Mødedato: 28.08.2001, kl. 15:00

Forslag til lokalplan "Kommunehospitalet" (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget) Materialet udsendt med dagsordenen til mødet 21. august 2001

Forslag til lokalplan "Kommunehospitalet" (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget) Materialet udsendt med dagsordenen til mødet 21. august 2001

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 28. august 2001


J.nr. ØU 225/2001

3. Forslag til lokalplan "Kommunehospitalet" (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget) Materialet udsendt med dagsordenen til mødet 21. august 2001

INDSTILLING OG BESLUTNING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at forslag til lokalplan for et område ved Øster Farimagsgade (Kommunehospitalet) vedtages med henblik på offentliggørelse

at indsigelsesfristen fastsættes til 2 måneder

at offentliggørelse annonceres i områdets lokalpresse

at den foreslåede dialogstrategi bestående af en planens hjemmeside, en lokal udstilling samt et borgermøde vedtages

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler,

at den aftale om boligindretning og konvertering af ejendomme i Indre By til boligformål, der er knyttet til lokalplanforslaget, tiltrædes som forudsætning for vedtagelse af lokalplanen

Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 15. august 2001

Anbefalet

Jens Johansen (F) afgav følgende bemærkning:

"SF tager forbehold, da den verserende klagesag af 30.11.99 om, at H:S solgte Kommunehospitalet for billigt, endnu ikke er afgjort, og fordi lokalplanen efter SF's opfattelse skulle have været udarbejdet forud for salget til den nuværende ejer, da dette kunne have sikret bedre indtægter til H:S ved salget".

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 21. august 2001:

Ø ønskede følgende tilført protokollen:

"Enhedslisten gør opmærksom på at der i bygning 25 er placeret et fritidshjem "Hvepsereden" med i alt 5 børnegrupper og en ungdomsklub "Dronen" med 200 pladser. Det er Enhedslistens opfattelse, at den del af bygningen, der anvendes til institutionsformål bibeholdes med dette formål for øje.

Såfremt institutionerne opsiges fra deres nuværende lejemål med henblik på genhusning andetsteds på Kommunehospitalet eller til fraflytning finansieres de fulde omkostninger af Økonomiforvaltningen.

Sagen blev herefter udsat.

 

 

Økonomiudvalgets beslutning: Anbefalet.

L tog forbehold og ønskede følgende tilført protokollen:

"SOL tager forbehold overfor lokalplanforslaget, idet kommunehospitalet fortsat bør bevares som ældrehospital, således som 115.000 københavnere har krævet det ved deres underskrift. Den fortsatte meget store overbelægning i de medicinske centre på H:S' hospitaler dokumenterer behovet for kommunehospitalet som ældrehospital"

 

 

Behandling: Til Borgerrepræsentationen.

RESUME

Økonomiudvalget og Bygge- og Teknikudvalget drøftede i møderne henholdsvis 18. og 19. januar 2000 en redegørelse om udarbejdelse af lokalplan for Kommune-hospitalet med tilhørende kommuneplantillæg, der skulle muliggøre indretning af bygningerne til serviceerhverv, undervisning, forskning og beboelse, som det var ønsket af Ejendomsselskabet Norden A/S som Kommunehospitalets nye ejer.

Udvalgene anbefalede samtidig overfor Borgerrepræsentationen fremsendelse af nærmere anførte bemærkninger til Skov- og Naturstyrelsen som Københavns Kommunes synspunkter til forslag om udvidelse af fredningen af bebyggelsen på matr. nr. 33 Nørrevold Kvarter, København, Kommunehospitalet, med fem bygninger, beliggende mod Øster Søgade og Gammeltoftsgade, samt plankeværket omkring hospitalsområdet.

I Borgerrepræsentationens møde den 10. februar 2000 (pkt.15, BR 43/2000) blev der stillet følgende ændringsforslag: "Borgerrepræsentationen fastholder beslutningen af 4. marts 1999 om, at Københavns Kommune fortsat er interesseret i etablering af et center for folkesundhed og velfærd i Kommunehospitalets bygninger." På forslag fra Overborgmesteren godkendte Borgerrepræsentationen, at ændringsforslaget blev indarbejdet i redegørelsen. Høringssvaret blev herefter godkendt. I høringssvaret, der blev sendt medio februar 2000, blev det anbefalet, at fredningsforslaget gennemføres uden fredning af plankeværket og med mulighed for boligindretning, herunder i de af de fem bygninger, der har midter- eller sidekorridorer.

Skov- og Naturstyrelsens beslutning fra april 2000 om udvidelse af den eksisterende fredning af Kommunehospitalet uden hensyntagen til kommunens høringssvar er - trods påklage fra Københavns Kommune fra maj 2000 i relation til plankeværket og til muligheden for boligindretning i korridorbygninger - stadfæstet af Miljø- og Energiministeriet i oktober 2000. En principskitse til indretning af boliger i de nyfredede bygninger har været forelagt Det Særlige Bygningssyn, der på et møde i december 2000 har udtalt, at man ikke vil afvise, at der kan indrettes boliger i bygningerne, dog med forbehold for endelig stillingtagen indtil et egentligt skitseforslag foreligger.

Af ovennævnte redegørelse fra Økonomiudvalget og Bygge- og Teknikudvalget fremgår bl.a., at de nyfredede bygninger samt nybyggeri i et byggefelt mod Gammeltoftsgade i den kommende lokalplan påregnedes fastlagt til boligformål. Der vil derved kunne indrettes og opføres i størrelsesordenen 24.000 m2 etageareal til store familieegnede boliger.

Efterfølgende har der været ført en række forhandlinger med grundejeren og Københavns Universitet om behovet i forbindelse med ønsket om indretning af et center for Sundhed og Samfund indeholdende undervisnings- og forskningsinstitutioner m.v. I den forbindelse er det en forudsætning for indretning af et sådant center, at der kan disponeres over hele det tidligere Kommunehospitalsanlæg, bortset fra 2 bygninger i det nordvestlige hjørne mod Øster Søgade og Gammeltoftsgade, samt at der kan opføres en mindre auditoriebygning.

De 2 bygninger i det nordvestlige hjørne, der tilsammen indeholder ca. 9.500 m2 etageareal, reserveres til boligformål. Hertil kommer ca. 3.000 m2 etageareal i det ovenfor nævnte byggefelt mod Gammeltoftsgade. Der vil således umiddelbart være tale om væsentligt mindre etageareal til boligformål i lokalplanområdet end forudsat i ovennævnte redegørelse, men dog af et omfang så det respekterer det i Kommuneplanforslag 2001 indeholdte krav om at boligandelen i området skal være af størrelsesordenen 20 pct. af det samlede etageareal. De 2 bygninger rummer bl.a. kommunale børne- og ungdomsinstitutioner og Parkering København.

Undervisningsministeriets Byggedirektorat har ved de ovennævnte forhandlinger tilkendegivet, at man umiddelbart i forlængelse af Københavns Universitets fraflytning af ejendommene som led i etableringen af Centeret på Kommunehospitalet vil afhænde 3 boligegnede, bevaringsværdige ejendomme med i alt ca. 12.000 m2 etageareal i Indre By med henblik på indretning af familieegnede helårsboliger. De 3 ejendomme er oprindeligt overvejende boligejendomme, som i dag rummer universitetsfunktioner, og som frigives i forbindelse med centerindretningen. Der vil således samlet set i Indre By være tale om et tilsvarende etageareal til boligformål, som forudsat i ovennævnte redegørelse. Byggedirektoratet har herom fremsendt det til gennemsyn som bilag 5 vedlagte brev af 24. juni 2001, hvori det bekræftes, at 2 af de 3 ejendomme afhændes til boligformål. Det er en forudsætning for sagens behandling i Borge rrepræsentationen, at brevet suppleres med en dokumentation for, at også den 3. ejendom overgår til boligformål.

Ejendomsselskabet Norden A/S har nu i overensstemmelse med ovenstående udarbejdet revideret forslag om indretning af bygningerne til Center for Sundhed og Samfund samt til boliger.

Det foreliggende lokalplanforslag er udarbejdet på grundlag heraf med en anvendelse af den eksisterende bebyggelse til de beskrevne formål. Forslaget muliggør opførelse af en auditoriebygning i områdets sydvestlige del samt endvidere opførelse af en boligbebyggelse på arealet, hvor børneinstitutionen ved Gammeltoftsgade er beliggende, for det tilfælde, at institutionsbygningerne fjernes. Indretningen af boliger i området er fastlagt som store, familieegnede helårsboliger.

 

Til top