Dækning for merudgifter vedr. Rammeaftale 2007 for det sociale område (Socialudvalget)
Dækning for merudgifter vedr. Rammeaftale 2007 for det sociale område (Socialudvalget)
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 27. november 2007
ØU 439/2007
12. Dækning for merudgifter vedr. Rammeaftale 2007 for det sociale område (Socialudvalget)
Der skal fremlægges dokumentation for
Socialforvaltningens merudgifter i forbindelse med Rammeaftale 2007 med henblik
på, at der overføres midler til Socialudvalgets budgetområde fra den afsatte
pulje under Økonomiudvalget.
INDSTILLING OG Beslutning
Socialudvalget anbefaler over
for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,
1.
at Socialudvalget
modtager en tillægsbevilling i 2007 på 4.010 t. kr. fra puljen på 5.167 t.kr.
under Økonomiudvalget til dækning af dokumenterede merudgifter som følge af
takstændringer i forbindelse med Rammeaftale 2007 på det sociale område og
specialundervisningsområdet.
Økonomiforvaltningen
indstiller over for Økonomiudvalget, at Økonomiudvalget oversender sagen til
Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Det præciseres, at
midlerne overføres til Socialudvalgets bevillingsområde Handicappede,
funktion 5.38.50.1. De overskydende midler i
den afsatte pulje under Økonomiudvalget på 1.157 t. kr. fordeles mellem
Børne- og Ungdomsudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget baseret på de to
udvalgs bidrag til puljen. Fra Økonomiudvalgets bevilling Fælles
driftspuljer, funktion 6.45.51.1 overføres således i 2007 780 t. kr. til
Børne- og Ungdomsudvalgets bevilling Efterspørgselsstyret Service,
Specialundervisning, funktion 3.22.08.1, og 377 t. kr. til Sundheds- og
Omsorgsudvalgets bevilling Pleje, service og boliger for ældre,
Efterspørgselsstyret Service. Midlerne fordeles med 141 t. kr. på funktion
5.32.32.1 og 236 t. kr. på funktion 5.38.50.1. Økonomiudvalget har ingen
yderligere bemærkninger til, at sagen søges gennemført i den foreliggende
form." Økonomiudvalgets
beslutning i mødet den 27. november 2007: Indstillingen blev anbefalet. |
Problemstilling
Borgerrepræsentationen vedtog
i BR 323/07 at der afsættes en pulje på 5.167 t. kr. under Økonomiudvalget på
bevillingen Fælles driftspuljer, funktion 6.45.51.1 til dækning af eventuelle
dokumenterede merudgifter som følge af takstændringer i forbindelse med
Rammeaftalen 2007 på det sociale område og specialundervisningsområdet. Med
denne indstilling fremlægger Socialforvaltningen dokumentation for merudgifter
i forbindelse med Rammeaftale 2007 mhp. at Socialudvalget kan modtage en
tillægsbevilling fra puljen under Økonomiudvalget.
Løsning
Rammeaftalen 2007 for sociale
tilbud og specialundervisningsområdet for voksne indgås mellem de 29 kommuner i
hovedstadsregionen og Region Hovedstaden. Rammeaftalen er et planlægnings- og
udviklingsværktøj på det sociale område og specialundervisningsområdet.
Socialforvaltningen
forventer i 2007 merudgifter i forhold til tilbud, der indgår i rammeaftalerne.
Det skyldes, at taksterne stiger som følge af ny takstberegningsmodel og at
Socialforvaltningen er nettokøber af pladser, primært på handicapområdet. For
bevillingsområdet Voksne med særlige behov forventes derimod en mindre
merindtægt. For øvrige bevillingsområder ikke merudgifter eller merindtægter
som følge af rammeaftale 2007.
Socialforvaltningen har
beregnet dokumenterede merudgifter på 5.171 t.kr. på handicapområdet i 2007.
Socialforvaltningen har tilsvarende beregnet dokumenterede merindtægter på
1.161 t.kr. på voksenområdet. Dvs. i alt dokumenterede merudgifter på 4.010
t.kr. Forklaring af beregningsmetoden ses i bilag 2, selve beregningerne ses i
bilag 3 og bilag 4.
Socialforvaltningen
indstiller derfor til Socialudvalget, at udvalget anmoder Økonomiudvalget og
Borgerrepræsentationen om en tillægsbevilling på 4.010 t.kr. fra den afsatte
pulje på 5.167 t.kr under Økonomiudvalget.
Socialforvaltningen
skønner, at der udover de 4.010 t.kr. kan blive tale om yderligere merudgifter
i 2007. Udgifterne kan imidlertid pt. ikke dokumenteres, da der for en række
tilbud omfattet af rammeaftalen endnu ikke har været muligt at få oplyst 2007
taksterne, og da der ikke er modtaget regninger fra de pågældende tilbud.
Da
tillægsbevillingen skal besl
uttes i Borgerrepræsentationen inden udgangen af
2007, er det nødvendigt at forelægge sagen nu. Det er derfor vurderingen, at
det ikke vil være realistisk at søge om en større tillægsbevilling i 2007 end
de 4.010 t.kr., der kan dokumenteres
Økonomi
De 4.010 t.kr. overføres fra
Økonomiudvalget, bevillingen Fælles driftspuljer, funktion 6.45.51.1 til
Socialudvalget, funktion 5.38.50.1 Botilbud til længerevarende ophold.
Videre proces
Efter Socialudvalgets
godkendelse skal sagen behandles i Økonomiudvalget og i Borgerrepræsentationen.
Bilag
- Oversigt over politisk
behandling
1.
BR 323/07
Økonomiske konsekvenser af Rammeaftalen for 2007
2.
Notat af
18.10.2007 "Dokumentation for Socialforvaltningens merudgifter pga. rammeaftale
3.
Beregning af
merudgifter pga. rammeaftale 2007 på handicapområdet (er tilgængelig på nettet)
4.
Beregning af
merudgifter pga. rammeaftale 2007 på voksenområdet (er tilgængelig på nettet)