Arbejdsmiljøarbejdet i Københavns Kommune

Økonomiudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 28. oktober 2003

 

 

 

J.nr.             ØU 331/2003

 

 

2.                   Arbejdsmiljøarbejdet i Københavns Kommune

 

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget

 

·        tager den vedlagte rapport om arbejdsmiljødebatten i Københavns Kommune til efterretning,

 

·        godkender, at de enkelte forvaltninger arbejder videre med de råd og anbefa-linger, rapporten og forvaltningerne peger på, og som er aktuelle i den enkelte forvaltning,

 

·        godkender, at Økonomiforvaltningen i samarbejde med forvaltningerne tager initiativ til at udmønte rapportens anbefalinger på de områder, som med fordel kan udmøntes i et samarbejde på tværs af forvaltningerne, og

 

·        godkender, at Økonomiudvalget fremover orienteres om fremdriften i arbejds-miljøarbejdet gennem de årlige HR redegørelser, jfr. Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 19. august 2003 i forbindelse med behandlingen af det personalepolitiske regnskab for 2003.

 

 

 

RESUME

Københavns Kommunes forvaltninger har i samarbejde med de faglige organisationer gennemført en omfattende debat om arbejdsmiljø i marts, april og maj 2003. Resultatet af debatten peger på, jf. den vedlagte rapport, at der er behov for en indsats på følgende syv strategiske områder: Samarbejd sstrukturen, ledelses-mæssig tilgang til arbejdsmiljøarbejdet, bedre dokumentation af indsatsen, viden-deling på tværs af forvaltningerne, kompetenceudvikling, bedre indretning af arbejdspladserne/ forbedringer af de bygningsmæssige forhold samt ændringer i arbejdets organisering.

 

Det er de enkelte forvaltningers opgave og ansvar at sikre fremdrift i arbejdsmiljøarbejdet, herunder at udmønte rapportens anbefalinger.

 

Økonomiforvaltningen vil understøtte dette arbejde på de områder, som rapporten  udpeger som tværgående, dvs. dokumentation af arbejdsmiljø-indsatsen, videndeling og kompetenceudvikling.

 

Økonomiudvalget har hermed taget stilling til et medlemsforlag fra SF (BR 483/01), som drejer sig om "hvordan der kan skabes markante forbedringer af arbejdsmil-jøet". Medlemsforslaget blev i Borgerrepræsentationens møde den 29. november 2001 henvist til Økonomiudvalget.

 

SAGSBESKRIVELSE

Københavns Kommune gennemførte i marts, april og maj 2003 en bred og omfattende debat om arbejdsmiljø i alle forvaltninger.

 

Debatten var organiseret af en styregruppe bestående af en repræsentant for hver forvaltning samt repræsentanter for de faglige organisationer repræsenteret ved Københavns og Frederiksberg Fællesrepræsentation (KFF). BST Københavns Kommune har deltaget i styregruppen. Det var styregruppens opgave at iværksætte og samle op på debatten samt afgive en rapport om debatten, men det var ikke styregruppens opgave at udarbejde egentlige forslag. De enkelte forvaltninger har iværksat og gennemført debatten, og det har været en central del af debatten at styrke det lokale engagement.

 

Målgrupperne for debatten var ansatte, samarbejdsudvalg, sikkerhedsudvalg samt de faggrupper, som gennem beslutninger i jobbet især har indflydelse på arbejdsmiljø-standarder.

 

Grundlaget for debatten var debatoplæg, som er vedlagt rapporten. Debatoplægget var primært rettet til samarbejdsudvalg og sikkerhedsudvalg. Der blev udgivet en avis til alle ansatte.

 

 Hovedspørgsmålene i debatten var:

·        Hvad skal der til, for at vi kan forbedre arbejdsmiljøet?

·        Hvad er vigtigt at få prioriteret, for at arbejdsmiljøet kan blive bedre?

·        Hvad kan man selv gøre på den enkelte arbejdsplads?

 

Alle ansatte blev opfordret til at give kommunen fem gode råd om, hvordan arbejdsmiljøet kan forbedres. De gode råd kan ses på hjemmesiden www.amdebat.dk, hvor debatten i øvrigt er dokumenteret.

 

Styregruppens rapport påviser accept af et meget bredt arbejdsmiljøbegreb, der omfatter såvel det fysiske som det psykosociale arbejdsmiljø samt trivselsmæssige forhold. Rapporten påpeger, at debatten har flyttet nogle synspunkter, der viser vejen til en visionær og moderne arbejdsmiljøopfattelse i Københavns Kommune. Rapporten peger på tværgående aktiviteter og nødvendigheden af, at arbejdsmiljø tænkes ind i ledelsessystemer. 

 

Rapporten peger på, at forvaltningerne ønsker indsatser på følgende syv strategiske områder på arbejdsmiljøområdet i Københavns Kommune:

1.      Samarbejdsstrukturen

2.      Ledelsesmæssig tilgang til arbejdsmiljøarbejdet

3.      Bedre dokumentation af indsatsen

4.      Videndeling på tværs af forvaltningerne

5.      Kompetenceudvikling

6.      Bedre indretning af arbejdspladserne samt forbedringer af de bygningsmæssige forhold

7.      Ændringer i arbejdets organisering.

 

1. Samarbejdsstrukturen

Debatten viser bred forståelse af, at det gode arbejdsmiljø ikke bare handler om fysiske og psykosociale risikofaktorer, men i lige så høj grad forbindes med attraktive arbejdspladser, kompetenceudvikling, værdsættelse fx personlig aner-kendelse, sociale aktiviteter og kollegialt sammenhold.

 

I rapporten konstateres en stigende forståelse for, at der er mange overlap mellem samarbejdsstrukturens opdeling i samarbejdsudvalg og sikkerhedsudvalg. Dette indebærer behov for nytænkning af samarbejdsstrukturen.

 

Den gældende rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse (MED), som endnu ikke bruges i forvaltningerne i kommunen, er så fleksibel, at den giver de forvaltninger, som ønsker at ændre samarbejdsstrukturen, muligheder herfor efter aftale med personaleorganisationerne.

 

I rapporten nævnes ønsker om at signalere bredden i arbejdsmiljø ved at ændre ordet sikkerhed til arbejdsmiljø. Dette kan umiddelbart gennemføres på de enkelte hoved/sikkerhedsudvalgsområder.

 

 

2. Ledelsesmæssig tilgang til arbejdsmiljøarbejdet

Mange indlæg i debatten peger på betydningen af ledelsens, herunder topledelsens involvering i arbejdsmiljøspørgsmål. Dette kan fx ske ved at

·        den enkelte forvaltning fastsætter mål for indsatsen,

·        arbejdsmiljø indgår i lederevalueringssystemer eller

·        arbejdsmiljøforhold indgår ved udformning af virksomhedskontrakter eller ledelseskontrakter.

 

3. Bedre dokumentation af arbejdsmiljøindsatsen

Der er behov for en mere struktureret og målrettet dokumentation af arbejdsmiljø-indsatsen end de kendte ulykkesstatistikker og arbejdspladsvurderinger (APV). Der er brug for redskaber, som er mere præcise og systematiske, som giver det fornødne overblik, og som kan benyttes til benchmarking på tværs af forvaltningerne. Der er derfor behov for at sætte en proces i gang, således at arbejdsmiljøregnskaber eller certificeringsordninger bliver almindelig brugte redskaber.

 

Forslaget er i forlængelse af Regeringens arbejdsmiljøpolitik. Regeringen lægger stor vægt på virksomhedernes arbejdsmiljøindsats, herunder at virksomhederne bliver arbejdsmiljøcertificeret.            

 

4. Videndeling på tværs af forvaltningerne

Rapporten foreslår videndeling på tværs af forvaltningerne om arbejdsmiljø-spørgsmål og mere konkret peges på, at der bør etableres sammenlignelige målings- og statistiksystemer vedrørende fx ulykker. De gode historier skal fortælles med henblik på læring fra andre dele af organisationen.

 

5. Kompetenceudvikling

Der er behov for overbygning på den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse med henblik på kompetenceudvikling af sikkerhedsorganisationen. Konkret peges på uddannelse målrettet psykisk arbejdsmiljø, således at arbejdspladserne bliver bedre til at identificere og løse problemer med det psykiske arbejdsmiljø.

 

6. Forbedringer af arbejdspladsindretning og bygningsmæssige forhold

Mange indlæg i debatten handler om dårlige bygningsmæssige forhold og utidssvarende arbejdspladsindretning, herunder indeklimaproblemer. Rapporten peger på, at der fortsat er behov for, at forvaltningerne fokuserer på arbejdsplads-indretning og bygningsvedligeholdelse.  

 

7. Ændringer i arbejdets organisering

Arbejdets organisering er et vigtigt element i arbejdsmiljøet. Konkret peger rapporten på, at en forvaltning har fokus på "Balancen mellem arbejdsliv og familieliv". En anden forvaltning har fokus på, at den enkelte medarbejder får så stor indflydelse som muligt på eget arbejdsområde og tilrettelæggelse af arbejdstid. Enkelte virksomheder eller institutioner gør opmærksom på belastninger som følge af en usikker fremtid og større arbejdspres, som følge af besparelser.

 

Temaet "arbejdets organisering" er oplagt som lokale temaer på de enkelte arbejdspladser. Temaet kan endvidere indgå som element i videndeling på tværs af forvaltningerne. 

 

Det videre forløb

Det er de enkelte forvaltningers opgave og ansvar at sikre fremdrift i arbejdsmiljø-arbejdet, herunder at udmønte rapportens anbefalinger.

 

Økonomiforvaltningen vil understøtte forvaltningernes arbejde ved at nedsætte en eller flere strategigrupper. I strategigrupperne deltager alle forvaltningerne. Strategigrupperne får i første omgang til opgave at udmønte rapportens anbefalinger på de tre områder, som rapporten fremhæver som tværgående indsatsområder:

·        Dokumentation af arbejdsmiljøindsatsen

·        Videndeling på tværs af forvaltningerne

·        Kompetenceudvikling.

 

BST vil blive inddraget i strategigrupperne.     

 

Økonomiudvalget vil fremover blive orienteret om fremdriften i arbejdsmiljø-arbejdet gennem de årlige HR redegørelser, jfr. Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 19. august 2003 i forbindelse med behandlingen af det personalepolitiske regnskab for 2003.

 

Øvrige bemærkninger

Økonomiudvalget har hermed taget stilling til medlemsforlag BR 483/01 fra SF, som drejer sig om "hvordan der kan skabes markante forbedringer af arbejds-miljøet". Medlemsforslaget blev i Borgerrepræsentationens møde den 29. november 2001 henvist til Økonomiudvalget.

 

 

ØKONOMI

Udgifter til udmøntning af rapportens anbefalinger afholdes inden for de enkelte forvaltningers årlige budgetter.

 

 

MILJØVURDERING

-

 

 

ANDRE KONSEKVENSER

-

 

 

HØRING

-

 

 

BILAG

- Rapporten om arbejdsmiljødebatten i Københavns Kommune.

 

 

Erik Jacobsen    /

                                                                                       Hans Simmelkjær