Mødedato: 28.05.2002, kl. 15:00

Godkendelse af evalueringen af inkassoplanen for København for perioden 1. januar - 31. december 2001

Godkendelse af evalueringen af inkassoplanen for København for perioden 1. januar - 31. december 2001

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 28. maj 2002

 

 

J.nr. ØU 131/2002

 

1. Godkendelse af evalueringen af inkassoplanen for København for perioden 1. januar - 31. december 2001

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen foreslår,

at Økonomiudvalget godkender den af Skatteforvaltningen udarbejdede evaluering af inkassoplanen for København for perioden 1. januar – 31. december 2001(bilag 1) og

at evalueringsrapporten for 2001 forelægges Borgerrepræsentationen til orientering.

 

RESUME

Økonomiudvalget godkendte inkassoplanen for 2001 i sit møde den 27. marts 2001 og Borgerrepræsentationen godkendte planen i sit møde den 29. marts 2001. Det fremgik af planen, at Borgerrepræsentationen efter periodens udløb ville få forelagt en evalueringsrapport. Denne rapport foreligger nu til orientering.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Der er ikke i lovgivningen krav om udarbejdelse af årlige inkassoplaner for kommunens inddrivelsesarbejde.

Skatteforvaltningen har dog siden 1997 udarbejdet årlige inkassoplaner og fulgt op herpå med evalueringsrapporter. Planerne og rapporterne har været fremsendt til Borgerrepræsentationen til orientering.

Uddybning af indstilling

Evalueringsrapporten gennemgår udviklingen i restancerne og gennemførelsen af inkassoplanens mål og provenu herunder:

  1. Antal restanter, samlet restance og indgåede beløb samt anvendte ressourcer
  2. Antal klager og disse behandling hos klageinstansen

Ad 1: Antal restanter, samlet restance og indgåede beløb

Antallet af restanceforhold viste ved udgangen af oktober måned 2001 en stigning på 2,03% mens antallet af restanter fald med 5,83%. De samlede inddrevne restancer ekskl. betaling ved modregning udgjorde 656,6 mio. kr. svarende til en stigning på 31,5 mio. kr. i forhold til 2000. Færre borgere har således kommunale restancer, men dem der er tilbage, har gennemsnitligt flere restanceforhold (skat, underholdsbidrag, parkeringsafgifter mv.) og den samlede restance er gennemsnitligt blevet større.

Til opgaven blev der i 2001 anvendt godt 156 årsværk svarende til 165 personer, som hver inddrev 4,41 mio. kr. I 2000 blev der anvendt godt 173 årsværk svarende til 182 personer, som hver inddrev 4,09 mio. kr.

Ad 2: Antal klager og disses behandling hos klageinstansen

Inkassoplanens mål er, at afgørelser fra overordnede myndigheder skal afvige i mindre end 10% af sagerne. Afgørelserne er ændret i ca. 8% af klagerne. Skatteforvaltningens mål er således opfyldt. Antallet af klager er i forhold til 1999 faldet med 10 sager, svarende til et fald på 6%.

 

Økonomi

-

 

Høring

-

Andre konsekvenser

-

BILAG VEDLAGT

  1. Evaluering af inkassoplanen for København for perioden 1. januar – 31. december 2001.

 

Erik Jacobsen

/ Leif Normann Jeppesen

Til top