Tekniske ændringsforslag til budgetforslaget for 2005
Tekniske ændringsforslag til budgetforslaget for 2005
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 28. september 2004
J.nr. ØU 313/2004
1. Tekniske ændringsforslag til budgetforslaget for 2005
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler
at de i indstillingen angivne tekniske ændringsforslag til budgetforslaget for 2005 tiltrædes (jf. også bilag 1)
at de i indstillingen nævnte takstændringer tiltrædes (jf. bilag 2 og 3)
RESUME
I det følgende gennemgås en række tekniske ændringsforslag til budgetforslaget for 2005. Størstedelen af ændringsforslagene er udgiftsneutrale for kommunen, men der er enkelte ændringsforslag, som betyder enten mer- eller mindreudgifter for kommunen.
I nedenstående tabel er vist, hvorledes de tekniske korrektioner påvirker kommunens råderum i budgetforslag 2005.
Budget
2005. Tekniske ændringer til budgetforslag |
|
Mio.kr.
(2005 p/l-niveau) |
|
Kompensation
for bortfald af tilskudsmoms mv. vedr. kultur og medborgerhuse. |
-1.534 |
Besparelse
på sygedagpengeområdet |
15.234 |
Afklaring
af H:S budget |
1.071 |
DUT- sag om
tankstationers indretning |
-30 |
Validering
af p/l-fremskrivning som følge af FM's seneste skøn for 2004 og 2005 |
-814 |
I alt |
13.927 |
Grundet besparelser på sygedagpengeområdet har de tekniske korrektioner en positiv effekt på kommunens råderum i 2005 på 13,927 mio. kr.
De udgiftsneutrale ændringsforslag af teknisk karakter vedrører dels omplaceringer mellem udvalg dels interne omplaceringer, som udvalgene har ønsket at foretage i deres budgetter.
Ud over korrektioner af rent teknisk karakter, er nogle af ændringsforslagene indarbejdet på baggrund af tidligere politiske beslutninger.
Det skal endvidere bemærkes at nærværende indstilling kun omhandler tekniske korrektioner, og ikke korrektioner som følge af budgetaftaler.
SAGSBESKRIVELSE
I det følgende gennemgås en række tekniske ændringsforslag til budgetforslaget for 2005. Størstedelen af ændringsforslagene er udgiftsneutrale for kommunen, men der er enkelte ændringsforslag, som betyder enten mer- eller mindreudgifter for kommunen.
I det følgende beskrives først de tekniske korrektioner som påvirker kommunens råderum. Herefter beskrives de tekniske korrektioner som er udgiftsneutrale som dels består af omplaceringer mellem udvalg dels omplaceringer internt i udvalgene.
Ud over korrektioner af rent teknisk karakter, er nogle af ændringsforslagene indarbejdet på baggrund af tidligere politiske beslutninger.
Det skal endvidere bemærkes at nærværende indstilling kun omhandler tekniske korrektioner, og ikke korrektioner som følge af budgetaftaler.
TEKNISKE KORREKTIONER SOM PÅVIRKER KOMMUNENS RÅDERUM:
I nedenstående tabel er vist, hvorledes de tekniske korrektioner påvirker kommunens råderum i budgetforslag 2005.
Budget
2005. Tekniske ændringer til budgetforslag |
|
Mio.kr.
(2005 p/l-niveau) |
|
Kompensation
for bortfald af tilskudsmoms mv. vedr. kultur og medborgerhuse. |
-1.534 |
Besparelse
på sygedagpengeområdet |
15.234 |
Afklaring
af H:S budget |
1.071 |
DUT- sag om
tankstationers indretning |
-30 |
Validering
af p/l-fremskrivning som følge af FM's seneste skøn for 2004 og 2005 |
-814 |
I alt |
13.927 |
Kompensation for bortfald af tilskudsmoms mv.
På Borgerrepræsentationens møde den 9. september 2004 blev der
fremlagt en tillægsbevillingssag (BR410/04) vedr. provenutab for kultur- og
medborgerhusene i forbindelse med kommunaliseringen af Byens Huse. På mødet
tiltrådte Borgerrepræsentationen, at kultur- og medborgerhusene kompenseres for
provenutabet i 2003 og 2004 med en tillægsbevilling på 3 mio. kr. Af
indstillingen fremgår endvidere, at virkningen fra 2005 og frem (1,5 mio. kr.
årligt) vil blive tilskrevet Kultur- og Fritidsudvalgets ramme i forbindelse
med indarbejdelsen af de tekniske ændringsforslag.
Besparelse på
sygedagpengeområdet
Ud fra udviklingen på sygedagpengeområdet i 2004 forventer
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen en besparelse på 20 mio. kr. i budget
2005 (netto) på det lovbundne område, som konsekvens af beslutningen om at
tilføre ekstra administrative ressourcer på sygedagpengeområdet.
Som beskrevet i indstilling (FA 321/2004) forventes en
besparelse på sygedagpengeområdet på 8,8 mio. kr. i 2004, og at forvaltningen forventer
en fremtidig besparelse på 40 mio. kr. (brutto) på sygedagpengeområdet.
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen forventer, at det er realistisk at opnå
en besparelse på 40 mio. kr. i 2005, men at en del af afgangen fra sygedagpenge
går til førtidspension pga. stigende udgifter på området. I budget 2005
indarbejdes derfor kun en besparelse på 20 mio. kr. på sygedagpengeområdet.
Afklaring af
H:S budget
Ved afklaring af H:S budget er Københavns Kommunes bidrag mindsket med
1 mio. kr. I Københavns Kommunes budgetforslag er opgjort et bidrag til H:S i
2005 på 5.484.349 t. kr. Der er følgende tekniske korrektioner til beløbet:
Tekniske ændringer til bidragsbetalingen til
H:S i budgetforslaget
Teknisk
ændring |
Ændring i
1.000 kr. |
Uafklaret
DUT-sag – NEM-konto |
-730 |
Uafklaret
DUT-sag – Arbejdsskadereform |
300 |
Korrektion
af aconto (opsøgende psykoseteams) |
-487 |
Flere
decimaler på fordelingsnøgle til bidragsberegning |
-154 |
I alt |
-1.071 |
Økonomiforvaltningen har indarbejdet korrektioner vedr. 2 uafklarede
DUT-sager på hhv. mindreudgifter på 730 t. kr. vedr. NEM-konto og merudgifter
på 300 t. kr. vedr. arbejdsskadereform.
For så vidt angår NEM-kontoen skyldes korrektionen, at
Økonomiforvaltningen har indarbejdet Frederiksberg Kommunes krav overfor H:S i
DUT-sagen, hvoraf en del tilfalder Københavns Kommune. For så vidt angår
Arbejdsskadereformen skyldes korrektionen en ændring af DUT-kompensationen på
landsplan i beregningsgrundlaget.
Herudover er der indarbejdet 2 beregningstekniske korrektioner fra H:S.
Dels er der indarbejdet en mindreudgift på 487 t. kr. vedr. H:S's opgørelse af
opsøgende psykoseteams i aconto-beregningen for 2005, dels er der indarbejdet
en mindreudgift på 154 t. kr. som kan henføres til en mere præcis
fordelingsnøgle til fordeling af bidraget mellem hhv. Frederiksberg og
København (2 decimaler ekstra).
DUT- sag
vedr. tankstationers indretning
Miljø- og
Forsyningsudvalgets ramme er ved en fejl blevet korrigeret 2 gange med -30 t.
kr. som følge af DUT- sag vedr. tankstationers indretning.
Validering
af p/l-korrektion som følge af Finansministeriets seneste skøn
Der skal i
udvalgenes budgetforslag indarbejdes en korrektion på i alt 814 t. kr. som
følge af validering af beregning af ændringen i pris- og lønfremskrivningen. Baggrunden
for p/l-korrektionen skyldes Finansministeriets seneste skøn for pris- og
lønudviklingen i 2004 og 2005. Herudover udmøntes en p/l- pulje under Økonomiudvalget
som blev afsat i forbindelse med de nye p/l-skøn.
UDGIFTSNEUTRALE OMPLACERINGER MELLEM UDVALG:
De følgende ændringsforslag af teknisk karakter er
udgiftsneutrale for kommunen.
ØKONOMIUDVALGET
Tekniske
ændringer som følge af ny tidsprofil og nyfinansiering for Amager Strandpark
Økonomiudvalget anbefalede på møde den 7. september indstillingen om en ændret tidsprofil og finansiering af Amager Strandpark.
De økonomiske konsekvenser af denne indstilling er opsummeret i følgende tabel:
Konsekvenser som følge af forskel mellem oprindelig og revideret tidsplan
i løbende by
ggeprisindeks (mio. kr.) inkl. Helgoland
Løbende
byggepriser mio.kr. |
2003 |
2004 |
2005 |
2006 |
I alt |
Tidligere forudsatte bevillinger |
9* |
63,9* |
90,4 |
4,6 |
182,3 |
- Herudover til Helgoland |
|
14,4** |
|
|
|
Udgifter nu (nye bevillinger) |
9 |
134,9 |
37,6 |
1,7 |
183,2 |
Forskel mellem bevillinger til Amager Strandpark
I/S |
0 |
56,6 |
-52,8 |
-2,9 |
0,9 |
Korrektioner sfa. denne indstilling til Økonomiudvalgets
bevilling Ny Amager Strandpark, økonomisk forvaltning anlæg, konto
6.51.3. |
0 |
56,6 |
-52,8 |
-2,9 |
0,9 |
|
|
|
|
|
|
Bortfald af finansiering sfa. manglende grundsalg
(skønnet byggeprisindeks 2005). |
|
|
61 |
|
61 |
Ny indtægtsbevilling |
|
43,9 |
18 |
|
61,9 |
Forskel |
|
43,9 |
-43 |
|
0,9 |
I alt |
|
|
|
|
0 |
*Tilførte midler til Amager Strandpark. **Udmøntede
midler til Helgoland i 2004.
Som følge af indstillingen
sker følgende ændringer i budgetforslaget for 2005:
·
På
bevillingssiden bortfalder tidligere forudsatte bevilling til Amager Strandpark
i 2005 på 90,4 mio. kr. Bevillingen ændres til 37,6 mio.kr. svarende til det
nye udgiftsbehov for projektet i 2005. Konkret sker dette ved, at Økonomiudvalgets
ramme for 2005 nedskrives med 90,4 mio. kr. (2005- p/l) på Økonomiudvalgets
bevilling Ny Amager Strandpark, funktion 6.51.3. Samtidig opskrives Bygge- og
Teknikudvalgets ramme i 2005 for et år med de nævnte 37,6 mio. kr. hvilket sker
på funktion 0.23.3, strandområder.
·
Forskellen
mellem disse to bevillinger udgør 52,8 mio. kr. (2005-p/l). Disse midler føres
til Økonomiudvalgets bevilling finansposter, forskydninger i likvide aktiver
funktion 8.05.5 (kommunekassen) med henblik på at modsvare kassetræk som følge
merudgifter i 2004 samt det tidligere forudsatte kassetræk i 2005 som
mellemfinansiering af indtægter fra grundsalg.
·
På finansieringssiden
kommer der ny finansiering fra Prøvestenen P/S. Denne finansiering skal
erstatte dele af de tidligere forudsatte indtægter fra grundsalg.
Finansieringen er på 18 mio. kr. (2005- p/l) i 2005, og denne tilgår budget
2005 på Økonomiudvalgets bevilling finansposter, funktion 07.21.4.
·
Som
ovenfor føres disse midler til Økonomiudvalgets bevilling finansposter,
forskydninger i likvide aktiver funktion 8.05.5 (kommunekassen) med henblik på
at modsvare kassetræk som følge merudgifter i 2004 samt det tidligere
forudsatte kassetræk i 2005 som mellemfinansiering af indtægter fra grundsalg.
Som følge af
indstillingen sker der endvidere ændringer i budget 2006. Ændringerne vil blive
indarbejdet i det af Økonomiforvaltningen udmeldte indkaldelsescirkulære til
forvaltningerne for 2006.
Ændringerne som
følge af indstilling om Amager Strandpark er indarbejdet i de tekniske
korrektioner under forudsætning af at indstillingen (ØU 284/04) tiltrædes af
Borgerrepræsentationen den 30. september 2004.
Udmøntning af pulje til døgnanbringelsesområdet
Døgnanbringelsesområdet er undtaget af automatiske demografitildeling i budget 2005. I stedet er midlerne, der var tilført Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget i 2005, såfremt området havde været dækket af automatisk demografitildeling, blevet placeret i en pulje under Økonomiudvalget.
Puljen
på 27,041 mio. kr. udmøntes til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget med denne korrektion.
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
Overflytning af undervisningsudgifter
Den 28. november 2001 (FAU
458/2001) vedtog Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, at ansvar og budget for
undervisning af udsatte børn og unge på døgninstitutioner, specialpædagogiske
opholdssteder, familiepleje og private dagbehandlingstilbud skulle overgå fra
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget til Uddannelses- og Ungdomsudvalget.
Grundet fejlkonteringer
udestod en del af beløbet til undervisningen, hvorfor der skulle ske en teknisk
korrektion 1. januar 2004 til det overførte beløb i 2003.
Denne ændring er fejlagtigt
ikke blevet indarbejdet i udvalgene budgetbidrag, hvorfor der i nærværende
indstilling sker en overførsel på 1,9
mio. kr. (p/l-2005) fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget til
Udannelses- og Ungdomsudvalget.
Bygge- og Teknikudvalget
Omlægning af
overskudskrav til direkte betaling
Ved dannelsen af KTK besluttede Borgerrepræsentationen, at KTK hvert år
skal betale for trækket på en række kommunale ydelser. Bevillingsteknisk
betyder dette, at KTK's resultat i regnskabet skal udvise et overskud svarende
til det fastsatte indtægtskrav.
Den valgte bevillingsmetode har vist sig vanskelig at forholde sig til
både for KTK og i forhold til rapporteringen til det politiske niveau. Det har
blandt andet været vankeligt at forklare, hvordan en indtægt i KTK's regnskab
kan være udtryk for et stort underskud.
Det er således blevet anbefalet, at KTK's betaling af indtægtskravet på 21
mio. kr. omlægges fra et indtægtskrav i budgettet til at KTK betaler direkte
for de pågældende ydelser.
De omtalte ydelser omhandler pensionsforpligtelse og husleje til
Økonomiudvalget og betaling af revisions- og IT ydelser samt husleje til
Bygge-og Teknikudvalget.
Borgerrepræsentationen har den 25. marts 2004 drøftet reorganisering af
KTK og tilsluttet sig denne omlægning (BR 152/04).
MILJØ- OG
FORSYNINGSUDVALGET
Omplacering
af midler vedr. vejafvanding
Der ønskes foretaget en omplacering mellem Miljø- og Forsyningsudvalget og Bygge- og Teknikudvalget i form af en tillægsbevilling til en indtægt under KE, Spildevand på yderligere 1,5 mio. kr. og en tillægsbevilling til en udgift til vejafvandingsbidrag på yderligere 1,5 mio. kr. til Vej og Park.
Forslaget stilles i konsekvens af det ændringsforslag, der blev stillet i BR den 9. juni 2004 i forbindelse med behandlingen af indstillingen vedr. forbedring af vandkvaliteten i Svanemøllebugten (BR 306/2004). Det tekniske ændringsforslag er godkendt af Miljø- og Forsyningsudvalget den 23. august 2004 (MFU 173/2004).
UDGIFTSNEUTRALE OMPLACERINGER INTERNT I UDVALG:
De følgende ændringsforslag af teknisk karakter er udgiftsneutrale for
kommunen.
Der er interne tekniske omplaceringer i Økonomiudvalget, Kultur- og
Fritidsudvalgte, Sundheds- og Omsorgsudvalget, Familie- og
Arbejdsmarkedsudvalget, Bygge- og Tekikudvalget og Miljø- og
Forsyningsudvalget. Omplaceringerne skyldes fx udmøntning af de nye pris- og
lønskøn, udmøntning af DUT- sager mv.
Af følgende beskrivelser fremgår kun større ændringer, herunder omplaceringer
fra det lovbundne område til det rammebelagte område, ændringer i takster,
investeringsplaner mv.
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
Revalidering
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget omflytter 5,092 mio. kr. fra det
lovbundne område til det rammebelagte område i de tekniske korrektioner i
budgetforslaget i 2005.
Baggrunden for overførslen er, at der med Lov om aktiv
beskæftigelsesindsats – der trådte i kraft den 1. juli 2003 samt efterfølgende
meddelelser og lov korrektioner – er sket en opsplitning dels af redskaber i
lovgivningen og dels præcisering af finansieringsbestemmelserne herfor.
På denne baggrund
skal der afsættes administrative midler til køb af tilbud på det rammebelagte
område. Disse udgifter har tidligere været afholdt på det lovbundne område
(kontanthjælpsområdet/særlige udgifter i forbindelse med revalidering).
Ændringsforslaget
blev tiltrådt på Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget møde den 8. september 2004.
Indstillingen skal behandles på Økonomiudvalgets møde den 28. september 2004.
Ændringen er blevet indarbejdet under forudsætning om, at indstillingen
godkendes på Økonomiudvalgets møde den 28. september 2005.
Takststigning
på Kollegiet Gl. Køgelandevej
Der gælder
en særlig lav takst for §91-bofællesskaberne i kollegiet Gl. Køge Landevej.
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget ønsker gradvist at hæve opholdsbetalingen for §91-boformen på Kollegiet, så betalingen svarer til de øvrige §91- og §94-boformer for hjemløse i Københavns Kommune. Indtægtsprovenuet ved takststigningen (1,1 mio. kr. når takststigningen er fuldt indfaset i 2007) forudsættes anvendt til at finansiere en opnormering af Kollegiets personaletal.
I 2005 forventes merindtægten fra den gradvise opjustering af taksten at blive 343.000 kr. (2005-pl).
Ændringen er blevet indarbejdet under forudsætning af at Borgerrepræsentationen tiltræder indstillingen den 30. september 2004.
Bygge- og Teknikudvalget
Ændringer i
takster
På Bygge- og Teknikudvalgetsområde er afgifter for råden over offentlig
vejareal gældende for 2005 pristalreguleret i henhold til julipristallet 2004. Taksterne
er vedlagt som bilag 2.
MILJØ- OG
FORSYNINGSUDVALGET
Nedsættelse af bidrag til forbrændingsanlæg
Indtægter og udgifter vedrørende forbrændingsanlæg nedsættes med 2.017 t. kr. Ændringen er indarbejdet i takstbilaget, hvor provenuet i 2005 nedsættes fra 51,3 mio. kr. til 49,3 mio. kr. Takstbilaget er vedlagt i bilag 3.
Forslaget stilles med bemyndigelse fra Miljø- og Forsyningsudvalget af 26. april 2004 til at indarbejde konsekvenser af ændringer af kommunens bidrag til forbrændingsanlæggene i budgetbidraget (MFU 97/2004).
Regulering af flerårsbudgettet
I forbindelse med
udskillelsen af KE partner A/S, KE Transmission A/S mv. i 2000 og 2001 blev der
aftalt afdragsordning for de historiske pensionsforpligtelser for tjenestemænd
ansat under elforsyningen. Forpligtelsen blev pr. 1. januar 2000 opgjort til
891 mio. kr., og det blev aftalt at Københavns Energi frem til 2007 skulle afdrage
132 mio. kr. årligt til kommunen. 2007 er det sidste år kommunen modtager
afdrag fra de historiske tjenestemandspensioner.
Tabel 1. samlet afdragsprofil, historiske tjm.
pensioner el, (mio. kr.)
2005 |
2006 |
2007 |
2008 |
132 |
132 |
86,7 |
0 |
I forbindelse med
udskillelsen af dele af Københavns Energi (BR218/2000) besluttede Borgerrepræsentationen
principielt, at kommunens nettoindtægt fra bidrag til historiske pensioner
skulle anvendes til ekstraordinær nedbringelse af kommunens gæld, eftersom den
fremtidige forpligtigelse til udbetaling af pension, der følger af
nettoindtægten, derved modsvares af en tilsvarende nedgang i fremtidige
forpligtigelser til betaling af gæld forfalden til udbetaling.
Indbetalingen fra KE
består af renter samt afdrag og er på 132 mio. kr. årligt. Når indtægten fra de
historiske falder bort, betyder det kommunens driftsindtægt under EL, drift på
det rammebelagte område falder. Samtidig sker der en regulering af Miljø- og
Forsyningsudvalgets finansposter, således at udgifterne falder tilsvarende.
Udgifterne under
Miljø- og Forsyningsudvalget finansposter modsvares af en indtægt under
Økonomiudvalgets finansposter. Indtægten anvendes til gældsafdrag. Indtægten
bortfalder når de historiske pensionsindbetalinger er afviklet i 2007, hvorfor
Økonomiudvalgets finansposter ligeledes er reguleret i 2007 og 2008.
PL fremskrivningerne
og placeringer på rammen i MFU overslagsår
Miljø- og Forsyningsudvalgets budget er i 2006-2008 reguleret på en række poster. Der er tale om en række mindre tekniske korrektioner. Reguleringerne påvirker ikke kommunens råderum de kommende år.
På det skattefinansierede område drift er der sket en korrektion af pl. Fremskrivning, således at fremskrivningen af rammen i 2006-2008 stemmer overens med den pl-regulering, der er udmeldt af Økonomiudvalget. På det takstfinansierede område er der foruden effekten af udløbet af tilbagebetalingen af de historiske pensionsforpligtigelser i overslagsårene under drift sket en række reguleringerne af indtægten på de
enkelte forsyningsarter. Under Miljøkontrollen drift er der desuden sket en justering af ramme, så der fra 2006 og årene frem reguleres for den midlertidige rammekorrektion i budgetforslaget for 2005, som følge salget af genbrugspladser til Amagerforbrænding I/S.
ØKONOMI
-
ANDRE KONSEKVENSER
-
HØRING
-
BILAG
Bilag 1: Tekniske ændringsforslag til budgetforslaget for 2005
Bilag 2: Revideret takstbilag fra Bygge- og Teknikudvalget
Bilag 3: Revideret takstbilag fra Miljø- og Forsyningsudvalget
Erik Jacobsen
/ Bjarne Winge