Udvidelse af Ørestadsselskabets låneramme - Udsat
Udvidelse af Ørestadsselskabets låneramme - Udsat
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 28. september 2004
J.nr. ØU 281/2004
5. Udvidelse af Ørestadsselskabets låneramme - Udsat
INDSTILLING OG BESLUTNING
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen
anbefaler,
At Ørestadsselskabets låneramme udvides fra 13,5 mia. kr. i 2004-priser
(12,6 i 2002-priser) til 15,0 mia. kr. i 2004-priser.
At
Borgerrepræsentationen godkender at Københavns Kommune sammen med staten hæfter
solidarisk for et lån på 2 mio. kr. som Frederiksberg Kommune ønsker, at optage
via Frederiksbergbaneselskabet til overdækning af nedgangen til Solbjerg Station.
At Ørestadsselskabet
og Frederiksbergbaneselskabet inden for den del af likviditetsreserven, der
ikke er udlånt til Comet, kan indgå forlig med Ansaldo om betaling af 28 mio.
kr. som følge af ekstrakrav til ATC assessment (sikkerhedssystem).
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 31. august 2004
Udsat.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 21. september 2004
Sagen blev udsat ved
mødets start.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 28. september 2004
Sagen blev drøftet.
F stillede forslag om at udsætte sagen til næste uges møde.
F begærede afstemning om forslaget:
For stemte 12 medlemmer: A, B, C, D, F, O, V og Ø.
Ingen medlemmer stemte imod forslaget.
Ingen medlemmer undlod at stemme.
Behandling: Økonomiudvalget.
RESUME
Ørestadsselskabets låneramme er senest ændret
ved beslutning i BR 187/02 den 11. april 2002. Opregnet til 2004-priser udgør
lånerammen 13,5 mia. kr., som forventes nået i 2004, jf. det seneste
likviditetsbudget for Ørestadsselskabet fra december 2003.
Lånerammen er fastsat ud fra selskabets
likviditetsbudget, der er opstillet på baggrund af en række forudsætninger om
udviklingen i selskabets likviditetsbehov. Lånerammen er udtryk for det
maksimale nettolånebehov i Ørestadsselskabet.
Økonomiudvalget blev den 27. april 2004 orienteret om udviklingen i
Ørestadsselskabets gæld.
Ørestadsselskabet har modtaget svar fra Told & Skat vedr. afløftning
af moms, ligesom anlægsentreprenøren har indbragt sine krav for voldgiftsretten.
Ørestadsselskabet har på den baggrund revideret selskabets
likviditetsbudget, hvori forudsætningerne vedrørende selskabets momsafløftning
på infrastruktur- og byggemodningsomkostninger samt likviditetsreserven er
ændret i overensstemmelse hermed. Selskabet har samtidig opdateret de øvrige
aktuelle budget- og regnskabsdata i overensstemmelse med den netop aflagte
årsrapport for 2003 samt de seneste foretagne budgetopfølgninger.
Endvidere
har Ørestadsselskabet vurderet en række usikre forhold vedr.
passa-gerindsving, salgsindtægter samt selskabets indtægter fra grundskyld.
Det fremgår af
vedlagte reviderede likviditetsbudget, at det er selskabets vurdering, at der
med de nugældende forudsætninger, korrigeret for konsekvenserne af ovenstående,
vil være et maksimalt lånebehov i selskabet i år 2008 på 15,0 mia. kr., hvilket
er en forhøjelse af lånerammen på 1,5 mia. kr. i forhold til den hidtidige låneramme,
hvor lånebehovet forventedes at være på sit højeste i 2004.
Selskabets gæld forventes med denne rammeforhøjelse at være afviklet i
2049, hvilket er en forlængelse på 10 år i forhold til likviditetsbudgettet fra
december 2003.