Mødedato: 27.11.2001, kl. 15:00

Lånefinansiering af anlægsprojekter til undervisning af børn og unge med vidtgående handicap (Uddannelses- og Ungdomsudvalget)

Lånefinansiering af anlægsprojekter til undervisning af børn og unge med vidtgående handicap (Uddannelses- og Ungdomsudvalget)

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 27. november 2001


J.nr. ØU 334/2001

29. Lånefinansiering af anlægsprojekter til undervisning af børn og unge med vidtgående handicap (Uddannelses- og Ungdomsudvalget)

INDSTILLING OG BESLUTNING

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at udvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen indstiller,

at Uddannelses- og Ungdomsudvalget i overensstemmelse med Borgerrepræsentationens tidligere godkendelse i 2001 optager et 1-årigt lån på i alt 8,9 mio. kr. til finansiering af anlægsprojekter på området for den vidtgående specialundervisning til børn og unge

Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 7. november 2001

Uddannelses- og Ungdomsudvalget foreslår, at Økonomiudvalget eftergiver lånet, hvilket finansieres over Økonomiudvalgets konto til uforudsete udgifter.

Udvalget tiltrådte herefter forvaltningens indstilling.

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Borgerrepræsentationen vedtog den 7. december 2000, at "Borgerrepræsentationen er indforstået med, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget bevilges et 1-årigt lån til finansiering af anlægsarbejder til gavn for børn og unge med behov for vidtgående specialundervisning, såfremt dette skulle vise sig nødvendigt."

Økonomiudvalget anbefaler, at lånemuligheden udnyttes i overensstemmelse med Borgerrepræsentationens beslutning af 7. december 2000, hvilket indebærer, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget meddeles en tillægsbevilling på budgettet for 2001 på 8,9 mio. kr. på konto 3.07.3, og at Uddannelses- og Ungdomsudvalget meddeles en negativ tillægsbevilling på 8,9 mio. kr. på konto 3.07.3 på budgettet for 2002."

Der henvises til vedlagte notat.

 

Økonomiudvalgets beslutning: Udsat.

 

Behandling: Til Økonomiudvalget den 4. december 2001.

RESUME

I forlængelse af Borgerrepræsentationens beslutning den 7. december 2000 om, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget om nødvendigt bevilges et 1-årigt lån til finansiering af anlægsarbejder inden for den vidtgående specialundervisning, anmodes hermed om godkendelse af, at der optages et 1-årigt lån på i alt 8,9 mio. kr.

 

Til top