Endelig vedtagelse af lokalplan "Østamager III" med tilhørende kommuneplantillæg (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 27. november 2001

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

Anbefalet

Mikkel Warming (Ø), Jens Kjær Christensen (Ø) og Jens Johansen (F) tog forbehold.

I forbindelse med den offentlige høring af planforslagene er der fremkommet 19 henvendelser. De fleste har indsigelser mod forslaget, men der er også flere positive tilkendegivelser. Hovedsynspunkterne i indsigelserne knytter sig de miljømæssige forhold i relation til et røgeri i området samt til parkeringsløsningen, kravene til boliger og udformningen af metroens 3. etape.

Røgeriet er placeret i lokalplanforslagets område III, og der gøres indsigelse mod, at dette områdes planstatus ændres fra den hidtidige industrianvendelse, til en anvendelse til helårsboliger og serviceerhverv. Endvidere protesteres mod, at der tillades boliger og serviceerhverv nærmere røgeriet end 150 meter. Den sydligste del af Skanska Danmark A/S' boligprojekt på Vølundgrunden og det af Boplan A/S udarbejdede boligprojekt på ejendommene umiddelbart vest for Amagerbanen ligger delvis inden for den nævnte afstandszone, der beregnes i forhold til røgeriets udluftningsanlæg. I alt er ca. 130 boliger planlagt inden for denne zone med korteste afstand fra udluftningsanlæggene til boligerne på ca. 90 m.

Som det fremgår af sagsbeskrivelsen, har Amagerbanken som ejer af størstedelen af de aktuelle boligejendomme indgået aftale med røgeriet, der sikrer, at miljøgener i forhold til det planlagte boligbyggeri uden for område III elimineres.

Søtoftegård A/S og Amagerbanken A/S har som grundejere rejst spørgsmål vedrørende det i lokalplanforslaget fastlagte fælles parkeringshus, idet det findes usikkert, om der kan opnås enighed mellem grundejere og parkeringshusets tre interessenter om køb af arealet, der er ejet af tredjemand. Såfremt grundkøbet falder på plads, anføres det som usikkert, om de tre interessenter kan opnå enighed om selve opførelsen af parkeringshuset, idet der vil være væsentligt forskellige økonomiske interesser i projektet og forskellige tidsplaner for opførelsen. Hertil skal forvaltningen bemærke, at som lokalplanbestemmelserne er formuleret, vil det være muligt at pålægge den første grundejer, der ibrugtager bebyggelse, at opføre parkeringshuset. Forvaltningen er imidlertid indstillet på over for Bygge- og Teknikudvalget at anbefale, at der ved ansøgninger o m byggetilladelse meddeles dispensation fra lokalplanen mod, at ejeren forpligtes til at deltage i opførelse af parkeringshuset med en forholdsmæssig andel af udgiften, når parkeringsbehovet overstiger kapaciteten af den fastlagte terrænparkering.

For så vidt angår indsigelser mod parkeringshusets udformning samt afstand til Metro foreslås, at § 5, stk. 2 med tilhørende tegning nr. 27.447 ændres og erstattes med tegning nr. 27.495, således at indtegningen af en principiel bebyggelsesplan for parkeringshuset udgår og arealet IC påtegnes "P-hus".

Derudover er der i forbindelse med nye drøftelser med Vilhelm Lauritzen A/S Arkitekter fremkommet ønske om ændring af tilkørselsvejene til "Vølundgrunden", idet man foreslår vejadgang til bebyggelsen flyttet fra en placering umiddelbart øst for Amagerbanens tracé til mellem dette tracé og Amager Strandvej. Forvaltningen vurderer, at ændringerne kan forbedre bebyggelsesplanen og skal derfor foreslå, at lokalplantegning nr. 27.446 ændres og erstattes med tegning nr. 27.494, hvor de ændrede adgange er vist. Endvidere medfører det en konsekvensrettelse i § 4, stk. 6.

Minimumskravet til boliger i bebyggelse med en husdybde på mere end 12 m foreslås fastholdt til 100 m², dog således, at det tilføjes, at dybden regnes som et gennemsnit og eksklusive altaner. Der foreslås desuden mindre ændringer af bestemmelser vedrørende facadematerialer.

Endelig foreslår forvaltningen, at der optages bestemmelser i lokalplanen, som muliggør udstykning af den fastlagte rækkehusbebyggelse i område II således, at kravene i byggelovens § 10 A umiddlebart vil kunne opfyldes. Det drejer sig om ændringer af formel karakter i § 4, stk. 9, § 5, stk. 1, samt tilføjelse af en ny § 12.

Ingen af de foreslåede ændringer skønnes at have en sådan karakter, at supplerende høring i henhold til planlovens § 27, stk. 3, er fornøden.

Flere af skrivelserne rejser spørgsmål vedrørende Metros 3. etape. Borgerrepræsentationen har på mødet den 13. juni 2001 vedtaget forslag til lokalplan "Østamagerbanen", der indeholder mere detaljerede bestemmelser vedrørende Metro. I forbindelse med høringen af dette lokalplanforslag er der fra mange sider fremsat forslag om ændring af banens udformning, herunder om nedgravning. Stillingtagen til indsigelserne foreligger imidlertid ikke på nuværende tidspunkt. De i nærværende forslag til lokalplan for Østamager III fastholdes derfor, idet en eventuel ændret udformning af Metroen inden for det fastlagte tracé, herunder nedgravning, ikke vil belaste området yderligere.

Vedrørende kommuneplantillægget bemærkes specielt, at de modtagne henvendelser ikke giver anledning til at foreslå ændringer, og at endelig vedtagelse heraf indebærer konsekvensrettelser i forslaget til Kommuneplan 2001, der blev offentliggjort før vedtagelsen af nærværende forslag til kommuneplantillæg. Disse rettelser vil blive foretaget i forbindelse med den endelige tilretning og trykning af Kommuneplan 2001, når endelig vedtagelse har fundet sted.

Borgerrepræsentationen tiltrådte i mødet den 29. marts 2001 (BR127/01) Bygge- og Teknikudvalgets indstilling af 7. marts 2001og Økonomiudvalgets indstilling af 13. marts 2001 om offentliggørelse af lokalplanforslaget "Østamager III" med tilhørende forslag til tillæg til Kommuneplan 1997

Aftryk af indstillingerne til Borgerrepræsentationen med tilhørende bilag er fremlagt til gennemsyn i Borgmester Søren Pinds forkontor.

Planforslagene har været offentliggjort i perioden fra den 10. april 2001 til den 11. juni 2001. Der er udsendt 687 pjecer til ejere, lejere og brugere og 91 pjecer til interessegrupper, foreninger og lignende.

I offentlighedsperioden er modtaget 19 henvendelser. Efterfølgende er modtaget yderligere én supplerende henvendelse fra Amagerbanken. De modtagene henvendelser er fremlagt til gennemsyn i Borgmester Søren Pinds forkontor.

En oversigt over henvendelser er vedlagt som bilag A.

1. Skrivelse af 11. juni 2001 fra Hovedstadens Udviklingsråd.

Hovedstadens Udviklingsråd oplyser, at man ingen indsigelser eller bemærkninger har til planforslaget.

2. Skrivelse af 11. juni 2001 fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

I forbindelse med en tidligere fremsendt redegørelse har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen nævnt, at det væsentlige antal nye boliger i området, der muliggøres ved lokalplanen, kan medføre et udbygningsbehov inden for daginstitutionsområdet, der overstiger den nuværende udbygningsmulighed på grunden ved Øresundsvej/Strandlodsvej. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen anmoder på denne baggrund om at blive kontaktet af Plan & Arkitektur, når den nævnte supplerende lokalplan for delområde III udarbejdes, således at etablering af daginstitutioner i givet fald kan indgå i planarbejdet.

Bemærkning

Plan & Arkitektur har noteret sig anmodningen, idet det bemærkes, at der ifølge sædvanlig procedure foretages intern høring af kommunens forvaltninger, når der igangsættes udarbejdelse af et supplerende lokalplanforslag.

3. Skrivelse af 16. maj 2001 fra Kulturmiljørådet for Københavns og Frederiksberg kommuner/v Inger Wiene.

Det fremføres, at planen om at nedrive den gamle stationsbygning ved Øresundsvej er ubetænksom og fantasiløs, idet den tillader at fjerne et kulturhistorisk og funktionelt element fra bybilledet til fordel for en ny stationsbygning af typekarakter. Der er mere vision og helhedstænkning i at inkorporere historiske bygninger i de nye planer for området. Stationsbygningen vil kunne give tyngde til områdets moderne karakter og bør tænkes ind i metrostationsbyggeriet. Ideen om at bibeholde Amagerbanens tracé som en grøn forbindelse gennem området er fin, da banestrækningen fra 1907 er med til at formidle områdets kulturhistorie. Den til tracéet knyttede stationsbygning er med til at fortælle historien om industrien og de mange arbejderes liv i området, og den bør derfor bevares. Idet der henvises til rapporten "Fremtid i Stationsmiljøerne", udtrykker rådet et kraftigt &o slash;nske om, at bygningen udnyttes, så områdets fremtidige beboere kan fornemme det historiske kulturliv i området. Bygningen vil med fordel kunne indgå i bebyggelsesplanerne for Metro og anvendes som f.eks. galleri, butik, café og toiletbygning i forbindelse med den fremtidige station. Københavns Kommunes ændringsforslag, hvor teknikrummene indbygges i dæmningen syd for stationen, støttes.

Bemærkning

Det bemærkes, at lokalplanen fastlægger stationsbygningen som bevaringsværdig med deraf følgende retningsliner for ombygninger og ændringer af bygningens ydre fremtræden. Det kan tilføjes, at Borgerrepræsentationen på mødet den 13. juni 2001 (BR 268/01) har vedtaget forslag til lokalplan "Østamagerbanen", der indeholder mere detaljerede bestemmelser vedr. Metro, jf. bemærkningerne til skrivelse 7).

Henvendelser fra ejere, brugere og interessegrupper m.fl.

4. Skrivelse af 29. maj 2001 samt skrivelse af 10. juli 2001 fra Amagerbanken A/S ved Knud Christensen og Bent Schøn Hansen. Brevet af 29. maj 2001 er tiltrådt af Boligforeningen Vibo, Skanska Danmark A/S, Vilhelm Lauritzen A/S Arkitekter.

Amagerbanken fremkommer som grundejer med en række indsigelser vedrørende "Vølundgrunden", idet det oplyses, at lokalplanforslaget har været vurderet med rådgiver tillige med Vibo som adkomsthaver, som tiltræder indsigelsen.

Overordnet fremføres det, at lokalplanforslaget lider af nogle væsentlige uhensigsmæssigheder, hvor især bestemmelserne vedrørende etablering af p-hus i lokalplanområde IC er af så afgørende karakter, at de kan hindre, at der igangsættes byggeri i området.

Det fremføres, at det faktiske behov for parkering ligger på mellem én parkeringsplads pr. 150 m² etageareal og én parkeringsplads pr. 100 m² etageareal - forventeligt én pr. 120 m². Der sammenlignes med det faktisk konstaterede behov i Skanska Danmarks ejerboligprojekt på Christiansbro, som er på ca. én p-plads pr. 200 m² etageareal.

Der stilles ændringsforslag om én parkeringsplads pr. 120 m². Såfremt der kan dokumenteres yderligere behov, skal forskellen op til én parkeringsplads pr. 100 m² etableres i konstruktion enten på egen grund eller i separat konstruktion.

Vedrørende bestemmelsen om etablering af fælles parkeringshus for områderne IA, IB, II og IV, fremføres det, at arealet ejes af tredjemand, og at det derfor er usikkert, om der kan opnås enighed mellem grundejere og parkeringshusets tre interessenter om grundkøbet. Såfremt grundkøbet falder på plads, er det usikkert, om de tre interessenter kan opnå enighed om selve opførelsen af parkeringshuset, idet der vil være væsentligt forskellige økonomiske interesser i projektet og forskellige tidsplaner for opførelsen. Opførelsen af et fælles parkeringshus inden ibrugtagning af boligbebyggelserne, og dermed inden man kender det faktiske behov for området, der forventes udviklet over 5-8 år, findes både uhensigtsmæssig og urentabel. Endelig fremføres det, at etablering af et fælles parkeringhus i område IC vil medføre en lav nytteværdi for de formodede brugere i områdene IA, IB, II og IV, idet placeringen medfører, at brugerne vil skulle passere enten Metroen eller Øresundsvej, når de går fra deres bolig til deres bil.

Det fremføres, at en vigtig parameter for at holde salgsprisen på et rimeligt niveau er, at parkering i konstruktion i videst mulig omfang undgås, da en sådan parkeringsløsning er en væsentlig belastning for den samlede byggeøkonomi. Parkeringen ønskes derfor løst på egen grund eller fælles, såfremt der kan opnås enighed herom. Alternativt, såfremt kravet om et fælles parkeringshus fastholdes, gør man indsigelse mod parkeringshusets udformning såvel som de i lokalplanforslaget foreslåede begrænsningen af mulige bygningsoverflader. Der stilles ændringsforslag om en eventuel etapevis opførelse af parkeringshuset i takt med, at behovet konstateres. Afslutningsvis forudsættes, at kommunen garanterer, at de endelige krav til parkeringsdækning og andelen af parkering, der kræves løst i konstruktion i lokalplanforslaget, ikke vil blive mere omfattende end de krav, der vil blive stillet til den eventuelle nye boligbebyggelse i Ny Amager Strandpark.

For så vidt angår byggefelter, fremføres det, at projektet endnu er på et tidligt stadium, og der ønskes derfor en stor fleksibilitet indarbejdet i lokalplanen således, at der ikke skal udarbejdes eventuelle dispensationer senere. En bilagt bebyggelsesplan fra Vilhelm Lauritzen Arkitekter ønskes på denne baggrund indarbejdet i lokalplanen.

Indsiger anfører, at bebyggelsesprocenten på 90 kan accepteres på betingelse af, at bebyggelsesprocenten i område IA, IB, IC og VI beregnes under ét således, at den 12 meter brede cykelrute i område VI også kan medregnes til friarealet. Man fremfører, at ovenstående fremgangsmetode er almindelig praksis i andre lokalplaner. Friarealkravet på 60 pct. af etagearealet kan accepteres på betingelse af, at område VI medregnes som en del af friarealet. Såfremt denne betingelse ikke opfyldes, så stilles der ændringsforslag om et friarealkrav på 56 pct.

Der gøres indsigelse mod vejudvidelseslinien for Lergravsvej på strækningen øst for Amagerbanens tracé, idet man ønsker vejudvidelseslinien i skel til matr.nr. 3189 Sundbyøster, København.

Der gøres indsigelse imod, at facadeudtrykket i område IA og IB er pålagt mere vidtgående begrænsninger end lokalplanens generelle bestemmelser i § 6, stk. 1, 3. afsnit. Man ønsker facader i materialer som nævnt i § 6, stk. 1, 3. afsnit, med tilføjelse om, at farven skal være lys, og at facaden skal harmonere med de øvrige bygninger i området.

For så vidt angår lokalplanforslagets bestemmelse om, at boliger indrettet i bebyggelse med en husdybde på over 12 meter i normaletager skal have en størrelse på mindst 100 m², gøres der indsigelse mod dette. Det fremføres, at der kan indrettes fornuftige lejligheder på under 100 m² i bebyggelse med en husdybde større end 12 meter. Som dokumentation er skrivelsen vedlagt eksempler fra Skanska Danmarks ejerboligprojekt på Christiansbro, hvor der opføres lejligheder med et tinglyst areal på 63 m² og 89 m² og med en husdybde på 13,2 meter.

Bemærkning

Efter ønske fra Amagerbanken er der på baggrund af indsigelsen blevet afholdt møde den 22. juni 2001 i forvaltningen, hvor indsigelserne blev drøftet med henblik på klarlæggelse af synspunkterne. I mødet deltog, foruden Plan & Arkitektur, repræsentanter for Skanska Danmark og Vilhelm Lauritzen A/S Arkitekter på vegne af Amagerbanken. Skanska har i forlængelse heraf indsendt supplerende bemærkninger med skrivelse af 10. juli 2001. Derudover er der i forbindelse med nye drøftelser med Vilhelm Lauritzen A/S Arkitekter fremkommet ønske om ændring af tilkørselsvejene til den del af bebyggelsen, der ligger øst for Amagerbanens tracé, idet man ønsker vejadgang fra Lergravsvej og Øresundsvej flyttet fra placeringer umiddelbart øst for Amagerbanens tracé til placeringer mellem dette tracé og Amager Strandvej. Forvaltningen vurderer, at ændringerne kan forbedre bebyggelsesplanen og skal derfor foreslå, at lokalplantegning nr. 27.446 ændres og erstattes med tegning nr. 27.494.

Som en konsekvens heraf skal det endvidere foreslås, at vejudvidelsen i Lergravsvej mellem den tidligere og den nu fastlagte tilkørselsvej ophæves ved følgende ændrede formulering af § 4, stk. 6, sidste punktum:

"Lergravsvej fastlægges på strækningen øst for Amagerbanens tracé mellem Amager Strandvej og den i stk. 9 fastlagte adgangsvej med en 5 m vejudvidelseslinie mod syd og anlægges med et tværsnit i princippet som vist på tegning nr. 27.449 med en kørebane i sydsiden, et bredt beplantet areal i midten og en gang- og cykelsti med rabat i nordsiden, jf. desuden § 10, stk. 4."

For så vidt angår parkeringshuset, bemærkes det, at et samarbejde mellem grundejerne er en forudsætning for de i lokalplanen forslåede fællesanlæg. Forvaltningen vurderer imidlertid, ligesom indsigerne, at det vil kunne virke hæmmende for den kommende udvikling af området, hvis de enkelte grundejere allerede i forbindelse med de første nybyggerier risikerer at komme til at betale hele udgiften til etablering af parkeringshuset. Som lokalplanbestemmelserne er formuleret, vil det være muligt at pålægge den første grundejer, der ibrugtager bebyggelse, at opføre parkeringshuset.

Det er ikke mulig på forhånd at give en ret til dispensation fra lokalplanen ved en ændring af formuleringen af § 11. Forvaltningen er imidlertid indstillet på i lighed med tilsvarende tidligere dispensationer bl.a. i Teglværkshavnen at anbefale, at der ved ansøgninger om byggetilladelse vil kunne forventes en dispensation fra lokalplanens § 11, jf. § 15, mod, at ejeren forpligtes til at deltage i opførelse af parkeringshuset med en forholdsmæssig andel af udgiften, når parkeringsbehovet overstiger kapaciteten af den fastlagte terrænparkering.

For så vidt angår ønsket om at begrænse parkeringsdækningen yderligere bemærkes, at parkeringdækningen svarer til, hvad der generelt er fastsat for nybyggeri i Københavns Kommune nemlig én parkeringsplads pr. 100 m² etageareal. Kommunen arbejder som udgangspunkt på at begrænse biltrafikkens omfang gennem udbygning af det kollektive trafiksystem og ved udvidelse af cykelstinettet. Men det er en naturlig følge af udbygningen af nye områder, at der skabes trafik, og der vurderes ikke at være grundlag for at begrænse parkeringsdækningen yderligere. Idet der tilstræbes attraktive friarealer for alle ejendomme i området, må det forventes, at et evt. senere byggeri i området øst for Amager Strandvej vil blive pålagt tilsvarende bestemmelser om parkering delvis i konstruktion i forbindelse med udarbejdelse af lokalplan.

For så vidt angår ejerforholdene i lokalplanområde IC, der omfatter ejendommene matr. nr. 3772 og 35 b ibid., kan det oplyses, at de er ejet af henholdsvis Amagerbanken og Vibo. Begge grunde har forurenet undergrund. Der verserer en overtagelsessag hos Overtaksationskommissionen vedr. matr. nr. 35 b ibid., hvor kommunen kan blive pålagt at overtage ejendommen. For så vidt angår matr. nr. 3772 ibid., som er kortlagt til vidensniveau 2, jf. "lov om forurenet jord", skønnes et parkeringshus at kunne etableres uden en egentlig oprensning af ejendommen. Endelig bemærkes, at bebyggelsesprocenten beregnes for områderne IA, IB og IC under ét, hvorfor der er knyttet en byggeret til de to ejendomme, der kan udnyttes, idet parkeringshuset vil være fritaget for medregning i etagearealet.

For så vidt angår parkeringshusets udformning foreslås, at tegning nr. 27.447 ændres og erstattes med tegning nr. 27.495, således at indtegningen af en principiel bebyggelsesplan for parkeringshuset udgår og område IC påtegnes "P-hus". I § 5, stk 2, pkt. a, indføjes efter 1. sætning ", jf. dog pkt. b." og stk. 2, pkt. b foreslås udformet med følgende ordlyd, idet der desuden henvises til bemærkningerne til skrivelse 7):

"I område IC skal der opføres et parkeringshus, jf. § 11, i en afstand af mindst 2,5 m fra grænsen mod område V. Bygningshøjden må ikke overstige 13 m."

Med hensyn til den i lokalplanen fastlagte begrænsning af bygningsoverfladerne, foreslår forvaltningen, at § 6, stk. 10 udgår, og i stedet omfattes parkeringshusets ydre alene af de generelle bestemmelser i § 6, stk. 1, hvorved denne del af indsigelsen vil være tilgodeset. I konsekvens heraf ændres stk. 11 - 13 til stk. 10-12.

For så vidt angår afstanden fra et eventuelt kommende p-hus til en given bolig, skal det bemærkes, at p-huset foreslås at omfatte mindst en tredjedel af det samlede antal p- pladser for områderne IA, IB, II og IV. Op til totredjedele af parkeringspladserne vil således kunne placeres på terræn i umiddelbar nærhed af boligerne. Det bemærkes endvidere, at et parkeringshus i modsætning til parkeringen på terræn vil beskytte bilen mod vejrliget.

I relation til placering af bebyggelse i område IA kan det oplyses, at den på tegning nr. 27.495 angivne bebyggelsesplan er principiel og rummer mulighed for adskillige løsningsmodeller inden for de givne rammer, herunder bygningernes indbyrdes vinkling.

Med hensyn til den af Amagerbanken fremsendte bebyggelsesplan bemærkes, at etagearealet vurderes at overstige det maksimalt mulige, hvorfor denne ikke vil kunne gennemføres fuldt ud.

For så vidt angår ønsket om at medregne Amagerbanens tidligere tracé ved udregning af friareal- og bebyggelsesprocent, bemærkes, at området i kommuneplantillægget fastlægges til gang- og cykelstiforbindelsen "Amagerruten" (O1-område), og at det derfor ikke kan medregnes ved udregning af friareal- og bebyggelsesprocent. Området, der udgør en del af Amagerbanens tidligere tracé, er p.t. ejet af Ørestadsselskabet og forventes overtaget af kommunen med henblik på etablering af cykelruten.

For så vidt angår ønsket om, at vejudvidelseslinien for Lergravsvej på strækningen øst for Amagerbanens tracé placeres i skel til matr. nr. 3189 Sundbyøster, København, skal det bemærkes, at ønsket, der indebærer placering af vejadgang til den foreslåede bebyggelse på det af kommunen ejede areal matr. 1525 ibid., strider mod planerne i det igangværende kvarterløftprojekt for Holmbladsgadekvarteret og den som led heri udarbejdede Kultur- og Idrætsplan, hvor Lergravsvej er foreslået som en sammenhængende grøn forbindelse fra Østrigsgade til Amager Strand. Strækningen fra Strandlodsvej til Amager Strand skal udformes som et parkbånd med stiforbindelser.

Hvad angår facadeudtrykket af bygningerne i område IA og IB, der er pålagt mere vidtgående begrænsninger end lokalplanens generelle bestemmelser, foreslår Bygge- og Teknikforvaltningen, at § 6, stk. 9, ændres således, at træ og ikke-refekterende metalbeklædninger også kan anvendes som bygningsoverflader. Stk. 9, pkt. a foreslås udformet med følgende ordlyd:

"Facader skal udføres i materialer som træ, ikke-reflekterende metal, teglsten, der er pudsede, eller beton med en bearbejdet overflade. Farven skal være lys og skal harmonere med de øvrige bygninger i området."

Ingen af de foreslåede ændringer skønnes at have en sådan karakter, at supplerende høring i henhold til planlovens § 27, stk. 3, er fornøden.

For så vidt angår indsigelsen mod bestemmelserne om, at boliger indrettet i bebyggelse med en husdybde på over 12 meter i normaletager skal have en størrelse på mindst 100 m² foreslår forvaltningen, at kravet fastholdes. De vedlagte eksempler fra Skanska Danmarks ejerboligprojekt på Christiansbro med lejligheder på 63 m² og 89 m² og en husdybde på 13,2 meter bekræfter efter forvaltningens opfattelse, at mindre lejligheder er vanskelige at indrette med det begrænsede dagslysindfald på grund af husdybden.

Forvaltningen er dog indstillet på, at husdybden regnes som gennemsnit, og at altaner fritages for medregning, hvilket har betydning ved indbyggede altaner. Det foreslås derfor, at § 3, stk. 7, pkt. a, sidste sætning ændres til:

" Nye Boliger skal i gennemsnit have en bruttoetageareal på mindst 95 m², og ingen boliger må være mindre end 75 m². Boliger for unge, ældre og personer med handicap opført efter gældende lovgivning er undtaget fra bestemmelserne. Boliger indrettet i bebyggelse med en husdybde på over 12 m skal i normaletager have en størrelse på mindst 100 m². Dybden regnes som et gennemsnit og eksklusive altaner."

5. Skrivelse af 31. maj 2001 fra Søtoftegård A/S Bygmestre v /Allan Becker

Søtoftegård fremkommer med forslag til ændring af lokalplanforslaget på følgende punkter generelt, subsidiært alene gældende for ejendommen kaldet "Øresundsgården".

Det fremføres, at parkeringsforholdene skal ordnes inden for egen grund, medmindre grundejerne etablerer en fælles løsning. Man ønsker med forbillede i byggeforeningshusene på Østerbro et grønt miljø omkring boligerne, og man har derfor samlet parkeringspladserne i et område, der med beplantning tænkes at fungere som stødpudeareal mod de mere tungt udnyttede arealer øst for Øresundsgården. Bebyggelsesprocenten for projektet til Øresundsgården er på ca. 75 mod den tilladte 90 netop for at afvikle parkeringen på terræn.

Det findes ikke acceptabelt faktuelt eller juridisk, at "Øresundsgården" skal være afhængig af etableringen af et parkeringshus, hvor der skal aftages 12-14 p-pladser. Det foreslås, at parkeringsbehovet dækkes på egen grund, og at al parkering tillades etableret på terræn, såfremt områdets friareal øges med et areal svarende til arealet af den parkering, der skulle være udført i konstruktion ved en udnyttelse af grunden med 90 pct.

Boligerne i Øresundsgården er gennemsnitlig på 120 m², hvilket medfører, at behovet for fælleslokaler ikke er det samme som i bebyggelser med boliger med et betydeligt mindre gennemsnitligt boligareal. Det foreslås derfor, at bestemmelsen om fælleshus bortfalder, subsidiært minimeres til 100 m², som skal være fællesareal for samtlige boliger i Øresundsgården.

Adgangsvej fra Øresundsvej er efter aftale med Boplan A/S placeret langs vestskellet af matr. nr. 4335 Sundbyøster, København og stien ligeledes. Årsagen hertil er ønsket om at skabe en så stor afstand mellem de to bebyggelser som muligt. Det foreslås derfor, at adgangsvejen og stien på matr. nr. 512 ibid. flyttes til en placering langs vestskellet af matr. nr. 4335 ibid.

Bemærkning

For så vidt angår indsigelserne vedrørende parkeringsforholdene henvises til bemærkninger til skrivelse 4), idet det vedrørende den konkrete ejendom (Øresundsgården) kan oplyses, at grundarealet udgør ca. 13.000 m², og at byggeriet med den oplyste bebyggelsesprocent på ca. 75 har et samlet etageareal på 9.500 – 10.000 m². Væsentlige dele af byggeriet er imidlertid relativt lavt (2-2½ etage), hvilket sammen med bebyggelsesplanens udformning gør, at forvaltningen på trods af, at den maksimale byggerummelighed ikke udnyttes, ikke kan anbefale, at al parkering placeres på terræn.

For så vidt angår ønsket om, at bestemmelsen i lokaplanens § 3, stk 7, pkt. b om fællesanlæg udgår, bemærkes, at bestemmelsen er standard for nyt boligbyggeri i Københavns Kommune, og at forvaltningen ikke finder tungtvejende årsager til at se bort fra denne i forbindelse med Søtoftegårds projekt. Der kan forhandles om størrelsen af fællesanlæg.

Vedrørende adgangsvejens placering bemærkes, at denne placering er principiel, og at vejen derfor kan flyttes som ønsket, dog under respekt af den fastlagte principielle bebyggelsesplan. Med hensyn til placering af gang- og cykelstien fra Palermovej til adgangsvejen foreslås § 4, stk. 13, udformet med følgende ordlyd:

"Langs østskellet af ejendommen matr.nr. 512 ibid. fastlægges en 3,5 m bred gang- og cykelsti fra Palermovej til den i stk. 9 fastlagte vej med forbindelse til Øresundsvej i princippet som vist på tegning nr. 27.494."

I forbindelse med udarbejdelse af lokalplanforslaget var forvaltningen opmærksom på, at en ændring af byggeloven var under behandling. I denne forbindelse var der overvejelser om at ophæve kravet i byggelovens § 10 A om, at bebyggelsen - i forbindelse med opførelse af mere end ét enfamilieshus på en ejendom – skal opføres og anbringes således, at hver boligenhed med tilhørende grundareal kan udstykkes i en selvstændig ejendom med lovlig vejadgang. Ændringsloven trådte i kraft den 1. april 2001, og bestemmelsen i § 10 A blev opretholdt med den modifikation, at reglerne ikke finder anvendelse på private andelsboliger uden offentlig støtte, på boliger, der opføres med støtte efter lov om almene boliger, samt støttede private andelsboliger m.v. og på landbrugsejendomme.

Da der ikke i en lokalplan kan optages bestemmelser om ejerformer, skal det for at muliggøre opførelse af rækkehusbebyggelsen som ejerboliger eller private udlejningsboliger anbefales, at der i lokalplanen optages bestemmelser som muliggør udstykning af det enkelte rækkehus i en selvstændig ejendom med fornøden vejadgang. Ændringerne er af formel karakter, som ikke får indflydelse på byggemulighederne eller udformningen af området i øvrigt.

Det skal således foreslås, at der i § 4, stk. 9, efter 2. afsnit indsættes et nyt afsnit med følgende ordlyd:

"I forbindelse med eventuel udstykning af den i § 5, stk. 3, fastlagte rækkehusbebyggelse i område II, jf. § 12, skal der udlægges adgangsveje (stier) med en bredde på 3-4 m med tilslutning til det i stk. 13 fastlagte vej- og stiudlæg efter Bygge- og Teknikforvaltningens nærmere godkendelse."

Endvidere skal det foreslås, at der indsættes en ny § 12 med følgende ordlyd:

"§ 12. Udstykninger

I område II kan der ved opførelse af rækkehusbebyggelse, jf. § 5, stk. 3, ske udstykning i ejendomme med en mindstegrundstørrelse på 100 m²."

Som konsekvens heraf bliver §§ 12, 13, 14, 15 og 16 til §§ 13, 14 ,15, 16 og 17.

Endelig skal foreslås, at § 5, stk. 1, sidste komma, ændres til følgende ordlyd:

og for område II og IV beregnes bebyggelsesprocenten for hvert område under ét.

Ændringerne skønnes ikke at have en sådan karakter, at fornyet høring i henhold til planlovens § 27, stk. 3, er fornøden.

6. Skrivelse af 7. juni 2001 fra Chr. Dyhrbergs Eftf. Aps (Dyhrbergs Røgeri) v/advokat Chr. Kruse Madsen.

Der gøres indsigelse mod, at det i lokalplanforslaget omtalte område III ændres fra den hidtidige anvendelse til industri til en anvendelse til helårsboliger og serviceerhverv.

Endvidere gøres indsigelse mod, at der i område III tillades helårsboliger og serviceerhverv nærmere Dyhrbergs Røgeri end 150 meter, samt indsigelse mod, at der på de af lokalplanforslaget omfattede områder I og II tillades etableret helårsbeboelse inden for en grænse på 150 meter fra Dyhrbergs Røgeri.

Det fremføres, at område III gennem en meget lang periode har været udlagt til industri, og at der i området gennem årene har været placeret virksomheder, herunder røgeriet, der som følge af væsentlig forurening ikke kan forenes med helårsboliger og serviceerhverv. Røgeriet producerer produkter af høj kvalitet som røget laks m.v. Røgeriet har ligget på adressen siden 1934 og har aldrig medført klager, heller ikke i de seneste år, hvor der er opført nye boligbebyggelser i området uden for en grænse på 150 meter fra røgeriet. Virksomheden har ca. 20 medarbejdere og et produktionsapparat, der er en kombination af moderne automatiserede røgovne og mere håndværksbetonede røgovne. Ovnene har været anvendt i en lang årrække og er nødvendige for virksomhedens kvalitetsprodukter. Det fremføres, at røgudle dning fra et røgeri ikke kan undgås, og at det derfor ikke er muligt at placere helårsboliger og serviceerhverv inden for den grænse fra virksomheden, hvori disse røggener vil forekomme. I forbindelse med opførelsen af bebyggelsen "Vibeengen" blev der gennemført en indgående undersøgelse af mulighederne for at begrænse lugtgener. Dette resulterede i, at der i 1997 blev fastsat en afstandszone i forhold til røgeriet på 150 meter. Uden for denne måtte der i henhold til lokalplanen ikke forekomme røggener. Der er herefter investeret betydelige beløb i modernisering og opgradering af virksomheden, og det er lykkedes at tilrettelægge produktionen således, at ingen klager er forekommet fra beboere i "Vibeengen". Klager skønnes undgået dels i kraft af modernisering af produktionsapparatet, dels ved tilrettelæggelse af produktion således, at visse former for r&osla sh;gning er undladt ved vindretninger fra øst.

Det anføres, at en udvikling af område III med helårsbeboelse og serviceerhverv vil medføre konflikter mellem de nye bebyggelser og røgeriet, for så vidt angår såvel lugtgener som til- og frakørsel af tung trafik med vareleverancer på alle tidspunkter af døgnet. Af hensyn til klientens virksomhed og til de projekter, der måtte blive udviklet i området, gør advokaten gældende, at området ikke bør ændre karakter, så længe en virksomhed af røgeriets type er beliggende i området, og det bemærkes, at en ændring af områdets planmæssige anvendelse ikke bør medføre begrænsning i røgeriets muligheder for fortsat at drive og udvikle virksomheden, herunder naturlige til- og ombygninger.

Såfremt kommunen trods nærværende indsigelsesskrivelse skulle fastholde at ændre status for område III fra industri til helårsbeboelse og serviceerhverv, gøres det gældende, at der bør fastsættes det samme afstandskrav på 150 m, som ifølge den eksisterende lokalplan nr. 287 gælder for opførelse af ny bebyggelse til helårsbeboelse og serviceerhverv i forhold til røgeriet i område III.

Dele af område I og område II er beliggende inden for det cirkelslag på 150 m, som ifølge den eksisterende lokalplan nr. 287 er gældende for opførelse af ny bebyggelse i forhold til Dyhrbergs Røgeri. Det er virksomhedens vurdering, at det ikke er muligt, at begrænse røggener yderligere, således at der kan undgås røggener inden for 150 m zonen.

Det bemærkes, at den i indstillingen til lokalplanforslaget omtalte løsningsmodel, hvorefter afkastene fra virksomhedens skorstene forhøjes til 30 m over terræn kombineret med et ikke nærmere angivet rensningsanlæg, ikke efter virksomhedens vurdering er realistisk. Dertil kommer, at sådanne ændringer i virksomhedens røgovne vil kunne medføre uoverskuelige konsekvenser for selve røgeprocessen og dermed for virksomhedens produkter. Det er ikke muligt at ændre på røgovnenes afkast, herunder etablering af diverse rensningsanlæg, uden at selve røgeprocessen udviklet gennem mange år forstyrres. Røgeriet skal derfor ikke tåle en indskrænkning i den eksisterende lovlige aktivitet, og det er ikke muligt at etablere afværgeforanstaltninger, der inden for realistiske økonomiske rammer kan indebære en uændret produktion for røgeriet.

Som følge af foranstående indsigelser mod det fremsatte lokalplanforslag gør Dyhrbergs Røgeri også indsigelse mod de foreslåede ændringer af kommuneplanen.

Bemærkning

Virksomheden er som anført placeret i lokalplanforslagets område III, hvor anvendelsen i overensstemmelse med forslaget til kommuneplantillæg er fastsat til helårsboliger og serviceerhverv med en fordeling af boliger og erhverv således, at mindst 50 pct. af områdets samlede etageareal skal anvendes til boliger. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 90, og opførelse af boliger kræver tilvejebringelse af supplerende lokalplan, hvor desuden den mere detaljerede fordeling af anvendelsen fastlægges. Den sydligste del af Skanska Danmark A/S' boligprojekt på Vølundgrunden og det af Boplan A/S foreslåede boligprojekt på ejendommen umiddelbart vest for Amagerbanen ligger inden for den ovenfor nævnte afstandszone på 150 m. I alt er ca. 130 boliger planlagt inden for denne zone med korteste afstand fra virksomhedens udluftningsanlæg til foreslåede boliger på ca. 90 m.

Det forudsattes i indstillingen vedrørende planforslagene, at der indgås en aftale med røgeriet med henblik på at forhøje afkastene til 30 m over terræn, hvilket kombineret med en rensningseffektivitet på 80 pct. vil bevirke, at der ikke vil være miljømæssige problemer i forbindelse med gennemførelse af det i lokalplanforslaget fastlagte boligbyggeri i områderne I A og II. Foranstaltningerne er i indstillingen skønnet at kunne gennemføres for ca. 1 mio. kr.

De berørte grundejere i områderne I og II ved Amagerbanken A/S har efterfølgende forhandlet med virksomheden, og der er nu indgået en aftale, der sikrer, at miljøgener fra røgeriet i forhold til det planlagte boligbyggeri uden for område III er elimineret senest den 1. juli 2003.

For så vidt angår forholdene i område III forventes generne fra røgeriet i forbindelse med aftalen således reduceret eller helt fjernet. Da nybyggeri her uanset om der er tale om boliger eller erhverv kræver udarbejdelse af supplerende lokalplan, vil de miljømæssige begrænsninger i givet fald blive fastsat i forbindelse med denne planlægning.

7. Skrivelse af 8. juli 2001 fra Ørestadsselskabet.

I lokalplanforslaget foreslås den eksisterende stationsbygning ved Øresundsvej bevaret. Ørestadsselskabet bemærker, at bygningen er uden anvendelsesformål i relation til Metroen og ikke vil indgå i en arkitektonisk helhed med den nærliggende banedæmning. Som tidligere meddelt i udtalelse af 9. november 2000 har selskabet derfor forudsat bygningen nedrevet som led i etableringen af Østamagerbanen men erklæret sig villig til at overdrage bygningen til Københavns Kommune, såfremt kommunen selv bekoster istandsættelsen. Såfremt kommunen ikke giver tilsagn om at ville overtage den gamle stationsbygning, vil selskabet ansøge om tilladelse til nedrivning og forbeholde sig at forlange bygningen overtaget i henhold til planlovens § 49, hvis nedrivningstilladelse nægtes.

Det anføres, at det i område IC planlagte parkeringshus ifølge forslaget kan placeres i en afstand af mindst 2,5 m fra grænsen mod Metro med en bygningshøjde på maksimalt 13 m. Ørestadsselskabet bemærker, at parkeringshuset i brandmæssig henseende udgør en risiko for Metroen svarende til et almindeligt beboelseshus. Bestemmelsen om bebyggelsesregulerende byggelinier langs Metro i en afstand af 10 m bør derfor tillige omfatte område IC. Alternativt bør det fremgå af lokalplanforslaget, at der skal gennemføres en nærmere vurdering af potentielle brandforløb i parkeringshuset, der dokumenterer, at disse ikke indebærer risiko for Metro.

For så vidt angår afgrænsningen af Metro's område, bemærker Ørestadsselskabet, at en del af det af selskabet ejede eksisterende baneareal beliggende umiddelbart syd for Øresundsvej ikke er omfattet af område VII. Det pågældende areal er i lokalplanen placeret i område III, der ikke rummer mulighed for etablering af tekniske anlæg af offentlig/ almen karakter. Selskabet finder det mest hensigtsmæssigt, at hele det eksisterende baneareal inden for lokalplanens område indgår i delområde VII, således at det kan anvendes til arbejdsplads i Metroens anlægsperiode og efterfølgende til baneformål.

Vedrørende gangtunnel mellem område IB og IC, bemærker Ørestadsselskabet, at projektering og udførelse af en sådan tunnel af sikkerhedsmæssige årsager skal styres af Østamagerbaneselskabet. Af hensyn til projekteringsforløbet for Metroen er det nødvendig, at der senest den 1. september 2001 tages stilling til, om tunnelen skal etableres.

Det bemærkes i øvrigt, at stationen, der i en figurtekst side 24 er benævnt "Helgoland", i den igangværende planlægning betegnes "Stationen ved Øresundsvej", idet endelig stationsbetegnelse ikke er fastlagt.

Vedrørende lokalplanforslagets bestemmelser om træbeplantninger, der ifølge forslaget skal medvirke til at give området en kvalitativ, bymæssig og helhedspræget fremtræden, bemærkes det, at naboejendommene af hensyn til Metros sikkerhed pålægges en servitut, hvoraf det fremgår, at der i en sikkerhedszone på 0-20 m fra nærmeste spormidte ikke kan tillades beplantning, som efter selskabets skøn bedømmes at være til fare for Metros drift. Servitutteksten vedlægges, og det foreslås, at kommunen indarbejder servitutteksten i lokalplanforslagets redegørelse.

Bemærkning

Borgerrepræsentationen har på mødet den 13. juni 2001 ( BR 268/01) vedtaget forslag til lokalplan "Østamagerbanen", der indeholder mere detaljerede bestemmelser vedrørende Metro. I lokalplanforslaget er de såkaldte teknikbygninger indbygget i dæmninger under metrotraceet. Københavns Kommune er indstillet på at forhandle med Østamagerbaneselskabet om en finansiering af de meromkostninger, de ovennævnte projektændringer måtte medføre, såfremt det ved opgørelsen af det endelige anlægsregnskab skulle vise sig, at projektændringerne ikke har kunnet rummes inden for budgetrammen.

I forbindelse med den offentlige høring af lokalplanforslaget "Østamagerbanen", der udløb den 8. oktober 2001, er der fra mange sider fremsat forslag om ændring af banens udformning, herunder om nedgravning. Stillingtagen til indsigelserne foreligger imidlertid ikke på nuværende tidspunkt. De i nærværende forslag til lokalplan for Østamager III fastlagte bestemmelser fastholdes derfor, idet en eventuel ændret udformning af Metro inden for det fastlagte tracé, herunder nedgravning, ikke vil belaste området yderligere.

For så vidt angår afgrænsningen af Metro's område bemærkes, at den del af det af selskabet ejede eksisterende baneareal beliggende umiddelbart syd for Øresundsvej ikke er omfattet af område VII, idet afgrænsningen tager højde for, at teknikbygningen indbygges i dæmningen og således ikke lægger beslag på arealet. Selskabets ønske om at anvende deres areal til arbejdsplads i Metros anlægsperiode strider ikke mod lokalplanens bestemmelser, idet en lokalplan ikke er til hinder for en sådan midlertidig anvendelse. Det forudsættes, at anvendelsen sker under hensyntagen til de i henhold til lokalplanen fastsatte bevaringsbestemmelser for stationsbygningen.

For så vidt angår ønsket om, at servitutteksten vedrørende sikkerhedsafstand indarbejdes i lokalplanforslagets redegørelse henvises til, at ovennævnte forslag til lokalplan "Østamagerbanen", indeholder mere detaljerede bestemmelser vedrørende Metro, herunder en gennemgang af servitutteksterne i forbindelse med redegørelsen.

For så vidt angår det i område IC planlagte parkeringshus, er såvel tekst i § 5, stk. 2, som tegning nr. 27.447 foreslået ændret, jf. bemærkningerne til skrivelse 4). Som udgangspunkt skal P-huset herefter overholde afstandskravet på 10 m. Det forventes dog, at der i forbindelse med et konkret projekt kan indbygges sådanne foranstaltninger vedrørende potentielle brandforløb i bygningen, at denne ikke indebærer risiko for Metro, selv om bygningen placeres nærmere end 10 m fra banen.

Vedrørende gangtunnel mellem område IB og IC bemærkes, at en sådan tunnel ligeledes er indeholdt i lokalplanforslag "Østamagerbanen", hvorfor en projektering af en tunnel på det i lokalplanen angivne sted må afvente en endelig vedtagelse af denne lokalplan.

8. Skrivelse af 11. juni 2001 fra SF - Sundby

Det findes positivt, at der endelig sker noget i det nedslidte industriområde, der ifølge SF- Sundby i alt for mange år har ligget som et skandaløst bevis på manglende politisk handlekraft. Ethvert forslag er på denne baggrund velkomment næsten uanset hvilken anvendelse, der foreslås. Der knyttes en række kommentater til det aktuelle kommuneplantillæg og lokalplanforslag med alternativer, der vil være mere attraktive for befolkningen på Amager m.v. SF - Sundby bemærker, at denne indsigelse ikke kommenterer de områder/projekter, som ligger uden for lokalplanområdet. Kommentarer til omkringliggende projekter kan ses i SF - Sundbys indsigelse til Forslaget til Kommuneplan 2001.

Man er positivt indstillet over for ændringen i anvendelse fra industri og erhverv til blandet anvendelse med boliger og offentlig såvel som privat service og erhverv, herunder mindre industri. Men idet udviklingen i København i en lang årrække har været domineret af erhvervsformål, - især kontorbyggeri - foreslås, at fordelingen mellem bolig og erhverv ændres til fordel for boligandelen, og det foreslås, at boligkvoten fordeles på forskellige ejerformer med en tredjedel hver til ejerboliger, andelsboliger og almene boliger, samt at der opføres et fælleshus i forbindelse med et torv ved Metrostation ved Øresundsvej, hvor der også bør anlægges p-plads til brug for Metros passagerer og det nye boligområde.

For så vidt angår udformningen af Vilhelm Lauritzen Arkitekters byggeri nord for Øresundsvej, synes længehusene kedelige og monotone med lange triste facadeforløb. Ej heller synes forslaget til bebyggelse af lokalplanområde II's østlige del overbevisende. Man mener, at Sundbyerne er dårligt tjent med disse forslag.

Det foreslås, at der med henblik på et varieret arkitektonisk udtryk på baggrund af de overordnede retningslinier for hvert af lokalplanens underområder udskrives selvstændige arkitektkonkurrencer. Der ønskes flere boliger på arealet reserveret til p-hus og en udnyttelse af tagetagerne til penthouses og flere lejlighedsstørrelser. Lovgivningens krav om ældreboliger bør suppleres med et olde-kolle, ligesom antallet af ungdomsboliger også bør øges i forhold til lovkravet. Endelig ønskes 10 pct. af boligerne reserveret til mindre lejligheder til singler. For at øge antallet af boliger ønskes den nedre grænse for familieboligers størrelse reduceret til 90 m².

Randbebyggelse mod Øresundsvej og Amager Strandvej skal have stiåbninger og indhak til området. Mod Amager Strandvej skal hotel, restaurant, butikker og sportshal placeres således, at der kan etableres en indbydende promenade i stedet for den foreslåede lukkede transparente glasfacade.

Bestræbelserne på at bevare den gamle stationsbygning støttes, fordi der næsten ingen historiske bygninger er tilbage i Sundbyerne, og fordi bygningen anses for en sjælden repræsentant fra en svunden tid og netop af den grund er bevaringsværdig. Det erkendes, at bygningen er en arkitektonisk udfordring i forbindelse med Metrostationen.

For så vidt angår bolig- og erhvervsområdets generering af privat trafik, gælder det, at lokalplanforslaget opererer med de traditionelle P-pladskvoter, der uden politisk argumentation og særskilt beslutning fastlægger et postuleret behov for antallet af parkeringspladser i forhold til antallet af kvadratmeter erhvervs- og boligbyggeri. Denne automatik står i modsætning til målsætningen på miljø- og trafikområderne. Det foreslås, at parkeringshuset ikke opføres, men at der i stedet anlægges et parkeringsareal i nærhed af Metrostationen til anvendelse for dens kunder og lokalplanområdet. Kommende beboere i det nye byggeri får pga. byggeriets beliggenhed nær ved Metro en højklasset transportmulighed, der bør afspejle sig i et betragteligt reduceret antal P-pladser i forbindelse med byggeriet.

Bemærkning

Vedrørende spørgsmålet om fordelingen mellem boliger og erhverv bemærkes, at det fastsatte minimumskrav for boligetagemeter opfylder lokalplanens formål om en høj grad af integration mellem serviceerhverv og boliger. For boligområderne og de blandede bolig- og serviceerhvervsområder gælder, at de tilsammen kan rumme 190.000 m² etageareal, heraf ca. 110. 000 m² i de blandede områder. Ved fuld udbygning bliver boligetagearealet mindst ca. 137.000 m².

For så vidt angår det arkitektoniske udtryk, hvor der ønskes selvstændige arkitektkonkurrence for hvert delområde, bemærkes, at en sådan fremgangsmåde, der vil være ressource- og tidskrævende, må bero på et initiativ fra grundejerne, idet en grundejer ikke med hjemmel i planlovgivningen kan pålægges at afholde en konkurrence.

Det bemærkes, at en placering af boliger på arealet, der er reserveret til p-hus, vanskeliggøres af arealets beliggenhed umiddelbart mellem Metro og Øresundsvej samt af omfanget af undergrundsforurening. Arealet er derfor ikke af forvaltningen fundet egnet til opførelse af boliger, men det skal tilføjes, at arealet giver byggeret til boliger andre steder (område IA og IB). Det kan oplyses, at Skanska Danmarks byggeri på "Vølundgrunden" har 4 etager samt en 5. etage, der vil fremtræde som en penthouseetage mod syd.

Det bemærkes endvidere, at bebyggelse mod Øresundsvej og Amager Strandvej har stiåbninger og "indhak" til området i form af cykelruten, den grønne kile og den grønne forbindelse, der er placeret i forlængelse af Lergravsvej. Endvidere er det forvaltningens opfattelse, at det foreslåede byggeri på Vølundgrunden som en parkbebyggelse, der er inspireret af Arne Jacobsens Bellavista i Klampenborg og i øvrigt kan ses som en forlængelse af den bevaringsværdige ældreboligbebyggelse Sundparken, med bygningsgavle mod Amager Strandvej vil medvirke til, at bygningsfronten set fra Amager Strand siden vil fremstå åben.

For så vidt angår ønsket om en placering af hotel, restaurant, butikker og sportshal langs Amager Strandvej, skal det bemærkes, at Borgerrepræsentationen den 15. juli 2000 vedtog kommuneplantillæg nr. 13 til Københavns Kommuneplan om detailhandel, hvilket er videreført i forslaget til Kommuneplan 2001. Lokalplanforslagets bestemmelser er udarbejdet i henhold til dette. Det samlede bruttoetageareal til butiksformål i lokalplanområdet må ikke overstige 1.000 m², hvoraf højst halvdelen må anvendes til dagligvarehandel. Bruttoetagearealet må ikke overstige 500 m² for dagligvarebutikker og ikke 200 m² for udvalgsvarebutikker. Det fremgår endvidere, at etablering af butikker skal ske med henblik på betjening af lokalplanområdet, og at butikker alene må etableres i randbebyggelse i vejlinien/vejudvidelseslinien mod Øresundsvej. Det bemærkes, at ønsket om placering af hotel, restaurant og sportshal langs Amager Strandvej ikke er i strid med lokalplanens anvendelsesbestemmelser for område III. Mulighederne vil blive nærmere vurderet i forbindelse med den for nybyggeri i område III fornødne supplerende lokalplan.

For så vidt angår ønsket om flere boligtyper, herunder at minimumskravet til boligernes gennemsnitlige størrelse skal nedsættes fra 95 til 90 m², bemærkes, at Sundbyøster har relativt få boliger på 4 værelser og derover, nemlig kun 17 pct. af bydelens samlede antal boliger. Dette er under kommunegennemsnittet på 24 pct. Der henvises i øvrigt til den boligpolitiske handlingsplan, hvoraf det fremgår, at der med henblik på udvikling af et mere varieret udbud af boliger til en bred befolkningssammensætning skal bygges flere familieboliger af god kvalitet. Endelig bemærkes, at både ældre- og ungdomsboliger vil kunne opføres uanset ovennævnte krav, og at boligernes ejerforhold ikke kan reguleres i en lokalplan.

For så vidt angår spørgsmålet om parkering henvises til bemærkninger til skrivelse 4).

9. Skrivelse af 9. juni 2001 fra Enhedslisten-Amager

Det fremføres, at den begyndende udbygning af Østamager skyldes det lokalpolitiske forarbejde på Amager via den Tværpolitiske Gruppe, som har arrangeret møde med VIBO og med grundejerne i lokalplanområdet. Den Tværpolitiske Gruppe ønskede fra starten en indstilling om, at det samlede byggeri burde være blandet med henblik på en beboersammensætning, der afspejler den gennemsnitlige beboersammensætning i Københavns Kommune. Man var klar over, at efter det almene VIBO-projekt Vibeengen var gennemført, ville de øvrige grundejere i de resterende industriarealer følge efter.

Enhedslisten-Amager finder, at de planer, som lokalplanen åbner op for, udover et begrænset antal støttede andelsboliger ikke indeholder nogen lejeboliger. I den aktuelle situation, hvor bygherrer nærmest kappes om at bebygge Østamager, vækker det undren, at partier, som burde erkende, at behovet for almene boliger er større end for ejerboliger, fremmer et lokalplanforslag, der tager det første og det bedste forslag til byggeri, alene ud fra den begrundelse at der nu langt om længe er nogen, der vil bebygge arealerne, og udformer en lokalplan i overensstemmelse med bygherrernes ønsker. Socialt ansvarlige partier burde udnytte situationen og udforme et lokalplanforslag, som sigter på lejeboliger fremfor dyre ejerboliger.

Man fremfører, at boligpolitikken i København længe har været kritiseret for ikke at være rettet mod kommunens egne borgere. Med lokalplanforslaget fortsættes denne linie, og dette vil blive et omdrejningspunkt i den kommende kommunale valgkamp på Amager. Østamager er lakmusprøven på, om især Socialdemokratiet vil ændre kurs.

Der opfordres til, at lokalplanforslaget afvises i den foreliggende form, og at kommunen i stedet igangsætter en demokratisk proces, hvor befolkningen inddrages, og som kan udmunde i en lokalplan, der afspejler lokalbefolkningens ønsker til området efter inspiration fra hele processen med "Trafikplan Amager".

Det findes paradoksalt, at der planlægges med et antal p-pladser til biler, der øger det gennemsnitlige bilejerskab i København. Der er således aktuelt planlagt ca. 674 boliger og ca. 800 P-pladser. Med en gennemsnitlig hustand på 3 personer er bilejerskabet på 40 pr. 100 beboere. I København viser den seneste statistik, at der er 17 privatbiler pr. 100 indbyggere. At planlægge én p-plads pr. 100 m² boligareal betyder, at kommunen ansporer til øget bilejerskab, hvilket findes i modstrid med kommuneplanens målsætning om, at bilejerskabet i kommunen ikke må stige. At henvise til lovkrav er en dårlig undskyldning, idet lokalplanen kan forsøges gennemført som forsøgsbyggeri med så få p-pladser som muligt.

Således vil det ideelle være, at lokalplanen etablerede boligbyggeri til københavnerne og i stedet for p-pladser benyttede udenomsarealerne til rekreative formål, evt med delebiler.

Økologisk byggeri er helt fraværende i lokalplanen. Københavns Kommune burde lade sig inspirere af det forsøgsbyggeri, der p.t. udstilles i Malmø, og give dette et modspil med økologisk byggeri for menigmand. Kommunalpolitikerne burde udnytte sidste finanslovsaftale, hvor der mellem regeringen, SF og Enhedslisten blev aftalt et program for økologisk byggeri, der indeholder et beløb på 40 mio. kr.

Det påpeges, at lokalplanen ikke indeholder krav om institutionsbyggeri, hvilket støtter udlægningen af, at lokalplanen lægger op til et boligbyggeri, som ikke er rettet mod børnefamilier, men alene mod en rig overklasse. Muligheden for en placering af et gymnasium må ikke kvæles med denne lokalplan, idet området er dårligt betjent med gymnasiepladser. Det foreslås, at der friholdes et areal til et evt. nyt gymnasium f.eks. i delområde I B og noget af område IV, indtil spørgsmålet om placeringen af et nyt gymnasium er afklaret.

Man foreslår, at Metro skal graves ned og krydse Øresundsvej i nedgravet form, idet en bro over Øresundsvej vil blive dominerende og skamfere delområderne 1B, IC, IV og V, der med en nedgravet løsning vil kunne fremstå sammenhængende og kunne udnyttes konstruktivt.

Der bør stilles krav om institutionsbyggeri i lokalplanen, p-huset bør droppes, og der bør være et ubetinget krav om cykelstier på Øresundsvej, før byggeriet tages i brug, set i relation til den voldsomme trafikstigning.

For så vidt angår Strandparken, nævnes, at det anses for rystende, at der planlægges boliger og p-pladser i en stor del af det "grønne" areal i Strandparken. Arealet udgør i dag et vigtigt rekreativt område med en stor plæne, der anvendes til boldspil og lokale arrangementer, aktiviteter der ikke umiddelbart kan erstattes med en sandstrand, der vil være langt mindre tilgængelig, end plænen er i dag. Der protesteres derfor kraftigt mod inddragelsen af disse fredede arealer, ikke mindst fordi det alene skyldes finansieringsbehovet for Strandparken, der ikke kan opfylde de samme behov. Københavns eneste strand bør friholdes og udbygges med så store arealer som muligt til rekreative formål for københavnerne.

Det virker derfor grotesk, at den relativt lille gruppe københavnere, der har bil, skal have en meget stor andel af de rekreative arealer til parkering på bekostning af befolkningsgrupper, som tværtimod burde belønnes for netop ikke at benytte bil. Det foreslås med reference til ovenfor omtalte gennemsnitlige bilejerskab for Københavnere, at maks. 17 % af de "grønne" arealer (uden sandarealer) udlægges til p-areal herunder for handicappede. Øvrige bilejere må tage cykler eller den nye Metro.

Bemærkning

Vedrørende parkeringsdækningen henvises til bemærkninger til skrivelse 4).

Vedrørende forslaget om at stille større krav om økologi skal bemærkes, at planloven ikke generelt hjemler mulighed for i lokalplaner at stille krav om, at bebyggelsens materialer, udformning og projektering m.v. skal ske efter byøkologiske principper. Lokalplanens formålsparagraf indeholder en hensigtserklæring om at tilstræbe, at området opbygges efter miljørigtige principper, hvilket er fulgt op med bestemmelser i muligt omfang samt henvisning til den reviderede udgave af "Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri" med de deri indeholdte minimumskrav, anbefalinger og visioner.

For så vidt angår kravet om institutionsbyggeri i lokalplanen bemærkes, at område V er fastlagt til bl.a. børneinstitutioner. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til skrivelse 2).

Med hensyn til placering af et gymnasium på Østamager er det samme spørgsmål rejst af Sundby Lokalråd i forbindelse med kommuneplanhøringen. Hertil er bemærket: "Nye gymnasier vil blive større end de fleste nuværende gymnasier, og de vil formentlig blive indrettet med en særlig faglig profil, så de henvender sig til et stort opland. På denne baggrund er der i forslaget til Kommuneplan 2001 givet mulighed for at placere nye enheder til gymnasie- og erhvervsuddannelser på Østre Gasværk, ved Nørrebro Station, nord for Universitet ved Njalsgade og i Ørestad City, som alle har gode kollektiv trafikforbindelser til store byområder. Behovet for nye gymnasier og placeringen af disse vil blive vurderet i en kommende planlægning for gymnasieområdet, som varetages af Ungdoms- og Uddannelsesforvaltningen."

Det kan oplyses, at der i lokalplanforslaget er udlagt vejudvidelsesliner langs Øresundsvej med henblik på en etablering af cykelstier.

For så vidt angår spørgsmålet om boligtyper og ejerformer, henvises til bemærkningerne til skrivelse 8), mens det i relation til bemærkningerne om Amager Strandpark, der ikke er omfattet af nærværende lokalplanforslag, skal bemærkes, at etablering af den påtænkte nye Amager Strandpark forudsætter supplerende lokalplanlægning og dermed til sin tid indebærer offentlig høring.

10. Skrivelse af 11. juni 2001 fra Ole Andreasen

Der gøres indsigelse mod højden på byggeriet på Vølundgrunden. Det fremføres, at der inden for kystnærhedszonen skal tages ekstra hensyn, og at der ikke er andre høje bygninger langs Amager Strandvej. Der gøres endvidere indsigelse mod antallet og placeringen af altaner i byggeriet. Projektet indeholder en altan pr. lejlighed. Dette medfører, at der ikke er sol på altanerne om eftermiddagen. Der gøres indsigelse mod bygningernes placering, der som vist af Vilhelm Lauritzen arkitekter MAA, vil fungere som en vindrose i forhold til den overvejende vestlige vind, hvilket af indsiger skønnes at medføre orkanagtige vindforhold i den smalleste ende af byggeriet. Det fremføres, at der mangler tegninger, modeller og beskrivelse af materialevalg, og projekterne findes generelt fantasiløse og uæstetiske. Der ønskes et gennembearbejdet byggeri på Vølundgrunden, der lever op til EUs krav om mindre rovdrift på kystnære områder.

Bemærkninger

Det af Skanska Danmark A/S foreslåede projekt i området omkring den tidligere Vølundfabrik, der vedrører opførelse af ca. 450-500 boliger i en bebyggelse i 4½-5 etager, har en højde på ca. 15 m over terræn. Projektet er beliggende langs den bebyggede vestside af Amager Strandvej i kystnærhedszonen ca. 25 meter fra strandbeskyttelseslinien.

Projektet, der erstatter et nu nedrevet erhvervsbyggeri, som havde en højde på op til 12 m, er udformet som en åben parkbebyggelse med gavlene vendt mod kysten. Denne placering og udformning vil set fra kysten sikre en åbenhed i det arkitektoniske udtryk, således at bebyggelsen ikke vil synes massiv eller dominerende i forhold til kysten eller den eksisterende nabobebyggelse, der er opført i 3-4 etager, samt den syd for beliggende eksisterende erhvervsbebyggelse i 1-4 etager.

For så vidt angår den nærmere detaljering af projektet, herunder placeringen af altaner, kan det oplyses, at projektet befinder sig på et skitseniveau. Ifølge de seneste skitser regnes der i øvrigt med 2 altaner pr. lejlighed.

Bekymringerne for, at projektet kan virke som et vindgenererende element, anses af forvaltningen for noget overdrevne, og det bemærkes, at den endelig bebyggelsesplan endnu ikke er fastlagt, hvorfor vindforholdene først kan vurderes nærmere i forbindelse med den endelige projektering af bebyggelsen.

11. Skrivelse af 6. juni 2001 fra Alfa Romeo Car Centre v/ Åge Olesen.

Det beskrives i det af forvaltningen udsendte materiale, at indsigers værksted Lergravsvej 60 har et vejledende afstandskrav til boliger o.l. på 50 meter, men at disse dog erfaringsmæssigt kan indpasses med en afstand på 20 m til boliger uden væsentlige miljømæssige gener. Det oplyses, at værkstedet efter polititilladelse har to vagthunde gående for at beskytte værkstedets biler. Idet hunde kræver pasning og pleje, har man flere gange spurgt Det Kriminalpræventive Råd, om der er andre muligheder for at sikre firmaet. Det Kriminalpræventive Råd har oplyst, at det er den eneste næsten sikre tyverisikring.

Med en afstand på 20 meter til boliger forudses klager fra beboerne over hundegøen, når der er færden omkring gårdspladsen efter lukketid. I arbejdstiden høres hundene ikke.

Der anmodes om en skriftlig udtalelse om, at støj fra ejendommen Lergravsvej 60 –62 ikke på nogen måde generer kommende beboere i omkringliggende ejendomme.

De af Miljøkontrollen fastsatte støjkrav vil værkstedet selvfølgelig fortsat overholde.

Bemærkning

Værkstedet er i princippet underlagt loven om ikke erhvervsmæssigt dyrehold, hvilket kan indebære, at klager over umotiveret og gentagen gøen ifølge loven kan medføre krav om fjernelse af hundene. Hvis hundene imidlertid er trænede vagthunde, der i reglen kun reagerer ved berøring af indhegningen, anser forvaltningen det for sandsynligt, at eventuelle fremtidige klager vil blive afvist.

12. Skrivelse af 9. juni 2001 fra Merete Møller Olsen

Der gøres indsigelse imod planerne om en ny strandpark, herunder også bebyggelse på det fredede område. Myndighederne bør ikke lade sig "forføre" af ord og pression, når kysterne i vores lande og bebyggelse herpå ellers er underlagt så stramme bestemmelser.

Amager Strand har et helt enestående miljø. Den fungerer både som københavnernes strand og som en del af en bydel. Hele området har meget at byde på. Lystbådehavn, kolonihaver m.v. Strandens charme er, at den glider sammen med sine omgivelser, og at man på hele strækningen har det direkte udsyn over Øresund. Både fodgængere, cyklister og bilister kan færdes trygt på stranden, der er børnevenlig på grund af overskueligheden og det lave vand. Stranden er dog noget misligholdt med meget ukrudt og svampede græsarealer.

Forslaget er, at Amager Strand bevares, men renoveres og vedligeholdes, således at klitterne og bevoksningen genskabes med frisk sand og med badebroer og pontoner for at tilgodese svømmerne, ligesom det er gjort ud for "kilometerbroen". Området direkte ud for udmundingen af Italiensvej foreslås indrettet, så også bevægelseshandicappede medborgere har mulighed for en dukkert. Der bør arbejdes på at dæmpe den kraftige trafik, der er en belastning for stranden og dens omgivelser.

Den nuværende Amager Strand er et helt unikt område, som skal beskyttes og ikke ofres for et prestigeprojekt, hvor mange for stranden uvedkommende interesser presser på.

Bemærkning

Det bemærkes, at lokalplanforslaget , som nævnt i bemærkningerne til skrivelse 9, ikke omhandler Amager Strandpark. De pågældende synspunkter kan genfremsættes i forbindelse med en evt. senere udarbejdelse af en lokalplan for Amager Strandpark.

13. Skrivelse af 3. juni 2001 fra Amager Metro Gruppen v/ Formand Gert Olsen.

Amager Metro Gruppen deltager i høringen, da det gennemgående tema i lokalplanforslaget er gode fremtidige boligforhold, grønne områder samt forbedret adgang til "Strandpark" og Øresund. Disse værdier, synes gruppen, er absolut gode og værd at planlægge for at skabe og bibeholde.

Det citeres fra oplægget: at området har en unik beliggenhed ved Øresund, der er meget attraktiv for boliger, at lokalplanområdet som erhvervsområde har været med til at afskære kvarterets boligområder fra direkte kontakt til Øresund, at grønne forbindelse prioriteres højt i forslaget til Kommuneplan 2001, at beplantningen skal medvirke til at give området karakter, og at bl.a. den grønne kile skal være med til at formidle en sammenhæng mellem det tætte Amager og Amager Strandpark, at området skal opbygges efter miljørigtige principper, hvor der lægges vægt på et byøkologisk perspektiv, hvor byøkologiske løsninger fremstår i en integreret arkitektonisk sammenhæng, at områderne i fornødent omfang skal skærmes mod støj og anden forurening fra Metro og vej, at indendørs støjniveau ikke må overstige 35 db (A), at eksisterende træer skal bevares i videst muligt omfang, og at det er vigtigt at skabe forbindelser mellem eksisterende boligområder og vandet.

Disse forhold er Metro Gruppen absolut enige i, og betingelserne må gælde for både de planlagte boligområder og for de allerede eksisterende boligområder i Sundbyøster.

Det fremføres, at betingelserne ikke vil være til stede, såfremt Metro ikke nedgraves.

En metrobane, der på næsten halvdelen af strækningen (fra stationen ved Krimsvej til Stationen ved Italiensvej) fremføres på terræn, vil betyde, at adgangsmulighederne til Øresund i dette område kun vil være Øresundsvej og Italiensvej. Dette stemmer ikke overens med de i lokalplan "Østamager III" opstillede forventninger.

Det fremføres, at støjen fra Metro, ud fra de målinger Metro Gruppen har fået aktindsigt i, lige overholder de på døgnbasis stillede krav, men målingerne er foretaget på strækninger, der placeret væsentligt over terræn og desuden foretaget af togproducenten selv. Disse støjmålinger stiller Metro Gruppen sig tvivlende overfor, idet der ikke er foretaget målinger af uvildige instanser. Det fremføres, at en Metro i terræn eller på højbane vil give de planlagte bebyggelser samt de allerede eksisterende store problemer med vedvarende høj støjbelastning. Den største støjkilde vil skyldes fremføringsformen, nemlig skinner som ikke er støjdæmpende, samt hyppigheden af forbikørende tog med tidsintervaller på 1,5 min. Det findes ligeledes problematisk, at man ved anlæggelsen af Metro samt etablering af cykelruten langs Roselillevej vil f& aelig;lde en række store flotte træer, som er medvirkende til at give området karakter, hvilket ligeledes er i modstrid med de i lokalplanforslaget opstillede ønsker til boligområdet. Med den nye placering af Metro kan det desuden synes vanskeligt af få etableret den planlagte cykelrute. Den af Metro Gruppen foreslåede nedgravede bane kan anlægges med gang- og cykelsti ovenpå og med grønne beplantninger, som det ønskes i lokalplanen.

Det fremføres, at oplægget til lokalplanen beskriver områdets herlighedsværdi som en væsentlig faktor for, at det både er ønskeligt og økonomisk rentabelt at opføre mange boliger. Det fremføres, at man i planlægningen må drage omsorg for disse herlighedsværdier, så området vedbliver at være for hele Sundbyøster og ikke kun for dem, der kommer til at bo på den "rigtige" side af banen.

Der bør planlægges for både nye og eksisterende beboere, og en nedgravet løsning af Metro er derfor det eneste rigtige alternativ.

Bemærkning

Det bemærkes, at Borgerrepræsentationen på mødet den 13. juni 2001 (BR 268/01) har vedtaget forslag til lokalplan "Østamagerbanen", der indeholder mere detaljerede bestemmelser vedrørende Metro etape 3. De af indsigerne rejste spørgsmål vil blive behandlet i forbindelse hermed. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til skrivelse 7).

14. Skrivelse af 9. juni 2001 fra Andelshaveselskabet Strandbos Metrogruppe v/ Arne Johansen.

Andelshaveselskabet Strandbo har følgende indsigelser/forslag til ovennævnte lokalplan. Man mener, at Metro bør graves ned på hele strækningen og således føres under Øresundsvej.

Man finder ikke, at en cykelsti langs Metro er en god idé og specielt ikke, hvis banen ikke graves ned. Man finder, at de fleste cyklister uanset banens udformning vil foretrække at køre langs Amager Strand og nyde havudsigten. Det foreslås, at cykelstien føres ned til Amager Strandvej ved Lergravsvej eller Øresundsvej. De penge, kommunen sparer, kan anvendes som hjælp til nedgravning af Metro.

Bemærkning

Der henvises til bemærkningerne til skrivelse 13), idet det skal tilføjes, at den planlagte cykelrute i Amagerbanens tracé ikke planlægges i stedet for cykelstier på Amager Strandvej men som en alternativ rute.

15. Skrivelse af 7. juni 2001 fra Parcelforeningen Øresund v/Theodor Nissen

En nedgravet bane vil give mulighed for mere sammenhængende udnyttelse af arealerne. Dette bør være bedre belyst i lokalplanen med forslag til principielle bebyggelsesplaner. Evt. kunne den planlagte parkeringskælder flyttes til en mindre iøjnefaldende placering i område IV f.eks. på arealet, hvor Grønlunds Maskinfabrik tidligere lå.

Kommunens forslag om, at Metroens teknikrum skal flyttes, støttes, således at den gamle stationsbygning kan bevares.

Som naboer med udsigt over området har Parcelforeningen Øresund et stærkt ønske om, at bygningshøjden fra de gældende lokalplaner nr. 142 og 287 ikke forhøjes for områderne IA, IB, IC, II og IV. Byggeriet ind mod de nuværende lave industribygninger umiddelbart syd for Øresundsvej bør højst være 3-4 etager, og bygningerne bør generelt aftrappes ned mod vandet. Etageantallet bør dog ikke først øges fra Sundparkens 4 og i retning ned mod stranden men efterhånden aftage. Der tages afstand fra forslagene om boligbyggeri øst for Amager Strandvej, og dette byggeri bør derfor ikke kunne medregnes i aftrapningen af bygningshøjden. Etageantallet bør derfor reduceres inden Amager Strandvej.

Bemærkning

Der henvises til bemærkningerne til skrivelse 12) og 13), for så vidt angår henholdsvis indsigelsen mod byggeri øst for Amager Strandvej og etableringen af Metros 3. etape. Vedrørende bygningshøjder henvises til bemærkningerne til skrivelse 10).

16. Skrivelse af 8. juni 2001 fra Christian Lindhard på vegne af Parcelforeningen Øresund.

Det fremføres, at lokalplanens boligbebyggelser vil medføre en bilpark på mindst 1000 biler, samt hvad dette medfører af trafik til arbejde og fritidsaktiviteter. Dertil kommer kørsel under bygge- og anlægsarbejdet m.v., som alt i alt forøger trafikken i et i forvejen belastet område. Det fremføres, at der i området køres alt for stærkt. På Strandlodsvej mellem Øresundsvej og Italiensvej er der målt hastigheder for biler på et godt stykke over 100 km/t. Dette er som at affyre et projektil ind i en skolegård, og det er et tilfælde, hvis det går godt. Kommunen har et direkte ansvar for at lægge en dæmper på fartdjævlene, idet mange mister fornuften, når de får et rat mellem hænderne. Formaninger løser ikke problemet, derfor skal farten tvinges ned ikke bare på Strandvejen men også på samtlige fordelingsgader samt bydel sgader. Det foreslås, at der foretages hastighedsdæmpning med bump, heller og rundkørsler etc. ikke bare på Amager Strandvej, men på alle de omkringliggende veje, idet trafikken således vil blive overført til den villavejsprægede Strandlodsvej. Ligeledes bør buslinje 37 lægges om via Strandvejen imellem Øresundsvej og Italiensvej, idet der på denne strækning af Strandlodsvej alligevel ikke findes stoppesteder. På Amager Strandvej vil der set i lyset af de mange nye tiltag derimod være mange mulige passagerer.

Det fremføres, at det er naivt, at tro, at man kan styre trafikken på Amager Strandvej, der allerede har udviklet sig til en motorringvej. Man bør tage konsekvensen og grave den ned langs Amager Strand og føre den under havnen i en tunnel. Kun sådan kan udviklingen styres således, at trafikdrab på unge og bløde trafikanter kan undgås. Det handler om liv, og det ved Kommunen.

Bemærkning

Der henvises til bemærkninger til skrivelsen 4), for så vidt angår antallet af biler.

Vedrørende hastighedsdæmpende foranstaltninger skal bemærkes, at det er hensigten med fordelingsgader (tilkørselsvejene), at de skal give gode adgangsforhold og sikre sammenhæng mellem bydelene, således at mere lokale gader så vidt muligt friholdes for gennemkørende trafik. Strandlodsvej og Amager Strandvej er i Kommuneplan 1997 fastlagt som bydelsgader og skal som hovedregel betjene en vis bus- og cykeltrafik, men ikke gennemkørende biltrafik i større omfang.

Det bemærkes derudover, at Borgerrepræsentationen på mødet den 4. oktober 2001 (BR 392/01) har tiltrådt, at den endelige handlingsplan for "Trafikplan Amager" og den samlede økonomiske ramme danner grundlag for udarbejdelse af en aktivitetsplan, der mere detaljeret angiver rækkefølgen og processen for gennemførelse af projekterne, og som forelægges Bygge- og Teknikudvalget, inden projektudvikling iværksættes. Arbejdet er sket i et tæt samarbejde mellem forvaltningen og lokalbefolkningen i tre faser: Første fase var en kortlægning af trafikrelaterede problemer, anden fase omhandlede den fremtidige trafikstruktur på Amager, mens tredje fase sigter mod konkrete elementer og prioriteringer i aktivitetsplanen. Af anden fase af trafikplanen fremgår det, for så vidt angår kollektiv transport, at den kommende Metro betyder, at busnettet justeres, så samspillet mellem bus og Metro s tyrker den samlede kollektive trafikbetjening på Amager. Det fremgår endvidere, at der som led i en overordnet trafiksanering af Amager Strandvej overvejes rundkørsler såvel i krydset Øresundsvej/Amager Strandvej som i krydset Italiensvej/Amager Strandvej. Rundkørslerne skal medvirke til en generel hastighedsdæmpning og dermed mindske barrierevirkningen mellem boligområderne og Amager Strand.

17. Brev af 1. juni 2001 fra Kim Hansen.

Der gøres indsigelse mod lokalplanforslag "Østamager III", for så vidt angår nedrivningen af den gamle Stationsbygning ved Øresundsvej. Man støtter Kulturmiljørådets ønske om at bevare den, da den repræsenterer en historie og et kulturmiljø, der for eftertiden vil kunne fortælle Amagers historie.

Idet stationsbygningen kun ligger i vejen for den nye teknikbygning for så vidt angår ganske få meter, bør stationsbygningen kunne indpasses i et arkitektonisk helhedspræg for området. Bygningen er smuk arkitektonisk, og den vil godt kunne ligge ved siden af metroen.

Bemærkning

Der henvises til bemærkningerne til skrivelse 3), hvoraf bl.a. fremgår, at lokalplanen fastlægger stationsbygningen som bevaringsværdig.

18. E-mails af 5. og 16. maj 2001 fra Jernbaneklubben v/næstformand Per Thomsen.

Det gøres indsigelse mod Ørestadsselskabets planer om nedrivningen af den gamle stationsbygning ved Øresundsvej.

Det er vigtigt for Jernbaneklubben Amagerbanen at fremføre, at klubben siden kulturåret 1996 har været bruger af huset. Man har lånt det af Ørestadsselskabet, og der er derfor ingen i Københavns Kommune, der ved, at den bruges til klubaktiviter. Klubben har vedligeholdt bygningen og opvarmet den og brugt den til klubformål, men der mangler en udvendig vedligeholdelse. Man påtænker at istandsætte bygningen for egne midler, hvis man kan få en længere brugerkontrakt. Den nuværende kontrakt kan opsiges med kun en måneds varsel, hvilket gør Jernbaneklubbens fremtid i bygningen usikker. På denne baggrund foreslås, at Ørestadsselskabet overdrager stationsbygningen til Københavns Kommune, som så kunne udlåne/udleje bygningen til Jernbaneklubben, der vil stå for vedligeholdelsen, uden yderlige udgifter for kommunen. Klubben ser gerne en aftale, der løber i 5 år eller mere. Man ser frem til et evt. møde om stationsbygningens fremtid med Københavns Kommune.

Bemærkning

Ved en eventuel kommunal overtagelse af bygningen må fremtidige anvendelsesmulighederne overvejes. I denne forbindelse har man noteret sig klubbens skrivelse med henblik på undersøgelse af muligheden for en evt. fremtidig udlejning af stationsbygningen til klubben. Der henvises i øvrigt til bemærkning til skrivelse 3).

19. Skrivelse af 29. april fra Erling Bønnelycke.

Det gøres indsigelse mod lokalplanforslag "Østamager III", for så vidt angår nedrivningen af den gamle stationsbygning ved Øresundsvej. Det fremføres, at den repræsenterer en historie om Amager og Amagerbanen. Man støtter Kulturmiljørådet og Københavns Kommunes ønske om at bevare bygningen, der kunne komme til at se pæn ud efter istandsættelse. Det fremføres, at bygningen så vidt vides bruges af Jernbaneklubben Amagerbanen, der gerne vil sætte den istand, men desværre ikke kan holde graffiti væk fra facaden. Hvis der kommer liv i området, vil der næppe være så meget hærværk mod bygningen. Idet stationsbygningen kun ligger i vejen for den nye teknikbygning for så vidt angår ganske få meter, bør Københavns Kommune finde en løsning, således at stationen bevares for eftertiden.

Der henvises til bemærkningerne til skrivelser 3) og 7).

Bilag A: Liste over indsigelser og bemærkninger.

1) Aftryk af indstillingen til Borgerrepræsentationen med tilhørende bilag.

2) Kopi af indsigelser og bemærkninger til planforslagene.

Erik Jacobsen Jens Jacobsen