Mødedato: 27.11.2001, kl. 15:00

Takstregulativ 2002 for Husholdningsaffald (Miljø- og Forsyningsudvalget)

Takstregulativ 2002 for Husholdningsaffald (Miljø- og Forsyningsudvalget)

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 27. november 2001


J.nr. ØU 313/2001

38. Takstregulativ 2002 for Husholdningsaffald (Miljø- og Forsyningsudvalget)

INDSTILLING OG BESLUTNING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller,

at Miljø- og Forsyningsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at "Takstregulativ for afhentning af husholdningsaffald i Københavns Kommune" gældende fra 1. januar 2002 godkendes,

at Miljø- og Forsyningsforvaltningen gives en bemyndigelse til at godkende en regulering af taksterne for 2002, hvis et forslag om stigning i den statslige affaldsafgift godkendes i forbindelse med vedtagelsen af finansloven, og at forslaget til en sådan bemyndigelse videresendes til Økonomiudvalget til høring og til Borgerrepræsentationen til godkendelse og

at betaling for særlige ydelser for afhentning af husholdningsaffald i Københavns Kommune, jf. § 9 i takstregulativet godkendes.

 

Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 29. oktober 2001

Indstillingen blev tiltrådt med 5 stemmer imod 4 med følgende tilføjelser:

at 3. sidste afsnit i §1 (For boliger ….) slettes, og

at R98 til indstillingen for takstregulativet 2003, anmodes om at fastlægge en minimumsgrænse som forebygger misbrug af takstsystemet, men som samtidig bevarer et økonomisk incitament til øget affaldssortering.

For stemte: 5 (A, F, Ø)

Imod stemte: 4 (L,V, C, O)

Undlod: ingen

Lars Hutters (L) ønskede følgende ført til protokols: SOL stemmer imod fordi takststigningerne er skrigende uretfærdige overfor almindelige københavnere.

Preben Bille-Brahe (V) ønskede følgende ført til protokols: Venstre stemmer imod, da Venstre mener dagrenovationen bør bringes i fri licitation. Venstre er trætte af prisstigninger.

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form."

 

Økonomiudvalgets beslutning: Anbefalet.

C og V tog forbehold.

 

Behandling: Til Borgerrepræsentationen.

RESUME

Med det foreliggende forslag til regulering af taksterne for afhentning af husholdningsaffald foreslås taksterne forhøjet således, at R 98´s samlede takstprovenu stiger med 4,8%.

Behovet for en takstprovenustigning på 4,8% kan specificeres således:

affaldsplansinitiativer + 2,7%,

fornyelse og ændring i bilpark som følge af øgede miljøkrav + 1,9%,

almindelige løn- og prisstigninger + 3,0%,

budgetteret resultatændring + 0,3%,

besparelse ved omlægning af genbrugsstationer - 0,8% og

driftseffektivisering i basisaktiviteterne på i alt - 2,3%.

Forslaget indeholder endvidere forslag til en delvis udligning af de skævheder, der er mellem forskellige ordningers bidrag til dækning af ikke fordelte omkostninger. Med udligningen vil der, set i sammenhæng med øvrige gebyrer på affaldsområdet, være tale om en tilnærmelsesvis balance mellem de forskellige boligtypers bidrag til affaldssystemet.

Endelig indeholder forslaget bestemmelser, som sikrer muligheden for takstmæssig skelnen mellem erhvervsejendomme uden beboelse og øvrige ejendomme samt en bestemmelse om minimumsvolumen.

På Miljø- og Forsyningsudvalgets møde den 22. maj 2001 drøftede udvalget R98s forslag om en samlet takststigning på 4,8 %. Et flertal tilkendegav at man vil kunne tilslutte sig den foreslåede takststigning. Der blev i forbindelse med drøftelserne efterlyst et tidligere annonceret forslag om et nyt takstsystem. Til udvalgets møde den 25. juni 2001 forelå et notat af 1. juni 2001 om takstsystemet og kommende forslag til ændringer fra R98.

Den 30. maj 2001 godkendte R98s repræsentantskab selskabets budget og takststigningen på 4,8 %. Ved repræsentantskabets afstemning var der ingen stemmer imod.

 

 

Til top