Ansøgning om tillægsbevilling til Parkering København (Teknik- og Miljøudvalget)
Ansøgning om tillægsbevilling til Parkering København (Teknik- og Miljøudvalget)
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 27. november 2007
ØU 421/2007
16. Ansøgning om tillægsbevilling til Parkering København (Teknik- og Miljøudvalget)
På baggrund af de realiserede udgifter og indtægter
i de første 9 måneder af 2007 forventes overskuddet i Parkering København
at
blive mindre end tidligere forudsat, og der søges derfor en tillægsbevilling.
INDSTILLING OG Beslutning
Teknik- og Miljøudvalget indstiller
over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,
1.
at der til bevilling Teknik- og Miljøudvalgets
Parkering København funktion 2.22.01.1 (fælles formål) for indeværende år gives
en tillægsbevilling på samlet 30 mio.kr. fordelt med 10 mio.kr. som reduktion
af indtægtsbevillingen og 20 mio.kr. i øget udgiftsbevilling. Der anvises
dækning på Økonomiudvalgets bevilling Finansposter, funktion 8.32.22.5 (kassen).
Økonomiforvaltningen indstiller,
over for Økonomiudvalget at Økonomiudvalget oversender sagen til
Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget
anbefaler, at tillægsbevillingen udgør 29,4 mio. kr. i stedet for 30 mio. kr.
fordelt med 10 mio. kr. som reduktion af indtægtsbevillingen og 19,4 mio. kr.
i øget udgiftsbevilling. Herudover har Økonomiudvalget ingen bemærkninger
til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form". Der
henvises til vedlagte notat. Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 27. november
2007: Indstillingen blev
anbefalet. |
Problemstilling
Indtægts- og
udgiftsprognoserne for Parkering København viser efter de første 9 måneder, at
der for 2007 som helhed må forventes afvigelser i årets resultat. I den
særskilte sag om budgetopfølgningen oktober 2007, der forelægges på Teknik- og
Miljøudvalgets møde d. 7. november 2007, anføres forventelige netto afvigelser
på ca. 41 mio. kr. Denne forventning er uændret i forhold til
budgetopfølgningen i august 2007, hvor der desuden i særskilt notat blev
redegjort nærmere for de forventede indtægter.
Revisionsdirektoratet har i
forbindelse med revisionen af Teknik- og Miljøudvalgets regnskab for 2006
henstillet, at Teknik- og Miljøudvalget ansøger Borgerrepræsentationen om
tillægsbevilling, når der ved oktoberprognosen forventes større bevillingsmæssige
afvigelser i form af mindreforbrug (merindtægter/mindreudgifter). Teknik- og Miljøforvaltningen
mener denne henstilling tilsvarende må finde anvendelse ved forventelige
merforbrug/mindreindtægter.
Løsning
Indtægterne på
parkeringsområdet stammer fra salg af parkeringsydelser og fra kontrolafgifter,
og udgifterne stammer fra interne omkostninger i Parkering København og fra
afregning med Rigspolitichefen for kontrolafgifterne.
Omsætningen
præges fortsat af 2 modsatrettede tendenser - betalingsparkering udviser et
noget ringere resultat end budgetteret, hvorimod resultatet for kontrolafgifter
udviser et markant bedre resultat end budgetteret. Også salget fra butikken
ligger over budgetniveau.
Som
konsekvens af det større antal pålagte afgifter, opstår der en meromkostning på
i afregning til Rigspolitichefen.
Både
vedrørende indtægter og udgifter er der tale om skøn for et område, der er
ændret væsentligt i indeværende år, hvorfor det samlede skøn er behæftet med
nogen usikkerhed. Der søges derfor ikke om en tillægsbevilling til det fulde
beløb, da der er usikkerhed om det endelige beløbs størrelse.
Økonomi
Indtægterne fra
parkeringsområdet indgår i parkeringsstrategien, og konsekvensen er derfor, at
den forudsatte kasseopbygning påvirkes negativt med de 30 mio.kr., som der her
søges en tillægsbevilling til.
Der
er i budgetvedtagelsen 2008 taget højde for den lavere omsætning med en nedskrivning
af Parkering Københavns indtægtsbevilling med 33,7 mio. kr. (2008 p/l) i 2008
og 28,7 mio. kr. (2008 p/l) i 2009 og fremefter. Parkeringsstrategiens
anlægsramme er nedskrevet med tilsvarende beløb.
Videre proces
Indstillingen skal behandles
i Økonomiudvalget og derefter i Borgerrepræsentationen
Bilag
- Oversigt over politisk
behandling
- Notat til § 12 til
Økonomiudvalget
Pernille Andersen Martin
Kregler Christensen