Reduktion af venteliste på børnehandicapområdet (Socialudvalget)
Reduktion af venteliste på børnehandicapområdet (Socialudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 28. marts 2006
J.nr. ØU 103/2006
2. Reduktion af venteliste på børnehandicapområdet (Socialudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Socialforvaltningen
indstiller, at Socialudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen
anbefaler,
1) at
Socialudvalgets samlede ramme tilføres en varig budgetopskrivning på 42,7 mill.
kr. i 2007 og frem til permanent nedbringelse af ventelisten på børnehandicapområdet
(model 1).
Eller
2) at Socialudvalgets
samlede ramme tilføres en varig budgetopskrivning på 22,5 mill. kr. i 2008 og
frem til permanent nedbringelse af ventelisten på børnehandicapområdet (model
2).
Socialforvaltningen
indstiller,
at Socialudvalget tager til efterretning, at en reduktion
af ventelisterne til døgnanbringelse og aflastning til handicappede børn ikke
kan iværksættes, før en varig finansiering er afklaret.
Socialudvalgets beslutning i mødet den 22. februar 2006
Socialudvalget stemte om indstillingens to modeller
MEDLEM |
Model 1 |
Model 2 |
UNDLOD |
FRAVÆRENDE |
Mikkel Warming, Ø |
X |
|
|
|
Rikke Lauritzen, Ø |
X |
|
|
|
Frank
Hedegaard, F |
X |
|
|
|
|
|
X |
|
|
Lars
Rasmussen, A |
|
X |
|
|
Morten
Westergaard, A |
|
X |
|
|
Margrethe
Wivel, B |
X |
|
|
|
Leslie
Arentoft, V |
X |
|
|
|
Peter Schlüter,
C |
X |
|
|
|
Wallait
Khan, U |
X |
|
|
|
|
X |
|
|
|
RESULTAT |
8 |
3 |
0 |
0 |
Med 8 stemmer for model 1 og 3 stemmer for model 2 blev
model 1 vedtaget af Socialudvalget.
Et enigt Socialudvalg tiltrådte indstillingens 3. "at" uden
afstemning.
Økonomiforvaltningen
indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget
anbefaler
at den 1-årige
bevilling på 42,7 mill. kr. bruges over 2 år, således at 17,5 mill. kr. bruges
i 2006 og 25,2 mill. kr. bruges i 2007, til en reduktion af ventelisten på
døgnpleje- og aflastningsområdet
at Socialudvalget
tilføres en varig budgetopskrivning på 25,2 mill. kr. fra 2008 og frem, med
henblik på at opretholde serviceniveauet på døgnpleje- og aflastningsområdet
efter 2007. Den varige driftsudgift indgår ikke i de nuværende budgetrammer,
hvorfor Økonomiforvaltningen vil indarbejde merudgiften i budgetrammerne
at drøftelsen af en
yderligere reduktion af ventelisterne på børnehandicapområdet indgår i
budgetforhandlingerne for 2007
For en uddybning af
ovenstående henvises der til det vedlagte notat.
Økonomiudvalget har ikke yderligere bemærkninger til indstillingen."
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 28. marts 2006
Sagen blev udsat til næste uges møde.
Behandling: Økonomiudvalgsmødet den 4. april.
RESUME
Budgetforliget 2006
indeholder en bevilling på i alt 42,7 mill. kr. til at påbegynde etablering af
pladsgaranti til døgninstitutionstilbud, døgnpleje og aflastning af handicappede
børn. Med den givne bevilling forventes en reduktion af ventelisten på
børnehandicapområdet på over 75 pct.
Bevillingen er i
budgetforliget 2006 kun givet som en ét-årig bevilling. Da det imidlertid vil
være fagligt og menneskeligt uansvarligt at iværksætte døgn- eller aflastningsforløb,
der skal afbrydes igen efter en kun ét år, foreslås det, at området tilføres en
varig bevilling på 42,7 mill. kr. årligt, fra 2007 og frem.
Alternativt foreslås det, at de 42,7 mill. kr. anvendes over to år (2006 og 2007), samt at der varigt fra 2008 og frem afsættes 22,5-25,2 mill. kr. årligt. Såfremt bevillingen deles mellem to år, vil det ikke være muligt at nedbringe de aktuelle ventelister med over 75 % på alle områder af børnehandicapområdet.