Kommuneplanstrategi 2007
Kommuneplanstrategi 2007
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 27. november 2007
ØU 442/2007
21. Kommuneplanstrategi 2007
Kommuneplanstrategi 2007 har været i udvalgshøring i fagudvalgene og indstilles nu til endelig vedtagelse i Borgerrepræsentationen.
INDSTILLING OG Beslutning
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler, 1. at forslag til Kommuneplanstrategi 2007 vedtages, 2. at Kommuneplanstrategi 2007 offentliggøres efter vedtagelse. Økonomiudvalgets
beslutning i mødet den 27. november 2007: Der blev stemt om det af For stemte 1 medlem: C Imod stemte 8 medlemmer: A, B, F
og Ø Ændringsforslaget blev dermed
forkastet. Indstillingen blev anbefalet
uden afstemning. |
Problemstilling
Økonomiforvaltningen har udarbejdet et forslag til Kommuneplanstrategi 2007 jf. Økonomiudvalgets beslutning på mødet den 28.11.2006. Kommuneplanstrategien lægger rammerne for, hvordan kommunen vil håndtere udfordringerne for byens udvikling i Kommuneplan 2009. Det drejer sig bl.a. om befolkningstilvækst, øget ghettoisering og stigende trafik samt at byens udvikling skal ske på et bæredygtigt grundlag.
Økonomiudvalget oversendte d. 02.10 2007 forslag til Kommuneplanstrategi 2007 til høring i alle stående udvalg. Økonomiforvaltningen har på baggrund af høringen udarbejdet et notat (bilag 4), hvori der redegøres for udvalgenes høringssvar og hvordan Økonomiforvaltningen forholder sig til disse i Kommuneplanstrategi 2007. Borgerrepræsentationen skal på baggrund heraf endeligt vedtage Kommuneplanstrategi 2007.
Efter den endelige vedtagelse af Kommuneplanstrategi 2007 vil strategien efterfølgende blive offentliggjort. Som led i offentliggørelsen inviteres der til et offentligt debatmøde.
Løsning
På Økonomiudvalgets møde d. 28.11.2006 blev det godkendt, at kommuneplanstrategien skulle behandle emnerne: Byen for alle, Et mere dynamisk København og Byen ned til vandet. Endeligt, at bæredygtighed skulle behandles på tværs af alle emner. I foreliggende forslag til Kommuneplanstrategi er emnet bæredygtighed dog blevet behandlet som et særligt emne. Med det forestående klimatopmøde i 2009 og de væsentlige miljøudfordringer København står overfor, er det valgt at indlede kommuneplanstrategien med et særligt kapitel om byens bæredygtighed.
Med kommuneplanstrategi 2007 vedtages det, hvad der prioriteres af emner i den kommende Kommuneplan 2009. Efter vedtagelsen af kommuneplanstrategien igangsættes revisionen af kommuneplanen. Økonomiforvaltningen forventer at fremlægge et forslag til kommuneplan 2009 ved udgangen af 2008.
Grundlaget for kommuneplanstrategien findes i faktapublikationen Planredegørelsen 2007 i bilag 2. I løbet af foråret 2007 har Københavns Kommune inviteret byens borgere og interessenter til dialogmøder for at drøfte indholdet i kommuneplanstrategien. I bilag 3 er der redegjort for indholdet og debatterne i dialogmøderne
De centrale udfordringer for Københavns udvikling er:
·
i 2025 vil der være 30-40 % mere
biltrafik i København, hvis der ikke gøres noget - CO2 udslippet vil ligeledes
stige og den lokale miljøbelastning forværres.
·
i 2025 vil der være 45.000 flere københavnere
- svarende til at Roskilde by flytter til København. Den boligpolitiske
udfordring er fortsat at sikre flere - også billige boliger til
velfærdssamfundets kernemedarbejdere og sikre, at byens kvarterer udvikler
sig til blandede levende bykvarterer.
·
i 2025 vil København være sakket agterud ifht.
Nordeuropas hovedstæder, hvis der ikke sættes ind nu. København er vækstmotor
for hele landet, men kan ikke måle sig med Oslo, Stockholm og Amsterdam målt på
BNP vækst og befolkningsvækst. Videns- og vækstmiljøer er vigtige for byens
udvikling.
·
i 2025 er byudviklingen langs Øresundskysten
skudt i gang. Der er behov for allerede nu at sikre, at byudviklingen og
infrastrukturplanlægningen sker på et bæredygtigt grundlag.
Under de fire emner vedtages bl.a. følgende mål og
initiativer:
- Den bæredygtige by
- En strategi for tætte, levende byområder. En tæt
by der understøtter brugen af den kollektive transport mellem hjem og
arbejde kan være med til at reducere CO2 udslippet med op til 100.000
tons over de næste 30 år regionalt set. Landsplandirektivet for
Hovedstaden betyder, at alle store arbejdspladser skal placeres tæt
på stationerne. Dette skal bruges til at forny og forbedre
stationsområderne, så de bliver attraktive byrum og bedre
knudepunkter for byens borgere.
- København skal være verdens miljøhovedstad i 2009.
Kommuneplan 2009 skal indeholde et koncept for en ny tjekliste, der skal
sikre at alle nye byudviklingsprojekter miljøvurderes ifht. en samlet
miljøscore. Og der skal udpeges nye lavenergiområder.
- Vi skal sikre mindre biltrafik og bedre
transport. Derfor skal parkeringsnormerne revideres, således at
de bidrager til at begrænse biltrafikken i byen. Byens vejnetsplan
skal revideres, således at cykler kan prioriteres på nogle
vejstrækninger og busser på andre.
- Byen for alle
- Der skal sikres boliger i alle prisklasser. Derfor
skal der arbejdes for 5000 billige boliger til velfærdssamfundets
kernemedarbejdere og for at sikre flere arealer til boligbyggeri.
Der skal arbejdes for at nytænke københavnerboligen.
- Udpegning af nye bykvarterer til områdefornyelse
og en fortsat Ghettoindsats. København har fortsat problemer med
koncentration af socialt svage borgere i udsatte områder. En by med
blandede bykvarterer er en forudsætning for at sikre byens
sammenhængskraft.
- Blandende bykvarterer. Boliger, erhverv, handel og
fritidstilbud skal blandes for at sikre, at byen får levende bykvarterer.
- Byen ned til vandet
- En langsigtet byudviklingsstrategi for
Øresundskysten – fra Nordhavn til Amager. Øresundskysten er et af
Københavns største byudviklingspotentialer. Der er behov for en strategi,
som kan sikre en bæredygtig udvikling – særligt trafikalt, der forener
blåt og grønt samt retningslinier for et bæredygtigt Nordhavn.
- Lettere adgang til vandet. København har et stort
uudnyttet potentiale langs vandet. For at give byens borgere en bedre
adgang til vandet skal de trafikale barrierer overvindes og
tilgængeligheden sikres.
- Den dynamiske by
- Rammer for nye campusområder og uddannelsesmiljøer.
Det er afgørende for Københavns konkurrencedygtighed at kunne tiltrække
internationale studerende og forskere. Universitetets fraflytning fra
indre by til campusområder i brokvartererne er et spændende potentiale, der
skal bruges til at forstærke byens videns- og uddannelsesmiljøer og skabe
byliv.
- Byens erhvervsområder skal gennemgås for at
vurdere, hvilke der skal fastholdes som rene erhvervsområder og
hvilke der skal skabes mere fleksible rammer for.
På Økonomiudvalgets møde den 02.10.2007 blev Kommuneplanstrategi 2007 oversendt til fagudvalgene. Alle fagudvalgene har udarbejdet høringssvar. Økonomiforvaltningen har på baggrund af høringssvarene redigeret strategien således at den så vidt muligt indeholder udvalgenes kommentarer. Det er imidlertid ikke alle elementerne af høringssvarene, der er taget højde for. Hvor forvaltningen har vurderet at høringssvaret enten peger på problemstillinger, der rækker udover hvad man kan tilgodese i en kommuneplan, bliver for specifikke for en strategi eller har et indhold, der allerede er taget højde for i strategien, har forvaltningen valgt at se bort fra disse. Øvrige kommentarer er medtaget eller vil blive inddraget i det videre arbejde med revision af Kommuneplan 2009. Redegørelsen for hvordan forvaltningen behandler høringssvarene er vedlagt i bilag 4.
Videre proces
Efter endelig vedtagelse af Kommuneplanstrategi 2007 i Borgerrepræsentationen d. 13.12.07 bliver strategien trykt og offentliggjort. På kommunens hjemmeside vil man kunne finde strategien samt den nødvendige baggrundsinformation. Herudover vil hjemmesiden rumme mulighed for debat af indholdet i strategien. Som led i offentlighedsperioden januar-februar 2008 vil Overborgmesteren invitere til en offentlig debat, hvor indholdet i strategien præsenteres og drøftes med henblik på det videre arbejde med revision af Kommuneplan 2009.
Bilag
1. Kommuneplanstrategi 2007 (mangler endelig korrekturlæsning)
2. Planredegørelsen 2007
3.
Debat om Københavns
udvikling - Redegørelse for dialogaktiviteter i foråret 2007
4.
Høringsnotat fra udvalgshøring
Claus Juul /Henrik Plougmann Olsen