Mødedato: 28.10.2003, kl. 15:00

Beskikkelse af medlemmer til Lønningsrådet

Beskikkelse af medlemmer til Lønningsrådet

Økonomiudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 28. oktober 2003

 

 

 

J.nr.             ØU 337/2003

 

 

5.                   Beskikkelse af medlemmer til Lønningsrådet

 

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget beskikker følgende 3 personer repræsenterende enhedsforvaltningerne til medlemmer af Lønningsrådet:

  • Direktør Hans Simmelkjær (Økonomiforvaltningen), vicedirektør Torben Brøgger (Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen) og vicedirektør Ib Haurum (Sundhedsforvaltningen).

samt følgende stedfortrædere for de pågældende medlemmer:

  • Vicedirektør Jan Tønners (Økonomiforvaltningen), vicedirektør Jørn Larsen (Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen) og personalechef Mogens Gaffron (Miljø- og Forsyningsforvaltningen) , og

at Økonomiudvalget beskikker følgende 4 formænd indstillet af de forhandlingsberettigede tjenestemandsorganisationer til medlemmer af Lønningsrådet:

  • Dennis Kristensen (FOA), Anders Bondo Christensen (LC), Connie Kruckow (DSR) og Bjørn Pallund (KKF).

samt følgende stedfortrædere for de pågældende medlemmer henholdsvis:

  • Inger Bolwinkel, Stig Andersen, Grete Christensen, og Joan Wandahl Nielsen.

 

Beskikkelserne gælder for tiden indtil 31. december 2005.

 

RESUME

Lønningsrådet består i henhold til Tjenestemandsvedtægtens § 40 af i alt 15 medlemmer og et tilsvarende antal stedfortrædere.

  • Overborgmesteren er formand. Borgerrepræsentationen vælger 1 stedfortræder for formanden.
  • Borgerrepræsentationen vælger 7 medlemmer blandt Økonomiudvalgets medlemmer samt 7 stedfortrædere herfor blandt Borgerrepræsentationens medlemmer.
  • Organisationerne indstiller 4 personer som medlemmer samt 4 stedfortrædere herfor til Økonomiudvalgets beskikkelse.
  • Økonomiudvalget beskikker 3 personer fra enhedsforvaltningerne som medlemmer samt 3 stedfortrædere herfor.

 

Lønningsrådet varetager opgaven som rådgiver i tilfælde af uenighed om lønspørgsmål. Således kan overborgmesteren anmode Lønningsrådet om en udtalelse om ethvert spørgsmål, der opstår i henhold til Tjenestemandsvedtægten, ligesom de forhandlingsberettigede tjenestemandsorganisationer kan forlange, at Lønningsrådets udtalelse indhentes om spørgsmål, som ikke har kunnet løses ved forhandling med overborgmesteren.

 

Økonomiforvaltningen vil snarest forelægge en sag for Borgerrepræsentationen om valg af medlemmer og stedfortrædere til Lønningsrådet blandt henholdsvis Økonomiudvalgets og Borgerrepræsentationens medlemmer.

 

SAGSBESKRIVELSE

Lønningsrådet består i henhold til Tjenestemandsvedtægtens § 40 af i alt 15 medlemmer og et tilsvarende antal stedfortrædere.

  • Overborgmesteren er formand. Borgerrepræsentationen vælger 1 stedfortræder for formanden.
  • Borgerrepræsentationen vælger 7 medlemmer blandt Økonomiudvalgets medlemmer samt 7 stedfortrædere herfor blandt Borgerrepræsentationens medlemmer.
  • Organisationerne indstiller 4 personer som medlemmer samt 4 stedfortrædere herfor til Økonomiudvalgets beskikkelse.
  • Økonomiudvalget beskikker 3 personer fra enhedsforvaltningerne som medlemmer samt 3 stedfortrædere herfor.

 

Lønningsrådet varetager opgaven som rådgiver i tilfælde af uenighed om lønspørgsmål. Således kan overborgmesteren anmode Lønningsrådet om en udtalelse om ethvert spørgsmål, der opstår i henhold til Tjenestemandsvedtægten, ligesom de forhandlingsberettigede tjenestemandsorganisationer kan forlange, at Lønningsrådets udtalelse indhentes om spørgsmål, som ikke har kunnet løses ved forhandling med overborgmesteren.

Der har igennem de senere år sjældent været behov for Lønningsrådets udøvelse af opgaven som rådgiver i tilfælde af uenighed om lønspørgsmål. Det nuværende råds periode er derfor udløbet, uden at nye medlemmer er blevet valgt.

 

For at kunne imødekomme et evt. behov for Lønningsrådets udtalelse findes det imidlertid hensigtsmæssigt, at der fremlægges en sag om beskikkelse.

 

Økonomiforvaltningen vil endvidere snarest forelægge en sag for Borgerrepræsentationen om valg af medlemmer og stedfortrædere til Lønningsrådet blandt henholdsvis Økonomiudvalgets og Borgerrepræsentationens medlemmer.

 

Organisationerne (Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA), Lærernes Centralorganisation (LC), Dansk Sygeplejeråd (DSR) og Københavns Kommunalforening (KKF)) har indstillet formændene for de forhandlingsberettigede tjenestemandsorganisationer til beskikkelse som medlemmer af udvalget.

 

Forslag til de 3 medlemmer og stedfortrædere herfor, der repræsenterer enhedsforvaltningerne er drøftet med Kommunens forvaltninger, der har givet deres tilslutning hertil. Den ene af forvaltningernes repræsentanter har traditionelt været direktøren for det overordnede personaleområde. De øvrige er "personalechefer" i Kommunens forvaltninger.

 

Beskikkelserne gælder for tiden indtil 31. december 2005.

 

ØKONOMI

-

 

MILJØVURDERING

-

 

ANDRE KONSEKVENSER

-

 

HØRING

-

 

BILAG

-

 

Erik Jacobsen

                                                                 /Hans Simmelkjær

 


Til top