Undersøgelse af singlers/eneboendes situation i København
Undersøgelse af singlers/eneboendes situation i København
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 28. marts 2006
J.nr. ØU 106/2006
4. Undersøgelse af singlers/eneboendes situation i København
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen indstiller overfor Økonomiudvalget:
at forslag til undersøgelse af singlers/eneboendes situation i København vedtages
RESUME
Til Borgerrepræsentationens møde den 26. maj 2005 havde Det radikale Venstre fremsat medlemsforslag (230/05) om igangsættelse af en undersøgelse af singlers/eneboendes situation i København. Debatten mundede ud i at henvise forslaget til Økonomiudvalget til videre drøftelse om undersøgelsens udformning. På den baggrund har Økonomiforvaltningen udarbejdet forslag til undersøgelse af singlers/eneboendes situation i København, som omhandler:
1. Udbredelse og geografi
2. Boligforhold
3. Socioøkonomiske forhold
4. Konsekvenser for kommunens økonomi
SA GSBESKRIVELSE
Til
Borgerrepræsentationens møde den 26. maj 2005 havde Det radikale Venstre fremsat
medlemsforslag (230/05)
om igangsættelse af en undersøgelse
af singlers/eneboendes situation i København med henblik på at tegne et
'landkort' over disse grupper af københavnere og deres livssituation. Under
debatten i BR blev der diskuteret om sådan en undersøgelse er for vidtfavnende
til at kunne give et nuanceret billede af denne forskelligartede gruppe. Konklusionen
på debatten var, at undersøgelsen skal kunne bidrage til større viden om singler.
Forslag om at henvise medlemsforslaget til
Økonomiudvalget til videre drøftelse om undersøgelsens udformning blev
godkendt.
På den baggrund har Økonomiforvaltningen udarbejdet følgende forslag til undersøgelse af singlers/eneboendes situation i København, som omhandler:
1. Udbredelse og geografi
Undersøgelsen skal vise omfanget af singler i København i forhold til andre husstandstyper. Der differentieres i singler ud fra alder, køn og om de har børn eller ej og nuancerer derved denne store og forskelligartede gruppe væsentligt. På baggrund af det udarbejdes et 'landkort' over de forskellige singletypers udbredelse i København.
2.
Boligforhold
Undersøgelsen skal bidrage med større viden i forhold til singlers boligforhold, idet den skal vise om visse ejerformer, boligaldre og boligstørrelser kan relateres specielt til de forskellige singletyper. Dette kobles med flyttehyppigheden på det københavnske boligmarked for at afdække singlers mobilitet i forhold til andre husstandstyper. Endeligt skal en prognose for Københavns boligforhold relateres til singlers udbredelse og behov.
3.
Socioøkonomiske forhold
Undersøgelsen skal bidrage med større viden omhandlende singlers socioøkonomiske situation ved at belyse de forskellige singletypers arbejdsmarkedstilknytning, indkomstniveau, uddannelsesniveau og etnicitet set i forhold til andre husstandstyper.
4.
Konsekvenser for kommunens økonomi
Undersøgelsen skal belyse singlers betydning for den samlede kommunale økonomi. Dette gøres ud fra en boligøkonomisk model, hvor man sammenholder kommuneskatten pr. husstand og de personhenførbare udgifter pr. husstand for singlerne og sammenligner det samlede kommunaløkonomiske resultat med andre husstandstyper.
Andet
Undersøgelsen om singlers/eneboendes situation i København foreslås at tage afsæt i datamateriale fra Københavns Kommunes Statistiske Kontor omhandlende københavnske boliger og borgere, hvor analyseperspektivet lægges på singler.
Endeligt foreslår Økonomiforvaltningen, at undersøgelsen både skal belyse den aktuelle situation for singler i København samt vise udviklingen i løbet af de seneste fem til ti år.
Økonomiforvaltningen
gennemfører undersøgelsen i foråret 2006.
ØKONOMI
Undersøgelsen vurderes ikke at have umiddelbare økonomiske konsekvenser
for Københavns Kommune, idet den gennemføres inden for forvaltningens nuværende
budgetramme – økonomisk forvaltning, drift (funktion 6.51) – da den varetages
af medarbejdere i Økonomiforvaltningens 8. kontor.
MILJØVURDERING
-
ANDRE KONSEKVENSER
-
HØRING
-
BILAG
-
Claus Juhl