Metroselskabet I/S - Årsrapport 2012
Som følge af Københavns Kommunes medejerskab (50 pct) af Metroselskabet I/S forelægges Borgerrepræsentationen selskabets årsrapport 2012.
Indstilling og beslutning
- at orienteringen om årsrapporten for 2012 for Metroselskabet I/S tages til efterretning.
Problemstilling
Københavns Kommune har som medejer af Metroselskabet I/S (50 pct.) modtaget selskabets årsrapport for 2012. Årsrapporten blev godkendt på interessentskabsmødet i Metroselskabet den 30. april 2013 af selskabets ejere Københavns Kommune, staten v/ Transportministeriet (ejer 41,7 pct.) og Frederiksberg Kommune (ejer 8,3 pct.).
Løsning
Orienteringen om årsrapporten for 2012 (vedlagt i bilag 1) bedes taget til efterretning med følgende uddybende bemærkninger:
Passagertal
Mio. passagerer |
Regnskab 2012 |
Regnskab 2011 |
54,3 mio. |
54,3 mio. |
Der var i alt 54,3 mio. passagerer med Metroen i 2012, samme antal som i 2011. Det er 200.000 passagerer mindre end forventet i forhold til det reviderede passagerbudget, og 2,2 mio. passagerer færre end forventet efter budgettet før justeringen for ombygningen af Nørreport Station.
Økonomi og regnskab for 2012
I tabellen nedenfor ses Metroselskabets resultatopgørelse.
Resultatopgørelse
Mio. kr. |
Regnskab 2012 |
Budget 2012 |
Takstindtægter |
677 |
642 |
Andre indtægter |
423 |
397 |
Omsætning i alt |
1.100 |
1.039 |
Omkostninger |
865 |
871 |
Resultat før ned- og afskrivninger |
235 |
168 |
Ned- og afskrivninger |
1.772 |
-190 |
Resultat før finansposter |
2.007 |
-22 |
Finansielle poster |
- 123 |
-139 |
Markedsværdiregulering |
-550 |
0 |
Årets resultat |
1.334 |
-161 |
Årets resultat blev et overskud på 1.334 mio. kr., hvilket skyldes tilbageførsel af tidligere foretagne nedskrivninger på anlægsaktiver på 1.977 mio. kr. samt markedsværdireguleringer på 550 mio. kr.
Resultatet før afskrivninger og finansielle poster blev et overskud på 235 mio. kr. i 2012, hvilket er 67 mio. kr. mere end budgettet samt 44 mio. kr. mere end i 2011. Resultatet, som blandt andet skyldes stigende passagerindtægter, vurderes at være tilfredsstillende.
I nedenstående tabel ses Metroselskabets balance for 2012 og 2011. Tilbageførslen af tidligere foretagne nedskrivninger betyder, at Metroselskabet ultimo 2012 har en egenkapital på 1.638 mio. kr. mod en egenkapital på 303 mio. kr. ultimo 2011.
Balance
Mio. kr. |
Regnskab 2012 |
Regnskab 2011 |
Aktiver: |
|
|
Anlægsaktiver heraf |
8.152 |
6.357 |
- Metro i drift |
5.094 |
5.253 |
Omsætningsaktiver |
1.925 |
1.859 |
Aktiver i alt |
10.077 |
8.216 |
Passiver: |
||
Samlet gæld |
8.439 |
7.913 |
Kapitalindestående (egenkapital) |
1.638 |
303 |
Passiver i alt |
10.077 |
8.216 |
Det skal nævnes, at Metroselskabet i samråd med selskabets revisorer undlader at budgettere posten markedsværdiregulering. Årsagen til dette er, at markedsværdireguleringen er en finansiel teknikalitet i forbindelse med Metroselskabets låneordninger, hvor ’regnestykket’ altid vil give et nulresultat, såfremt Metroselskabet fastholder de indgåede låneaftaler til lånenes udløb.
Drift af etape 1-3 - Metroen
Metroselskabet I/S og Metroens passagerer har kunnet glæde sig over en høj driftsstabilitet på 98,4 pct. i 2012, hvilket er 0,4 pct. højere end den forudsatte driftsstabilitet.
Anlæg af Cityringen
Ultimo 2012 overholder Metroselskabet I/S den opstillede tidsplan og det godkendte budget - med tilladte afvigelser - for Cityringprojektet.
Langtidsbudgettet
Langtidsbudgettet i årsrapporten for 2012 er blevet opdateret med konsekvenserne af COMET-voldgiftskendelsen. Langtidsbudgettet viser stadig, at Cityringen og Metroselskabets gæld er tilbagebetalt i 2059, nu baseret på en realrente på 3,5 pct. p.a.
Socialt ansvar
Årsrapporten beskriver, hvorledes Metroselskabet har håndteret samfundsansvar i årets løb. Det nævnes blandt andet, at der er et mål om at tilvejebringe praktik- og lærlingepladser svarende til 5-7 pct. af de timelønsansatte på byggeriet af Cityringen, og at der er en frivillig partnerskabsaftale med entreprenørerne, 3F, BAT og LO, som skal sikre målopfyldelsen. Sociale klausuler er også nævnt, herunder ILO-konventionen nr. 94 efter hvilken entreprenørerne skal sikre, at de ansatte har løn- og ansættelsesvilkår, der ikke er mindre gunstige end de vilkår, som er gældende lokalt i henhold til overenskomsterne.
Til Økonomiudvalgets og Borgerrepræsentationens orientering ses de seneste tal for praktik- og lærlingepladser for februar og marts 2013 i nedenstående tabel:
Praktik- og lærlingepladser - Cityringen - 2013
Kontrakt |
Februar |
Marts |
Civil Works |
2 |
2* |
Transport Systems |
8** |
8** |
I alt |
10 |
10 |
Forventet i forhold til partnerskabsaftalen |
20-30 |
20-30 |
*Der er to lærlinge, der er udlært og ikke længere indgår i statistikken.
**inklusiv 3 ingeniørpraktikanter.
Fremover vil orientering om Metroselskabets kvartals-, halvårs- og årsregnskaber til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen indeholde status vedrørende lærlingepladser.
Forventninger til 2013
Metroselskabet har budgetteret med et resultat før ned- og afskrivninger på 175 mio. kr. i 2013 og et årets resultat på -743 mio. kr. (før markedsværdiregulering). Det forventes, at 55 mio. passagerer vil benytte Metroen i 2013.
Økonomi
Årsrapporten har ingen økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune
Videre proces
Metroselskabet I/S og de øvrige ejere orienteres om beslutningen.
Claus Juhl / Anne Skovbro
Beslutning
Indstillingen blev anbefalet uden afstemning.