Anmodning om overførsel af midler fra 2003 til 2004 vedrørende kompensationsmidler fra H:S til sundhedsplejen (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)
Anmodning om overførsel af midler fra 2003 til 2004 vedrørende kompensationsmidler fra H:S til sundhedsplejen (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 28. september 2004
J.nr. ØU 318/2004
10. Anmodning om overførsel af midler fra 2003 til 2004 vedrørende kompensationsmidler fra H:S til sundhedsplejen (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)
INDSTILLING
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,
at Familie- og
Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen
anbefaler, at de 800.000 kr. som er modtaget fra H:S, som kompensation for de
studerendes praktik i sundhedsplejen i 2003, overføres til 2004.
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning i mødet den 8. september 2004
Punkt 14-20 blev behandlet under ét.
Michael Rosenmark (C) stillede følgende ændringsforslag:
"at de 25 mill. kr. indgår i budgetforhandlingerne for 2005."
Ændringsforslaget faldt med følgende stemmeafgivelse:
MEDLEM |
FOR |
IMOD |
UNDLOD |
FRAVÆRENDE |
Bo Asmus Kjeldgaard, F |
|
X |
|
|
Frank
Hedegaard, F |
|
X |
|
|
Rikke
Fog-Møller, Ø |
|
X |
|
|
Manu Sareen, B |
|
|
|
X |
Thor Grønlykke, A |
|
X |
|
|
|
|
X |
|
|
Karen
Hækkerup, A |
|
X |
|
|
Michael
Rosenmark, C |
X |
|
|
|
Mogens
Lønborg, C |
|
|
|
X |
|
X |
|
|
|
Gunhild
Leegaard, O |
X |
|
|
|
RESULTAT |
3 |
6 |
0 |
2 |
Indstillingerne blev tiltrådt.
Det Konservative Folkeparti, Venstre og Dansk Folkeparti ønskede følgende protokolleret:
"Set i lyset af de svære forhandlinger vedr. budget 2005 finder de konservative, Venstre og Dansk Folkeparti det betænkeligt, at udvalget på det mere eller mindre løse grundlag udmønter 25 mill. kr."
Økonomiforvaltningen indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende indstilling søges gennemført."
RESUME
Sundhedsplejen får 50 % kompensation fra H:S, for den tid de bruger på de sygeplejestuderendes praktik. Baggrunden er, at de kan udføre mindre sundhedsplejerskearbejde, da undervisningsopgaven tager tid. I 2003 kom betalingen på 833.000 kr. fra H:S for sent, og tæt på årsskiftet. Derfor nåede centralforvaltningen ikke at få meldt pengene ud, for det arbejde sundhedsplejen havde udført på forventet efterbevilling. Derfor ansøges om at få budgetoverført og udmeldt de penge som lokalområderne rykker for.
SAGSBESKRIVELSE
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har indgået en aftale med H:S om kompensation for de sygeplejestuderendes praktik i sundhedsplejen.
Baggrunden for aftalen er, at de studerende ikke kan udføre sundhedsplejerske arbejde, da det kræver en videreuddannelse. Samtidigt hermed kan sundhedsplejerskerne ikke udføre samme mængde arbejde i familier og på skoler, når de har en studerende i praktik. Det kræver forberedelse af den studerende inden besøgsarbejdet, samt at der bliver samlet op på det der er set og oplevet, efter besøget. Desuden er der i den nye Studieordning og fra skolens side, formelle krav til at sundhedsplejen skal afholde studiesamtaler med fastlagte intervaller, undervise de studerende på såkaldte "klinikker", evaluere samt gennemgå og godkende litteraturlister m.v.
På baggrund heraf, har HS indvilliget i at kompensere sundhedsplejen med 50%, af sundhedsplejerskens gennemsnitsløn per uge de studerende er i praktik.
Aftalen med HS er, at beløbet udbetales den 1. juli. Herefter melder centralforvaltningen pengene ud til lokalområderne efter den normale budgetfordelingsmodel for sundhedsplejen.
De udmeldte kompensationsmidler bliver normalt brugt til en midlertidig opnormering i sundhedsplejen, så de opgaver der har måttet vente på grund af undervisningsopgaven, kan blive løst. Deltidsmedarbejdere går op i tid i en periode, man ansætter vikarer eller har en aftale med en pensioneret sundhedsplejerske.
I 2003 måtte Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen rykke HS for beløbet, som først kom den 7. november, hvorefter det blev fordelt til lokalcentrene. Lokalcentrene havde med den sene udmelding , ikke mulighed for at disponere kompensationen i forhold til de sundhedsplejerske opgaver, der kan ydes fleksibelt i det praktiske arbejde. Det gælder f.eks. rådgivningsarbejdet i institutioner om eksempelvis kost og hygiejne, en del af sundhedsplejerskernes arbejde på skolerne, samt efteruddannelsesaktiviteter. Desuden er 1½ - og 3 års besøget en af de aktiviteter som i de ressourcestærke familier tilbydes, når det tidsmæssigt er muligt. Indbydelse til 1½- og 3 års besøg sker ved at der sendes et kort ud med tilbudet til familierne. Der går en vis tid fra man sender kortet, til familierne henvender sig, og man får aftalt besøget. Derfor kan disse besøg ikke afvikles med kort varsel.
Når kompensationen først kom til FAF den 7. november kan lokalområderne tidligst have kunnet disponere over pengene i december. Det gjorde det praktisk taget umuligt at varetage de nævnte opgaver – selv hvis sundhedsplejersker og vikarer havde været fleksible og var gået op i tid med så kort varsel - idet såvel familier, som skoler og institutioner har mange andre planlagte aktiviteter i julemåneden. Desuden er der en del helligdage som gør at december måned arbejdsmæssigt set er kort.
Sundhedsplejen i lokalområderne har ydet vejlednings- og undervisningsarbejdet til de studerende, og ønsker betaling for ydelsen, så de kan varetage de ventende opgaver. Beløbet søges derfor overført til 2004 og udmeldt til lokalområderne.
MILJØVURDERING
Indstillingen vurderes ikke at have væsentlige miljømæssige konsekvenser.
ØKONOMI
I 2003 var taksten per sygeplejestuderende per uge på 2.532 kr. Forvaltningen modtog studerende i 329 uger. Samlet pris 833.028 kr.
ANDRE KONSEKVENSER
Hvis lokalområderne ikke modtager de lovede kompensationsmidler, vil det vanskeliggøre det fremtidige samarbejde omkring uddannelsen af de sygeplejestuderende. Sundhedsplejen budgetterer og planlægger sine aktiviteter ud fra den forventning at kompensationsmidlerne kommer. Der er således opgaver, som venter på at blive løst i sundhedsplejen, når midlerne meldes ud.
H:S vil muligvis rejse spørgsmålet overfor Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.
HØRING
Ingen
BILAG
·
Aftale mellem H:S Direktionen og Familie- og
Arbejdsmarkedsforvaltningen om H:S Sygeplejeuddannelsens kliniske undervisning
(praktik) i sundhedsplejen i Københavns Kommune
·
Tillæg til aftale af 27.8.01 mellem H:S
Direktionen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen om H:S
Sygeplejeuddannelsens kliniske undervisning (praktik) i sundhedsplejen i Københavns
Kommune
·
Afregning mellem H:S Direktionen og Familie- og
Arbejdsmarkedsforvaltningen om betaling for sygeplejestuderendes i
sundhe
dsplejen i 2003
·
Budgetfordeling 2003 Sundhedsplejen
Grethe Munk
/
Sven Bjerre