familien i centrum – for positiv integration i samfundslivet:  nye veje i indsatsen for socialt udsatte og handicappede børn og unge" (september 2003) skal indgå aktivt i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens implementering af sektorplanen for børn, unge og forældre med særlige behov."

 

Udvalget ønskede på et kommende møde at få en drøftelse af metoder for vidensopsamling.

 

Indstillingen blev med ovenstående ændringer tiltrådt.

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

 

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

 

"Økonomiudvalget har ingen indvendinger mod, at nærværende forslag søges gennemført, idet det forudsættes, at afledte udgifter afholdes inden for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets ramme."

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 28. oktober 2003

Anbefalet.

 

 

Behandling: Borgerrepræsentationen.

 

 

RESUME

På ordinært udvalgsmøde den 13. august 2003 drøftede Familie- og Arbejdsmarkeds­udvalget sektorplan for børn, unge og forældre med særlige behov, hvortil der blev stillet og vedtaget tre ændringsforslag. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har indarbejdet ændringsforslagene i sektorplanen. I sektorplanen er de økonomiske konsekvenser ift. realisering af de enkelte kvalitetsmål blevet præciseret.

Der er vedlagt udkast til forord til sektorplanen.


 


Til top