Indgåelse af lejemål i forbindelse med etablering af ny daginstitution i Charlottehaven, Gl. Kalkbrænderivej 45 - Kryolitgrunden - (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)
Indgåelse af lejemål i forbindelse med etablering af ny daginstitution i Charlottehaven, Gl. Kalkbrænderivej 45 - Kryolitgrunden - (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 28. maj 2002
J.nr. ØU 128/2002
8. Indgåelse af lejemål i forbindelse med etablering af ny daginstitution i Charlottehaven, Gl. Kalkbrænderivej 45 - Kryolitgrunden - (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler:
at der gives bemyndigelse til indgåelse af lejemål i forbindelse med etablering af ny daginstitution med 60 vuggestuepladser i Charlottehaven, Gl. Kalkbrænderivej 45 til en udgift på i alt 14.533.000 kr.
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning i mødet den 15. maj 2002
Kontorchef Susanne Binné deltog under punktets behandling.
Indstillingen blev tiltrådt.
Økonomiforvaltningen indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende forslag søges gennemført, idet de afledte driftsudgifter forbundet med indstillingen afholdes indenfor Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budgetramme."
Økonomiudvalgets beslutning: Anbefalet.
Behandling: Til Borgerrepræsentationen.
RESUME
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har indgået aftale med H.S. Kryolitentreprise A/S om leje af en nyopført daginstitution til 5 grupper i den sidste etape af byggeriet på den tidligere Kryolitgrund. Lejekontakten er indgået med forbehold for, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen tiltræder indgåelsen.
Lejemålet på 872 m2 eksklusive kælder, liggehal og skure overtages som en nøglefærdig daginstitution i 2 etager med tilhørende udeareal. Der er til institutionen reserveret 8 parkeringspladser i bebyggelsens parkeringskælder. Der er ingen planmæssige hindringer for at opføre byggeriet, og Byggeri og Bolig har givet byggetilladelse.
Pladserne indgår i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens projektplan på daginstitutionsområdet for årene 2001 - 2003 og forventes taget i brug i oktober måned 2003. Den samlede årlige leje er fastsat til 1.500.000 kr., hvilket svarer til en kapitaliseret lejeværdi på 13.333.000 kr. hvortil kommer udgiften til depositum og montering af institutionen, hvorefter den samlede udgift andrager i alt 14.533.000 kr.