Tillæg til helhedsplan for Tingbjerg (Teknik- og Miljøudvalget)
Tillæg til helhedsplan for Tingbjerg (Teknik- og Miljøudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 27. november 2007
J.nr. ØU 418/2007
36. Tillæg til helhedsplan for Tingbjerg (Teknik- og Miljøudvalget)
Ansøgning om yderligere
midler til helhedsplanen skal godkendes.
INDSTILLING OG BESLUTNING
Teknik- og Miljøforvaltningen
indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og
Borgerrepræsentationen anbefaler,
1.
at
Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen godkender tillægget til helhedsplanen
for Tingbjerg (bilag 1),
2.
at Teknik- og
Miljøudvalget bemyndiger Teknik- og Miljøforvaltningen til at foretage mindre
ændringer i projektet, herunder økonomiske.
Økonomiforvaltningen
indstiller over for Økonomiudvalget, at Økonomiudvalget oversender sagen til
Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget har ingen
bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form,
idet det forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes
inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme." Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 27. november
2007: Indstillingen blev
anbefalet. |
PROBLEMSTILLING
Boligorganisationerne SAB ved
KAB og FSBbolig fik den 19. juni 2007 endeligt støttetilsagn fra
Landsbyggefondens pulje til sociale og forebyggende indsatser i problemramte
områder til implementering af den helhedsplan for Tingbjerg, som Borgerrepræsentationen
godkendte den 31. maj 2007.
På Borgerrepræsentationens møde den 31. maj 2007 blev
der også vedtaget et ændringsforslag stillet af borgmester Jacob Hougaard (A)
om yderligere finansiering af projektet. Landsbyggefonden har derudover givet
mulighed for at søge yderligere midler til understøttelse af et
områdesekretariat, hvorfor dette tillæg til helhedsplanen med et revideret
budget er udarbejdet.
I tillægget til helhedsplanen for Tingbjerg søges der
om støtte til drift af områdesekretariat, en deltidssekretær, en
kommunikationsmedarbejder samt yderligere midler til en styrkelse af
kommunikations- og imageindsatsen. Således er det funktioner, der støtter op om
indsatserne i den vedtagede helhedsplan.
Boligorganisationerne søger Landsbyggefonden om
yderligere 7.363.879 kr. De forskellige fagforvaltninger har i den første
helhedsplan godkendt deres engagement og deltagelse i implementering af
helhedsplanen for Tingbjerg, men uden at medarbejdertimerne, der anvendes, blev
medregnet som medfinansiering. Derfor er det ikke nødvendigt med en udvidelse
af den kommunale indsats, men blot en prissætning af den allerede godkendte
kommunale involvering i projektet.
VIDERE PROCES
Tillægget til helhedsplanen
skal forelægges Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og
Borgerrepræsentationen. Efter godkendelse i Borgerrepræsentationen sendes tillægget
til Landsbyggefonden. Når Landsbyggefonden har godkendt tillægget, kan projektet
sættes i gang.
BILAG
- Oversigt over politisk
behandling
1. Tillæg til helhedsplan for Tingbjerg
2. Revideret budget for Tingbjerg 7. juni 2007
3. Helhedsplan for Tingbjerg februar 2007
4. Notat om status for samtlige helhedsplaner samt
evaluering af disse
5. BR 31. maj 2007 (229/07)
6. Notat om personaleressourcer for TMF
7. Efterretningsnotat om Landsbyggefondens 2007 midler
8. Notat om evalueringsmetode
9. Notat om ressourceforbrug
10. Revideret efterretningsnotat om Landsbyggefondens 600
mio. kr. pulje
11. Efterretningsnotat om Landsbyggefondens 600 mio. kr.
pulje
12. BR 14. juni 2006 (377/06)
Hjalte Aaberg Ulrik Winge