Godkendelse af Københavns Kommunes regnskab for 2006
Godkendelse af Københavns Kommunes regnskab for 2006
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 27. november 2007
ØU 432/2007
6. Godkendelse af Københavns Kommunes regnskab for 2006
Borgerrepræsentationen skal tage stilling til de af udvalgene besluttede foranstaltninger i anledning af revisionens bemærkninger og godkendelse Københavns Kommunes regnskab for 2006.
INDSTILLING OG Beslutning
Økonomiforvaltningen indstiller at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler, 1. at de af udvalgene besluttede foranstaltninger i anledning af revisionens bemærkninger godkendes, 2. at Københavns Kommunes regnskab for 2006 godkendes. Økonomiudvalgets
beslutning i mødet den 27. november 2007: Indstillingen blev anbefalet. |
Problemstilling
Revisionsdirektoratet afgav den 14. september 2007 til
Borgerrepræsentationen dels en beretning om direktoratets virksomhed
(virksomhedsberetningen) dels en beretning om revisionen af Københavns Kommunes
regnskab for 2006 (revisionsberetningen).
Revisionsberetningen indeholder udvalgenes
beslutningsprotokoller med direktoratets revisionsbemærkninger og udvalgenes
besluttede foranstaltninger.
Borgerrepræsentationen vedtog på sit møde den 27. september
2007 at oversende revisionsberetningen til Økonomiudvalget.
Økonomiudvalget har til opgave at foranledige, at der sker
en besvarelse af Revisionsdirektoratets revisionsbemærkninger til årsregnskabet
– både for så vidt angår bemærkninger til forvaltningen under Økonomiudvalget
og under de stående udvalg.
Økonomiudvalget skal afgive en revisionsbetænkning med
indstilling om regnskabet til Borgerrepræsentationen.
Løsning
Behandlingen af revisionsberetningen sker efter
Borgerrepræsentationens retningslinjer af 4. december 1997.
Revisionsudvalget, der er nedsat i henhold til
styrelseslovens § 17, stk. 4, har til opgave at foretage det forberedende
arbejde i forhold til Økonomiudvalgets behandling af revisionsberetningen.
Revisionsudvalget har ved brev af 20. november 2007 til
Økonomiudvalget (bilag 1) fremsendt udkast til revisionsbetænkningen (bilag 2)
og foreslået, at Økonomiudvalget afgiver indstilling til
Borgerrepræsentationens beslutning om, at de af udvalgene besluttede
foranstaltninger i anledning af revisionens bemærkninger og Københavns Kommunes
regnskab for 2006 godkendes.
Økonomi
-
Videre proces
-
Bilag
1. Revisionsudvalgets brev af 20. november 2007 til Økonomiudvalget.
2. Udkast til Økonomiudvalgets revisionsbetænkning.
3. Oversigt over bemærkninger i revisionsbetænkninger 2002–2006.