Mødedato: 28.01.2015, kl. 11:30
Mødested: Dragsholm Slot

Amager Partnerskab - Tryghedsplan for 2015-2016

Se alle bilag

Der skal tages stilling til forslag fra Amager Partnerskab om Tryghedsplan for perioden 2015-2016 og orienteres om Amager Partnerskabs status og resultater i 2013 og 2014.

Indstilling og beslutning

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,  

 1. at godkende forslag til tryghedsplan for Amager Partnerskab, der beskriver de konkrete aktiviteter partnerskabet igangsætter og viderefører i 2015 for 1.500.000 kr. (bilag 1),

 2. at tage orientering om Amager Partnerskabs status og resultater i 2013 og 2014 til efterretning (bilag 2).

Problemstilling

Med budgettet for 2013 blev der afsat midler til at etablere et partnerskab for øget tryghed og mindre kriminalitet på Amager. Partnerskabsområdet er sammenfaldende med Urbanplanens helhedsplan jf. bilag 1, sidste side, kort over partnerskabsområdet. Beslutningen er udmøntet af Økonomiudvalget (ØU) den 5. marts 2013 og Borgerrepræsentationen (BR) den 14. marts 2013.
 
Partnerskabet er gældende fra 2013 til 2016 og deltagerne er: Københavns Kommunes syv forvaltninger, Københavns Politi, SSP København og 3B.  Der er til partnerskabets aktiviteter i 2015 afsat 1,5 mio. kr. (2013 p/l), i 2016 er ligeledes afsat 1,5 mio. kr. (2013 p/l).

Partnerskabsaftalen med Amager Partnerskabs 1. tryghedsplan for 2013 er godkendt af ØU den 14. maj 2013. ØU godkendte den 4. marts 2014 Amager Partnerskabs 2. tryghedsplan, her godkendte ØU endvidere, at Amager Partnerskab via fælles projektaktiviteter medfinansierer Helhedsplanen for Urbanplanen med 375.000 kr. i hvert af årene 2015 og 2016.

Løsning

Der er nedsat en arbejdsgruppe og styregruppe for Amager Partnerskab. Styregruppen har i december 2014 godkendt vedlagte forslag til en tryghedsplan for partnerskabet (bilag 1), samtidig godkendte Styregruppen at medfinansiering af Helhedsplanen for Urbanplanen på 375.000 kr. i 2015 sker i aktiviteterne: Dialog og Kommunikation (235.000 kr.), Pulje til tryghedsaktiviteter (40.000 kr.) og Akutpulje (100.000 kr.). Disse aktiviteter løfter opgaver, der er fælles for Helhedsplanen for Urbanplanen og for Amager Partnerskab. 

Partnerskabsaftalen og partnerskabets målsætninger
Partnerskabsaftalen, der blev godkendt i maj 2013, fastlægger de overordnede rammer for partnerskabets virke, og Tryghedsplanen udfolder partnerskabsaftalens indsatsområder i konkrete aktiviteter. Amager Partnerskab fokuserer på tre indsatsområder:

  1. Dialog og kommunikationsindsats for at skabe et bedre omdømme.
  2. Skabelse af et byrum, der opleves som trygt.
  3. Brobygning til et godt voksenliv.

Desuden arbejdes med målsætninger for kompetenceudvikling og lokalt samarbejde.

Amager Partnerskab arbejder efter en forandringsteori, se bilag 1, med konkrete målsætninger for de tre overordnede indsatsområder, der indgår i Tryghedsplanen.

Målsætningerne i forandringsteorien er bl.a. øget dialog med lokale aktører, øget beboerinddragelse i partnerskabets aktiviteter og flere borgerdrevne events i byrummet. Disse mål opnås bl.a. ved, at der afholdes 3 store tryghedsskabende aktiviteter årligt i området, som har været velbesøgte af både beboere og omkringboende. Desuden er en referencegruppe af beboere i området blevet etableret, de første mindre møder med interesserede borgere er afholdt og opstartsmøde forventes afholdt i januar 2014.

Tre andre af de i alt femten målsætninger i forandringsteorien er øget politisk fokus på områdets udfordringer/potentialer, en forbedret fysisk indretning af området og flere byrum, der understøtter mødet imellem borgergrupper.

Udviklingsplanen for Urbanplanen gennemføres i regi af Politik for udsatte byområder, frem til år 2020. Udviklingsplanen rummer en række fysiske og sociale initiativer, der skal sikre, at Urbanplanen i højere grad bliver en velfungerende, integreret del af byen. Dette sker bl.a. ved en revitalisering af Remiseparken og nedrivning af Solvang Centret. Herudover er der visioner om at skabe klarere gennemgående forbindelser samt nybyggeri med blandede boligformer, detailhandel og nye faciliteter til beboeraktiviteter og bydelsaktiviteter. Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen skal udarbejde konkret forslag herom, der skal indgå i forhandlingerne af Budget 2016. Amager Partnerskab indgår i samarbejde med Politik for udsatte byområder og bidrager til at løfte mål, der er fælles, f.eks. at nedbryde Urbanplanens fysiske isolation og at sikre, at området i højere grad blive en attraktion i bydelen, en velintegreret del af byen og attraktiv både for nuværende og fremtidige beboere.

Status for Amager Partnerskab pr. oktober 2014:

Partnerskabet gjorde status for opfyldelsen af 3 indikatorer for målsætningerne i maj 2014 og opdaterede status i oktober 2014 (bilag 2), for at få den seneste udvikling i kriminalitetsdata for området indarbejdet i Tryghedsplanen for 2015 og 2016.

1. Tryghedssituationen, som målt gennem tryghedsindekset, skal fastholdes på et Reduceret niveau med udgangen af 2016 (Baseline: Reduceret i 2012).

Resultatet ”minimalt” behov for indsats, dvs. et fald fra 2012 til 2013.

2. SSP Københavns ressourceforbrug i distrikt 15 Sundbyvester (Amager Vest) skal falde hen imod et normalt niveau (Baseline 6 aktiveringer i 2012).

Resultatet var, at der i 2013 var 1 aktivering, dvs. et markant fald fra 2012 til 2013.

3. Kriminaliteten i partnerskabsområdet skal nedbringes, så der i 2016 er sket et fald på 25 % i forhold til baselinemålingen i 2012.

Målet for udviklingen fra 2012 til 2013 var et fald på 10 %, i stedet er der registreret en samlet stigning på 10 %. For at bryde denne udvikling har Amager Partnerskab i efteråret og vinteren 2014 igangsat målrettede indsatser i forhold til tyveri af nummerplader og indbrud, der fyldte meget i kriminalitetsstatistikken for området. 

Tryghedsplan for Amager Partnerskab:

Tryghedsplanen for Amager Partnerskab (bilag 1) beskriver de konkrete aktiviteter og tiltag, der skal bidrage til at øge trygheden og reducere kriminaliteten i området. Tryghedsplanen er tænkt dynamisk, hvilket indebærer, at den løbende kan justeres, således at partnerskabets konkrete aktiviteter imødekommer de aktuelle behov.

I 2015 igangsættes 5 nye aktiviteter, 6 ud af 10 aktiviteter fra 2014 fortsættes, heraf 3 med øget bevilling. I alt rummer Tryghedsplanen for 2015 og 2016 14 aktiviteter.

I 2015 og 2016 er der fokus på nedrivning af Solvang Centret og den utryghed det kan medføre i området. En gruppe unge har i dag et lokale i Solvang Centret, som er stillet til rådighed af boligselskabet 3B, og som fungerer som et brugerstyret værested. Når Solvang Centret fra maj/juni 2015 rives ned, mister de unge lokalet, og der er en risiko for, at der igen vil opstå uro blandt de unge. Derfor afsættes ekstra 50.000 kr. i byrumspulje, ligesom der nyetableres en akutpulje på 100.000 kr., som kan disponeres omgående ved tegn på uro. Endelig afsættes en pulje til tryghedsaktiviteter i området, der ligeledes kan virke til at samle områdets forskellige beboere og andre aktører om positive aktiviteter.

Amager Partnerskab vil koordinere tæt til den særlige indsats for områdets unge i All In (se også fællesindstillingen om All In, punkt 9 på Økonomiudvalgets dagsorden den 28. januar 2015), der skal sikre at overgangen for de unge, når lokalerne bliver nedrevet, bliver så uproblematisk som mulig, og skabe grobund for at de unge knyttes til aktiviteter og tilbud indenfor normaldriften.

Økonomi

Vedlagte Tryghedsplan for Amager Partnerskab (bilag 1) rummer 14 forslag til aktiviteter, som foreslås igangsat i 2015. Med forslagene foreslås samtidig anvendelse af samtlige 1.500.000. kr. (2013 p/l), der er afsat til partnerskabet i 2015. Desuden foreslås disponeret for 2016 1.400.000 kr. af de i alt 1,5 mio., der er afsat i 2016. Endelig medfinansieres Helhedsplanen for Urbanplanen med 375.000 kr. i hvert af årene 2015 og 2016.

Tabel 1 – oversigt over aktiviteter i Tryghedsplanen (2013 p/l):

Aktivitet

Finansiering

2014

Finansiering

2015

Finansiering

2016

Dialog og kommunikation

235.000

235.000 1)

235.0001)

Byrumspulje

50.000

100.000

50.000

Lommepengeprojekter

(13-15 år)

20.000

20.000

20.000

Akutpulje

-

100.0001)

100.0001)

Pulje til tryghedsaktiviteter

-

40.0001)

40.0001)

Opsøgende familiebehandler

-

330.000

330.000

Fælles uddannelsesmodel for unge

150.000

190.000

190.000

Styrket gadeplansindsats

190.000

190.000

190.000

Koordinering af fritidsjobindsatsen

-

30.000

30.000

Tværfaglig indsats for konflikthåndtering

-

50.000

-

Aktivitetsmidler til gadeplansindsats

-

30.000

30.000

Indsats mod flertalsmisforståelser

-

5.000

5.000

Ung i job

(14-18 år)

75.000

150.000

150.000

Særmåling i Tryghedsindekset/

Borgertryghedsmåling.

30.000

30.000

30.000

I alt

750.000

1.500.000

1.400.000

De med 1) mærkede aktiviteter indgår som medfinansiering med i alt 375.000 kr. årligt i 2015 og 2016 i Helhedsplanen for Urbanplanen.

Det bemærkes at Borgertryghedsmålingen alene har bevilling i 2015, og der skal derfor med tryghedsplanen for 2016 tages fornyet stilling til posten særmåling.

For en yderligere beskrivelse af de enkelte aktiviteter se bilag 1.

Videre proces

Såfremt indstillingen godkendes, vil de nye aktiviteter, der er beskrevet i Tryghedsplanen blive implementeret af partnerskabet, og aktiviteter igangsat i 2014 videreført i tilpasset form. Styregruppen for Amager Partnerskab vil ultimo 2015 tage stilling til anvendelse af de resterende 100.000 kr. (2013 p/l), der er afsat til partnerskabet i 2016, ligesom Styregruppen vil evaluere effekten af Amager Partnerskabs aktiviteter i 2015, og om nødvendigt tilpasse aktiviteterne i Tryghedsplanen frem mod 2016. Endelig vil Styregruppen tage stilling til baselinemålinger og fremtidige målinger idet Tryghedsindekset udfases i 2014 og i 2015 afløses af en Borgertryghedsmåling. Primo 2016 vil ØU blive forelagt forslag til Tryghedsplan med anvendelse af i alt 1.500.000 kr. (2013 p/l) i 2016.

Mikkel Hemmingsen                         / Bjarne Winge

Beslutning

Dagsordenspunkt 8: Amager Partnerskab - Tryghedsplan for 2015-2016

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 28. januar 2015

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

Til top