Indkaldelsescirkulære til Budget 2015

Med Indkaldelsescirkulæret for 2015 igangsættes arbejdet med budget 2015. Udvalgenes budgetrammer fastlægges på baggrund af vedtaget budget 2014, pris- og lønregulering, konsekvenser af beslutninger i Borgerrepræsentationen mv. Udvalgene skal på baggrund heraf udarbejde budgetforslag frem mod den 5. maj 2014.

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

1.   at udvalgene anmodes om at udarbejde budgetbidrag for 2015 indenfor de i bilag 1 beskrevne
      budgetrammer, samt at udvalgene indsender bidraget til Økonomiforvaltningen senest den
      5. maj 2014.

2.   at Økonomiforvaltningen bemyndiges til at udmelde justeringer af de udmeldte budgetrammer
      som følge af beslutninger i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, herunder justeringer
      som følge af den nye befolkningsprognose for 2014.

3.   at udvalget godkender tidsplanen for budget 2015, der er opstillet i bilag 5.

4.   at udvalgene anmodes om at følge de retningslinjer, der er opstillet i bilag 1 samt de retningslinjer
      for skabeloner, som Økonomiforvaltningen udsender efter vedtagelsen af Indkaldelsescirkulæret.

5.   at måltallet for effektiviseringsstrategien i budget 2015 og frem udgør 350 mio. kr. i 2015 p/l,
      hvilket indebærer, at der skal udarbejdes forvaltningsspecifikke effektiviseringer for 275 mio. kr.
      inkl. stigende profiler fra tidligere års effektiviseringsforslag og tværgående effektiviseringer 
      for 75 mio. kr. inkl. stigende profiler.

6.   at de afsatte investeringspuljer til drift og anlæg finansierer initialinvesteringer knyttet til både 
      forvaltningsspecifikke og tværgående effektiviseringer. 
      Tilbagebetalingstiden på investeringerne må højest være 6 år.

7.   at kommunens fællesordninger forbedrer udvalgenes budgetter med i alt 20,5 mio. kr. i forhold til 
      2014, jf. bilag 1.

Københavns Kommunes økonomi
Økonomi- og Indenrigsministeriet forventer en svagt stigende økonomisk vækst frem mod 2015, men produktionen i Danmark er dog endnu ikke på niveau med årene før den økonomiske krise. Der kan også fortsat forventes stramme rammer for de offentlige udgifter i Danmark, hvorfor fortsat stram styring af de kommunale serviceudgifter er et sandsynligt scenarie i 2015. Finansministeren har endvidere medio januar 2014 udtalt, at kommunernes anlægsudgifter skal falde i forhold til niveauet i 2014.

De økonomiske rammer for Københavns Kommune er herudover på både indtægts- og udgiftssiden præget af en stadigt stigende befolkning, der forventes at vokse med ca. 10.000 indbyggere om året de næste fire år. Det medfører stigende skatteindtægter, og Københavns Kommune har fortsat en af de højeste strukturelle driftsbalancer i landet (indtægter ift. driftsudgifter).

Økonomi- og Indenrigsministeriets sociale indikatorer viser, at selv om der er en høj befolkningsvækst i København, så stiger byens sociale udgiftspres ikke. Det er en positiv udvikling, at Københavns Kommune dermed alt andet lige har et lavere udgiftspres på det sociale område. Det lavere udgiftspres betyder også, at kommunen får relativt færre indtægter fra tilskuds- og udligningssystemet.

Som en konsekvens heraf er det i budget 2015 forudsat, at befolkningsvæksten ikke medfører øgede indtægter som følge af et socioøkonomisk behov. Befolkningsvæksten medfører dog fortsat øgede skatteindtægter og indtæger som følge af det aldersbetingede udgiftsbehov i tilskuds- og udligningssystemet. Men pga. det lavere sociale udgiftspres vil de forventede indtægter i perioden fra 2015 og frem blive væsentlig lavere end i budget 2014, hvilket har betydning for anlægsråderummet i 2015 og i de kommende år.

På udgiftssiden indebærer befolkningsudviklingen, at udgifterne på de demografiregulerede områder, især på børne- og ungeområdet, også forventes at stige i 2015. Det lavere sociale udgiftspres bør imidlertid også reducere dette udgiftsbehov, hvilket Økonomiforvaltningen pt. undersøger nærmere, jf. Budget 2014. Pga. den stramme styring af serviceudgifterne er det fortsat nødvendigt at gennemføre effektiviseringer for at tilvejebringe et økonomisk råderum på serviceudgifterne, så det – udover at håndtere den demografiske udfordring – også bliver muligt at prioritere nye tiltag.

De restriktive udsigter for serviceudgifterne sætter også fokus på, hvordan kommunen kan prioritere midlerne, så de får bedst mulig effekt for københavnerne. 

Serviceudgifter og øget effektiviseringsbehov
Udvalgenes samlede serviceudgifter i de nuværende budgetrammer for 2015 udgør i alt 23.740 mio. kr.

Økonomiforvaltningen vurderer, at der er behov for at øge effektiviseringsniveauet til 350 mio. kr. årligt (2015 p/l). Effektiviseringerne skal finansiere

-          Stigende udgifter pga. demografisk udvikling. I Indkaldelsescirkulæret er foreløbigt indarbejdet
       207 mio. kr., hvilket vil blive opdateret pba. ny befolkningsprognose i marts 2014

-          100 mio. kr. til nye politiske prioriteringer på kernedriften mv.

-          Aktiviteter der bortfalder, skæve DUT-sager mv.

Udvalgene skal bidrage med effektiviseringer inden for eget område for i alt 275 mio. kr. Forvaltningernes måltal korrigeres for stigende profiler[1] i tidligere års effektiviseringsforslag på i alt 84,8 mio. kr., hvorfor forvaltningerne samlet set skal levere nye effektiviseringer for 190,2 mio. kr.

De tværgående effektiviseringer skal bidrage med 75 mio. kr., hvoraf de stigende profiler fra tidligere års effektiviseringsforslag udgør 28,9 mio. kr. Effektiviseringsbehovet udgør dermed minimum 46,2 mio. kr. Koncernenhederne tildeles et særskilt minimumsmåltal gældende for 2015, der indgår i de tværgående effektiviseringer, jf. tabellen nedenfor.  

 Koncernenhedernes måltal

En større del af de effektiviseringer, som KBS skal finde, vil blive udmøntet på forvaltningernes bevillingsområder. For at sikre, at forvaltningerne har tilstrækkeligt incitament til at bidrage til effektiviseringerne, tilfalder 50 pct. af værdien af de effektiviseringer, der gennemføres som en del af Citizen 2017, forvaltningerne og kan indgå i de forvaltningsspecifikke effektiviseringer. Citizen 2017 bidrager dermed til at indfri de forvaltningsspecifikke måltal.

Københavns Ejendomme tildeles et samlet måltal på 5 mio. kr., hvoraf de 1,08 mio. kr. skal findes internt i KEjd. Det interne måltal er udregnet på baggrund af den samme procentdel, som forvaltningerne skal finde i forvaltningsspecifikke effektiviseringer.

I budgetforhandlingerne for 2015 forventes at indgå en række samlokaliseringscases. 90 pct. af provenuet vil i så fald indgå i de implicerede forvaltningers forvaltningsspecifikke effektiviseringer, mens 10 pct. vil tilfalde KEjd.

For at understøtte de enkelte effektiviseringsforslag er der afsat en investeringspulje i budget 2015 på 40 mio. kr. i anlæg og 10 mio. i drift. Alle effektiviseringsforslag kan søge puljen om initialinvesteringer, såfremt tilbagebetalingstiden af den samlede effektivisering er maksimalt 6 år.

Aktiviteter der bortfalder
En lang række tidsbegrænsede aktiviteter svarende til 131 mio. kr. ophører med udgangen af 2014 og videreføres ikke i 2015. Det vedrører primært initiativer fra tidligere års budgetaftaler, men også senere besluttede politiske prioriteringer. Det blev besluttet i budget 2014, at hvert udvalg i forbindelse med 2. behandlingen af budgetbidragene for 2015 skal tage stilling til, hvorvidt de midlertidige driftsbevillinger, der udløber i 2015, skal indarbejdes i udvalgets faste ramme.

SF og Enhedslisten har den 12. december 2013 stillet et medlemsforslag i Borgerrepræsentationen om en bevillingsmodel, der sikrer, at ”basisbevillinger til centrale frivillige sociale organisationer som f.eks. Settlementet, Sydhavnskompagniet, Indvandrer Kvinde Centret m.fl. gøres varige, samtidig med at bevillingerne løbende evalueres og kan gøres til genstand for udvikling og prioritering i det relevante fagudvalg.”

Medlemsforslaget blev henvist til Økonomiudvalget, med høring af relevante fagudvalg. Økonomiforvaltningen vil frem mod juniindstillingen udarbejde forslag til modeller, som efterfølgende vil blive sendt i høring i forvaltningerne med henblik på at indgå i budgethandlingerne for 2015.

Områder der håndteres med Indkaldelsescirkuleret for budget 2015
Nedenfor er fremhævet en række større områder, der håndteres i Indkaldelsescirkulæret.

Metro til Ny Ellebjerg
I budget 2014 blev der afsat 200 mio. kr. til ejerindskud (finanspost) i Metroselskabet til et afgreningskammer på Cityringen for metro til Sydhavn. Københavns Kommunes andel af finansieringen til den nye metrolinje forventes at udgøre 2.000 mio. kr. i alt. (2014 p/l). Det blev endvidere aftalt, at finansiering af ejerindskuddet i Metroselskabet på op til 1.800 mio. kr. skal finansieres af råderummet i årene 2015 til 2022 på 225 mio. kr. årligt svarende til finansiering af kommunens løbende gældsafdrag samt at beløbet skulle indarbejdes i Indkaldelsescirkulæret for budget 2015. Hermed sikres en ansvarlig finansiering af metro til Sydhavnen, så Københavns Kommunes ejerindskud er finansieret, når anlægget tages i brug.

Indkaldelsescirkulæret udmønter denne beslutning ved, at der i perioden 2015-2022 årligt lægges 225 mio. kr. (228,6 mio. kr. i 2015 p/l) i kassen til finansiering af ejerindskuddet.

Movia
Københavns Kommune betaler et a conto-bidrag til Movia på baggrund af selskabets budgetudmeldinger. Det foreløbige bud for 2015 er, inkl. en usikkerhedspulje på 1 pct., 344 mio. kr., hvilket er 14,3 mio. kr. højere end, hvad der hidtil er forudsat i 2015. 

I Indkaldelsescirkulæret er endvidere indarbejdet forventede meromkostninger på 23 mio. kr. årligt pga. en ændret finansieringsmodel mellem kommunerne, der følger af et høringsudkast til ændring af lov om trafikselskaber. Lovændringen er udgiftsneutral for kommunerne under ét og vil derfor ikke kunne udløse DUT-kompensation for de økonomiske konsekvenser. Den har imidlertid betragtelige byrdefordelingsmæssige konsekvenser blandt kommunerne. På baggrund af materialet fra Transportministeriet er der beregnet en meromkostning for Københavns Kommune på ca. 23 mio. kr. årligt, som kan få virkning fra 2015. Konsekvenserne af lovændringerne vil blive revurderet i juniindstillingen. 

Fællesordninger
Kommunens fællesordninger forbedrer udvalgenes budgetter med i alt 20,5 mio. kr. i 2015 i forhold til 2014. Heri indgår

• Lavere betalinger til lønkontraktsekretariat på 15 mio. kr. som modsvares af en tilsvarende effektivisering.
• Ophør af gældsafdrag til barselsfonden på 26,5 mio. kr.
• Stigende betalinger til forsikringsordningen på 17,5 mio. kr. blandt andet til betaling af afdrag på interne lån.
• Lavere betalinger til barselsfonden på 7,3 mio. kr. som følge af nyt udgiftsskøn.
• Lavere betalinger til arbejdsskadeordningen og fællessystemer på i alt 4,2 mio. kr.

Høring

                                                                   /Bjarne Winge

Dagsordenspunkt 2: Indkaldelsescirkulære til Budget 2015

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 28. januar 2014

Økonomiudvalget godkendte indstillingen med følgende ændring:

At indstillingens 5. at-punkt ændres fra:

”5. at måltallet for effektiviseringsstrategien i budget 2015 og frem udgør 350 mio. kr. i 2015 p/l, hvilket indebærer, at der skal udarbejdes forvaltningsspecifikke effektiviseringer for 275 mio. kr. inkl. stigende profiler fra tidligere års effektiviseringsforslag og tværgående effektiviseringer for 75 mio. kr. inkl. stigende profiler.”

til:

”5. at måltallet for effektiviseringsstrategien i budget 2015 og frem udgør 300 mio. kr. i 2015 p/l, hvilket indebærer, at der skal udarbejdes forvaltningsspecifikke effektiviseringer for 240 mio. kr.inkl. stigende profiler fra tidligere års effektiviseringsforslag og tværgående effektiviseringer for 60 mio. kr. inkl. stigende profiler.”

Liberal Alliance og Venstre afgav følgende protokolbemærkning:

”Venstre og Liberal Alliance forudsætter, at forvaltningerne - under koordinering fra Økonomiforvaltningen - orienterer Økonomiudvalget om flere effektiviseringsbidrag end indkaldelsescirkulæret opstiller som mål, således at disse kan indgå i de politiske forhandlinger om Budget 2015.”

SF og Enhedslisten afgav følgende protokolbemærkning:

”SF og Enhedslisten stemmer for indstillingen, men tager forbehold for budgetforhandlingerne. Stigningen i omstillingsbidraget er konkret begrundet. Den kan derfor ikke nødvendigvis danne præcedens.”