Mødedato: 28.09.2004, kl. 15:00

Indstilling om at selvbudgettere skatter, tilskud og udligning i 2005

Indstilling om at selvbudgettere skatter, tilskud og udligning i 2005

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 28. september 2004

 

 


J.nr. ØU 324/2004

 

2. Indstilling om at selvbudgettere skatter, tilskud og udligning i 2005

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen

·      at kommunen vælger statsgaranti for 2005, og kommunen budgetterer med de statsgaranterede skatte-, tilskuds- og udligningsbeløb i 2005, der allerede er indeholdt i BF2005

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 28. september 2004

Anbefalet.

 

 

Behandling: Borgerrepræsentationen.

 

 

RESUME

På baggrund af en samlet vurdering af væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2002 til 2005 i Københavns Kommune, hovedstadsregionen og hele landet og befolkningstallet i Københavns Kommune i 2005 skønnes det, at kommunen vil få et mindreprovenu på omkring 106 mill. kr. ved at selvbudgettere skatter, tilskud og udligning i stedet for at vælge statsgaranti. Heri indgår endvidere en vurdering af provenuet af ejendomsværdiskat og værdien af de afgiftspligtige grundværdier.

 

Københavns Kommune skal i forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2005 den 7. oktober tage stilling til om kommunen ønsker at selvbudgettere. Såfremt Økonomiforvaltningen frem mod budgetvedtagelsen får nye oplysninger om den økonomiske udvikling, som ændrer forudsætningerne for nærværende indstilling om valg af selvbudgettering, vil Økonomiudvalget få forelagt en ny indstilling.

 

I tillæg til indstillingen har Økonomiforvaltningen på foranledning af et ønske fra Økonomiudvalget udarbejdet en makroøkonomisk analyse af Københavns Kommunes økonomi.


 


Til top