Mødedato: 28.01.2003, kl. 15:00

Udbud af lønanvisnings- og lønsystemydelserne i Københavns Kommune

Udbud af lønanvisnings- og lønsystemydelserne i Københavns Kommune

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 28. januar 2003

 

 

J.nr. ØU 10/2003

 

6. Udbud af lønanvisnings- og lønsystemydelserne i Københavns Kommune

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller, at:

  • Økonomiudvalget tiltræder anvendelsen af de beskrevne principper i forbindelse med udbud af lønanvisning og lønsystem i Københavns Kommune

 

RESUME

BR tiltrådte d. 14. november 2002 indstilling om udbud af lønanvisnings- og lønsystemydelser i Københavns Kommune. Nedenfor er der redegjort for følgende forhold:

  • Udbudsform
  • Vilkår ved personaleoverførsel

Lønanvisningsopgaven og anskaffelsen af et lønsystem udbydes, så der både gives mulighed for at afgive tilbud på den samlede ydelse (forstået som tilbud på både lønanvisning og lønsystem) og på ydelserne adskilt, det vil sige ét tilbud på lønanvisning eller et tilbud på lønsystem.

Fordelen ved at opdele udbuddet på denne måde er, at det giver størst mulig konkurrence, og at det sikres, at Københavns Kommune gennem udbudet kan anskaffe sig et lønsystem, selv om der ikke findes kvalificerede tilbud på anvisningsdelen.

Med hensyn til det personale der i dag varetager opgaven i Københavns Kommune, er det vigtigt for såvel erhverver som for kommunen, at personalet og dermed den erfaring der i dag eksisterer overgår til erhverver.

For overenskomstansatte medarbejdere finder virksomhedsoverdragelseslovens regler anvendelse. Tjenestemandsansatte er derimod ikke forpligtet til at overgå til tjeneste hos erhverver, men der kan på frivillig basis efter aftale med Københavns Kommune skabes mulighed herfor.

Med henblik på at fastholde de overenskomstansatte medarbejdere og at give tjenestemændene et attraktiv tilbud om overgang til tjeneste hos erhverver foregår der i øjeblikket forhandlinger med personaleorganisationerne.

Heri indgår for tjenestemændenes vedkommende muligheden for både udlån og orlov. For såvel overenskomstansatte som tjenestemænd omhandler forhandlingerne en ansættelsesgaranti af en kortere varighed, samt - for de overenskomstansatte - garanti for anvendelse af virksomhedsoverdragelseslovens regler ved genudbud af opgaven.

Af hensyn til tjenestemændenes overvejelser i valgsituationen vil det blive sikret, at de tjenestemandsansatte, der ikke ønsker at gøre tjeneste hos erhverver, bliver placeret i anden passende stilling i en af kommunens 7 forvaltninger. Rådighedsløn er herefter ikke en reel mulighed.

SAGSBESKRIVELSE

BR tiltrådte d. 14. november 2002 indstilling om udbud af lønanvisnings- og lønsystemydelser i Københavns Kommune. På denne baggrund igangsættes et EU- udbud af kommunens centrale lønanvisninger, herunder et lønsystem med tilknyttede HR- og lønstyringsfaciliteter.

Nedenfor er der redegjort for følgende forhold:

  • Udbudsform
  • Vilkår ved personaleoverførsel

Udbudsform

Udbuddet forventes at blive offentliggjort medio februar 2003, og det forventes, at der på baggrund af beslutning i Borgerrepræsentationen kan indgås kontrakt med en ny leverandør juni 2003. Derefter er der en transitionsperiode på ca. 9 mdr., inden opgaven endeligt sættes i drift hos den nye leverandør marts 2004.

Økonomiforvaltningen vil udbyde både lønanvisningsopgaven og lønsystem samlet og adskilt. Det betyder, at de potentielle bydere får mulighed for at give tilbud på enten lønsystemet eller lønanvisningen. Der er ligeledes mulighed for at en virksomhed/konsortie kan give tilbud på begge opgaver, og virksomhederne kan tilbyde særlig pris ved overtagelse af både lønanvisning og lønsystem.

Det vil være at foretrække, at kommunen får en leverandør, der kan levere den samlede ydelse. Der er tre begrundelser for at opgaven alligevel udbydes med mulighed for kun at give tilbud på én af ydelserne:

  1. Der er færre leverandører der vil være i stand til at levere et lønsystem, der opfylder de krav, som Københavns Kommune stiller. Ved at opdele udbuddet skabes der større konkurrence, og kommunen kan dermed forvente, at modtage flere tilbud end hvis opgaven alene blev udbudt samlet.
  2. Lønanvisning i Københavns Kommune er en kompleks opgave og i tilfælde af, at der ikke findes egnede tilbud på denne opgave, vil det være nødvendigt at aflyse udbuddet. Ved at opdele udbuddet gives der mulighed for at vælge en systemleverandør selv om udbuddet af lønanvisning må aflyses.
  3. Gennem en opdeling af udbuddet bliver der bedre mulighed for at sammenligne de afgivne tilbud med de udgifter der i dag er til henholdsvis lønanvisning og lønsystem.

Personaleforhold

Med hensyn til de ca. 110 medarbejdere som i dag er ansat til at varetage lønanvisning i Københavns Kommune, er det af stor vigtighed for såvel den valgte leverandør som for Københavns Kommune, at disse overgår til leverandøren.

Med dette udgangspunkt foregår der i øjeblikket forhandlinger med personaleorganisationerne vedrørende de specifikke vilkår ved overførelsen af personale. Heri indgår for tjenestemændenes vedkommende muligheden for både udlån og orlov. For såvel overenskomstansatte som tjenestemænd omhandler forhandlingerne en ansættelsesgaranti af en kortere varighed, samt - for de overenskomstansatte - garanti for anvendelse af virksomhedsoverdragelseslovens regler ved genudbud af opgaven.

Tjenestemandsansatte medarbejdere er ikke forpligtet til at gøre tjeneste hos en privat leverandør. Af hensyn til tjenestemændenes overvejelser i valgsituationen vil det blive sikret, at de tjenestemænd, der ikke ønsker at gøre tjeneste hos den private erhverver, bliver genplaceret i en anden passende stilling i en af kommunens 7 forvaltninger.

Endelig fastlægger Økonomiforvaltningen størrelsen af det bidrag, den private leverandør skal indbetale til Københavns Kommune til dækning af kommunens forpligtelse til fortsat at udrede pension til de udlånte tjenestemænd. Samtidig tages der stilling til størrelsen af det beløb, tjenestemænd på orlov skal indbetale i pensionsbidrag ved fortsat optjening af pensionsalder.

Økonomi

Særskilt redegørelse herfor vil blive udarbejdet når tilbudene foreligger og indstilling om kontraktindgåelse forelægges Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

Miljøm&ael ig;ssige konsekvenser

-

Høring

Igangsættelsen af udbud af lønanvisning og lønsystem er godkendt i

Økonomiudvalget d. 12. november 2002 og i Borgerrepræsentationen d. 14. november 2002.

Andre konsekvenser

-

Bilag

-

Erik Jacobsen

/ Bjarne Winge

Til top