Mødedato: 28.10.2003, kl. 15:00

Ændringer i Pensionsvedtægt for Københavns Kommune

Ændringer i Pensionsvedtægt for Københavns Kommune

Økonomiudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 28. oktober 2003

 

 

 

J.nr.             ØU 330/2003

 

 

1.                   Ændringer i Pensionsvedtægt for Københavns Kommune

 

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen foreslår, at Økonomiudvalget godkender og indstiller til Borgerrepræsentationen, at denne med virkning fra 1. januar 2003 godkender ændringer i Pensionsvedtægt for Københavns Kommune i overensstemmelse med vedlagte bilag.

 

 

RESUME

De pensionsmæssige vilkår for Københavns Kommunes tjenestemænd fremgår af Københavns Kommunes Pensionsvedtægt fra 1970 med senere ændringer.

Københavns Kommune har ca. 11.000 tjenestemandspensionister.

 

Det har gennem hele perioden været en målsætning inden for det offentlige arbejdsmarked ((amts)kommunerne og staten), at pensionsvilkårene for tjenestemandspensionisterne er ens (retsenhed).

 

Som en konsekvens af ændringer i den sociale pensionslovgivning i 1999 (hvor folkepensionsalderen blev nedsat fra 67 år til 65 år) og socialreformen pr. 1. januar 2003 har det været nødvendigt at ændre på de statslige og (amts)kommunale pensionsregler for tjenestemænd.

 

Der foreligger tilslutning fra personaleorganisationerne.

 

De nedenfor foreslåede ændringer er i overensstemmelse med tilsvarende ændringer inden for statstjenestemandspensionsområdet og det øvrige (amts)kommunale pensionsområde.

 

Konkret drejer det sig om

1.      ydelse af et tillæg til 2 årgange tjenestemandspensionister indtil disses fyldte 67.år                                                                                                                (overgangsordning, Pensionsvedtægtens § 6)

2.      ændring i kriteriet for at få tilkendt kvalificeret svagelighedspension             (Pensionsvedtægtens § 7)

3.      ændring i kriteriet for at få udbetalt opsat pension af helbredsmæssige årsager (Pensionsvedtægtens § 22)

4.      redaktionel justering.

 

SAGSBESKRIVELSE

De pensionsmæssige vilkår for Københavns Kommunes tjenestemænd fremgår af Københavns Kommunes Pensionsvedtægt fra 1970 med senere ændringer.

Københavns Kommune har ca. 11.000 tjenestemandspensionister.

 

Det har gennem hele perioden været en målsætning inden for det offentlige arbejdsmarked ((amts)kommunerne og staten), at pensionsvilkårene for tjenestemandspensionisterne er ens (retsenhed).

 

Som en konsekvens af ændringer i den sociale pensionslovgivning i 1999 (hvor folkepensionsalderen blev nedsat fra 67 år til 65 år) og socialreformen pr. 1. januar 2003 har det været nødvendigt at ændre på de statslige og (amts)kommunale pensionsregler for tjenestemænd.

 

Der foreligger tilslutning fra personaleorganisationerne.

 

De nedenfor foreslåede ændringer er i overensstemmelse med tilsvarende ændringer inden for statstjenestemandspensionsområdet og det øvrige (amts)kommunale pensionsområde.

 

 

1. Ydelse af et tillæg til 2 årgange tjenestemandspensionister indtil disses fyldte 67. år (overgangsordning, Pensionsvedtægtens § 6)

 

Med de nye bestemmelser i § 6, stk. 4 og 5, er der tilvejebragt hjemmel til, at en nærmere afgrænset kreds af tjenestemandspensionister (tjenestemandspensionister, der er afskediget på grund af svagelighed og fratrådt før 1. juli 1999, har fået tilkendt førtidspension efter lov om social pension før 1. juli 1999 og fylder 65 år i perioden 1. juli 2004 – 30. juni 2006) kan bevare et tillæg i yderligere 2 år, det vil sige indtil pågældendes fyldte 67. år.

Tillægget udgør ved 37 års pensionsalder 36.116,00 kr. årli gt (1.10.03-niveau). Tillæggets størrelse er afhængig af optjent pensionsalder.

 

2. Ændring i kriteriet for at få tilkendt kvalificeret svagelighedspension (Pensionsvedtægtens § 7)

 

Med virkning fra 1. januar 2003 er den sociale lovgivning blevet ændret således, at tilkendelse af social førtidspension sker efter et arbejdsevnekriterium i stedet for et erhvervsevnetabskriterium.

 

Ved kvalificeret svagelighedspension forstås en pension, der beregnes på grundlag af den pensionsalder, tjenestemanden ville have kunnet nå at optjene frem til den pligtige afgangsalder.

 

Kvalificeret svagelighedspension ydes efter den gældende bestemmelse i Pensionsvedtægtens § 7, hvis tjenestemanden opfylder følgende betingelser:

·        er under 60 år

·        tilkendes mellemste eller højeste førtidspension efter lov om social pension

·        har en erhvervsevne, der er nedsat til 1/3 eller derunder og

·        er afskediget af denne årsag.

 

Retten til kvalificeret svagelighedspension for tjenestemænd har siden vedtagelsen af Pensionsvedtægten i 1970 været baseret på konstateringen af et på afskedstidspunktet dokumenteret erhvervsevnetab på mindst 2/3.

 

Siden 1994 har betingelsen for at få en kvalificeret svagelighedspension endvidere været betinget af, at der fra det sociale system var blevet tilkendt mindst en mellemste førtidspension.

 

Med ændringen af førtidspensionen vil der fremover alene blive ydet social pension efter én sats. Begreberne mellemste og højeste førtidspension er ophævet.

 

Ophævelsen af mellemste og højeste førtidspension nødvendiggør derfor en ændring af Pensionsvedtægten.

 

Anvendelse af et erhvervsevnetabskriterium i stedet for et arbejdsevnekriterium medfører for de kommunale tjenestemænd, at kvalificeret svagelighedspension fremover ydes på grundlag af et på afskedigelsestidspunktet dokumenteret erhvervsevnetab på mindst 2/3, når afskedigelse sker eller er sket af denne grund. 

 

Vurderingen af erhvervsevnetabet foretages af Københavns Kommunes Pensioneringsråd, der består af 3 overlæger.

 

Pensioneringsrådet vil fremover skulle foretage 2 vurderinger.

 

Pensioneringsrådet skal (som hidtil) vurdere, om tjenestemanden er tjenstdygtig, dvs. om der er udsigt til, at tjenestemanden inden for et rimeligt tidsrum vil være i stand til at genoptage arbejdet i normalt omfang.

 

Pensioneringsrådet skal endvidere vurdere, om tjenestemanden har mistet mindst 2/3 af sin erhvervsevne.

 

3. Ændring i kriteriet for at få udbetalt opsat pension af helbredsmæssige årsager (Pensionsvedtægtens § 22).

 

En tjenestemand, der har optjent mindst 3 års pensionsalder, og som fratræder sin stilling uden at være berettiget til egenpension, erhverver ret til en opsat pension, der beregnes på grundlag af den på fratrædelsestidspunktet opnåede pensionsalder.

 

Den opsatte pension har efter de hidtil gældende regler kunnet komme til udbetaling før opnåelse af sædvanlig pensionsalder, hvis den pågældende var blevet tilkendt social førtidspension som følge af nedsat erhvervsevne på grund af helbredsmæssige forhold. Den opsatte pension blev i så fald udbetalt fra samme tidspunkt som førtidspensionen.

 

Som en naturlig konsekvens af, at erhvervsevnetabskriteriet fastholdes i relation til kvalificeret svagelighedspension forslås det, at erhvervsevnetabskriteriet ligeledes fastholdes i relation til aktualisering af den opsatte pension, og således at afgørelsen træffes efter indhentet udtalelse af Pensioneringsrådet.

 

En opsat pension vil fremover kunne udbetales, såfremt et erhvervsevnetab på mindst 50 % er dokumenteret.

 

4. Redaktionel justering.

 

Pensionsvedtægtens § 7, stk. 4.

Bestemmelsen i pensionsvedtægtens § 7, stk. 4, hjemler (fortsat) ret til, at der kan udbetales kvalificeret svagelighedspension til en person, der er fyldt 60 år, i tilfælde hvor overskridelsen af aldersgrænsen (60 år) skyldes forhold, der ikke kan lægges tjenestemanden til last.

 

I bestemmelsen foretages en mindre justering i overensstemmelse med den praksis, der har udviklet sig.

 

 

b) Pensionsvedtægtens § 22, stk. 5.

Ændringen er rent redaktionel.

 

 

                                 -------------------------------------------

 

 

Ikrafttrædelse:

Forslagene har virkning fra 1. januar 2003. Dog gælder ændringen vedrørende kvalificeret svagelighedspension ikke for tjenestemænd, der efter reglerne i lov om social pension er tilkendt førtidspension, invaliditetsydelse eller bistands- og plejetillæg, eller for hvem der er påbegyndt sag herom inden den 1. januar 2003.

For disse tjenestemænd gælder de hidtidige regler i § 7 i Pensionsvedtægten, hvilket betyder, at ydelse af kvalificeret svagelighedspension forudsætter, at der er tilkendt den pågældende mellemste eller højeste førtidspension i henhold til de hidtidige regler i lov om social pension.

 

 

 

 

 

ØKONOMI

Merudgifterne, der påregnes at udgøre ca. 2,4 mio.kr., afholdes af pensions-budgettet.

 

MILJØVURDERING

Ingen.

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen.

 

HØRING

KTO, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, har oplyst, at KTO ikke har bemærkninger til de påtænkte ændringer i Pensionsvedtægten.

 

BILAG

Forslag til ændringer i Pensionsvedtægt for Københavns Kommune.

 

 

Erik Jacobsen                                         

                                            Hans Simmelkjær

 


Til top