Mødedato: 28.02.2012, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal

Ekstra 151 praktikpladser i 2012

Se alle bilag

Københavns Kommune skal i 2012 indgå i alt 1.496 praktikaftaler, hvilket indebærer oprettelse af ekstra 151 praktikpladser samt overholdelse af aftalen mellem regeringen og KL om oprettelse af ekstra praktikpladser i 2012. Med indstillingen fordeles aftalerne på forvaltninger, ligesom finansieringen besluttes.

Indstilling og beslutning

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

1.      at status for indgåelse af praktikaftaler i 2011 tages til efterretning,

2.      at Københavns Kommune i 2012 indgår i alt 1.496 praktikaftaler. De ekstra aftaler fordeles, jf. tabel 3, på forvaltningerne med udgangspunkt i andel af lønsum og forvaltningernes samlede AER-tilskud fordeles på forvaltningerne på baggrund af deres samlede udgifter til de 151 ekstra praktikpladser jf. bilag 1,

3.      at finansieringen af forvaltningernes nettomerudgifter i 2012 til praktikpladsforløbet for de 151 ekstra aftaler og forhøjede AER-bidrag svarende til 10,4 mio. kr. (2012 p/l) - jf. tabel 4 - indgår i overførelsessagen. Såfremt finansieringen ikke tilvejebringes i overførelsessagen, vil nettomerudgiften skulle afholdes indenfor forvaltningernes egne budgetrammer,

4.      at nettomerudgifterne i 2013-2016 på 28,3 mio. kr. (2012 p/l) jf. tabel 4 finansieres inden for forvaltningernes egne budgetrammer,

5.      at der gives et oprettelsestilskud på 5 t. kr. (2012 p/l) for hver af de 151 ekstra praktikaftaler i 2012, og at der ved en ny praktikaftaleindstilling for 2013 og/eller regnskabsafslutningen for 2012 foretages en efterregulering af forvaltningernes budgetrammer, hvis det forudsatte måltal ikke opfyldes,

6.      at Økonomiforvaltningen og Socialforvaltningen opretter yderligere 2 og 13 praktikpladser i 2012 svarende til den manglende målopfyldelse i 2011 og at Økonomiforvaltningen og Socialforvaltningen ifm. regnskabsafslutningen kan få overført et evt. mindreforbrug fra 2011 på hhv.78 t. kr. og 730 t. kr. svarende til udgiften i 2011 ved de manglende praktikaftaler,

7.      at Økonomiforvaltningen tager kontakt til Ministeriet for Børn og Undervisning og KL med henblik på at foreslå en ændring af fordelingen af en evt. ny dimensionering på SOSU-området på de enkelte kommuner, så den i højere grad følger udviklingen i andelen af 65-årige og derover.

Problemstilling

Ungejobpakken

Borgerrepræsentationen vedtog d. 11. marts 2010 Københavns Kommunes Ungejobpakke (2010-28905). Formålet var at iværksætte en række initiativer over for den stigende ledighed i kommunen særligt målrettet unge ledige samt indvandrere og efterkommere. Et særligt fokusområde var oprettelse af 500 ekstra praktikaftaler i perioden 2010-2013. Status for Ungejobpakken fremgår af løsningsafsnittet.

Aftale mellem KL og regeringen og nye rammer for Arbejdsgivernes Elevrefusion

Som følge af aftale mellem KL, Danske Regioner og regeringen, skal der i 2012 – ligesom sidste år - indgås 1.560 ekstra aftaler i kommunerne under ét, herunder 151 i København. Det forventes, at Københavns Kommune skal indgå i alt 1.496 praktikaftaler i 2012. Finansieringen af de ekstra praktikpladser tilvejebringes delvist ved et forhøjet tilskud fra AER på op til 70.000 kr. pr. praktikaftale indgået i 2012. I modsætning til aftalen for 2011 ydes der ikke AER-tilskud til SOSU-assistentelever. Endvidere er AER-bidraget hævet med 389 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i perioden 2012-2014, hvilket er en stigning på 99 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget ift. aftalen for 2011. Etableringen af ekstra 151 praktikpladser medfører en nettomerudgift svarende til ca. 39 mio. kr. i perioden 2012-2016.

Løsning

Status for 2011

KL’s justerede baseline for Københavns Kommune indebar, at der skulle oprettes 1.732 praktikaftaler i 2011. I dette måltal indgår 10 praktikaftaler indgået af kommunale selskaber (fx Amagerforbrændingen og Lynettefællesskabet), som delvist ejes af kommunen.

Kommunens forvaltninger samt de kommunale selskaber har indberettet, at de har indgået i alt 1.751 praktikaftaler i 2011. Københavns Kommune forventes således at overholde aftalen mellem KL og regeringen om ekstra praktikpladser i 2011. Ministeriet for Børn og Undervisnings opgørelse over indgåede praktikaftaler, som forventes at foreligge med udgangen af 1. kvartal 2012, afgør endeligt, om KL-aftalen er opfyldt.

Forvaltningerne har i 2011 indgået i alt 1.741 praktikaftaler jf. tabel 1. Dette svarer til en stigning i forhold til 2009-niveauet, som er Ungejobpakkens baseline, på 350 aftaler. I 2010 indgik kommunen 329 ekstra aftaler. I perioden 2010-2011 er Ungejobpakkens samlede målsætning om 500 ekstra praktikaftaler i 2010-2013 dermed nået, idet kommunen har indgået i alt 679 ekstra praktikaftaler.

Tabel 1: Indgåede praktikaftaler i KK’s forvaltninger i 2011

Forvaltning

2009-niveau1

Måltal 20112

Realiseret

Difference

Stigning ift. 2009

Økonomiforvaltningen

2

16

14

-2

12

Kultur- og Fritidsforvaltningen

4

16

16

0

12

Børne- og Ungdomsforvaltningen

131

225

232

7

101

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

1230

1374

1400

26

170

Socialforvaltningen

9

54

41

-13

32

Teknik- og Miljøforvaltningen

9

22

22

0

13

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

6

15

16

1

10

KK’s forvaltninger i alt

1.391

1.722

1.741

19

350

Kommunale selskaber

-

10

10

0

-

Målopfyldelse jf. KL-aftale

1732

1751

19

-

 1Ungejobpakkens baseline (antal indgåede aftaler i 2009).
2 Fordelingen af måltal mellem forvaltningerne blev revideret med Status på oprettelse af praktikaftaler i 2011 (2011-120109). Efterfølgende blev fordelingen igen revideret med Bevillingsmæssige ændringer pr. december (2011-167152).


Økonomiforvaltningen og Socialforvaltningen har ikke opfyldt deres måltal i 2011, mens Børne- og Ungdomsforvaltningen, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har indgået flere praktikaftaler end de skulle jf. måltallet.

Ekstra praktikaftaler i 2012

Som følge af aftalen mellem regeringen og KL forventes Københavns Kommune at skulle indgå 151 ekstra aftaler i 2012, hvilket giver et forventet måltal på 1.496 i alt. Praktikforløbene for Social- og Sundhedsassistenteleverne (SSA-elever) deles med Region Hovedstaden. Kommunen har hidtil – efter aftale med regionen – haft ansvaret for ansættelse af eleverne. I 2012 ønsker regionen dog, at hjemtage dette ansvar for halvdelen (237) af SSA-eleverne. Det medfører at kommunens samlede baseline falder fra 1.581 til 1.345, hvilket dog ikke ændrer på praktikbelastningen, eftersom SSA-eleverne forsat skal arbejde i kommunens institutioner.

Tabel 2: Måltal for praktikpladser

 

Ungejobpakken

KL-aftale

Baseline*

1.155

1.345

+ Ekstra aftaler 2012

341

151

Måltal 2012 i alt

1.496

1.496

*Basline falder med 237 sfa. regionens hjemtagelse af ansvaret for ansættelse af SSA-elever

Måltallet for 2012 er i lighed med i 2011 fordelt på forvaltningerne med udgangspunkt i lønsumsandel. Grunduddannelse København i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har udarbejdet en fordeling af forvaltningernes måltal på praktikpladstyper samt en oversigt over uddannelsesstarttidspunkterne. 

Tabel 3: Måltal for praktikaftaler 2012

Forvaltning

Baseline KL-aftale i alt (1)

Udestående aftaler fra 2011

Ekstra aftaler 2012

Måltal 2012 i alt

(-2)

(-3)

(1+2+3)

ØKF

2

2

9

13

KFF

4

 

7

11

BUF

141

 

64

205

SUF

1154

 

29

1.183

SOF

9

13

27

49

TMF

9

 

9

18

BIF

6

 

7

13

Kommunale selskaber

 

 

10**

10

KK I ALT

1.325*

15

161

1.501

Note: *Undervisningsministeriet har registreret at kommunen indgik 59 aftaler i 2009 for de øvrige erhvervsuddannelser, mens forvaltningerne kun har indberettet 39. Sidstnævnte indgik i baseline for Ungejobpakken. Forskellen på de 20 skyldes givetvis, at ministeriet også har registreret indgående aftaler i quasi-kommunale selskaber, som er løst tilknyttet kommunen, men hvor de enkelte forvaltninger ikke kan bestemme antallet af aftaler de skal indgå. **De 10 pladser som de kommunale selskaber forventes at oprette indgår ikke i ungejobpakkens baseline.  

Opfyldes KL måltallet i 2012 vil der være indgået i alt 1.020 ekstra praktikaftaler ift. Ungejobpakkens baseline. 

Indstillingen, beregningerne bag indstillingen og bilagene har været sent i høring hos forvaltningerne.

Økonomi

Status vedr. 2011

Økonomiforvaltningen og Socialforvaltningen skal oprette yderligere 2 og 13 praktikpladser i 2012 svarende til den manglende målopfyldelse i 2011. I forbindelse med regnskabsafslutningen kan Økonomiforvaltningen og Socialforvaltningen få overført et evt. mindreforbrug fra 2011 på hhv.78 t. kr. og 730 t. kr. svarende til udgiften i 2011 ved de manglende praktikaftaler.


Ekstra 151 praktikaftaler 2012

Beregningen af de økonomiske konsekvenser tager jf. bilag 2 udgangspunkt i Grunduddannelse Københavns udarbejdede fordeling af praktikpladstyper og oversigt over uddannelsesstarttidspunkter. Endvidere er der i beregningen korrigeret for frafald. På SOSU-området tages der udgangspunkt i København Kommunes egne data, mens der på de øvrige områder tages udgangspunkt i KL’s frafaldsregister jf. bilag 2.

 

Tabel 4: Forventede økonomiske konsekvenser af ekstra praktikpladser

1.000 kr., 2012 p/l

2012

2013-2016

I alt

Justeret AER-tilskud

9.759

20.428

30.187

Forøget AER-bidrag

-15.387

-30.775

-46.162

AER-justeringer i alt

-5.629

-10.347

-15.975

151 ekstra praktikaftaler 2011 (nettolønudgifter)

-4.808

-17.965

-22.773

Finansieringsbehov

-10.437

-28.312

-38.749

 Overførsel af evt. mindreforbrug fra 2011 til 2012 (SOF og ØKF)

808

 

808

 

 

Ovenstående tabel viser de økonomiske konsekvenser af indgåelse af ekstra aftaler i 2012. Af tabellen fremgår:

·         at aftalen om ekstra praktikpladser i 2012 medfører et samlet finansieringsbehov for Københavns Kommune svarende til 38,7 mio. kr.

·         at 10,4 mio. kr. af det samlede finansieringsbehov falder i 2012.

·         at Københavns Kommune får et finansieringsbehov på knap 16 mio. kr., når der alene ses på betalingsstrømme til og AER-ordningen (AER-justeringer). Ifølge KL vil der for kommunerne under ét være balance, når der alene ses på betalingsstrømme til og AER-ordningen. At der ikke er balance i Københavns Kommune skyldes, at der for aftaler der indgås indenfor baselineniveauet er medregnet et AER-tilskud svarende til 54 t. kr. frem for 70 t. kr., eftersom det forudsættes, at forvaltningerne – ligesom tidligere år – kan beholde det oprindelige tilskud på 16 t. kr. for indgåede praktikaftaler i tidligere baseline.

 

For at håndtere de økonomiske konsekvenser af aftalen om ekstra praktikpladser i 2012 indstilles det:

·         at forvaltningernes samlede indtægter (stigningen i AER-tilskuddet på 54 t. kr. for indgåede praktikaftaler indenfor baseline og det fulde AER-tilskud på 70 t. kr. for de ekstra indgåede praktikpladser) er fordeles ud på forvaltningerne på baggrund af deres samlede udgifter til de ekstra praktikpladser. Fordelingen korrigerer deriblandt for Sundheds- og Omsorgsforvaltningens nettomerindtægter pga. af AER-tilskuddet.

·         at nettomerudgifter i 2012 til praktikpladsforløbet for de 151 ekstra aftaler og forvaltningernes forhøjede AER-bidrag svarende til 10,4 mio. kr. (2012 p/l) indgår i overførelsessagen og såfremt finansieringen ikke tilvejebringes, vil de skulle finansieres af forvaltningerne.

·         at nettomerudgifterne i 2013-2016 på 28,3 mio. kr. (2012 p/l) finansieres indenfor forvaltningernes egne budgetrammer.  

 

Tabel 5: Økonomiske konsekvenser fordelt på forvaltninger

 

2012 p/l, 1.000 kr.

2012

2013

2014

2015

2016

I alt

ØKF

I alt

-543

-668

-1.339

0

0

-2.550

KFF

I alt

-471

-437

-1.054

0

0

-1.962

BUF

I alt

-4.624

-2.798

-7.389

0

0

-14.811

SUF

I alt

-2.034

-1.367

-4.517

-670

0

-8.587

SOF

I alt

-1.836

-1.299

-3.269

0

0

-6.403

TMF

I alt

-461

-372

-1.263

-221

0

-2.317

BIF

I alt

-468

-536

-1.114

0

0

-2.118

 KK

I alt

-10.437

-7.477

-19.944

-891

0

-38.749

Note: nettomerudgift er udregnet som differencen mellem udgift og indtægt efter omfordeling af indtægter

  

Dimensioneringen af SOSU-elever i 2012 og frem

Dimensioneringen på SOSU-området er aftalt i Trepartsaftalen fra 2007 og løber frem til 2015. Baseline blev fastsat til niveauet for 2007, som blev fordelt mellem kommunerne på baggrund af kommunernes indmeldinger af efterspørgsel for elever på SOSU-området. Stigningen i dimensioneringen er fordelt på kommunerne på baggrund bloktilskudsnøglen dvs. befolkningstallet. Denne fordeling er ikke hensigtsmæssig for Københavns Kommune, idet kommunen således påtager sig at uddanne flere SOSU-elever end den egentlige befolkningsudvikling i kommunen tilsiger. I stedet bør fastsættelsen af dimensioneringen i højere grad følge udviklingen i antallet af 65-årige og derover, idet kommunens udvikling i antallet af ældre er meget forskelligt fra de øvrige kommuner i Regionen. Hvis den samledes dimensionering af social- og sundhedshjælpereleverne og social- og sundhedsassistenteleverne for alle kommunerne i Region Hovedstaden var fastsat efter andelen af 65-årige og derover vil Københavns Kommunes SOSU-dimensionering (hjælper- og assistentelever) skulle reduceres med i alt 491 pladser i 2012.

Den nuværende dimensionering udløber i 2015, hvorefter det forventes, at der fastsættes en ny dimensionering på SOSU-området. Det foreslås, at Københavns Kommune retter henvendelse til Ministeriet for Børn og Undervisning, som skal sikre at den samlede dimensionering indfries og KL med anbefaling om, at fastlæggelsen af dimensioneringen for den enkelte kommune i højere grad tager højde for udbud og efterspørgsel af praktikpladser og elever.

Videre proces

Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen forelægges medio 2012 og primo 2013 status på oprettelsen af praktikaftaler.

 

 

Claus Juhl                                                  /Bjarne Winge

Beslutning

Økonomiudvalgets beslutning den 28. februar 2012

Indstillingen blev anbefalet.

Til top