Trafiksanering i Reykjaviksgade, Thorshavnsgade og Vestmannagade (Teknik- og Miljøudvalget)
Trafiksanering i Reykjaviksgade, Thorshavnsgade og Vestmannagade (Teknik- og Miljøudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 28. februar 2006
J.nr. ØU 57/2006
10. Trafiksanering i Reykjaviksgade, Thorshavnsgade og Vestmannagade (Teknik- og Miljøudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at Reykjaviksgade lukkes mod Thorshavnsgade som beskrevet i nærværende projektforslag (A),
at parkeringen på den østlige side af Thorshavnsgade mellem Njalsgade og Klaksviksgade omlægges fra vinke lparkering til længdeparkering som beskrevet i nærværende projektforslag (B),
at hjørnet Thorshavsgade/Njalsgade renoveres som beskrevet i nærværende projektforslag (C),
at Vestmannagade ensrettes fra Islands Brygge mod Thorshavnsgade (D),
at den østlige del af fodgængertunnellen under Amager Boulevard (for enden af Thorshavnsgade) lukkes (E),
at der gives en anlægsbevilling på 2,8 mio. kr. på Vej & Parks anlægsramme (konto 2.22.3, vejanlæg) til gennemførelse af ovenstående arbejder og
at Thorshavnsgades østlige side nord for Klaksviksgade renoveres og omlægges af grundejerne som beskrevet i nærværende projektforslag (F).
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 25. januar 2006
Anbefalet.
Økonomiforvaltningen
indstiller:
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført, idet det forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes indenfor Teknik- og Miljøudvalgets rammer".
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 28. februar 2006
Anbefalet.
Venstres protokolbemærkning fra Teknik- og Miljøudvalgets møde blev videreført.
Behandling: Borgerrepræsentationen.
RESUME
Det foreliggende projekt til trafiksanering
af Reykjaviksgade, Thorshavnsgade og Vestmannagade er udviklet i overensstemmelse
med "Handlingsplan for Københavns Byrum" (BTU567/2005). Forvaltningen har
således dels udarbejdet en sammenhængende løsning for et mindre lokalområde i
byen, dels søgt at skabe en løsning med mere byrum for pengene.
Projektforslaget har 2 formål, dels at løse
lokale trafikale problemer, som er opstået som følge af lukningen af Thorshavnsgade
og åbningen af Klaksvigsgade i 2002; dels at højne kvaliteten af de lokale
byrum. Projektet omfatter en lukning af
Reykjaviksgade (område A, bilag 2 samt bilag 3) og en ensretning af Vestmannagade
(område D, bilag 2), således at biltrafik fra Klaksvigsgade til Islands Brygge
fremover alene kan foregå via Njalsgade. Lukningen af Reykjaviksgade foreslås
rent fysisk at ske ved etablering af et træbeplantet pladsområde for enden af
Reykjaviksgade ved Thorshavnsgade (jf. bilag 3).
Af trafiksikkerhedsmæssige årsager foreslås
parkeringsarealet på Thorshavnsgade - på strækningen Klaksvigsgade-Njalsgade
(område B, bilag 2) - endvidere omlagt fra vinkelparkering til længdeparkering.
Københavns Politi vurderer, at længdeparkering er mere sikker for de mange
forbipasserende cyklister end den eksisterende vinkelparkering.
Endelig omfatter projektforslaget en
omlægning af det beplantede areal på hjørnet af Njalsgade/Thorshavnsgade
(område C, bilag 2), en delvis lukning af tunnellen under Amager Boulevard
mellem Thorshavnsgade og Langebrogade (område E, bilag 2) og en omlægning af
fortovet langs Thorshavnsgades østlige side (område F, bilag 2).
Omlægningen af fortovet langs Thorshavnsgades
østlige side betales af de private bygherrer, som allerede er eller snart skal
i gang med byggeri på Ny Tøjhusgrunden ud for Thorshavnsgade. Teknik- og
Miljøudvalget skal alene tage stilling til fortovets udformning.
Forvaltningen har vurderet anlægsudgifterne for Vej &
Parks del af projektet til i alt 2,8 mio. kr. Udgifterne foreslås finansieret i
2005 på Vej & Parks anlægsramme, (konto 2.22.3, vejanlæg).
Forvaltningen har vurderet at projektet vil betyde, at
kommunens driftsudgifter vil stige ca. 31.500 kr. om året. (Fra ca. 106.000 kr.
til ca. 137.500 kr.) Denne udgiftsstigning omfatter udgifterne til pasning af
den nye plads på den private fællesvej Reykjaviksgade, idet forvaltningen
foreslår, at Vej & Park overtager driften af selve pladsarealet allerede
fra tidspunktet, hvor den er færdiganlagt selvom tidspunktet for overtagelse af
hele Reykjaviksgade i forbindelse med udvidelsen af parkomatordningen ikke
ligger fast på nuværende tidspunkt.