Henvendelse til indenrigs- og sundhedsministeren om etablering af en uafhængig klagefunktion i Københavns Kommune

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget godkender vedlagte udkast til brev med henblik på, at dette kan sendes til indenrigs- og sundhedsministeren.

I mødet den 18. november 2002 fik Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling forelagt rapporten "En uafhængig klagefunktion – muligheder og modeller" (DS 48/2002) til drøftelse.

På baggrund af drøftelsen i mødet den 18. november 2002 tilkendegav Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling, at grundlaget for det videre arbejde med klagefunktionen skal være, at en klagefunktion etableres efter "Borgerrådgivermodellen", eventuelt med en form for politisk forankring, idet der ikke hermed er taget endelig stilling til, hvorvidt der skal oprettes en klagefunktion.

Det blev besluttet snarest at afklare mulighederne for at opnå særskilt lovhjemmel – på linie med reglerne for Revisionsdirektoratet – så en given klagefunktion og herunder dennes sekretariat kan virke uafhængigt af forvaltningerne.

Formanden blev bemyndiget til i samråd med sekretariatet at formulere et brev til Indenrigs- og Sundhedsministeriet med forespørgsel om muligheden for at opnå den nævnte lovhjemmel. Det blev samtidig besluttet, at brevet snarest skal forelægges Økonomiudvalget med henblik på godkendelse af, at brevet afsendes.

Efter udvalgets beslutning den 18. november 2002, har Økonomiforvaltningen i samråd med udvalgets formand fundet, at der var behov for en uformel drøftelse med Indenrigs- og Sundhedsministeriet inden udformningen af en mere formaliseret henvendelse til indenrigs - og sundhedsministeren og forelæggelse af sagen for Økonomiudvalget.

Efter drøftelsen med Indenrigs- og Sundhedsministeriet er det Økonomiforvaltningens opfattelse, at det er tvivlsomt, om det vil være muligt at tilvejebringe lovhjemmel.

Det er på den baggrund Økonomiforvaltningens vurdering, at den oprindelige beslutning, hvorefter der skal ansøges om lovhjemmel, bør suppleres med et subsidiært alternativ, som kan tages i anvendelse af ministeren, såfremt regeringen ikke umiddelbart er indstillet på at tilvejebringe en lovhjemmel.

Som alternativ til en lovhjemmel kan indenrigs - og sundhedsministeren anmodes om dispensation efter § 65c, stk. 1, i den kommunale styrelseslov fra bestemmelsen i styrelseslovens § 17, stk. 1, med henblik på, at der forsøgsvis og foreløbig indtil udgangen af indeværende valgperiode i kommunens styrelsesvedtægt kan indsættes en bestemmelse om oprettelse af en selvstændig klagefunktion direkte under Borgerrepræsentationen og uafhængig af økonomiudvalget og de stående udvalg.

I medfør heraf fremlægges vedlagte brevudkast til indenrigs- og sundhedsministeren med henblik på Økonomiudvalgets godkendelse af, at brevet afsendes.

I mødet den 18. november 2002 fik Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling forelagt rapporten "En uafhængig klagefunktion – muligheder og modeller" (DS 48/2002) til drøftelse. Der vedlægges kopi af Økonomiforvaltningens indstilling i sagen, jf. bilag 1.

Af rapporten fremgår det, at en klagefunktion kan have følgende 5 hovedopgaver:

• klagesagsbehandling
• vejvisning
• interne konsulentfunktioner
• tværgående tilfredshedsundersøgelser
• tilbagemeldingssystem

Af de hovedopgaver, som en klagefunktion forudsættes at varetage, er det opgaven "klagesagsbehandling", der afføder de væsentligste juridiske problemstillinger i forhold til afgrænsning af klagefunktionens kompetence og organisatoriske placering, hvilket er nøje beskrevet i rapportens kapitel 6 og 7.

Hovedopgavernes indhold er uddybet i rapportens kapitel 8 og i rapportens kapitel 9 er det vurderet, at Revisionsdirektoratet - hvis selvstændige og uafhængige status er hjemlet i styrelseslovens § 42 a - ikke kan påtage sig de opgaver, som er tiltænkt en given klagefunktion.

I rapportens kapitel 9 er i alt beskrevet fire mulige modeller for en klagefunktion, herunder en "Borgerrådgivermodel", som indebærer, at Borgerrepræsentationen vælger eller ansætter én betroet person, som udadtil tegner klagefunktionen, idet der så samtidig stilles den fornødne sekretariatsbistand til rådighed for vedkommende.

Det konkluderes, at ønsket om etablering af en uafhængig klagefunktion indenfor rammerne af de gældende styrelsesregler bedst kan tilgodeses ved nedsættelse som et særligt udvalg, der kan placeres enten direkte under Borgerrepræsentationen eller under Økonomiudvalget.

Det konkluderes samtidig, at sekretariatet for en klagefunktion i givet fald må forankres i den kommunale administration. I rapporten peges på Økonomiforvaltningen som den mest oplagte mulighed for indplacering af et sådant sekretariat i den eksisterende forvaltningsstruktur.

Afslutningsvis er det i rapportens kapitel 11 oplyst, at regeringen har nedsat et udvalg vedr. kommunale råd og nævn, hvor Københavns Kommune er særskilt repræsenteret.

Af kommissoriet for dette udvalgsarbejde fremgår bl.a., at udvalget skal "(…) komme med forslag til en forenkling i de kommunale og amtskommunale klageveje. Det skal således tilstræbes, at borgerne i højere grad kan nøjes med at henvende sig ét sted med klager over kommunale afgørelser, og at klagerne behandles samme sted".

Udvalget vedr. kommunale råd og nævn skal afslutte sit arbejde inden den 1. april 2003, og i rapporten peges på, at dette arbejde, alt afhængig af udfaldet, kan påvirke sagen om en klagefunktion.

På baggrund af drøftelsen i mødet den 18. november 2002 tilkendegav Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling, at grundlaget for det videre arbejde med klagefunktionen skal være, at en klagefunktion etableres efter "Borgerrådgivermodellen", eventuelt med en form for politisk forankring, idet der ikke hermed er taget endelig stilling til, hvorvidt der skal oprettes en klagefunktion.

Udvalget vedtog, at der snarest skal ske en afklaring af mulighederne for at opnå særskilt lovhjemmel – på linie med reglerne for Revisionsdirektoratet – så en given klagefunktion og dennes sekretariat kan virke uafhængigt af forvaltningerne.

Formanden fik bemyndigelse til i samråd med sekretariatet at formulere et brev til Indenrigs- og Sundhedsministeriet med forespørgsel om muligheden for at opnå den nævnte lovhje mmel og det blev samtidig vedtaget, at brevet snarest skal forelægges Økonomiudvalget med henblik på godkendelse af, at brevet afsendes.

Udskrift af protokollatet i dets fulde ordlyd vedlægges som bilag 2.

Efter udvalgets beslutning den 18. november 2002, har Økonomiforvaltningen i samråd med udvalgets formand fundet behov for en uformel drøftelse med Indenrigs- og Sundhedsministeriet inden udformningen af en mere formaliseret henvendelse til indenrigs - og sundhedsministeren og forelæggelse af sagen for Økonomiudvalget.

Repræsentanter fra Økonomiforvaltningen har derfor på et møde med repræsentanter fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet helt uformelt drøftet mulighederne for oprettelse af en selvstændig og uafhængig klagefunktion, herunder mulighederne for eventuel lovhjemmel hertil.

På mødet blev det lagt til grund, at en klagefunktion i givet fald forudsættes etableret efter "Borgerrådgivermodellen" som tilkendegivet af udvalget.

Efter drøftelsen med Indenrigs- og Sundhedsministeriet er det Økonomiforvaltningens opfattelse, at det er tvivlsomt, om det vil være muligt at tilvejebringe lovhjemmel.

Det er på den baggrund Økonomiforvaltningens vurdering, at den oprindelige beslutning, hvorefter der skal ansøges om lovhjemmel, bør suppleres med et subsidiært alternativ, som kan tages i anvendelse af ministeren, såfremt regeringen ikke umiddelbart er indstillet på at tilvejebringe en lovhjemmel.

Som alternativ til en lovhjemmel kan indenrigs - og sundhedsministeren anmodes om dispensation efter § 65c, stk. 1, i den kommunale styrelseslov fra bestemmelsen i styrelseslovens § 17, stk. 1, med henblik på, at der forsøgsvis og foreløbig indtil udgangen af indeværende valgperiode i kommunens styrelsesvedtægt kan indsættes en bestemmelse om oprettelse af en selvstændig klagefunktion direkte under Borgerrepræsentationen og uafhængig af økonomiudvalget og de stående udvalg.

Bestemmelserne i styrelseslovens § 65 c, stk. 1, og § 17, stk.1, har følgende ordlyd:

……"

§ 25. Der etableres en borgerrådgiverfunktion, som administreres direkte under Borgerrepræsentationen.

Stk. 2. Borgerrådgiveren skal bistå Borgerrepræsentationen med dennes tilsyns- og kontrolfunktioner i forhold til udvalg, borgmestre og forvaltninger samt varetage nærmere af Borgerrepræsentationen fastsatte opgaver om borgerrådgivning og borgervejledning.

Stk. 3. Borgerrepræsentationen ansætter og afskediger borgerrådgiveren samt fastsætter de nærmere regler for dennes virksomhed.

Stk. 4. Borgerrådgiveren er ikke underlagt overborgmesterens eller de øvrige borgmestres administrative ledelse."

Der vedlægges udkast til brev til indenrigs- og sundhedsministeren, hvori principalt ansøges om lovhjemmel, subsidiært dispensation, jf. bilag 3.

Det bemærkes, at ændring af styrelsesvedtægten kræver to behandlinger i Borgerrepræsentationen med mindst 6 dages mellemrum, jf. styrelseslovens § 2, stk. 2, 2. pkt.

Indretning af en klage-/borgerrådgiverfunktion som beskrevet ovenfor udelukker selvsagt ikke, at Borgerrepræsentationen kan vælge at supplere funktionen med en særlig politisk forankring som f.eks. Revisionsudvalget, der er oprettet som et særligt udvalg under Borgerrepræsentationen i henhold til styrelseslovens § 17, stk. 4. Det særlige udvalg kan følge borgerrådgiverens tilrettelæggelse og varetagelse af virksomheden samt behandle borgerrådgiverens årsberetning inden forelæggelse til Borgerrepræsentationen. Økonomiudvalget kan ligeledes bemyndiges til at varetage sådanne opgaver i forhold til funktionen.

Med hensyn til ansættelsesforhold bør det tilstræbes, at borgerrådgiveren ansættes på åremål, hvorimod sekretariatets faste stab af hensyn til rekruttering og fastholdelse bør ansættes på almindelige overenskomstvilkår med hele kommunen som ansættelsesområde.

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget godkender vedlagte udkast til brev med henblik på, at dette kan sendes til indenrigs- og sundhedsministeren.

Nærværende indstilling har ikke økonomiske konsekvenser, men opmærksomheden henledes på indstillingen, som blev forelagt Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling i mødet den 18. november 2002, hvori der foreløbig blev henvist til projektgruppens overslag over udgifter i de enkelte modeller.

-

-

Erik Jacobsen