Mødedato: 27.11.2001, kl. 15:00

Kapitalbevilling til gennemførelse af planlægning, projektering og udbygning af skole- og KKFO området (Uddannelses- og Ungdomsudvalget)

Kapitalbevilling til gennemførelse af planlægning, projektering og udbygning af skole- og KKFO området (Uddannelses- og Ungdomsudvalget)

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 27. november 2001


J.nr. ØU 312/2001

28. Kapitalbevilling til gennemførelse af planlægning, projektering og udbygning af skole- og KKFO området (Uddannelses- og Ungdomsudvalget)

INDSTILLING OG BESLUTNING

Uddannelses- og Ungdomsudvalget indstiller, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen indstiller,

at der gives en kapitalbevilling på i alt 2,08 mill. kr. til nødvendige anlægsarbejder mv. som led i den fortsatte gennemførelse af de i Handleplan 1997 fastlagte kapacitetsudvidelser

at der gives en kapitalbevilling på i alt 23,94 mill. kr. til nødvendige anlægsarbejder mv. som led i den fortsatte gennemførelse af de i Handleplan 1998 fastlagte kapacitetsudvidelser

at der gives en kapitalbevilling på i alt 37,58 mill. kr. til nødvendige anlægsarbejder mv. som led i den fortsatte gennemførelse af de i Handleplan 1999 fastlagte kapacitetsudvidelser

at der gives en kapitalbevilling på i alt 108,81 mill. kr. til nødvendige anlægsarbejder mv. som led i den fortsatte gennemførelse af de i Handleplan 2000 fastlagte kapacitetsudvidelser

at der gives en kapitalbevilling på i alt 9,15 mill. kr. til nødvendige anlægsarbejder mv. som led i udbygningen af Sortedamskolen og Vibenshus Skole

at der som led i planlagte kapacitetsudvidelser uden for handleplanerne gives en kapitalbevilling på i alt 108,77 mill. kr. til øvrige arbejder (HP-øvrige) med henblik på planlægning projektering og anlægsarbejder mv. herunder projektering og byggeri af bl.a. Utterslev Skole og Heibergskolen på Indre Østerbro

at der som led i en planlagt kapacitetsudvidelse på gymnasieområdet gives en kapitalbevilling på i alt 1,70 mill. kr. til etablering af musiklokale på Rysensteen Gymnasium

Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 7. november 2001

Udvalget tiltrådte forvaltningens indstillinger.

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til sagen"

 

Økonomiudvalgets beslutning: Anbefalet.

 

Behandling: Til Borgerrepræsentationen.

RESUME

I det vedtagne budget for 2002 er der afsat i alt 204,10 mill. kr. til gennemførelse af udbygningen på folkeskoleområdet. Hertil kommer i alt 38,50 mill. kr. til køb af grund til nyt gymnasium mv. samt udbygning af kapaciteten på folkeskoleområdet. Til disse beløb skal lægges i alt 16,44 mill. kr., der er afsat i 2002 som led i Eksempelprojektet i Valby.

Det samlede anlægsbudget i 2002 på skoleområdet (ekskl. specialskoler) er på den baggrund 259,04 mill. kr.

Med henblik på i 2002 at kunne fortsætte med projektering og gennemførelse af nødvendige anlægsarbejder som led i planlagte kapacitetsudvidelser på skolerne anmodes om en kapitalbevilling på i alt 292,03 mill. kr. inkl. bevilling til en række arbejder, der ikke indgår i de tidligere godkendte handleplaner, men som i anden forbindelse er vedtaget af Borgerrepræsentationen eller Uddannelses- og Ungdomsudvalget. I bevillingen indgår også et beløb til Rysensteen Gymnasium som led i udbygningen til 6 spor. De samlede udgifter på i alt 292,03 mill. kr. fordeler sig med 186,20 mill. kr. i 2002, 87,13 mill. kr. i 2003 og 18,70 mill. kr. i 2004.

Kapitalbevillingerne og beskrivelsen af anlægsarbejderne på den enkelte skole er opdelt svarende til de enkelte handleplaner. I de her søgte kapitalbevillinger er også indregnet evt. beløb til etablering af KKFO'er – i alt 51,68 mill. kr., der finansieres via anlægsbudgettet for fritidshjem.

Prioriteringen af anlægsbudgettet afspejler, at langt størstedelen af budgettet er bundet til gennemførelsen af en række store anlægsopgaver (Utterslev Skole, Heibergskolen, Lundehusskolen, Rødkilde Skole, Eksempelprojektet m.fl.) og, at der med det godkendte anlægsbudget kun i meget begrænset omfang er mulighed for at tage fat på udbygning af andre skoler med presserende kapacitetsproblemer. Der er med anlægsbudgettet for 2002 ikke mulighed for at indhente kapacitetsunderskuddet som følge af tidligere besparelser eller begrænsede anlægsbudgetter.

Som led i behandlingen af budgettet for 2002 er der truffet beslutning om at gennemføre en nærmere analyse af kapacitetsunderskuddet på skoleområdet. En redegørelse herom vil blive fremlagt i februar 2002.

De anførte anlægsudgifter er opgjort ved forventet indeks 169 pr 1. juni 2002.

 

Til top