Mødedato: 28.10.2003, kl. 15:00

Udbygning af daginstitutionsområdet, etape 1A og 1. del af etape 1B, Saxtorphsvej 31 (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)

Udbygning af daginstitutionsområdet, etape 1A og 1. del af etape 1B, Saxtorphsvej 31 (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 28. oktober 2003

 

 


J.nr. ØU 328/2003

 

11. Udbygning af daginstitutionsområdet, etape 1A og 1. del af etape 1B, Saxtorphsvej 31 (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, at de overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

 

at resultatet af nabohøringen tages til efterretning, og at beslutningen om at bygge på Saxtorphsvej 31 fastholdes

 

eller

 

at resultatet af nabohøringen tages til efterretning, og at beslutningen om at bygge 88 børnehavepladser og 6 specialpladser på Saxtorpsvej 31 udgår af etape 1 A

 

at der gives  kapitalbevilling til opførelse af en pavillonbygning nr. II på Grøndalsvænge Alle 31-33 med 88 børnehavepladser, i alt 7.500.000 kr.

 

at der på August Wimmersvej 2 etableres 6 specialpladser.( Indgår i etape 1 A).

 

 

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning i mødet den 8. oktober 2003

Kontorchef Birgitte Groes, kontorchef Jørgen Hanghøj, kontorchef Susanne Binné og fuldmægtig Vicki Davids Hansen deltog under punktets behandling.

Revideret indstilling blev omdelt.

Udvalget behandlede den omdelte reviderede indstilling.

Et enigt udvalg tiltrådte indstillingens 2., 3. og 4 at.

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

 

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

 

"I Børneplanens etape 1A blev der givet en kapitalbevilling på 12,0 mill. kr. til opførelse af en pavillon på Saxtorphsvej 31 (jf. BR 338/2003). Med nærværende indstilling udgår Saxtorphsvej 31 af etape 1A. I stedet gives en kapitalbevilling på 7,5 mill. kr. til opførelse af erstatningsbyggeri på Grøndahlsvænge Allé 31-33.

 

Derudover har Økonomiudvalget ingen indvendinger mod, at nærværende forslag søges gennemført".

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 28. oktober 2003

Anbefalet.

 

 

Behandling: Borgerrepræsentationen.

 

 

RESUME

Ved behandling af Børneplanens etape 1A blev det besluttet at iværksætte en nabohøring vedrørende pavillonbyggeriet på Saxtorphsvej 31, inden byggeriet blev igangsat (FAU 334/2003).

 

Ved høringsperiodens udløb var der modtaget en række indsigelser imod projektet. Indsigelserne kommenteres i indstilling om 1. del af etape 1B (FAU 468/2003) som blev behandlet på møde i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget den 10. september. Forvaltningen indstillede ved samme lejlighed, at høringen tages til efterretning, og at beslutningen om at bygge på Saxtorphsvej fastholdes.

 

Ved behandlingen af indstillingen blev det imidlertid besluttet at udsætte punktet vedrørende fastholdelse af Saxtorphsvej, og udvalget bad forvaltningen om at komme med forslag til alternativ placering af pladserne på Saxtorphsvej, hvis projektet ikke fastholdes.

 

Der er endvidere fra Grundejerforeninger i Valby m.f. fremkommet en række alternative forslag til byggemuligheder i Valby, men Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vurderer ikke, at de 88 børnehavepladser på Saxtorphsvej kan etableres andre steder i Valby inden udgangen af 2004.

 

Hvis beslutningen om byggeri på Saxtorrpsvej udskydes indtil videre foreslås det at der opføres et pavillionbyggeri nr. II på Grøndalsvænge Alle i Vanløse til 88 børnehavepladser, og at der på August Wimmersvej i Valby etableres 6 specialpladser og 22 børnehavepladser. Derved sikres at udbygningsplanens pladsmål for etape 1 A kan opfyldes med en minimal forsinkelse i tidsplanen.

 

Pladserne på Grøndalsvænge Alle og August Wimmersvej vil kunne tages i brug i maj 2004 -  3 måneder senere end de planlagte pladser på Saxtorphsvej.

 

Hvis andre udbygningsmuligheder i Valby skal tages i anvendelse, vil forsinkelsen i forhold til tidsplanen i Børneplanen blive i hvert fald 1 år.


 


Til top