Mødedato: 28.02.2006, kl. 15:15

Nedlæggelse af Koordinationsudvalget og nedsættelse af Det lokale Beskæftigelsesråd (Beskæftigelses- og Integrationsudvalget)

Nedlæggelse af Koordinationsudvalget og nedsættelse af Det lokale Beskæftigelsesråd (Beskæftigelses- og Integrationsudvalget)

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 28. februar 2006

 

 


J.nr. ØU 55/2006

 

14. Nedlæggelse af Koordinationsudvalget og nedsættelse af Det lokale Beskæftigelsesråd (Beskæftigelses- og Integrationsudvalget)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at Koordinationsudvalget for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats nedlægges pr. 31. maj 2006

 

at Det lokale Beskæftigelsesråd oprettes pr. 1. juni 2006

 

 

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

 

at Borgerrepræsentationen udpeger et medlem og en stedfortræder til Det lokale Beskæftigelsesråd blandt medlemmerne af det kommende Beskæftigelses- og Integrationsudvalg

 

at Borgerrepræsentationen bemyndiger forvaltningen, at anmode de lovbestemte organisationer om, at indstille medlemmer til Det lokale Beskæftigelsesråd, som efterfølgende skal godkendes af Borgerrepræsentationen

 

at der, jf. Lov om ansvaret for styring af den aktive beskæftigelsesindsats § 50, stk. 1, ydes diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse efter reglerne i § 16a i Lov om kommunernes styrelse.

 

 

Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets beslutning i mødet den 26. januar 2006

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

 

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

 

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført, idet det forudsættes, at eventuelle kommunale merudgifter i forbindelse med Det lokale Beskæftigelsesråd afholdes indenfor Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets budgetramme."     

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 28. februar 2006

Anbefalet.

 

 

Behandling: Borgerrepræsentationen.

 

 

RESUME

I forbindelse med strukturreformen er kommunen forpligtet til at nedlægge Koordinationsudvalget for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats senest ved udgangen af 2006 og efterfølgende nedsætte Det lokale Beskæftigelsesråd. Imidlertid kan kommunen vælge, at nedsætte Det lokale Beskæftigelsesråd på et tidspunkt mellem 1. januar 2006 og 1. januar 2007 mod at Koordinationsudvalget samtidig nedlægges, og Det lokale Beskæftigelsesråd overtager Koordinationsudvalget opgaver og midler, jf. Lov om ansvaret for og styring af den aktive beskæftigelsesindsats § 76.

Det lokale Beskæftigelsesråds opgave er rådgive de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret og samordne og udvikle den lokale forebyggende indsats for personer, der har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet. Dette sker bl.a. ved, at Rådet bliver inddraget i udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen og iværksætter lokale beskæftigelsesorienterede initiativer på baggrund af en statslig bevilling.


 

Til top