Mødedato: 28.08.2001, kl. 15:00

Kapitalbevilling til renovering og om- og tilbygning af ejendommen Gammel Kalkbrænderivej 5 i Indre Østerbro Bydel (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)

Kapitalbevilling til renovering og om- og tilbygning af ejendommen Gammel Kalkbrænderivej 5 i Indre Østerbro Bydel (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 28. august 2001


J.nr. ØU 230/2001

11. Kapitalbevilling til renovering og om- og tilbygning af ejendommen Gammel Kalkbrænderivej 5 i Indre Østerbro Bydel (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)

INDSTILLING OG BESLUTNING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at der gives kapitalbevilling til renovering og om- og tilbygning af ejendommen Gammel Kalkbrænderivej 5 til integreret daginstitution med 24 vuggestuebørn og 44 børnehavebørn, i alt beløb 11.405.000 kr.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning i mødet den 8. august 2001

Kontorchef Susanne Binné deltog under punktets behandling.

Indstillingen blev tiltrådt med en bemærkning om, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget gerne ser, at børnene får adgang til at benytte PPU's tilbageværende udeareal.

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen indvendinger mod, at nærværende forslag søges gennemført, i det der anvises kassemæssig dækning for udgiften i 2001 på 3.787.000 kr. på Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budget 2001, konto 5.14.3.

Det forudsættes, at den resterende anlægsudgift i 2002 på 7.618.000 kr. afholdes inden for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budget for 2002. Det forudsættes endvidere, at fremtidige driftsudgifter forbundet med indstillingen afholdes inden for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budget."

 

 

 

 

Økonomiudvalgets beslutning: Anbefales.

 

Behandling: Til Borgerrepræsentationen.

RESUME

Gl. Kalkbrænderivej 5

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har overtaget den kommunale ejendom Gammel Kalkbrænderivej 5 til brug for indretning af en 0-5 års institution. Forinden skal ejendommen renoveres og ombygges, og der ønskes tillige opført en tilbygning.

Forvaltningen har til det formål ønsket at anvende en ny samarbejdsform, hvor bygherre, rådgiver og entreprenør indgår en partneringaftale og i fællesskab løser opgaven fra processens start.

Der er intet planmæssigt til hinder for at anvende ejendommen til daginstitution. Forvaltningen har fået tilsagn fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen om at få overdraget et areal fra naboejendommen, så der kan opføres en tilbygning til den eksisterende ejendom. Institutionen forventes at kunne tages i brug i august 2002. En forhåndsudtalelse fra Bygge- og Teknikforvaltningen vil foreligge ved behandlingen af sagen i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. Pladserne indgår i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens projektplan for årene 2000-2002, 0 – 5 års daginstitutioner og basispladser.

1. fase af partneringaftalen er gennemført, og der søges på den baggrund om kapitalbevilling på i alt 11.405.000 kr.

 

Til top