Ændringer i betalingsregler for byggemateriel (Teknik- og Miljøudvalget)
Ændringer i betalingsregler for byggemateriel (Teknik- og Miljøudvalget)
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 28. februar 2006
J.nr. ØU 59/2006
12. Ændringer i betalingsregler for byggemateriel (Teknik- og Miljøudvalget)
INDSTILLING
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at brugerafgifterne
for råden over vejareal til containere og lign forenkles, således at der
fremover betales en døgnafgift på 100 kr. pr. enhed i ny rød zone og der i den
øvrige del af kommunen betales 50 kr. (2000 p/l)
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 8. februar 2006
Anbefalet.
Økonomiforvaltningen
indstiller:
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget
har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført, idet det
forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes indenfor
Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme. Endvidere anbefales det, at den
fremskrivningsprocent for takster for råden over vejareal, som er forudsat i
Københavns Kommunes budget for 2006 fastholdes – jf. vedlagte notat."
RESUME
Ændringen af parkeringszonerne pr. 1. januar 2006 vil medføre markante stigninger for afgiften for råden over vejareal til byggecontainere mv. i den Gl. Blå Zone, hvis ikke de eksisterende regler for brugerbetaling for råden over vej til byggeformål ændres.
Forvaltningen indstiller, at reglerne for brugerbetaling for råden over vej til containere, skure, toiletvogne og lign forenkles, således at brugerbetalingen bliver den samme overalt udenfor Ny Rød Zone og det samlede provenu for kommunen bliver det samme som i dag.
SAGSBESKRIVELSE
I de gældende regler for betaling for råden over vejareal er det fastlagt at der opkræves en brugerafgift pr. opstillet container, skur og toiletvogn pr. dag. Afgiften efter parkeringszone således:
· Gl. Rød Zone 100 kr./døgn/enhed
· Gl. Grøn Zone 80 kr./døgn/enhed
· Gl. Blå Zone 25 kr./døgn/enhed
Udenfor parkeringszonerne betales brugerafgift som i Gl. Blå Zone. Taksterne er i 2000 p/l og pristalsreguleres.
Fra 1. januar 2006 er parkeringszonerne markant ændret, således at Gl. Blå Zone er blevet indlemmet i Ny Grøn Zone – og en mindre del af Gl. Grøn Zone er blevet indlemmet i Ny Rød Zone – se vedlagte bilag 1.
For råden over vej i Gl. Blå zone vil dette medføre mere end en 3-dob- ling af afgiften for at råde over vej, hvilket vil medføre meromkostninger i forbindelse med byggeri i gl. Blå zone.
Det er forvaltningens vurdering, at dette er en utilsigtet konsekvens af den nye parkeringsordning, som har til formål at begrænse (pendler)biltrafikken.
Forvaltningen anbefaler, at man i stedet forenkler afgiften, således at taksten i 2000 p/l fastsættes således:
· Ny Rød zone 100 kr./døgn/enhed
· Øvrige del af kommunen 50 kr./døgn/enhed
Økonomi
Det er forvaltningens vurdering, at ændringen er provenuneutral for kommunen.
Miljøvurdering
Ændringen skønnes ikke at påvirke miljøet
Andre konsekvenser
Forvaltningen har i forbindelse med udarbejdelsen af parkeringsstrategien behandlet en henvendelse fra byggebranchen, som gjorde gældende, at ændringerne i parkomatordningen ville betyde væsentlige merudgifter for byggeprojekter i de tætte byområder. Indstillingen vurderes at imødekomme byggebranchens synspunkter.
Høring
Forslaget har ikke været sendt i høring
BILAG VEDLAGT
Nye parkeringszoner