Indstilling om at selvbudgettere skatter, tilskud og udligning i 2005

Økonomiudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 28. september 2004

J.nr. ØU 324/2004

2. Indstilling om at selvbudgettere skatter, tilskud og udligning i 2005

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen

· at kommunen vælger statsgaranti for 2005, og kommunen budgetterer med de statsgaranterede skatte-, tilskuds- og udligningsbeløb i 2005, der allerede er indeholdt i BF2005

RESUME

På baggrund af en samlet vurdering af væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2002 til 2005 i Københavns Kommune, hovedstadsregionen og hele landet og befolkningstallet i Københavns Kommune i 2005 skønnes det, at kommunen vil få et mindreprovenu på omkring 106 mill. kr. ved at selvbudgettere skatter, tilskud og udligning i stedet for at vælge statsgaranti. Heri indgår endvidere en vurdering af provenuet af ejendomsværdiskat og værdien af de afgiftspligtige grundværdier.

Københavns Kommune skal i forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2005 den 7. oktober tage stilling til om kommunen ønsker at selvbudgettere. Såfremt Økonomiforvaltningen frem mod budgetvedtagelsen får nye oplysninger om den økonomiske udvikling, som ændrer forudsætningerne for nærværende indstilling om valg a f selvbudgettering, vil Økonomiudvalget få forelagt en ny indstilling.

I tillæg til indstillingen har Økonomiforvaltningen på foranledning af et ønske fra Økonomiudvalget udarbejdet en makroøkonomisk analyse af Københavns Kommunes økonomi.

SAGSBESKRIVELSE

Landets amter og kommuner har siden 1996 haft mulighed for at vælge mellem at basere budgetteringen af personskatter samt tilskud og udligning på Indenrigs- og Sundhedsministeriets statsgaranterede udskrivningsgrundlag beregnet på baggrund af væksten i hele landet eller eget skøn over udskrivningsgrundlaget (selvbudgettering).

Københavns Kommune har valgt statsgaranti for 1996-1999, 2002 og 2004 og selvbudgettering for årene 2000-2001 og 2003.

De væsentligste parametre i valget mellem statsgaranti og selvbudgettering for 2005 er:

· Væksten i udskrivningsgrundlaget for Københavns Kommune 2002-2005

· Væksten i udskrivningsgrundlaget for hovedstadsregionen 2002-2005

· Væksten i udskrivningsgrundlaget for hele landet 2002-2005

· Befolkningstallet opgjort efter betalingsforpligtigelse pr. 1. januar 2005

Alt andet lige gælder det, at Københavns Kommune vil få en gevinst, hvis:

· væksten i udskrivningsgrundlaget i København er højere end i statsgarantien

· væksten i udskrivningsgrundlaget i hovedstadsområdet som helhed er højere end væksten i statsgarantien

· væksten i udskrivningsgrundlaget i landet som helhed er højere end væksten i statsgarantien

· Hvis befolkningstallet i kommunen er højere end forudsat af Indenrigsministeriet, kan kommunen med fordel vælge at selvbudgettere.

Af disse scenarier er væksten i hele landet i forhold til det statsgaranterede beløb den vigtigste, idet den vil give det største merprovenu for Københavns Kommune ved den samme ændring i vækstraten, jf. tabel 7. Provenuet fra en ændring i vækstraten for hele landet stammer alene fra en udligningseffekt.

Intuitivt burde den væsentligste parameter for Københavns Kommunes provenu væ re en ændring i væksten i København. At det ikke er den væsentligste parameter skyldes, at der ved en højere vækst i København dels vil være en direkte positiv skatteeffekt, og dels en indirekte negativ udligningseffekt. Udligningseffekten er omkring 87 pct. af den positive skatteeffekt.

Det skal derfor understreges, at kommunen godt kan komme i en situation, hvor opfyldelsen af en eller to af ovennævnte punkter, ikke medfører et positivt provenu ved valg af selvbudgettering. Det gælder eksempelvis, hvis udskrivningsgrundlaget i København er lidt højere end det forudsatte i statsgarantien samtidig med at væksten i hovedstadsområdet og hele landet ligger væsentligt under.

Skønnet for provenuet ved valg af selvbudgettering skal derfor tage udgangspunkt i en samlet vurdering af væksten i udskrivningsgrundlaget i København, hovedstadsområdet og hele landet set i forhold til niveauet i statsgarantien.

Hertil kommer virkningen af, at provenuet fra ejendomsværdiskat med virkning fra 2000 er omfattet af statsgarantien. Der vil dog kun være en begrænset virkning på provenuet ved valg af selvbudgettering frem for statsgaranti.

1. Overordnede økonomiske tendenser

I vedlagte makroøkonomiske analyse af Københavns Kommunes økonomi er den overordnede konjunkturforventning beskrevet og en række forhold af interesse for Københavns Kommunes økonomi fremhævet. Nedenfor fremhæves hovedtrækkene i analysen.

Økonomisk vækst

Dansk økonomi er på vej ind i en periode med højere vækstrater end vi har oplevet de seneste år. De nyeste konjunkturvurderinger forudser samstemmende at væksten i realt BNP i 2004 vil være omkring 2,2 pct. og 2,5 pct. i 2005. Det økonomiske opsving er primært drevet af et relativt stort indenlandsk privat forbrug. Det store private forbrug skyldes bl.a. den fortsat lave rente, skatte- og afgiftslettelserne i 2003 og 2004 samt indførelsen af afdragsfrie lån.

Vækstbetingelserne for den danske eksport forbedres kun langsomt, og styrken af det økonomiske opsving forventes derfor at blive moderat.

Beskæftigelse

Som følge af den lave økonomiske vækst i 2002 og 2003 faldt beskæftigelsen med omkring 40.000 personer. København (og i mindre grad det øvrige hovedstadsområde) er blevet relativt hårdest ramt. På baggrund af de forbedrede konjunkturer forventes beskæftigelsen igen at stige. Beskæftigelsen forventes at vokse med omkring 10.000 personer i 2004 og med omkring 20.000 personer i 2005. Hermed forventes beskæftigelsen at komme til at være på vej mod niveauet fra 2001.

Ledighed

Efter at have oplevet en s tigende ledighed fra midten af 2001 til januar 2004 er ledigheden igen begyndt at falde. Som følge af det relativt store fald i beskæftigelsen i København steg ledigheden i København relativt kraftigere end i resten af landet under lavkonjunkturen. Ledighedstallene igennem 2004 har dog vist, at ledigheden igen falder relativt hurtigere i København end i resten af landet. Akademikerledigheden i København er dog fortsat høj og viser fortsat ingen tegn på en væsentlig reduktion.

Figur 1. Udvikling i ledigheden

Den positive udvikling i ledighedstallene er observeret over en relativ kort periode i 2004 og derfor behæftet med så stor usikkerhed omkring varigheden, at det er Økonomiforvaltningens vurdering at arbejdsmarkedsudviklingen ikke kan afstedkomme en forventning om en væsentlig større vækst i udskrivningsgrundlaget i København end i resten af landet og i hovedstadsområdet i 2004 og 2005.

Generelt synes udviklingen i beskæftigelsen og ledigheden i løbet af de sidste 10 år at indikere, at det københavnske arbejdsmarked er blevet mere konjunkturfølsomt. Beskæftigelsen (af københavnerne) og ledigheden har således reageret kraftigere under både høj- og lavkonjunktur end i resten af landet.

Erhvervssammen-

sætning og løn-

udvikling

Det københavnske arbejdsmarked (målt ved beskæftigede københavnere) er i højere grad karakteriseret ved flere beskæftigede i den offentlige sektor og i private serviceerhverv, og i mindre grad i industrien og bygge- og anlægssektoren. Generelt er lønniveauet i den private sektor højere end i den offentlige sektor. Samtidig gælder det, at lønningerne generelt er højere i København og hovedstadsområdet. Lønudviklingen i hovedstadsområdet har dog i det seneste år har vist en vis tilbageholdenhed.

Udskrivnings-

grundlag

Den relativt højere ledighed og mindre beskæftigelse i 2002 og 2003 i København (og hovedstadsområdet) har medført, at forskellen på de højere vækstrater i udskrivningsgrundlaget i København (og hovedstadsområdet) er blevet indsnævret og at væksten i hele landet i 2003 forventes at ligge væsentligt over væksten i hovedstadsområdet, jf. tabel 2.

Skattepligtig

indkomst

På trods af den øgede beskæftigelse og en større vækst i udskrivningsgrundlaget frem til 2002 er den skattepligtige indkomst pr. skattepligtig i København kun steget med 5 pct.-point mere end i hele landet i perioden 1993-2002. København ligger dermed på niveau med hele landet.

Den relativt store stigning i udskrivningsgrundlaget i København synes på den baggrund mere at være drevet af en befolkningstilvækst på mere end 30.000 indbyggere siden 1993 end, af at de beskæftigedes indtægter er steget væsentligt.

Demografisk

udvikling

Den demografiske udvikling i de sidste 10 år har medført at den københavnske befolkning er blevet yngre. Således er gennemsnitsalderen i 2003 36,7 år, mens den i 1993 var 39,9 år. Der gælder dog fortsat at relativt mange børnefamilier flytter ud af København. Således sker det største antal nettoudflytninger i aldersgruppen 1-6 årige og 30-39 årige.

Sociale parametre

København har fortsat en række udfordringer på det sociale område som andre kommuner ikke har. På en række sociale parametre ligger København væsentligt over niveauet i hovedstadsområdet og i hele landet. Overordnet synes forskellen mellem København og resten af landet dog at være blevet indsnævret i perioden 1996-2004.

2. Opgørelsen af statsgaranti

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har opgjort det statsgaranterede befolkningstal pr. 1. januar 2005 til 505.795 indbyggere. Opgørelsen er baseret på det kendte befolkningstal pr. 1. januar 2004 tillagt væksten i befolkningstallet fra 2004-2005 som forudsat af Hovedstadens Statistik Kontor (HSK). Befolkningstallet opgøres efter betalingsforpligtigelse, hvilket medfører at borgere, der opholder sig på institution eller plejehjem i andre (amts)kommuner indgår i Københavns Kommunes befolkningstal, hvis Københavns Kommune har betalingsforpligtigelsen for personerne (netto).

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har beregnet det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2005 ud fra kommunens endelige udskrivningsgrundlag for 2002 fremskrevet til 2005 med et vækstskøn for landet som helhed på 10,9 pct. for perioden 2002-2005. Dette vækstskøn er baseret på Finansministeriets "Økonomisk Redegørelse - maj 2004". I skønnet er der korrigeret for indførelsen af beskæftigelsesfradraget og suspensionen af SP-bidraget.

< /p>

3. Valg af statsgaranti i budgetforslag 2005

I budgetforslag 2005 er der forudsat valg af statsgaranti på grund af flere forhold. Finansministeriet justerer ved udgangen af august måned deres vækstskøn i forhold til de skøn, der ligger til grund for statsgarantien. Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen opgør deres vækstskøn for hele landet og hovedstadsregionen medio september. Endelig foreligger der primo september et nyt skøn for befolkningstallet pr. 1. januar 2004 fra Statistisk Kontor. Disse skøn giver et mere sikkert grundlag for at vælge mellem statsgaranti og selvbudgettering.

4. Provenu ved selvbudgettering 2005

På grundlag af det seneste skøn for befolkningstallet, de seneste års udvikling i det faktiske udskrivningsgrundlag og de seneste skøn over udviklingen i udskrivningsgrundlaget, samt de seneste skøn over provenuet af ejendomsværdiskat, afgiftspligtige grundværdier og provenuet af grundskyld vurderer Økonomiforvaltningen, at kommunen vil få en mindreindtægt på omkring 106 mill. kr. ved at vælge selvbudgettering frem for statsgaranti i 2005.

Økonomiforvaltningens vurdering af valget mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2005 kan sammenfattes som i tabel 1:

Tabel 1: Skøn for merprovenu ved valg af selvbudgettering i 2005 (mill. kr.)

Mill. kr.	Provenu
Skatteeffekter
Merprovenu ved nyt vækstskøn i København	-140
Merprovenu af ejendomsværdiskatter	-3
Effekter af tilskud og udligning
Vækst på 10,2 pct. i København mod 10,9 i statsgarantien	122
Vækst på 9,8 pct. i Hovedstadsområdet mod 10,9 i statsgarantien	-63
Vækst på 10,8 pct. i hele landet mod 10,9 i statsgarantien	-13
Ændret befolkningstal i København	-11
Ændrede afgiftspligtige grundværdier i Københavns Kommune	-1
Ændret ejendomsværdiskat i Københavns Kommune	3
Merprovenu ved selvbudgettering i alt	-106

Valget af selvbudgettering i 2005 forventes at medføre et mindreprovenu på omkring 106 mill. kr. En evt. efterregulering ved valg af selvbudgettering i 2005 vil blive afregnet i første kvartal 2008.

I beregningen, der ligger til grund for tabel 1, indgår en forventning om:

· &nb sp; en vækst i udskrivningsgrundlaget for Københavns Kommune, hovedstadsregionen og hele landet i 2003 på hhv. 1,8 pct., 1,5 pct. og 2,3 pct., svarende til væksten i Told & Skat's 25. kørsel i den løbende optælling af udskrivningsgrundlaget for 2003.

· en vækst i udskrivningsgrundlaget for Københavns Kommune, hovedstadsregionen og hele landet på 3,6 pct. i 2004 og 3,4 pct. i 2005, svarende til Finansministeriets skøn i "Økonomisk Redegørelse - august 2004"

· 248 færre indbyggere i Københavns Kommune end i det statsgaranterede indbyggertal for 2005

På den baggrund anbefaler Økonomiforvaltningen, at Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen at kommunen vælger statsgaranti for 2005.

5. Væksten i udskrivningsgrundlaget

Finansministeriets har i sit seneste skøn for væksten i det kommunale udskrivningsgrundlag 2002-2005 fra "Økonomisk Redegørelse - august 2004" marginalt nedjusteret forventningerne i forhold til det vækstskøn, der ligger til grund for statsgarantien i "Økonomisk Redegørelse - maj 2004". Væksten i udskrivningsgrundlaget for hele landet fra 2002-2005 vurderes i august at være 10,8 pct. Samtidig har Finansministeriet ændret på vækstskønnene i de enkelte år, således at væksten i 2003 er blevet nedjusteret fra 2,9 pct. til 2,3 pct. og væksten i 2004 er blevet opjusteret fra 2,9 pct. til 3,6 pct.

Der har i de senere år været en klar tendens til, at væksten i udskrivningsgrundlaget i København og hovedstadsregionen har været større end i resten af landet, jf. tabel 2. Forskellene er dog blevet mindre de senere år, og i 2003 har væksten i udskrivningsgrundlaget i hele landet været væsentlig større end væksten i hovedstadsområdet og København.

Tabel 2: Årlig vækst (%) i udskrivningsgrundlaget, 1999-2005

	Faktiske				Skønnede			2002-2005
	1999	2000	2001	2002	2003	2004	2005	2002-2005
København	5,7	4,5	4,4	3,9	1,8	3,6	3,4	10,2
HSR	5,5	3,4	3,7	3,4	1,5	3,6	3,4	9,8
Hele landet	4,5	2,2	3,7	3,7	2,3	3,6	3,4	10,8
Forskel i pct. point
København ift. HSR	0,2	1,1	0,8	0,4	0,3	0,0	0,0	0,4
København ift. hele landet	1,2	2,3	0,7	0,2	-0,6	0,0	0,0	-0,6
HSR ift. hele landet	1,0	1,2	-0,1	-0,2	-0,9	0,0	0,0	-1,0

Note: For at gøre tallene sammenlignelige er foretaget en række korrektioner. 2001 er justeret for ældrepakken. 2004 er korrigeret for indførelsen af beskæftigelsesfradraget. 2005 er korrigeret for indførelsen af beskæftigelsesfradraget og den midlertidige suspension af SP-bidraget.

På baggrund af Told & Skat's seneste optælling af udskrivningsgrundlaget i 2003 medio september 2004 forventer Økonomiforvaltningen, at udskrivningsgrundlaget for Københavns Kommune vil stige med 1,8 pct. i 2003, og med hhv. 1,5 pct. og 2,3 pct. i hovedstadsområdet og i hele landet. Også Finansministeriet skønner i "Økonomisk Redegørelse - august 2004", at udskrivningsgrundlaget i 2003 for hele landet vil stige med 2,3 pct.

I "Økonomisk Redegørelse - august 2004" vurderer Finansministeriet, at væksten i udskrivningsgrundlaget for hele landet i 2004 vil være 3,6 pct. og 3,4 pct. i 2005[1].

Økonomiforvaltningen forudsætter på baggrund af udviklingen i ledigheden og beskæftigelsen (jf. afsnit 4 og bilag), at væksten i udskrivningsgrundlaget i 2004 og 2005 for København og hovedstadsområdet vil ligge på niveau med resten af landet.

For København, hovedstadsområdet og hele landet er væksten i 2004 og 2005 derfor fastholdt på niveauet fra Finansministeriets august-skøn.

5.1. Effekter af ændret skøn for udskrivningsgrundlaget i Københavns Kommune

Samlet vurderes det, at væksten i udskrivningsgrundlaget i Københavns Kommune fra 2002 til 2005 vil være på 10,2 pct. mod 10,9 pct. i statsgarantien. Det ændrede skøn medfører dels en direkte effekt på det københavnske indkomstskatteprovenu og en indirekte effekt via udligningssystemet. Københavns Kommune bliver udlignet af det mindre provenu fra indkomstskatten, hvilket medfører et øget provenu fra udligningssystemet.

Den direkte skatteeffekt af det lavere udskrivningsgrundlag er beregnet til et mindreprovenu på 140 mill. kr., jf. tabel 1. Den indirekte effekt fra udligningssystemet er beregnet til et merprovenu på 122 mill. kr., jf. tabel 1. Nettotabet ved det ændrede udskrivningsgrundlag i Københavns Kommune udgør således 18 mill. kr.

5.2. Effekt af ændret skøn for udskrivningsgrundlaget i hovedstadsområdet

Samlet vurderes det, at væksten i udskrivningsgrundlaget i hovedstadsområdet fra 2002 til 2005 vil være på 9,8 pct. mod 10,9 pct. i statsgarantien. Det ændrede skøn har kun en effekt på Københavns provenu fra udligningssystemet.

Effekten af det lavere udskrivningsgrundlag i hovedstadsområdet er beregnet til et mindreprovenu på 63 mill. kr., jf. tabel 1.

5.3. Effekt af ændret skøn for udskrivningsgrundlaget i hele landet

Samlet vurderes det, at væksten i udskrivningsgrundlaget i hele landet fra 2002 til 2005 vil være på 10,8 pct. mod 10,9 pct. i statsgarantien. Det ændrede skøn har kun en effekt på Københavns provenu fra udligningssystemet.

Effekten af det lavere udskrivningsgrundlag i hele landet er beregnet til et mindreprovenu på 13 mill. kr., jf. tabel 1.

5.4. Ejendomsværdiskat, grundskyld og afgiftspligtige grundværdier

Skatte- og Registerforvaltningen vurderer, at provenuet af ejendomsværdiskat og provenuet af grundskyld bliver mindre end Indenrigs- og Sundhedsministeriets skøn. Det medfører mindreindtægter på ca. 1 mill. kr. ved at vælge selvbudgettering, jf. tabel 1. Dette skyldes, at man ved at vælge selvbudgettering udlignes af provenuet af grundskyldsprovenu.

Betydningen af ejendomsværdierne i forhold til beskatningsgrundlaget er aftaget i forbindelse med indførelsen af skattestoppet- og loftet for hhv. ejendomsværdiskat og grundskyld.

5.5. Befolkningstallet

I kommunens seneste skøn af medio september 2004 for befolkningstallet pr. 1. januar 2005 er der forudsat et befolkningstal på 505.547 svarende til et befolkningstal, der er 248 indbyggere lavere end det statsgaranterede befolkningstal på 505.795. Det medfører en mindreindtægt på ca. 11 mill. kr., jf. tabel 1.

6. Forskellige scenarier på baggrund af statistisk sammenhæng mellem BNP og USG

Finansministeriet, Det Økonomiske Råd, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Danske Bank har opstillet marginalt forskellige vurderinger af den økonomiske vækst i 2004 og 2005, jf. bilag 1. På baggrund af de laveste og højeste vurderinger i de to år og en sammenhæng mellem vækst i BNP og vækst i udskrivningsgrundlag opstilles i dette afsnit to scenarier for væksten i udskrivningsgrundlaget. De to scenarier sammenlignes med det overordnede scenario.

KL har opgjort en statistisk sammenhæng mellem væksten i BNP på landsplan og væksten i de regionale udskrivningsgrundlag, jf. bilag 1. Sammenhængen er beregnet på baggrund af udviklingen siden 1990. For København (og Frederiksberg) har KL beregnet en faktor 1,85, mens der for hovedstadsområdet og hele landet er beregnet en faktor 1,65 og 1,61.

Såfremt det reale BNP vokser med 2 pct. 2004 kan man på baggrund af KL's beregning forvente en vækst i udskrivningsgrundlaget i 2004 for København i 2004 på 3,7 pct., mens væksten i udskrivningsgrundlaget i hovedstadsområdet og hele landet vil ligge på 3,3 pct. og 3,2 pct. Herudfra beregnes scenarierne i tabel 3.

Tabel 3. Forskellige scenarier på baggrund af sammenhæng mellem BNP og USG.

		2003[2]	2004	2005	2002-2005
Scenario med laveste vækstrater
BNP-vækst			2,1	2,3
Beregnet vækst i udskrivningsgrundlag
	København	1,8	3,9	4,3	10,3
	Hovedstadsområdet	1,5	3,5	3,8	9,0
	Hele landet	2,3	3,4	3,7	9,7
Scenario med højeste vækstrater
BNP-vækst			2,4	2,5
Beregnet vækst i udskrivningsgrundlag
	København	1,8	4,4	4,6	11,2
	Hovedstadsområdet	1,5	4,0	4,1	9,9
	Hele landet	2,3	3,9	4,0	10,5

Note: Den 3-årige vækstrate er korrigeret for beskæftigelsesfradraget i 2004 og beskæftigelsesfradraget og den midlertidige suspension af SP-bidraget i 2005.

"Lavvækst"-scenario: Det Økonomiske Råd (2004) 2,1 pct., Danske Bank (2005) 2,3 pct.

"Højvækst"-scenario: Danske Bank (2004) 2,4 pct., Finansministeriet og Det Økonomiske Råd (2005) 2,5 pct.

På nær for København i højvækst-scenariet ligger de forventede 3-årige vækstrater i udskrivningsgrundlaget væsentligt under væksten i statsgarantien på 10,9 pct. og Finansministeriets forventede vækst i august 2004.

Scenariet med de laveste vækstrater vil medføre et samlet mindreprovenu ved valg af selvbudgettering på omkring 265 mill. kr. Det øgede mindreprovenu skyldes udligningseffekten af, at vækstraterne for hovedstadsområdet og hele landet er væsentligt mindre end i hovedscenariet, jf. tabel 1.

Scenariet med de højeste vækstrater vil medføre et samlet mindreprovenu ved valg af selvbudgettering på omkring 101 mill. kr., hvilket ikke afviger væsentligt fra hovedscenariet. Årsagen hertil er, at det øgede skatteprovenu ved en højere vækst i København neutraliseres, dels ved udligningseffekten af det højere skatteprovenu i København og dels af udligningseffekten af en lavere vækstrate i hele landet end i hovedscenariet. Vækstraten for hovedstadsområdet afviger kun marginalt fra hovedscenariet.

7. Følsomhedsberegninger ved forskellige vækst scenarier

I tabel 4 er vist provenuet for Københavns Kommune ved forskellige 3-årige vækstscenarier for udskrivningsgrundlaget for København, hovedstadsområdet og hele landet, samt med uændrede forudsætninger f or befolkningstallet og grundskyld og ejendomsværdiskat.

Tabel 4. Merprovenu/mindreprovenu for København (+/-) ved ændrede vækstforudsætninger 2002-2005

Mill. kr.	8,0 %	8,5%	9,0%	9,5%	10,0%	10,5%	11,0%	11,5%	12,0%
Københavns Kommune	-74	-61	-48	-36	-23	-10	3	15	28
Hovedstadsregionen	-163	-135	-106	-78	-50	-22	5	33	60
Hele landet	-327	-269	-212	-156	-100	-44	11	66	120
Ændret befolkningstal	-11	-11	-11	-11	-11	-11	-11	-11	-11
Ændret provenu fra ejendoms- værdiskat og grundskyld	-1	-1	-1	-1	-1	-1	-1	-1	-1
Total	-576	-477	-379	-281	-185	-88	7	102	196

I tabellen er mindreprovenuet fra ændringen i befolkningstallet og det ændrede provenu fra ejendomsværdiskat og grundskyld fastholdt på samme niveau uanset vækstforudsætningerne. I udgangspunktet skal den økonomiske vækst derfor alene sikre et merprovenu på over 12 mill. kr. for, at Københavns Kommune med fordel kan vælge selvbudgettering.

Det ses af tabel 4, at Københavns Kommune vil få et positivt provenu, hvis væksten i udskrivningsgrundlaget for både København, hovedstadsregionen og hele landet ligger på 11,0 pct., dvs. over statsgarantien på 10,9 pct. I dette tilfælde vil Københavns Kommune få et provenu på 7 mill. kr. (3 mill. kr. + 5 mill. kr. + 11 mill. kr. - 12 mill. kr.).

Alternativ t vil Københavns Kommune få et merprovenu, hvis eksempelvis væksten i udskrivningsgrundlaget i København og hovedstadsregionen er 10,5 pct., mens væksten i hele landet er 11,5 pct.. I dette tilfælde vil Københavns Kommune få et provenu på 22 mill. kr. (-10 mill. kr. - 22 mill. kr. + 66 mill. kr. - 12 mill. kr.).

Udfra KL's beregnede sammenhæng mellem udviklingen i udskrivningsgrundlaget og BNP vil en vækst på 11,0 pct. i udskrivningsgrundlaget for hele landet eksempelvis forudsætte en vækst i BNP i 2004 og 2005 på 2,2 pct. og 3,0 pct. Finansministeriet har skønnet at BNP i 2004 vokser med 2,2 pct. og 2,5 pct. i 2005.

For København forudsættes en vækst i BNP på 2,2 pct. i 2004 og 2,6 pct. i 2005, hvis udskrivningsgrundlaget i perioden 2002-2005 skal vokse med 11,0 pct. Tilsvarende forudsættes en vækst i BNP på 2,2 pct. i 2004 og 3,4 pct. i 2005 såfremt udskrivningsgrundlaget i hovedstadsområdet skal vokse med 11,0 pct. mellem 2002 og 2005.

Der gælder således, at væksten i dansk økonomi i 2005 skal ligge væsentligt over vurderingen i de nuværende konjunkturvurderinger for at København skal kunne opnå et positivt provenu ved valg af selvbudgettering i 2005.

På baggrund af den generelle forventning til udviklingen i den danske økonomi forekommer det realistisk at væksten i 2004 vil blive på 2,2 pct. Med de foreliggende konjunkturanalyser og forventninger til væksten i eksporten forekommer det dog næppe realistisk at den danske økonomi i 2005 vil vokse med op mod 3,4 pct. Under forudsætning af at sammenhængen mellem vækst i BNP og udskrivningsgrundlaget holder, skal det dog bemærkes, at den økonomiske vækst ikke nødvendigvis skal afvige meget i positiv retning i begge år førend Københavns Kommune vil kunne få et positivt provenu ved valg af selvbudgettering i 2005[3].

Økonomiforvaltningen anbefaler derfor, at Københavns Kommune i 2005 vælger statsgarantien.

8. Efterregulering for valg af selvbudgettering i 2001-2004

Københavns Kommune valgte at selvbudgettere udskrivningsgrundlaget for personskat og ejendomsværdiskat i budget 2000, 2001 og 2003. I 2002 og 2004 valgte kommunen statsgaranti.

Den samlede gevinst ved at vælge selvbudgettering i 2000 og 2001 var på hhv. 461 mill. kr. og 444 mill. kr.

Efterreguleringen for 2000 er blevet afregnet i sidste kvartal 2002. Efterreguleringen udgjorde 371 mill. kr., idet der allerede var indarbejdet i alt 90 mill. kr. af selvbudgetteringsgevinsten i budget 2000 og 2002.

Efterreguleringen for 2001 er blevet afregnet i første kvartal 2004. Efterreguleringen udgjorde 386 mill. kr., idet der i budget 2001 var indarbejdet 58 mill. kr. af selvbudgetteringsgevinsten.

Forklaringen på det store efterreguleringsbeløb i 2000-2001 var, at det endelige udskrivningsgrundlag for 2000 og 2001 lå markant højere end det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for de pågældende år. Det gælder både for Københavns Kommune, hovedstadsregionen og hele landet.

I tabel 4 er udviklingen fra det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2000-2004 til august 2003 vist. For 2003 og 2004 forventer Finansministeriet, at udskrivningsgrundlaget for hele landet vil ligge markant under statsgarantien for 2003 og 2004.

Tabel 4: Finansministeriets skøn for udskrivningsgrundlaget i 2001 - 2005

	2000	2001	2002	2003	2004	2005
Maj 1999 (statsgaranti for 2000)	569,9
Maj 2000 (statsgaranti for 2001)	568,6	589,6
Maj 2001 (statsgaranti for 2002)	568,0	598,0	617,3
august 2001	575,8	598,9	619,7
Maj 2002 (statsgaranti for 2003)	575,5	601,8	625,2	650,1
august 2002	575,5	604,2	623,3	649,4
december 2003	575,5	604,6	622,1	648,6	672,1
Maj 2003 (statsgaranti for 2004)	575,5	604,4	622,1	647,0	660,6
august 2003	575,5	604,6	621,8	644,7	655,4
Maj 2004 (statsgaranti 2005)	575,5	604,6	618,9	637,2	655,7	678,8
august 2004	575,5	604,6	619,0	633,4	656,0	678,6
Ændring i udskrivningsgrundlag i forhold til statsgarantien	5,6	15,0	1,7	-16,7	-4,6	-0,2

Kilde: "Økonomisk Redegørelse" (august 2004). Statsgarantien for de respektive år er fremhævet i tabellen.

8.1. Efterregulering i 2005 såfremt Københavns Kommune havde valgt at selvbudgettere i 2002

Københavns Kommune valgte statsgaranti i 2002. I 2005 sker der en efterregulering af skatter og tilskuds- og udligningsbeløb for de kommuner og amter, der valgte at selvbudgettere i 2002.

Såfremt Københavns Kommune i 2002 havde valgt at selvbudgettere har Økonomiforvaltningen beregnet, at Københavns Kommune i 2005 ville modtage en efterregulering på 69 mill. kr. Beregningen er baseret på den endelige opgørelse af udskrivningsgrundlaget for 2002, indbyggertal, provenu af ejendomsværdiskat samt afgiftspligtige grundværdier. Beregningen af efterreguleringsbeløbet fremgår af tabel 5.

Tabel 5: Merprovenu ved valg af selvbudgettering i 2002 (mill. kr.)

	Provenu
Merprovenu ved selvbudgettering
Ændret provenu fra ejendomsværdiskat og grundskyld	-24
Ændret befolkningstal	-80
Forventet vækst på 14,9 pct. i København mod 12,9 pct. i statsgarantien	46
Forventet vækst på 14,3 pct. i hovedstadsregionen mod 12,9 pct. i statsgarantien	83
Forventet vækst på 13,4 pct. i hele landet mod 12,9 pct. i statsgarantien	43
Merprovenu ved selvbudgettering (i alt)	69

Forklaringen på efterreguleringsbeløbet er, at væksten i udskrivningsgrundlaget for 2002 har ligget over Finansministeriets skøn i maj 2001, jf. tabel 4.

Finansministeriet har nedjusteret sit skøn for udskrivningsgrundlaget for 2002 med 1,7 mia. kr. fra statsgarantien blev udmeldt i maj 2001.

8.2. Forventet efterregulering i 2006 for valg af selvbudgettering i 2003

Københavns Kommune valgte at selvbudgettere i 2003. I 2006 sker der en efterregulering af skatter og tilskuds- og udligningsbeløb for de kommuner og amter, der valgte at selvbudgettere i 2003.

Medio september 2004 forventes det, at efterreguleringen for 2003 vil udgøre -649 mill. kr. Forklaringen på efterreguleringsbeløbet er, at væksten i udskrivningsgrundlaget for 2003 har ligget markant under Finansministeriets skøn i maj 2002, jf. tabel 4. Finansministeriet har således nedjusteret sit skøn for udskrivningsgrundlaget for 2003 med 16,7 mia. kr.

Tabel 6: Skøn for merprovenu ved valg af selvbudgettering i 2003 (mill. kr.)

	Provenu
Merprovenu ved selvbudgettering
Ændret provenu fra ejendomsværdiskat og grundskyld	13
Ændret befolkningstal	-72
Forventet vækst på 10,4 pct. i København mod 13,0 pct. i statsgarantien	-61
Forventet vækst på 8,8 pct. i hovedstadsregionen mod 13,0 pct. i statsgarantien	-210
Forventet vækst på 10,0 pct. i hele landet mod 13,0 pct. i statsgarantien	-320
Merprovenu ved selvbudgettering (i alt)	-649

KL forventer, at det samlede efterreguleringsbeløb for kommunernes valg af selvbudgettering i 2003 vil blive indregnet i balancetilskuddet for 2006. Det samlede efterreguleringsbeløb for KL-kommunerne vurderes af KL, at udgøre omkring -2 mia. kr. Hertil skal lægges efterreguleringsbeløbet for Københavns Kommune.

Hvis kommunerne bliver kompenseret via balancetilskuddet for det samlede negative efterreguleringsprovenu, vil Københavns Kommunes andel isoleret udgøre omkring 260 mill. kr.

8.3. Efterregulering i 2007 såfremt Københavns Kommune havde valgt at selvbudgettere i 2004

Københavns Kommune valgte statsgaranti i 2004. I 2007 sker der en efterregulering af skatter og tilskuds- og udligningsbeløb for de kommuner og amter, der valgte at selvbudgettere i 2004.

Såfremt Københavns Kommune i 2004 havde valgt at selvbudgettere, har Økonomiforvaltningen beregnet, at Københavns Kommune i 2007 ville modtage en efterregulering på -256 mill. kr. Beregningen er baseret på den endelige opgørelse af udskrivningsgrundlaget for 2002 fremskrevet med den forventede vækst i 2003 på baggrund af Told & Skat's seneste kørsel og Finansministeriets skøn for væksten i 2004 samt det endelige indbyggertal for 2004. Beregningen af efterreguleringsbeløbet fremgår af tabel 7.

Tabel 7: Skøn for merprovenu ved valg af selvbudgettering i 2004 (mill. kr.)

	Provenu
Merprovenu ved selvbudgettering
Ændret provenu fra ejendomsværdiskat og grundskyld	0
Ændret befolkningstal	-54
Forventet vækst på 9,5 pct. i København mod 12,6 pct. i statsgarantien	-28
Forventet vækst på 8,8 pct. i hovedstadsregionen mod 12,6 pct. i statsgarantien	-97
Forventet vækst på 9,9 pct. i hele landet mod 12,6 pct. i statsgarantien	-77
Merprovenu ved selvbudgettering (i alt)	-256

Forklaringen på efterreguleringsbeløbet er, at væksten i udskrivningsgrundlaget for 2003 og 2004 ligger under Finansministeriets skøn i maj 2003, jf. tabel 4.

Finansministeriet har nedjusteret sit skøn for udskrivningsgrundlaget for 2004 med 4,6 mia. kr. fra statsgarantien blev udmeldt i maj 2003.

ØKONOMI

Indstillingen om valg af statsgaranti af skatter, tilskud og udligning i 2005 påvirker ikke kommunens budget 2005 i forhold til det, der allerede er indeholdt i budgetforslaget for 2005, hvis kommunen vælger statsgaranti i 2005.

MILJØVURDERING

ANDRE KONSEKVENSER

HØRING

BILAG

1. Makroøkonomisk analyse af Københavns Kommunes økonomi.

Erik Jacobsen / Bjarne Winge

[1] KL forventer en vækst i KL kommunerne på hhv. 2,9 pct., 3,5 pct. og 2,6 pct. i perioden 2003-2005. [mangler at snakke med KL om deres skøn]

[2] Udviklingen for 2003 fastholdes på baggrund af Told & Skats seneste kørsel.

[3] Ved en vækst på 2,4 pct. i 2004 forudsætter en 3-årig vækst på 11,0 pct. i hhv. København, hovedstadsområdet og hele landet en BNP vækst på hhv. 2,4 pct., 3,1 pct. og 2,8 pct.

Til top