Mødedato: 28.05.2019, kl. 15:30
Mødested: Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal

Forventet regnskab pr. april 2019

Se alle bilag

Økonomiforvaltningen forelægger Økonomiudvalget kommunens samlede forventede regnskab pr. april 2019 med henblik på, at Økonomiudvalget tager det forventede regnskab til efterretning og efter behov tager stilling til kompenserende handlinger. Det forventede regnskab er baseret på forvaltningernes indberetninger. Det forventede regnskab gennemgås særskilt for styringsområderne, ligesom der i forbindelse med det forventede regnskab foretages en opgørelse af den reelle kasse.

Det forventede regnskab viser overordnet, at der for kommunen samlet set forventes et mindreforbrug på service på 37,1 mio. kr. i forhold til det forventede korrigerede budget. Mindreforbruget er inkl. servicebufferpuljen, som blev nulstillet i forbindelse med Overførselssagen 2018-2019, og som opgøres til 10,7 mio. kr. pr. april 2019.

På bruttoanlæg forventes i overensstemmelse med styringen af området, hvor udvalgene samlet set skal overholde et måltal, som ligger 5 pct. over vedtaget budget, et mindreforbrug på 13,9 mio. kr. i forhold til måltallet. Udvalgenes samlede forventede forbrug på bruttoanlæg svarer til et merforbrug i forhold til vedtaget budget på 138,1 mio. kr.

Reel kasse opgøres i forbindelse med det forventede regnskab pr. april til 702 mio. kr., hvilket er en stigning på 2 mio. kr. i forhold til Overførselssagen 2018-2019, hvor frie midler i reel kasse udover 700 mio. kr. blev udmøntet.

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

  1. at Økonomiudvalget meddeler Intern Revision, Borgerrådgiveren, Sundheds- og Omsorgsudvalget, Børne- og Ungdomsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Socialudvalget samt Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, at indberetningen til forventet regnskab pr. april 2019 tages til efterretning,
  2. at Økonomiudvalget meddeler Teknik- og Miljøudvalget, at udvalget skal bringe serviceområdet i balance frem mod augustprognosen,
  3. at status på overholdelse af måltallet for bruttoanlægsudgifter tages til efterretning.

Problemstilling

Med henblik på at sikre en ensartet budgetopfølgning i Københavns Kommune er der opstillet krav og retningslinjer, der skal skabe gennemsigtighed på tværs af udvalgene og sikre en fyldestgørende og samtidig budgetopfølgning i hele kommunen, jf. budgetopfølgningscirkulæret for 2019.

Retningslinjerne indebærer, at forvaltningerne tre gange årligt indberetter forventet regnskab til Økonomiforvaltningen samt forelægger det forventede regnskab for deres udvalg. Økonomiforvaltningen forelægger herefter en samlet regnskabsprognose for hele kommunen for Økonomiudvalget.

I forbindelse med det forventede regnskab gøres også status på overholdelsen af anlægsmåltallet i 2019 på tværs af forvaltningerne forud for 2. anlægsoversigt, som behandles af Økonomiudvalget den 11. juni 2019 og Borgerrepræsentationen den 20. juni 2019.

Løsning

Forvaltningerne har indarbejdet deres forventede regnskab pr. april 2019 i Kvantum. Økonomiforvaltningen har samlet bidragene til én samlet regnskabsprognose. Tabel 1 viser det forventede regnskab for hele kommunen opdelt på styringsområder.

Tabel 1 – Forventet regnskab på styringsområder pr. april 2019

kr.1.000

Vedtaget budget

Korrigeret budgetog måltal

Forventet regnskab

Afvigelse ift. vedtaget budget

Afvigelse ift. korrigeret budget

Service

25.790.641

25.792.241

25.755.127

35.514

37.060

- Ekskl. servicebuffer

25.664.139

25.781.537

25.755.127

-90.988

26.356

Anlægsudgifter*

3.036.000

3.183.575

3.174.108

-138.108

9.467

Anlægsindtægter*

-869.637

-497.288

-487.046

-382.591

-10.243

Overførsler mv.*

9.970.858

9.987.368

9.955.230

15.628

32.138

*Anlægsudgifter, anlægsindtægter og overførsler er opgjort eksklusiv det takstfinansierede område (Hovedkonto 1) under Økonomiudvalget og Teknik- og Miljøudvalget.

Tabel 1 viser overordnet, at kommunen forventes at overholde servicerammen, som er givet ved korrigeret budget og måltal, idet der forventes et mindreforbrug på 37,1 mio. kr.

I forhold til bruttoanlæg skal udvalgene i forbindelse med de 4 årlige anlægsoversigter, hvor der bl.a. foretages reperiodiseringer, overholde et måltal, som ligger 5 pct. over det vedtagne budget. Måltallet i forbindelse med 2. anlægsoversigt er på 3.188 mio. kr. På baggrund af udvalgenes samlede forventede forbrug i aprilprognosen på 3.174,1 mio. kr. er der udsigt til, at udvalgene i overensstemmelse med styringsmodellen på anlæg overholder deres måltal i 2. anlægsoversigt med et samlet mindreforbrug på 13,9 mio. kr. Det svarer til merforbrug på 138,1 mio. kr. ift. vedtaget budget.

Nedenfor fremgår uddybning af det forventede regnskab indenfor de enkelte styringsområder. I bilag 1 fremgår det forventede regnskab opdelt i forhold til de enkelte udvalg.

Serviceudgifter
På service forventes et samlet mindreforbrug i forhold til servicerammen på 37,1 mio. kr. inkl. servicebufferpuljen. Tabel 2 viser udvalgenes overholdelse af deres korrigerede budget og måltal.

Tabel 2 – Forventet forbrug på service pr. april 2019

kr.1.000

Vedtaget budget

Korrigeret budget og måltal

Forventet regnskab

Afvigelse ift. korrigeret budget

Økonomiudvalget

1.879.571

1.729.668

1.699.362

30.306

Sundheds- og Omsorgsudvalget

4.413.367

4.418.025

4.407.083

10.941

Børne- og Ungdomsudvalget

10.509.016

10.733.101

10.706.547

26.500

Teknik- og Miljøudvalget

862.500

734.633

776.026

-41.393

Kultur- og Fritidsudvalget

1.398.164

1.466.084

1.466.084

0

Socialudvalget

5.603.354

5.684.265

5.684.266

-1

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

973.410

984.035

984.036

0

Uden for forvaltningsinddeling

24.757

31.726

31.723

3

Servicebufferpuljen efter 1. sag om bevillingsmæssige ændringer

126.502

10.704

0

10.704

I alt

25.790.641

25.792.241

25.755.127

37.060

- Ekskl. servicebuffer

25.664.139

25.781.537

25.755.127

26.356

Note: Mindreforbrug angives med positivt fortegn. Merforbrug angives med negativt fortegn.

Servicebufferpuljen udgjorde i vedtaget budget 126,5 mio. kr. Som følge af forskellige politiske beslutninger var puljen steget til 152,6 mio. kr. forud for Overførselssagen 2018-2019, hvor den blev nulstillet til overførsler af mindreforbrug på serviceområdet samt til nye initiativer. I forbindelse med 1. sag om bevillingsmæssige ændringer tilføres måltal til servicebufferpuljen, så den pt. udgør 10,7 mio. kr.

Opjusteringen af servicebufferpuljen forklares ved, at der i 1. sag om bevillingsmæssige ændringer er frigjort 26,8 mio. kr. i servicemåltal. Beløbet dækker over, at Økonomiudvalget har afleveret 12,0 mio. kr. til kassen ifm. mindreforbrug på forsikringsordningen i 2019. Herudover har Sundheds- og Omsorgsudvalget nedskrevet budgettet med 8,0 mio. kr. pga. mindreforbrug på eksternt finansierede projekter på ældreområdet, hvor mindreforbruget vil blive anmodet overført i Overførselssagen 2019-2020. Hertil kommer mindre justeringer svarende til 6,8 mio. kr. Før opgørelsen af servicebufferpuljen er 16,1 mio. kr. af det frigjorte måltal anvendt til genopfyldning af puljen til uforudsete udgifter svarende til finansiering fra puljen til overførselssagen, sådan som det blev besluttet i forbindelse med Overførselssagen 2018-2019. Nettoeffekten for servicebufferpuljen er dermed 10,7 mio. kr.

Økonomiudvalget forventer samlet set et mindreforbrug på 30,3 mio. kr. Mindreforbruget vedrører primært 21,3 mio. kr. under puljer og fællesordninger, der ikke kan overføres i forbindelse med overførselssagen. Mindreforbruget på 21,3 mio. kr. kan henføres puljen til uforudsete udgifter, som løbende udmøntes af Økonomiudvalget. Midlerne er ikke disponeret og eventuelle resterende midler vil blive lagt i kassen med den fjerde sag om bevillingsmæssige ændringer. Herudover har Økonomiudvalget et mindreforbrug på 9,0 mio. kr. vedr. forventet mindreforbrug ift. salgsreservationslejepuljen.

Sundheds- og Omsorgsudvalget forventer et samlet mindreforbrug på 10,9 mio. kr. Det samlede mindreforbrug er sammensat af et forventet mindreforbrug på bevillingen Ældre på 4,3 mio. kr., et forventet mindreforbrug på bevillingen Sundhed på 4,7 mio. kr. og et forventet mindreforbrug på bevillingen Administration på 2,0 mio. kr.

Mindreforbruget på bevillingen Ældre er sammensat af en række mer- og mindreforbrug. Der forventes et mindreforbrug på 3,1 mio. kr. på køb og salg af pladser. Endvidere forventes på sygeplejeområdet et merforbrug på 20,9 mio. kr., hvilket skyldes en stigning i antallet af visiterede timer. Dette merforbrug skal ses i sammenhæng med området hjemmepleje, hvor en nedgang i de visiterede timer giver et forventet mindreforbrug på 18,5 mio. kr. Det bemærkes, at budgettet på bevillingen er nedskrevet med 8,0 mio. kr. vedrørende mindreforbrug på eksternt finansierede projekter, som anmodes overført i forbindelse med Overførselssagen 2019-2020, herunder primært projekt Bedre Bemanding, hvortil der med Finansloven for 2018 er afsat midler i perioden 2018-2021, og hvor der forventes et mindreforbrug på 6,5 mio. kr. i 2019.

Mindreforbruget på bevillingen Sundhed kan primært henføres til et forventet mindreforbrug vedr. færdigbehandlede patienter på 3,5 mio. kr.

Mindreforbruget på bevillingen administration på 2,0 mio. kr. kan henføres til færre udgifter til betaling for lønanvisning.

Børne- og Ungdomsudvalget forventer samlet set et mindreforbrug på 26,5 mio. kr. Mindreforbruget dækker over modsatrettede bevægelser. Mindreforbruget udgøres bl.a. af decentral opsparing på 44,8 mio. kr. (skoler og institutioners opsparing). Pga. adgangen til at overføre decentral opsparing i forbindelse med regnskabet, forventer Børne- og Ungdomsudvalget således et merforbrug på den ordinære drift på 18,4 mio. kr.

I forbindelse med udmøntningen af Budget 2019 besluttede Børne- og Ungdomsudvalget at foretage en dispositionsbegrænsning på knap 1 pct. af budgettet for alle enheder for at sikre balance i Budget 2019. Det betyder, at der blev tilbageholdt i alt 66,9 mio. kr. i udmeldingen af budget 2019 til alle skoler, klynger, bydækkende enheder, områder og centrale kontorer. Disse midler indgår som mindreforbrug og er med til at finansiere eventuelle merforbrug. Endvidere er der ifm. Budget 2019 og Overførselssagen 2018-2019 afsat hhv. 35,0 mio. kr. og 21,8 mio. kr. i 2019 til stigende dækningsgrader på specialområdet, som er indarbejdet i det forventede korrigerede budget. Det forventede regnskab for det udelukkende aktivitetsafhængige forbrug udgør et merforbrug på 66,3 mio. kr. Uden udvalgets dispositionsbegrænsning og midlerne afsat i Budget 2019 samt Overførselssagen 2018-2019 ville det forventede regnskab for 2019 have været et merforbrug på 190 mio. kr.

En del af forklaringen på det samlede mindreforbrug findes på dagtilbudsområdet, hvor der forventes et samlet mindreforbrug på 32,6 mio. kr. Mindreforbruget består af flere modsatrettede bevægelser, herunder: Et forventet mindreforbrug på 25,5 mio. kr. i de kommunale og selvejende institutioner – primært som følge af en lavere aktivitet end budgetteret svarende til 596 færre 0-5-årige. Modsat forventes et merforbrug på 29,0 mio. kr. på øvrige kernetilbud, som primært skyldes 724 flere børn i private tilbud og køb af 74 flere daginstitutionspladser end forventet. Herudover er der mindre modsatrettede bevægelser, som samlet munder ud i et mindreforbrug på 8,4 mio. kr. Den decentrale opsparing udgør 27,3 mio. kr. Fratrukket denne er resultatet af den ordinære drift et samlet mindreforbrug på 5,3 mio. kr.

undervisningsområdet forventes et samlet mindreforbrug på 33,6 mio. kr. Også her er der modsatrettede bevægelser. På den ene side er der et merforbrug på 37 mio. kr. på elevpriser, som skyldes aktivitetsstigning, der overstiger demografireguleringen. I alt forventes 993 flere børn i 2019 end budgetteret, herunder 1.102 flere børn i 0.-9. klasse. Hertil kommer et mindreforbrug på 16,1 mio. kr. sfa. faldende aktivitet på privat- og efterskoler. På undervisningsområdet udgør den decentrale opsparing 17,1 mio. kr. Fratrukket decentral opsparing er resultatet af den ordinære drift alt i alt et mindreforbrug på 16,5 mio. kr.

specialområdet for dagtilbud forventes et merforbrug på 7,2 mio. kr. Institutionernes decentrale opsparing udgør 1,8 mio. kr., hvilket betyder, at merforbruget på den ordinære drift er 9 mio. kr. Merforbruget skyldes primært et forventet mindresalg af specialbørnehavepladser end budgetteret, svarende til en mindreindtægt på 7,3 mio. kr.

specialundervisningsområdet forventes et merforbrug på 32,3 mio. kr. Heraf er der decentral gæld som udgør 2,6 mio. kr., hvorfor resultatet af den ordinære drift er et merforbrug på 29,8 mio. kr. Den primære årsag til merforbruget skyldes stigende dækningsgrader, samt højere pris pr. barn da der visiteres til generelt dyrere tilbud. Det forventes, at efterspørgslen til specialundervisningstilbud er højere end den demografiske udvikling tilsiger, og der forventes samlet 298 flere børn i 2019 end budgetteret.

Teknik- og Miljøudvalget forventer et samlet merforbrug på 41,4 mio. kr. Merforbruget består af modsatrettede bevægelser på tværs af Teknik- og Miljøudvalgets bevillinger.

Forventningen til året er sammensat af et merforbrug på bevillingen Ordinær drift på 39,7 mio. kr., et mindreforbrug på bevillingen Byfornyelse, ydelsesstøtte på 10,3 mio. kr. og et merforbrug på bevillingen Parkering på 12,0 mio. kr. Merforbruget på ordinær drift kan hovedsageligt henføres til, at der forventes merudgift til yderligere tilbagebetalinger på fortovsordningen på 47,8 mio. kr. i 2019, hvoraf ca. 4 mio. kr. forventes at vedrøre ejendomme, hvor kommunen er ejer. Mindreforbruget på bevillingen Byfornyelse, ydelsesstøtte kan henføres til, at forvaltningen forventer færre udgifter til grundtilskud ungdomsboligbidrag og ydelsesstøtte. Merforbruget på bevillingen Parkering kan primært henføres til, at forvaltningen forventer færre indtægter fra betalingsparkering (salg af periodekort og p-billetter).

Økonomiforvaltningen bemærker, at Teknik- og Miljøudvalget frem mod augustprognosen skal bringe det forventede regnskab på service i balance.

Socialudvalget forventer balance. Forventningen om balance samlet set dækker over en række modsatrettede bevægelser på tværs af bevillingsområder.

På området Udsatte voksne forventes et merforbrug på 21,9 mio. kr., som dækker over et forventet merforbrug på herberg, døgntilbud og krisecentre, som er karakteriseret af strukturel ubalance, der bl.a. omhandler en stigning i antallet af køb af pladser.

Omvendt forventes et mindreforbrugBorgere med sindslidelser på 22 mio. kr. Mindreforbruget vedrører primært døgntilbud og er opstået som følge af forsinket indfasning af politiske initiativer, effekt af tidligere års udgiftsreducerende tiltag samt lukning og udskudt opstart af botilbud.

Området Hjemmepleje udviser et forventet merforbrug på 11,0 mio. kr. som følge af bl.a. øget vikarbrug i hjemme- og sygeplejen.

Merforbruget på hjemmepleje modgås af et forventet mindreforbrugTværgående opgaver og administration 11,0 mio. kr. som følge af målrettede indsatser for at nedsætte forbruget. Indsatserne er sat i værk for at dække udfordringerne på området hjemmepleje.

Området Børnefamilier med særlige behov er presset grundet et stigende antal underretninger. Området udviser dog forventet balance grundet generel tilbageholdenhed på området, samt introduktionen af en handleplan.

Anlægsudgifter
Københavns Kommune har et vedtaget budget på bruttoanlæg på i alt 3.036 mio. kr. i 2019. I modsætning til serviceområdet er udgiftsrammen for anlægsudgifterne ikke givet ved det korrigerede budget, men derimod det vedtagne budget. Styringen af bruttoanlæg skal dog ses i lyset af Økonomiudvalgets beslutning (af den 11. december 2018), som indebærer, at udvalgene i forbindelse med de fire anlægsoversigter skal overholde et måltal, som svarer til det vedtagne budget tillagt 5 pct. Måltallet fordeles mellem udvalgene i forbindelse med anlægsoversigterne. Tabel 3 herunder viser forventede regnskab på bruttoanlæg i forhold til udvalgenes måltal i 2. anlægsoversigt.

Tabel 3 – Forventet forbrug på bruttoanlæg ift. måltal pr. april 2019

kr.1.000

Vedtaget budget

Måltal i anlægsoversigten*

Forventet regnskab

Afvigelse ift. måltal i anlægsoversigten*

Økonomiudvalget

1.523.747

2.036.000

2.035.979

21

Sundheds- og Omsorgsudvalget

139.119

93.000

91.280

1.720

Børne- og Ungdomsudvalget

252.349

312.000

303.077

8.923

Teknik- og Miljøudvalget

884.246

537.000

537.000

0

Kultur- og Fritidsudvalget

62.303

112.000

111.533

467

Socialudvalget

55.315

55.000

52.031

2.969

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

36.260

36.000

36.000

0

Pulje til uforudsete udgifter på anlæg

82.660

7.000

7.208

-208

I alt

3.036.000

3.188.000

3.174.108

13.892

*Måltal for 2. anlægsoversigt er opgjort inkl. forventede korrektioner og afrundet til nærmeste hele mio. kr.
**Anlægsudgifter er opgjort eksklusiv det takstfinansierede område (Hovedkonto 1) under Økonomiudvalget og Teknik- og Miljøudvalget.

Som det fremgår af tabel 3, udgør måltallet 3.188 mio. kr. inkl. puljen til uforudsete udgifter på anlæg, som efter overførselssagen udgør 7 mio. kr. Med et forventet regnskab på 3.174 mio. kr. ligger udvalgene samlet set 13,9 mio. kr. under kommunens besluttede anlægsmåltal. Samtlige udvalg forventer med aprilprognosen at overholde deres måltal i 2. anlægsoversigt. Samlet set forventes en afvigelse på 138 mio. kr. i forhold til vedtaget budget, jf. tabel 4. 

Tabel 4 – Forventet forbrug på bruttoanlæg ift. vedtaget budget pr. april 2019

kr.1.000

Vedtaget budget

Forventet regnskab

Afvigelse ift. vedtaget budget

Københavns Kommune

3.036.000

3.174.129

-138.129

Styringen af området betyder, at området følges tæt af forvaltningerne. Der følges op på forbruget frem mod 2. anlægsoversigt, som forventes forelagt Økonomiudvalget den 11. juni 2019 og Borgerrepræsentationen den 20. juni 2019.  

Anlægsindtægter
Københavns Kommune har et vedtaget budget på anlægsindtægter på 869,6 mio. kr. i 2019 og et korrigeret budget på 497,4 mio. kr. Det bemærkes, at nedskrivningen af det korrigerede budget for anlægsindtægter primært kan henføres til reperiodisering af salg af ejendomme, hvor kommunen tidligere forventede at sælge i 2019, men hvor forventningen til tidspunktet for salg har ændret sig. Hertil kommer, at det i Overførselssagen 2018-2019 blev besluttet at annullere salgskravet på 133,3 mio. kr. vedr. Strømmen 1-3. Udvalgene forventer pr. april 2019 anlægsindtægter svarende til 10,2 mio. kr. under det korrigerede budget, jf. tabel 5.

Tabel 5 – Forventet forbrug på anlægsindtægter pr. april 2019

kr.1.000

Vedtaget budget

Korrigeret budget

Forventet regnskab

Afvigelse ift. korrigeret budget

Økonomiudvalget

-620.296

-227.412

-217.169

-10.243

Sundheds- og Omsorgsudvalget

0

-1.646

-1.646

0

Børne- og Ungdomsudvalget

0

-51.937

-51.937

0

Teknik- og Miljøudvalget

-188.140

-148.328

-148.328

0

Kultur- og Fritidsudvalget

-61.200

-67.965

-67.965

0

Socialudvalget

0

0

0

0

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

0

0

0

0

I alt

-869.637

-497.288

-487.046

-10.243

*Anlægsindtægter er opgjort ekskl. det takstfinansierede område (Hovedkonto 1) under Økonomiudvalget og Teknik- og Miljøudvalget.

Forventningen om færre anlægsindtægter kan henføres til Økonomiudvalget, som forventer mindreindtægter på bevillingen Salg af rettigheder m.v. på i alt 10,2 mio. kr. Mindreindtægterne er sammensat af følgende modsatrettede bevægelser: Merindtægter på rettigheder på 65,0 mio. kr., mindreindtægter på salg af ejendomme på 59,2 mio. kr., hvoraf 0,4 mio. kr. er på salg af ejendomme med selvstændige indtægtskrav, samt mindreindtægter som følge af salgsreservationsleje, som skal dækkes af indtægterne på bevillingen på 16,0 mio. kr. Økonomiforvaltningen følger udviklingen i de forventede indtægter på bevillingen Salg af rettigheder m.v. tæt frem mod næste sag om forventet regnskab (augustprognosen).

Overførsler mv.
Overførsler mv. dækker over styringsområderne efterspørgselsstyrede overførsler, efterspørgselsstyret indsats, den aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsenet samt refusion fra den centrale refusionsordning for særligt dyre enkeltsager. På overførsler mv. forventes et samlet forbrug på 9.987,4 mio. kr., hvilket svarer til et mindreforbrug på 32,1 mio. kr. i forhold til korrigeret budget, jf. tabel 6.

Tabel 6 – Forventet forbrug på overførsler mv. pr. april 2019

kr.1.000

Vedtaget budget

Korrigeret budget

Forventet regnskab

Afvigelse ift. korrigeret budget

Økonomiudvalget

273.220

276.233

247.072

29.161

Sundheds-
og  Omsorgsudvalget

1.885.617

1.884.017

1.882.328

1.690

Børne- og Ungdomsudvalget

13.599

13.599

13.599

0

Teknik- og Miljøudvalget*

3.557

3.557

3.557

0

Kultur- og Fritidsudvalget

524.907

535.022

535.022

0

Socialudvalget

132.822

132.804

131.517

1.287

Beskæftigelses- og
Integrationsudvalget

7.137.135

7.142.135

7.142.135

1

I alt

9.970.858

9.987.368

9.955.230

32.138

* Overførsler mv. er opgjort eksklusiv det takstfinansierede område (Hovedkonto 1) under Teknik- og Miljøudvalget.

Mindreforbruget kan primært henføres til Økonomiudvalget, som forventer et mindreforbrug på 29,2 mio. kr., der primært vedrører en pulje afsat til eventuelle merudgifter til forsikrede ledige. På nuværende tidspunkt forventes det ikke, at midlerne i puljen anvendes. Puljen nulstilles i givet fald i forbindelse med den fjerde sag om bevillingsmæssige ændringer.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen forventer et mindreforbrug på særligt dyre enkeltsager på 1,7 mio. kr., som kan henføres til flere indtægter fra Socialudvalget end budgetteret.

Socialudvalget forventer et mindreforbrug på 1,3 mio. kr. som følge af stigende aktivitet på sociale ydelser.

Det bemærkes, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets forventning om balance dækker over en række modsatrettede bevægelser. På efterspørgselsstyrede overførsler forventes et mindreforbrug på 43,7 mio. kr. på A-dagpenge, et mindreforbrug på 74,7 mio. kr. på kontanthjælp mm. og et mindreforbrug på 48,6 mio. kr. på fleksjob, ledighedsydelse og seniorjob. Omvendt forventes et merforbrug på 1,8 mio. kr. på sygedagpenge, et merforbrug på 19,3 mio. kr. på ressourceforløb og et merforbrug på 145,9 mio. kr. på førtidspension.

Det takstfinansierede område (Hovedkonto 1)
Det takstfinansierede område dækker forsyningsområdet mv., herunder affaldsområdet.

Tabel 7 – Forventet forbrug på Hovedkonto 1 i forhold til anlæg og overførsler pr. april 2019

kr.1.000

Vedtaget budget

Korrigeret budget

Forventet regnskab

Afvigelse ift. korrigeret budget

Anlæg

159.927

99.214

99.214

0

Overførsler

47.894

47.753

49.553

-1.800

Teknik- og Miljøforvaltningen forventer, at bevillingen Jorddeponi vil have et merforbrug på 1,8 mio. kr. i 2019. Dette merforbrug stemmer overens med hvile-i-sig-selv-princippet for bevillingen, hvor det opsparede overskud fra tidligere år skal nedbringes over de kommende år.

Finansposter
Hovedkonto 7 under finansposter dækker over renter og tilskud mv. Det er særligt Økonomiudvalget, der har budget på Hovedkonto 7 vedrørende tilskud, udligning og ejendoms-skatteområdet.

Tabel 8 – forventet forbrug på Finansposter (Hovedkonto 7) pr. april 2019

kr.1.000

Vedtaget budget

Korrigeret budget

Forventet regnskab

Afvigelse ift. korrigeret budget

Økonomiudvalget

-39.520.996

-40.496.652

-40.496.618

-34

Sundheds- og Omsorgsudvalget

1.233

1.218

1.217

0

Børne- og Ungdomsudvalget

400

400

447

-47

Teknik- og Miljøudvalget

1.945

1.911

1.911

0

Kultur- og Fritidsudvalget

-163

-163

-163

0

Socialudvalget

220

220

220

0

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

0

0

10

-10

I alt

-39.517.361

-40.493.066

-40.492.976

-90

Der forventes balance på finansposter (Hovedkonto 7) på tværs af udvalgene. Det bemærkes, at Økonomiudvalget forventer korrektioner for samlet -32,9 mio. kr., herunder bl.a. -58,5 mio. kr. vedrørende udbytte fra investeringsforeningen samt 24,2 mio. kr. vedrørende overførsler og nye initiativer i Overførselssagen 2018-2019.

Likviditet
Der forventes en likviditet ultimo 2019 på 10,2 mia. kr., hvilket er en stigning på 0,5 mia. kr. i forhold til likviditeten ultimo 2018 på 9,7 mia. kr. Stigningen skyldes primært, at der budgetteres med en kasseopbygning pga. udskydelse af besluttede og finansierede anlægsprojekter.

Reel kasse

Det anbefales, at den reelle kasse løbende udgør mindst 700 mio. kr. Den reelle kasse opgøres pr. april 2019 til 702 mio. kr., jf. tabel 9. Det er en opjustering på 2 på mio. kr. siden Overførselssagen 2018-2019, hvor beholdningen i reel kasse udover 700 mio. kr. blev anvendt til finansiering.

Tabel 9 – Reel kasse pr. april 2019

Reel kasse siden regnskab 2018

mio. kr.*

Reel kasse ved regnskab 2018

1.425

Udmøntning af midler ved overførselssagen 2018-2019

725

Reel kasse efter overførselssagen 2018-2019

700

Første sag om bevillingsmæssige ændringer

2

Reel kasse ved aprilprognosen

702

*Beløb er afrundet til nærmeste hele mio. kr. 

Nedjusteringen af den reelle kasse dækker over en række beløbsmæssigt mindre justeringer i forbindelse med 1. sag om bevillingsmæssige ændringer, hvoraf den mest væsentlige er, at Sundheds- og Omsorgsudvalget har tilført kassen 1,6 mio. kr. i forbindelse med faldende afdragsprofil på ydelsesstøtte indenfor styringsområdet overførsler.

En udvidet opgørelse af den reelle kasse fremgår i bilag 2.

Videre proces

I forhold til merforbruget på serviceområdet under Teknik- og Miljøudvalget forventes det, at udvalget bringer området i balance frem mod næste sag om forventet regnskab (augustprognosen). Det forventes, at Teknik- og Miljøudvalget vil forelægge en særskilt indstilling til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen med anmodning om et internt lån til en del af udfordringen i 2019.

I forhold til anlægsudgifterne følges der nærmere op på disse i forbindelse med indstilling vedrørende 2. anlægsoversigt, som forelægges Økonomiudvalget den 11. juni 2019 og Borgerrepræsentationen den 20. juni 2019. 

 

Peter Stensgaard Mørch                           /Mads Grønvall

 

 

Beslutning

Dagsordenspunkt 2: Forventet regnskab pr. april 2019 (2019-0119576)

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 28. maj 2019

Indstillingens 1. og 3. at-punkt blev taget til efterretning uden afstemning. 

Indstillingens 2. at-punkt blev godkendt uden afstemning.

Til top